Daniel 2
1 I sit andet Regeringsaar drømte Nebukadnezar, og hans Sind blev uroligt, saa han ikke kunde sove.
Neboⱪadnǝsar tǝhtkǝ olturup ikkinqi yili, birnǝqqǝ qüx kɵrdi; uning roⱨi parakǝndǝ bolup, uyⱪusi ⱪaqti.
2 Saa lod Kongen Drømmetyderne, Manerne, Sandsigerne og Kaldæerne kalde, for at de skulde sige ham, hvad han havde drømt. Og de kom og traadte frem for Kongen.
Xunga padixaⱨ rǝmqi-palqi, pir-ustaz, jadugǝr wǝ kaldiy munǝjjimlǝrni qüxlirigǝ tǝbir berixkǝ qaⱪirixni buyrudi. Ular kelip padixaⱨning aldida turdi.
3 Da sagde Kongen til dem: »Jeg har haft en Drøm, og mit Sind falder ikke til Ro, før jeg faar at vide, hvad den betyder.«
Padixaⱨ ularƣa: — Mǝn bir qüx kɵrdüm, bu qüxning mǝnisini bilixkǝ kɵnglüm naⱨayiti tit-tit boluwatidu, — dedi.
4 Kaldæerne svarede Kongen (paa Aramaisk): »Kongen leve evindelig! Sig dine Trælle Drømmen, saa skal vi tyde den.«
Andin kaldiylǝr padixaⱨⱪa (aramiy tilida): — Aliyliri mǝnggü yaxiƣayla! Ⱪeni kǝminlirigǝ qüxlirini eytⱪayla, biz tǝbir berimiz, — dedi.
5 Men Kongen svarede Kaldæerne: »Mit Ord staar fast! Hvis I ikke baade kundgør mig Drømmen og tyder den, skal I hugges sønder og sammen og eders Huse gøres til Skarndynger;
Padixaⱨ kaldiylǝrgǝ: — Mǝndin buyruⱪ! Silǝr awwal kɵrgǝn qüxümni eytip andin tǝbir berixinglar kerǝk. Undaⱪ ⱪilmisanglar ⱪiyma-qiyma ⱪiliwetilisilǝr, ɵyünglar ⱨajǝthaniƣa aylanduruwetilidu!
6 men gengiver I mig Drømmen og tyder den, faar I Skænk og Gave og stor Ære af mig. Gengiv mig, derfor Drømmen og tyd den!«
Lekin qüxümni eytip, uningƣa tǝbir berǝlisǝnglar mǝndin sowƣatlar, in’amlar wǝ aliy izzǝttin muyǝssǝr bolisilǝr. Əmdi qüxümni eytinglar, tǝbir beringlar! — dedi.
7 De svarede atter: »Kongen sige sine Trælle Drømmen, saa skal vi tyde den.«
Ular padixaⱨⱪa yǝnǝ bir ⱪetim: — Aliyliri qüxlirini eytⱪayla, andin ɵzlirigǝ tǝbirini eytip berimiz, — dedi.
8 Kongen svarede: »Nu ved jeg for vist, at I kun søger at vinde Tid, fordi I ser, mit Ord staar fast,
Bu qaƣda padixaⱨ jawabǝn: — Xübⱨisiziki, silǝr pǝrmanimdin ⱪaytmaydiƣinimni bilgǝqkǝ, waⱪitni kǝynigǝ sürüwatisilǝr.
9 saa eders Dom kun kan blive een, hvis I ikke kundgør mig Drømmen, og at I derfor er blevet enige om at lyve for mig og føre mig bag Lyset, til der kommer andre Tider. Sig mig derfor Drømmen, saa jeg kan vide, at I ogsaa kan tyde mig den.«
Lekin qüxümni eytip bǝrmisǝnglar, silǝrgǝ pǝⱪǝt buyruⱪumla ⱪalidu. Qünki silǝr waⱪit ǝⱨwalni ɵzgǝrtidu, dǝp bilip ɵzara til biriktürüp, yalƣanqiliⱪ ⱪilip meni aldimaⱪqi bolisilǝr. Xunga qüxümni eytsanglar, andin qüxümgǝ ⱨǝⱪiⱪǝtǝn tǝbir berǝlǝydiƣanliⱪinglarni xu qaƣdila bilimǝn, — dedi.
