Daniel 2

1 I sit andet Regeringsaar drømte Nebukadnezar, og hans Sind blev uroligt, saa han ikke kunde sove.

Ke yac se akluo in pacl Nebuchadnezzar el tokosra, el oru sie mweme. Yokla fohs lal kac, oru el kofla motul.

2 Saa lod Kongen Drømmetyderne, Manerne, Sandsigerne og Kaldæerne kalde, for at de skulde sige ham, hvad han havde drømt. Og de kom og traadte frem for Kongen.

Ouinge el sapla solama mwet susfa lal, mwet inutnut, mwet sramsram nu sin inut, ac mwet mwenmen lal in tuku ac aketeya mweme sac nu sel. Ke elos tuku ac tu ye mutun tokosra,

3 Da sagde Kongen til dem: »Jeg har haft en Drøm, og mit Sind falder ikke til Ro, før jeg faar at vide, hvad den betyder.«

el fahk nu selos, “Nga arulana fohsak ke mweme se nga oru. Nga ke etu lah mea kalmac.”

4 Kaldæerne svarede Kongen (paa Aramaisk): »Kongen leve evindelig! Sig dine Trælle Drømmen, saa skal vi tyde den.«

Elos topuk tokosra ke kas Aramaic, “Lela in loes moul lun tokosra! Fahkma nu sesr mweme sacn, ac kut ac fah aketeya nu sum.”

5 Men Kongen svarede Kaldæerne: »Mit Ord staar fast! Hvis I ikke baade kundgør mig Drømmen og tyder den, skal I hugges sønder og sammen og eders Huse gøres til Skarndynger;

Ac tokosra el fahk nu selos, “Nga sulela tari mu komtal ac fahkma nu sik mweme sac, na aketeya lah mea kalmac. Komtal fin tia ku, nga ac sap in sreyuki monumtal nu ke ip srisrik, ac lohm sumtal an in rakinyuki nwe ke orala yol in kutkut.

6 men gengiver I mig Drømmen og tyder den, faar I Skænk og Gave og stor Ære af mig. Gengiv mig, derfor Drømmen og tyd den!«

A komtal fin fahkma nu sik mweme sac oayapa kalmac, na nga ac fah akfulatye komtal ac sot mwe moul yohk. Kwal, fahkma lah mea mweme sac, ac mea kalmac.”

7 De svarede atter: »Kongen sige sine Trælle Drømmen, saa skal vi tyde den.«

Elos sifilpa topkol tokosra ac fahk, “Leum lasr fin fahkma na lah mweme fuka se, na kut ac fah akkalemye kalmac an.”

8 Kongen svarede: »Nu ved jeg for vist, at I kun søger at vinde Tid, fordi I ser, mit Ord staar fast,

Ke elos fahk ouinge ah, na tokosra el liksreni na fahk, “Ma na nga nunku ah ingan! Komtal suk na ma in eisla pacl, mweyen komtal etu na lah nga akola

9 saa eders Dom kun kan blive een, hvis I ikke kundgør mig Drømmen, og at I derfor er blevet enige om at lyve for mig og føre mig bag Lyset, til der kommer andre Tider. Sig mig derfor Drømmen, saa jeg kan vide, at I ogsaa kan tyde mig den.«

in sot nu sumtal lupan kaiyuk sefanna komtal fin tia fahkma kalmen mweme sac. Komtal pwapani komtal in tuku fahk kas kikiap in sisla pacl, mweyen komtal nunku mu nga ac ku in ekulla ma nga fahk uh. Fahkma lah mea mweme sac, na nga ac etu lah komtal ac ku in aketeya pac kalmac uh nu sik.”

10 Kaldæerne svarede Kongen: »Der findes ikke et Menneske paa Jorden, som kan sige, hvad Kongen ønsker at vide; aldrig har jo heller nogen Konge, hvor stor og mægtig han end var, krævet sligt af nogen Drømmetyder, Maner eller Kaldæer;

Ac mwet kasru fulat inge topuk ac fahk, “Wangin sie mwet fin faclu nufon ac ku in fahkot nu sin tokosra ma kom ke etu an. Wangin sie tokosra, finne tokosra se ma pwengpeng, ku yohk oemeet ku la, nu oru kain sap upa se ingan nu sin mwet susfa lal, mwet inutnut, ac mwet mwenmen lal.

11 hvad Kongen kræver, er umuligt, og der er ingen, som kan sige Kongen det, undtagen Guderne, og de bor ikke hos de dødelige.«

Ma tokosra siyuk ingan arulana upa, oru wangin mwet ku in fahkot nu sin tokosra sayen god uh, a god inge tia muta inmasrlon mwet uh.”

12 Herover blev Kongen vred og saare harmfuld, og han bød, at alle Babels Vismænd skulde henrettes.

Ke elos fahk ouinge, tokosra el foloyak, ac sap in anwukla nufon mwet kasru fulat lal in acn Babylon.

13 Da nu Befalingen var udgaaet, og man skulde til at slaa Vismændene ihjel, ledte man ogsaa efter Daniel og hans Venner for at slaa dem ihjel.

Ouinge sapkakinyuk tuh in anwuki elos nufon, welulang pac Daniel ac mwet kawuk lal ah.

14 Da henvendte Daniel sig med kloge og vel overvejede Ord til Arjok, Øversten for Kongens Livvagt, som var draget ud for at slaa Babels Vismænd ihjel.

