Daniel 4

1 Kong Nebukadnezar til alle Folk, Stammer og Tungemaal, som bor paa hele Jorden: Fred være med eder i rigt Maal!

Nebuchadnezzar lengpan, leiset chunga cheng chitin leh namtin chuleh pao tintang ho heng’a, hiche thuhi athot tai, Na chung’uva chamna leh kipana leng hen.

2 De Tegn og Undere, den højeste Gud har øvet imod mig, finder jeg for godt at kundgøre.

Hatchungnung Pathen in kaheng’a aphondoh thil kidang ho chuleh melchihna ho chengse hi, nangho hetdinga phondohson ding kadei ahi.

3 Hvor store er dog hans Tegn, hvor vældige dog hans Undere! Hans Rige er et evigt Rige, hans Herredømme fra Slægt til Slægt.

Aman melchihna abolho itobanga loupi hitam, Aman thil kidang abolho itobanga thahat hitam! Ama lenggam chu tonsot leng gam ahin, Ama lengvaipoh jong akhang khanga umjing ding ahi tai.

4 Jeg, Nebukadnezar, levede tryg i mit Slot og livsglad i mit Palads.

Nebuchadnezzar, keima hi, nomsa tah leh ima jouse ninglhing sel’in, ka leng inpia ka cheng’e.

5 Men da skuede jeg et Drømmesyn, og det slog mig med Rædsel, og Tankebilleder paa mit Leje og mit Hoveds Syner forfærdede mig.

Chuin jankhat chu mang ka neiyin, hichun eisu kicha lhehin ahi. Keima jalkhun’a kalumin, gaovin themgao thilmu kaneiye. Hiche kamang chun eisu lunggim lheh jeng in ahi.

6 Derfor paabød jeg, at alle Babels Vismænd skulde føres frem for mig, for at de skulde tyde mig Drømmen.

Chuin keiman Babylon gamsung pumpia miching mithem ho abonchauvin ka koukhom in, kamang chu ka seipeh tai. Ahivang in, amahon kamang chu ipi tina ham, eiseipeh thei deh pouve.

7 Saa kom Drømmetyderne, Manerne, Kaldæerne og Stjernetyderne ind, og jeg sagde dem Drømmen, men de kunde ikke tyde mig den.

8 Men til sidst traadte Daniel, som har faaet Navnet Beltsazzar efter min Guds Navn, og i hvem hellige Guders Aand er, frem for mig, og jeg sagde ham Drømmen:

Achainan, Daniel kaheng’a ahung’in, ken jong ama heng’a kamang chu kasei tai. Daniel chu, keima Pathen min’a kon’a Belteshazzar kasah ahin, chuleh Pathen thengho lhagao chu ama chunga cheng ahi.

9 Beltsazzar, du Øverste for Drømmetyderne, i hvem jeg ved, at hellige Guders Aand er, og hvem ingen Hemmelighed er for svar! Hør, hvad jeg saa i Drømme, og tyd mig det!

Keiman ama jah’a, Vo Belteshazzar mitphel doithem ho jouse pipu pa nahin, nachung’a pathen thengho lhagao cheng’a ahi kahei, chuleh nang din thil ki-imho hetdoh theilou leh het hahsa aumpoi. Tun kamang chu hiche ahi ipi tina ham neisei peh in,

10 Dette var mit Hoveds Syner paa mit Leje: Jeg skuede, og se, et Træ stod midt paa Jorden, og det var saare højt.

Keima ka jalkhun’a ka luppet’a, themgao thilmua kamu kamang chu hiti ahi. Keiman leiset lailung tah’a thingphung lentah khat kamun.

11 Træet voksede og blev vældigt, dets Top naaede Himmelen, og det saas til Jordens Ende;

Thingphung chun akhang khang in, van aphan asang lheh jeng in, leiset pumpia mutheiyin aum in, lentah leh thahat tahin akehdet tai.

12 dets Løv var fagert, dets Frugter mange, saa der var Føde til alle derpaa; under det fandt Markens Dyr Skygge, i dets Grene boede Himmelens Fugle, og alt Kød fik Næring deraf.

Thingphung chu ana ho ahingin ahoijin, aga jong abulhingset in, miho jouse nehthei ding aum e. Alim noija chun gamlah gamsa ho akol’un, abah lah’a chun vachate achenguve. Hiche thingphung’a kon chun, ahing thei jouse akivah’uve.