10 Kaldæerne svarede Kongen: »Der findes ikke et Menneske paa Jorden, som kan sige, hvad Kongen ønsker at vide; aldrig har jo heller nogen Konge, hvor stor og mægtig han end var, krævet sligt af nogen Drømmetyder, Maner eller Kaldæer;
Kaldiylǝr padixaⱨⱪa jawabǝn: — Dunyada aliylirining soriƣan ixini eytip berǝlǝydiƣan ⱨeqbir adǝm yoⱪtur. Ⱨeqⱪandaⱪ padixaⱨ, uning ⱪandaⱪ uluƣ yaki küqlük boluxidin ⱪǝt’iynǝzǝr, rǝmqi-palqi, pir-ustaz yaki kaldiy munǝjjimlǝrgǝ mundaⱪ tǝlǝpni ⱪoyƣan ǝmǝs.
11 hvad Kongen kræver, er umuligt, og der er ingen, som kan sige Kongen det, undtagen Guderne, og de bor ikke hos de dødelige.«
Qünki aliylirining soriƣanliri ⱨǝⱪiⱪǝtǝn alamǝt müxkül, ilaⱨlardin baxⱪa ⱨeqkim uni ayan ⱪilalmaydu. Lekin ilaⱨlarning makani insanlar arisida ǝmǝs, — dedi.
12 Herover blev Kongen vred og saare harmfuld, og han bød, at alle Babels Vismænd skulde henrettes.
Padixaⱨ ⱪattiⱪ ƣǝzǝplinip aqqiⱪlanƣan ⱨalda, Babil ordisidiki barliⱪ danixmǝnlǝrni ɵltürüxni ǝmr ⱪildi.
13 Da nu Befalingen var udgaaet, og man skulde til at slaa Vismændene ihjel, ledte man ogsaa efter Daniel og hans Venner for at slaa dem ihjel.
Xuning bilǝn padixaⱨning barliⱪ danixmǝnlǝrni ɵltürüx toƣrisidiki buyruⱪi qüxürüldi. Xunga [hizmǝtkarliri] Daniyal wǝ uning dostlirinimu ɵltürüx üqün izdidi.
14 Da henvendte Daniel sig med kloge og vel overvejede Ord til Arjok, Øversten for Kongens Livvagt, som var draget ud for at slaa Babels Vismænd ihjel.
Xu qaƣda Daniyal Babildiki danixmǝnlǝrni ɵltürüx ǝmrini ijra ⱪilƣili qiⱪⱪan padixaⱨning hususiy muⱨapizǝtqilǝr baxliⱪi Arioⱪⱪa aⱪilanǝ wǝ danixmǝnlǝrqǝ jawab ⱪayturup
15 Han tog til Orde og spurgte Arjok, Kongens Høvedsmand: »Hvorfor er saa skarp en Befaling udgaaet fra Kongen?« Og da Arjok havde sat ham ind i Sagen,
uningdin: — Padixaⱨning qüxürgǝn pǝrmani nemǝ üqün xunqǝ jiddiy? — dǝp soridi. Arioⱪ ǝⱨwalni Daniyalƣa eytip bǝrdi.
16 gik Daniel ind til Kongen og bad ham give sig en Frist, saa skulde han tyde Kongen Drømmen.
Daniyal dǝrⱨal padixaⱨ aldiƣa kirip, padixaⱨtin qüxigǝ tǝbir bǝrgüdǝk waⱪit berixni tǝlǝp ⱪildi.
17 Saa gik Daniel hjem og satte sine Venner Hananja, Misjael og Azarja ind i Sagen,
Andin Daniyal ɵyigǝ ⱪaytip, ǝⱨwalni dostliri Ⱨananiya, Mixael wǝ Azariyalarƣa eytip bǝrdi.
18 og han paalagde dem at bede Himmelens Gud om Barmhjertighed, saa han aabenbarede Hemmeligheden, for at ikke Daniel og hans Venner skulde blive henrettet med Babels andre Vismænd.
U ulardin ǝrxtiki Hudadin bu qüxning siri toƣruluⱪ rǝⱨim-xǝpⱪǝt iltija ⱪilip, mǝn Daniyal wǝ dostlirim tɵtimizning Babildiki baxⱪa danixmǝnlǝr bilǝn billǝ ⱨalak ⱪilinmasliⱪimizni tilǝnglar, dǝp tǝlǝp ⱪildi.
19 Da blev Hemmeligheden aabenbaret Daniel i et Nattesyn; og Daniel priste Himmelens Gud,
Andin keqidǝ Daniyalƣa ƣayibanǝ kɵrünüxtǝ xu sirning yeximi wǝⱨiy ⱪilindi. Xuning bilǝn Daniyal ǝrxtiki Hudaƣa ⱨǝmdusanalar oⱪup mundaⱪ dedi:
20 tog til Orde og sagde: »Lovet være Guds Navn fra Evighed og til Evighed, thi ham tilhører Visdom og Styrke!
«Hudaning nami ǝbǝdil’ǝbǝd mǝdⱨiyilǝngǝy! Qünki danaliⱪ wǝ küq-ⱪudrǝt Uningkidur.
21 Han lader Tider og Stunder skifte, afsætter og indsætter Konger, giver de vise deres Visdom og de indsigtsfulde deres Viden;
U waⱪit, pǝsillǝrni Ɵzgǝrtküqidur; U padixaⱨlarni yiⱪitidu, Wǝ padixaⱨlarni tiklǝydu; U danalarƣa danaliⱪ, aⱪilanilarƣa ⱨekmǝt beridu.
22 han aabenbarer det dybe og lønlige; han ved, hvad Mørket gemmer, og Lyset bor hos ham.
U qongⱪur wǝ sirliⱪ ixlarni axkariliƣuqidur, Ⱪarangƣuluⱪⱪa yoxurunƣan ixlarni yahxi bilgüqidur, Nur ⱨǝmixǝ Uning bilǝn billidur.
23 Dig, mine Fædres Gud, takker og priser jeg, fordi du gav mig Visdom og Styrke, og nu har du kundgjort mig, hvad vi bad dig om; thi hvad Kongen vil vide, har du kundgjort os!«
I manga danaliⱪ wǝ küq bǝrgǝn ata-bowilirimning Hudasi, Sanga xükür wǝ ⱨǝmdusanalar eytay! Sǝn ⱨazirla biz dua ⱪilƣan ixni manga axkariliding, Padixaⱨning soriƣan ixini bizgǝ kɵrsitip bǝrding».
24 Derfor gik Daniel til Arjok, hvem Kongen havde paalagt at henrette Babels Vismænd, og sagde til ham: »Henret ikke Babels Vismænd, men før mig frem for Kongen, saa vil jeg tyde ham Drømmen!«
Andin Daniyal padixaⱨ Babildiki danixmǝnlǝrni ɵltürüxkǝ tǝyinligǝn Arioⱪning aldiƣa berip uningƣa: — Babildiki danixmǝnlǝrni ɵltürmigǝyla. Meni padixaⱨning aldiƣa baxlap kirgǝyla, mǝn padixaⱨning qüxigǝ tǝbir berǝy, — dedi.
25 Saa førte Arjok i Hast Daniel frem for Kongen og sagde til ham: »Jeg har blandt de bortførte Judæere fundet en Mand, som vil tyde Kongen Drømmen!«
Arioⱪ xuan Daniyalni padixaⱨ Neboⱪadnǝsarning aldiƣa baxlap kirip, padixaⱨⱪa: — «Mǝn Yǝⱨudiy ǝsirlǝr iqidin aliylirining qüxigǝ tǝbir berǝlǝydiƣan bir kixini taptim» — dedi.
26 Kongen tog til Orde og spurgte Daniel, som havde faaet Navnet Beltsazzar: »Er du i Stand til at kundgøre mig den Drøm, jeg har haft, og tyde den?«
Padixaⱨ Daniyal (Bǝltǝxasar dǝpmu atilidu)ƣa: «Sǝn mening kɵrgǝn qüxümni ayan ⱪilip, uningƣa tǝbir berǝlǝmsǝn? — dedi.