13 Og videre skuede jeg i mit Hoveds Syner paa mit Leje, og se, en Vægter, en Hellig, kom ned fra Himmelen.

Chuin jalkhun’a kalup’a mang ka nei pet chun, themgao thilmun, van’a kon’a Pathen vantil khat ahung kumlhah kamui.

14 Han raabte med høj Røst: »Fæld Træet, hug Grenene af, afriv Løvet og spred Frugterne; Dyrene skal fly fra deres Bo derunder og Fuglene fra dets Grene!

Vantil chun lhang asam in, “Thingphung chu phuhlhu uvin chuleh abah ho tanlha uvin. Ana ho malngim unlang chuleh aga ho thethang soh un. Alim noija kon in gamsa holeh abah ho lah’a kon in vachate ho delmang soh un.

15 Dog skal I lade Stubben med Rødderne blive i Jorden, men bundet med en Kæde af Jern og Kobber i Markens Græs; af Himmelens Dug skal han vædes, og som Dyrene skal han æde Markens Urter;

Amavang, thingbul leh ajung chu leiset’a umden sah’un, thihkhao leh sum-eng in kanchah’unlang daitwiyin hin chapnou hen, chuleh leiset’a hamhing lah’a gamsa hotoh hingkhom tahen.

16 hans Menneskehjerte skal fratages ham og et Dyrehjerte gives ham, og syv Tider skal gaa hen over ham.

Chuleh kum sagi sung chu, amapan mihem lungthim neitalouvin, gamsa lungthim nei tahen.

17 Saaledes er det fastsat ved Vægternes Raad, og ved de Helliges Bud er Sagen afgjort, for at de levende maa sande, at den Højeste er Herre over Menneskenes Rige og kan give det, til hvem han vil, og ophøje den ringeste blandt Menneskene til Hersker over det!«

Hiche hi Atheng ho chun thu apeh’a, lhangsam hon thugahna chu aphondoh ahi. Ajeh chu chungnung pen Pathen vannoi lenggam jouse chung’a vaihom ahi. Aman pha asah sah alhen’a, mi noinung pen ho jong apehji ahi, ti mihing jousen hecheh hen.

18 Det var dette Drømmesyn, som jeg, Kong Nebukadnezar, skuede, og du, Beltsazzar, tyd mig det! Thi ingen af mit Riges Vismænd kan tyde mig det; du derimod evner det, thi i dig bor hellige Guders Aand.

Vo Belteshazzar, hiche hi, keima leng Nebuchadnezzar in mang kanei chu ahi. Tun kamang hi ipi kiseina ham, nei seipeh in, ajeh chu ka lenggam sung’a miching mithem ho jousen aphondoh theilouvu ahitai. Amavang, nangin na phondoh thei ahi, ajeh chu Pathen theng lhagao chu na chung’a acheng’e, ati.

19 Saa stod Daniel, som havde faaet Navnet Beltsazzar, en Stund rædselslagen, og hans Tanker forfærdede ham. Men Kongen tog til Orde og sagde: »Beltsazzar, lad ikke Drømmen og dens Udtydning forfærde dig!« Men Beltsazzar svarede: »Herre, maatte Drømmen gælde dine Fjender og dens Udtydning dine Avindsmænd!

Hiche ajah phat chun, Belteshazzar jong kisah, Daniel chu chomkhat alung dong den’in, chuleh mang kiledohna chu agelleh alung gimtan ahi. Chuin lengpan ajah’a, Belteshazzar, kamang chu lungdonpi hih in, chuleh aledohna jong lunggimpi dan, ati. Belteshazzar in adonbut in, Lengpa, namang hi na kidoupi ho mang hihen lang, chuleh aledohna jong hi na chung’a chu louvin na melmate chung’a chu ding hijo leh kati.

20 Det Træ, du saa, og som voksede og blev vældigt, saa Toppen naaede Himmelen og det saas over hele Jorden,

Namang’a namu thingphung chu akhang khang in, asang lheh jeng in, chuleh dettah in akehdoh tan, van aphah geijin akhang khang in, vannoi mijouse mutheiyin akhang doh’e.

21 hvis Løv var fagert, og hvis Frugter var mange, det, som alle fik Næring af, under hvilket Markens Dyr fandt Bo, og i hvis Grene Himmelens Fugle byggede Rede,

Ana jong a-eng hoiselin chuleh aphung’a chun mitin nehkham ninglhingset in aga dohin, alimnoija chun gamsate acheng’un chuleh abah ho lah’a chun vachate acheng dimset’uve.