27 Daniel svarede Kongen: »Den Hemmelighed, Kongen ønsker at vide, kan Vismænd, Manere, Drømmetydere og Stjernetydere ikke sige Kongen;
Daniyal padixaⱨning aldida turup xundaⱪ jawab bǝrdi: — I aliyliri, sili soriƣan bu sirni danixmǝn, pir-ustaz, rǝmqi-palqi wǝ munǝjjimlar ɵzlirigǝ yexip berǝlmǝydu.
28 men der er en Gud i Himmelen, som aabenbarer Hemmeligheder, og han har kundgjort Kong Nebukadnezar, hvad der skal ske i de sidste Dage:
Biraⱪ ǝrxtǝ sirlarni axkariliƣuqi bir Huda bar. U bolsa aliyliriƣa ahirⱪi zamanning künliridǝ nemǝ ixlarning bolidiƣanliⱪini ayan ⱪildi. Əmdi ɵzlirining qüxini, yǝni aliyliri uhlawatⱪanda kɵrgǝn ƣayibanǝ alamǝtlǝrni eytip berǝy: —
29 Du tænkte, o Konge, paa dit Leje over, hvad der skal ske i Fremtiden, og han, som aabenbarer Hemmeligheder, kundgjorde dig, hvad der skal ske.
— I aliyliri, sili uhlaxⱪa yatⱪanda kǝlgüsidiki ixlarni oylap yattila. Sirlarni birdinbir Axkariliƣuqi ɵzlirigǝ yüz beridiƣan ixlarni kɵrsǝtti.
30 Og mig er denne Hemmelighed aabenbaret, ikke ved nogen Visdom, som jeg har forud for alle andre levende Væsener, men for at Drømmen kan blive tydet Kongen, saa du kan kende dit Hjertes Tanker.
Manga kǝlsǝk, bu sirning manga ayan ⱪilinƣini mening baxⱪa jan igiliridin artuⱪ ⱨekmǝtkǝ igǝ bolƣanliⱪimdin ǝmǝs, bǝlki bu qüxning tǝbirini, xundaⱪla xaⱨ aliylirining kɵngülliridiki oylirini ɵzlirigǝ mǝlum ⱪilix üqündur.
31 Du saa, o Konge, for dig en vældig Billedstøtte; denne Billedstøtte var stor og dens Glans overmaade stærk; den stod foran dig, og dens Udseende var forfærdeligt.
— Əy aliyliri, sili ƣayibanǝ alamǝttǝ ɵzlirining aldilirida turƣan gigant bir ⱨǝykǝlni kɵrdilǝ. Bu ⱨǝykǝl naⱨayiti gǝwdilik bolup, zor nur qaⱪnap turidiƣan ⱨǝywǝtlik ⱨǝm ⱪorⱪunqluⱪ idi.
32 Billedstøttens Hoved var af fint Guld, Bryst og Arme af Sølv, Bug og Lænder af Kobber,
Ⱨǝykǝlning bexi esil altundin, kɵkriki wǝ ⱪolliri kümüxtin, bǝl wǝ saƣriliri mistin,
33 Benene af Jern og Fødderne halvt af Jern og halvt af Ler.
Yuta-paqiⱪi tɵmürdin, puti tɵmür bilǝn layning arilaxmisidin yasalƣan.
34 Saaledes skuede du, indtil en Sten reves løs, dog ikke ved Menneskehænder, og ramte Billedstøttens Jern— og Lerfødder og knuste dem;
Ɵzliri uni kɵrüwatⱪan qaƣlirida, adǝm ⱪoli bilǝn ⱪezilmiƣan bir tax kelip ⱨǝykǝlgǝ urulup uning tɵmür bilǝn layning arilaxmisidin yasalƣan putini qeⱪiwǝtti.
35 og paa een Gang knustes Jern, Ler, Kobber, Sølv og Guld og blev som Avner fra Somrens Tærskepladser, og Vinden bar det sporløst bort; men Stenen, som ramte Billedstøtten, blev til et stort Bjerg, der fyldte hele Jorden.
Uningdiki tɵmür, lay, mis, kümüx, altunlar xuan parqǝ-parqǝ ⱪilinip, xamal ularni bǝǝyni yazliⱪ hamandiki topilarni uqurƣandǝk, ⱪayta ⱨeq tepilmiƣudǝk ⱪilip uquriwǝtti. Lekin ⱨeliⱪi tax yoƣinap, pütkül jaⱨanni ⱪapliƣan ƣayǝt zor bir taƣⱪa aylandi.
36 Saaledes var Drømmen, og nu vil vi tyde Kongen den:
Kɵrgǝn qüxliri mana xudur. Əmdi biz ɵzlirigǝ bu qüxning mǝnisini yexip berimiz.
37 Du, o Konge, Kongernes Konge, hvem Himmelens Gud gav Kongedømme, Magt, Styrke og Ære,
Əy aliyliri, ɵzliri pütkül padixaⱨlarning bir padixaⱨi, ǝrxtiki Huda siligǝ padixaⱨliⱪ, nopuz, küq wǝ xɵⱨrǝt ata ⱪildi.
38 i hvis Haand han gav Menneskene, saa vide de bor, Markens Dyr og Himmelens Fugle, saa han gjorde dig til Hersker over dem alle, — du er Hovedet, som var af Guld.
Insan baliliri, ⱨaywanatlar, uqar-ⱪanatlar mǝyli ⱪǝyǝrdǝ tursun, Huda ularni ⱪolliriƣa tapxurup silini ularning ⱨǝmmisigǝ ⱨakim ⱪildi. Sili u ⱨǝykǝlning altun bexidursila.
39 Men efter dig skal der komme et andet Rige, ringere end dit, og derpaa atter et tredje Rige, som er af Kobber, og hvis Herredømme skal strække sig over hele Jorden.
Ɵzliridin keyin yǝnǝ bir padixaⱨliⱪ kelidu. Lekin u silining padixaⱨliⱪliriƣa yǝtmǝydu. Uningdin keyin üqinqi bir padixaⱨliⱪ, yǝni mis padixaⱨliⱪ kelip pütkül yǝr yüzigǝ ⱨakim bolidu.
40 Siden skal der komme et fjerde Rige, stærkt som Jern; thi Jern knuser og søndrer alt; og som Jern sønderslaar, skal det knuse og sønderslaa alle hine Riger.
Uningdin keyinki tɵtinqi padixaⱨliⱪ bolsa tɵmürdǝk mustǝⱨkǝm bolidu. Tɵmür barliⱪ baxⱪa nǝrsilǝrni qeⱪiwetip boysundurƣinidǝk, xuningƣa ohxax bu tɵmür padixaⱨliⱪ ɵz aldinⱪi padixaⱨlarning ⱨǝmmisini ezip qeⱪiwetidu.
41 Men naar du saa Fødderne og Tæerne halvt af Pottemagerler og halvt af Jern, betyder det, at det skal være et Rige uden Sammenhold; dog skal det have noget af Jernets Fasthed, thi du saa jo, at Jern var blandet med Ler.
Ɵzliri kɵrgǝndǝk tɵmür bilǝn seƣiz layning arilaxmisidin yasalƣan put wǝ barmaⱪlar bu padixaⱨliⱪning bɵlünmǝ bolup ketidiƣinini kɵrsitidu. Biraⱪ bu padixaⱨliⱪ tɵmürdǝk küqkǝ igǝ bolidu, qünki sili kɵrgǝndǝk, tɵmür bilǝn lay arilaxⱪan.
42 Og at Tæerne var halvt af Jern og halvt af Ler, betyder, at Riget delvis skal være stærkt, delvis svagt.
Tɵmür bilǝn layning arilaxmisidin yasalƣan putning barmaⱪliri u padixaⱨliⱪning bir ⱪismining küqiyidiƣanliⱪini, bir ⱪismining ajizlixidiƣanliⱪini kɵrsitidu.
43 Og naar du saa, at Jernet var blandet med Ler, betyder det, at de skal indgaa Ægteskaber med hverandre, men dog ikke indbyrdes holde sammen, saa lidt som Jern kan blandes med Ler.