22 det er dig selv, o Konge, som er blevet stor og mægtig, hvis Storhed er vokset, saa den naar Himmelen, og hvis Herredømme rækker til Jordens Ende.

Vo! lengpa, hiche thingphung chu nangma nahi. Nangma dettah leh loupitah in nahung khang doh tan, nalal loupina chu van geijin akhangdoh in, naleng vaihomna jong leiset kolmang geijin nalo soh tai.

23 Og naar Kongen saa, at en Vægter, en Hellig, steg ned fra Himmelen og bød: Fæld Træet og ødelæg det! Dog skal I lade Stubben med Rødderne blive i Jorden, men bundet med en Kæde af Jern og Kobber i Markens Græs; af Himmelens Dug skal han vædes, og med Markens Dyr skal han dele Lod, indtil syv Tider er gaaet hen over ham —

Chuin vantil theng khat, van’a kon’a hung kumlha namun, hitin aseiye, “Thingphung chu phuhlhu in chuleh sumang in. Amavang, tol’a umden abul leh ajungho chu khen in, hichu thihkhao leh sum-eng khaovin kanchah in dalhan, hamdong lah’a chun. Amachu van’a kon’a hunglha daitwiyin chapkotji hen, chuleh kum sagi sungin gamsa hotoh gamlah’a hingkhom’u hen.”

24 saa betyder det, o Konge, og det er den Højestes Raad, som er udgaaet over min Herre Kongen:

Hiche hi namang aledohna chu ahi. Chungnungpen Pathen in nahenga aphondoh chu, Vo! Lengpa, nachung’a hung lhung tei ding ahi.

25 Du skal udstødes af Menneskenes Samfund og bo blandt Markens Dyr; Urter skal du have til Føde som Kvæget, og af Himmelens Dug skal du vædes; og syv Tider skal gaa hen over dig, til du skønner, at den Højeste er Herre over Menneskenes Rige og kan give det, til hvem han vil.

Nangma mihem ho lah’a kon’a na kino mang ding, gamlah’a gamsa hotoh nahin khomding. Nangman bong ho bang’a hamhing naneh’a, chuleh van’a kon’a hunglha daitwi nadou ding. Hitia chu kum sagi sung naum ding, Chungnungpen Pathenin lenggam jouse chung’a vai ahom’in, mi koi hileh aman adei lhen chu lenggam apehji ahi ti na hetdoh kah a hitia chu naumding ahi.

26 Men naar der blev givet Paabud om at levne Træets Stub med Rødderne, saa betyder det, at dit Rige atter skal blive dit, saa snart du skønner, at Himmelen har Magten.

Amavang, thingbul leh ajungho chu khenden in dalhan kitina chu, nangman van Pathen in lenggam jousea vai ahom ahi, ti nahetdoh nikho leh, nalenggam nanung chan kit ding ahi.

27 Derfor, o Konge, lad mit Raad være dig til Behag. Gør Ende paa dine Synder med Retfærd og paa dine Misgerninger med Barmhjertighed mod de fattige, om din Lykke maaske kunde vare!«

Vo! Lengpa Nebuchadnezzar, ka thumop hi kisanlutin. Adih jeng chu bol’in chuleh chonset chu pailhan. Vaichate khoton lang na chonsetna hin dalhan. Chutileh nangma cham leh lungmong’a na khantou jing ding ahi.

28 Alt dette ramte nu Kong Nebukadnezar.

Ahivang in Nebuchadnezzar lengpa chung’a thil hijatpi hi alhung soh tan ahi.

29 Tolv Maaneder senere, da Kongen vandrede paa Taget af det kongelige Palads i Babel,

Lhasom leh lhani nung in, Nebuchadnezzar lengpa chu, khatvei aleng inpi chung’a ahung vahlen ahi.

30 udbrød han: »Er dette ikke det store Babel, som jeg byggede til Kongesæde ved min vældige Magt, min Herlighed til Ære?«

Aman khopi sung chu aven aseitai, “Vetan, Babylon khopi loupi tah hi! Keima chenna leng inpi ding leh kalal loupina phondohna-a, keiman ka thahat’a hiche khopi hoitah hi ka sahdoh ahi,’’ ati.

31 Men før Kongen endnu havde talt ud, lød en Røst fra Himmelen: »Det gives dig til Kende, Kong Nebukadnezar, at dit Kongedømme er taget fra dig!

Lengpan kiletsahna thusei aseichai masangin, van’a kon’in aw ahung ging in, Vo! Lengpa Nebuchadnezzar, hiche thuhi nang’a ding kisei ahi. Na lenggam leh na vaihomna naki lahpeh ahi tai.

32 Af Menneskenes Samfund skal du udstødes og bo blandt Markens Dyr; Urter skal du have til Føde som Kvæget; og syv Tider skal gaa hen over dig, til du skønner, at den Højeste er Herre over Menneskenes Rige og kan give det, til hvem han vil!«

Nang jong mihem lah’a kon’a na kidelmang ding, gamlah’a gamsa hotoh nahin khom ding chuleh bong banga hamhing naneh ding ahi. Leiset a lenggam jouse hi Chungnungpen Pathen vaihomna thunoija um ahin, aman adei dei chu lenggam apehji ahi ti nahetdoh kahsea, kum sagi sung’a hiche hi nadou ding ahi,’’ ati.

33 I samme Stund fuldbyrdedes Ordet paa Nebukadnezar; han blev udstødt af Menneskenes Samfund og aad Græs som Kvæget, og hans Legeme vædedes af Himmelens Dug, til hans Haar blev langt som Ørnefjer og hans Negle som Fuglekløer.

Hitia thu aseijou jou chun, Pathen thutanna chu Nebuchadnezzar chung’a aguilhung tai. Ama jong mihem lah’a kon’in delmang in aum tai. Aman bong bang in hamhing anen chuleh van’a kon hunglha daitwi chu adouvin, alujang sam jong Muvanlai mul bang in asao doh in chuleh atin jong mutin bangin asaodoh in, gamsa bang in hinkho amang tai.

34 Men da Tiden var omme, løftede jeg, Nebukadnezar, mine Øjne til Himmelen og fik min Forstand igen, og jeg priste den Højeste og lovede og ærede ham, som lever evindelig, hvis Herredømme er evigt, og hvis Rige staar fra Slægt til Slægt.

Hiche ka thoh nikho ho chu ahung kichai tan, keima Nebuchadnezzar in, vanlam kaven ahileh ka lung ahung limdoh kittai. Hichun keiman Chungnungpen Pathen atonsot’a hing jing chu ka vahchoiyin chuleh jatahin kahou tai. Ajeh chu, aleng vaihomna hi kemtih neilou ahin, chuleh alenggam jong tonsot’a umjing ahi.

35 Alle, som bor paa Jorden, er for intet at regne; han handler efter sit Tykke med Himmelens Hær og med dem, som bor paa Jorden, og ingen kan holde hans Haand tilbage og sige til ham: »Hvad gør du?«

Leiset chung’a mihem jouse hi, ama loupi leh thahat toh tepiding in, ima hilou ahi bouve. Aman van’a vantil ho lah’a chuleh leiset’a mihem ho lah’a, athu tah’a adei dei abolji ahin, koiman nabol hi ipi hija, tia akhut tuhtang ding aum poi.

36 I samme Stund fik jeg min Forstand igen; jeg fik ogsaa min Herlighed og Glans igen, mit Rige til Ære; mine Raadsherrer og Stormænd søgte mig, jeg blev genindsat i mit Rige, og endnu større Magt blev mig givet.

Chu in kalung ahung limdohkit phat chun, masang’a ka lenggam leh ka loupina ho jong chu kahin geldoh kittai. Keima thumop’a pangho leh sepai vaihom hon eihung holdoh uvin, avelin ka-lenggam chu kalo kit in, lengvai pon ei-tungdohkit un, masang’a sang chun loupi jochehin ka umtai.

37 Nu lover, ophøjer og ærer jeg, Nebukadnezar, Himmelens Konge: Alle hans Gerninger er Sandhed, hans Veje Retfærd, og han kan ydmyge dem, som vandrer i Hovmod.

Tunvang, keima Nebuchadnezzar kitipan, van lengpa Pathen chu ka vahchoiyin, ka choi-an in chuleh ama chu jaboltah in kahou tai. Ajeh chu, ama natoh thilbol hohi abon’a adih leh thutah jeng ahi. Mi koi hileh, akiletsah tapou chu asuhnem theiji ahi.