Ɵzliri tɵmür bilǝn layning arilaxⱪanliⱪini kɵrdilǝ. Bu u [padixaⱨliⱪning ⱨɵkümdarliri padixaⱨliⱪning] puⱪraliri bilǝn ittipaⱪlaxmaⱪqi bolƣanliⱪini kɵrsitidu. Lekin tɵmür lay bilǝn arilaxmiƣandǝk, birlixip ketǝlmǝydu.
44 Men i hine Kongers Dage vil Himmelens Gud oprette et Rige, som aldrig i Evighed skal forgaa, og Herredømmet skal ikke gaa over til noget andet Folk; det skal knuse og tilintetgøre alle hine Riger, men selv staa i al Evighed;
U [ahirⱪi] padixaⱨlar tǝhttǝ olturƣan mǝzgildǝ, ǝrxtiki Huda yimirilmǝs bir padixaⱨliⱪ bǝrpa ⱪilidu. Bu padixaⱨliⱪ ⱨǝrgiz baxⱪa bir hǝlⱪⱪǝ ɵtmǝydu; ǝksiqǝ u bu baxⱪa padixaⱨliⱪlarni üzül-kesil gumran ⱪilip, ɵzi mǝnggü mǝzmut turidu.
45 thi du saa jo, at en Sten reves løs fra Klippen, dog ikke ved Menneskehænder, og knuste Jern, Ler, Kobber, Sølv og Guld. En stor Gud har kundgjort Kongen, hvad der skal ske herefter; og Drømmen er sand og Tydningen troværdig.«
Ɵzliri adǝm ⱪoli bilǝn ⱪezilmiƣan bir taxning taƣdin qiⱪⱪinini wǝ uning ⱨǝykǝldiki tɵmür, mis, lay, kümüx, altunni qeⱪiwǝtkǝnlikini kɵrdilǝ. Xunga uluƣ Huda aliyliriƣa kǝlgüsidǝ yüz beridiƣan ixlarni bildürgǝn. Kɵrgǝn qüxliri qoⱪum ǝmǝlgǝ axidu, berilgǝn tǝbir mutlǝⱪ ixǝnqliktur.
46 Saa faldt Kong Nebukadnezar paa sit Ansigt og bøjede sig for Daniel, og han bød, at man skulde bringe ham Ofre og Røgelse.
Andin padixaⱨ Neboⱪadnǝsar ɵzini yǝrgǝ etip Daniyalƣa sǝjdǝ ⱪildi wǝ uningƣa ⱨǝdiyǝ berip huxpuraⱪ-isriⱪ selixni ǝmr ⱪildi.
47 Og Kongen tog til Orde og sagde til Daniel: »I Sandhed, eders Gud er Gudernes Gud og Kongernes Herre, og han kan aabenbare Hemmeligheder, siden du har kunnet aabenbare denne Hemmelighed.«
Padixaⱨ uningƣa: — Dǝrwǝⱪǝ, sening Hudaying ilaⱨlar iqidǝ ǝng uluƣ Ilaⱨ, padixaⱨlarning hojisi wǝ sirlarni axkariliƣuqi ikǝn, qünki sǝn bu sirni yǝxting! — dedi.
48 Derpaa ophøjede Kongen Daniel og gav ham mange store Gaver, og han satte ham til Herre over hele Landsdelen Babel og til Overherre over alle Babels Vismænd.
Andin padixaⱨ Daniyalning mǝrtiwisini yuⱪiri ⱪilip, uningƣa nurƣun esil sowƣatlarni tǝⱪdim ⱪildi. U uni pütkül Babil ɵlkisigǝ ⱨakim boluxⱪa tǝyinlidi wǝ uni Babildiki danixmǝn-ǝⱪildarlarning bax aⱪsaⱪili ⱪildi.
49 Men paa Daniels Bøn overdrog Kongen Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego at styre Landsdelen Babel, medens Daniel selv blev i Kongens Gaard.
Daniyalning padixaⱨtin tǝlǝp ⱪilixi bilǝn, padixaⱨ Xadrak, Mixak wǝ Əbǝdnegolarni Babil ɵlkisining mǝmuriy ixlirini idarǝ ⱪilixⱪa tǝyinlidi. Daniyal ɵzi orda hizmitidǝ ⱪaldi.