Na Daniel el som nu yorol Arioch, su leum fin mwet karinginyal tokosra, su itukyang kunal in uniya mwet inge. Daniel el arulana sulela wo kas elan fahk,

15 Han tog til Orde og spurgte Arjok, Kongens Høvedsmand: »Hvorfor er saa skarp en Befaling udgaaet fra Kongen?« Og da Arjok havde sat ham ind i Sagen,

ac el siyuk sel Arioch lah efu ku tokosra el orala ma sap na upa se inge. Ouinge Arioch el aketeya nu sel Daniel ma sikyak uh.

16 gik Daniel ind til Kongen og bad ham give sig en Frist, saa skulde han tyde Kongen Drømmen.

In pacl sacna Daniel el som ac eis ku sin mwet fulat lun inkul uh in kolla kutu srisrik pacl uh, elan ku in akkalemye nu sin tokosra kalmen mweme sah.

17 Saa gik Daniel hjem og satte sine Venner Hananja, Misjael og Azarja ind i Sagen,

Na Daniel el folokla nu yen el muta we, ac fahk nu sin mwet kawuk lal, Hananiah, Mishael, ac Azariah ke ma su sikyak inge.

18 og han paalagde dem at bede Himmelens Gud om Barmhjertighed, saa han aabenbarede Hemmeligheden, for at ikke Daniel og hans Venner skulde blive henrettet med Babels andre Vismænd.

El fahk nu selos in pre nu sin God inkusrao tuh Elan pakoten nu selos ac ikasla kalmen ma lukma se inge nu selos, tuh elos fah tia anwuki wi mwet kasru fulat saya in acn Babylon.

19 Da blev Hemmeligheden aabenbaret Daniel i et Nattesyn; og Daniel priste Himmelens Gud,

Na in fong sacna ma lukma se inge ikakla nu sel Daniel in sie aruruma, ac el kaksakin God inkusrao, ac fahk,

20 tog til Orde og sagde: »Lovet være Guds Navn fra Evighed og til Evighed, thi ham tilhører Visdom og Styrke!

“God El lalmwetmet ac kulana! Kaksakunul nwe tok ma pahtpat.

21 Han lader Tider og Stunder skifte, afsætter og indsætter Konger, giver de vise deres Visdom og de indsigtsfulde deres Viden;

El nununku pacl uh ac ekyek lun pulan pacl uh; El tulokunak ac ikruiya tokosra uh; El pa sang etauk ac lalmwetmet.

22 han aabenbarer det dybe og lønlige; han ved, hvad Mørket gemmer, og Lyset bor hos ham.

El ikasla kalmen ma lukma ac ma loal kalmac; El etu ma su oan wikla in lohsr uh, Ac El sifacna rauniyukla ke kalem.

23 Dig, mine Fædres Gud, takker og priser jeg, fordi du gav mig Visdom og Styrke, og nu har du kundgjort mig, hvad vi bad dig om; thi hvad Kongen vil vide, har du kundgjort os!«

Nga kaksakin kom ac akfulatye kom, God lun mwet matu luk. Kom ase ku nu sik ac etauk luk; Kom topokma pre luk, Ac akkalemye nu sesr ma kut in fahk nu sin tokosra.”

24 Derfor gik Daniel til Arjok, hvem Kongen havde paalagt at henrette Babels Vismænd, og sagde til ham: »Henret ikke Babels Vismænd, men før mig frem for Kongen, saa vil jeg tyde ham Drømmen!«

Na Daniel el som nu yorol Arioch, su tuh supweyuk in uniya mwet kasru fulat lun tokosra inge, ac el fahk nu sel, “Nimet kom onelosla. Usyula nu yorol tokosra ac nga fah fahkang nu sel kalmen mweme se lal ah.”

25 Saa førte Arjok i Hast Daniel frem for Kongen og sagde til ham: »Jeg har blandt de bortførte Judæere fundet en Mand, som vil tyde Kongen Drømmen!«

Kitin pacl ah na Arioch el usalak Daniel nu ye mutal tokosra ac fahk nu sel, “Nga konauk sie sin mwet Israel ma wi sruoh, su ac ku in fahkak nu sin tokosra kalmen mweme se lom.”

26 Kongen tog til Orde og spurgte Daniel, som havde faaet Navnet Beltsazzar: »Er du i Stand til at kundgøre mig den Drøm, jeg har haft, og tyde den?«

Na tokosra el fahk nu sel Daniel (su oayapa pangpang Belteshazzar), “Kom ku in fahkma mweme se luk ah, ac aketeya lah mea kalmac?”

27 Daniel svarede Kongen: »Den Hemmelighed, Kongen ønsker at vide, kan Vismænd, Manere, Drømmetydere og Stjernetydere ikke sige Kongen;

Ac Daniel el topuk, “O Tokosra, wangin mwet mwenmen, mwet inutnut, mwet susfa, ku mwet tuni ma oan yen engyeng uh, su ac ku in fahkak nu sum ma se ingan.

28 men der er en Gud i Himmelen, som aabenbarer Hemmeligheder, og han har kundgjort Kong Nebukadnezar, hvad der skal ske i de sidste Dage:

Tusruktu, oasr sie God inkusrao su ikasla ma lukma uh. El akkalemye nu sin Tokosra ma su ac sikyak in pacl fahsru uh. Ac inge nga ac fahkot mweme sacn, su kom arurumai ke kom motul.

29 Du tænkte, o Konge, paa dit Leje over, hvad der skal ske i Fremtiden, og han, som aabenbarer Hemmeligheder, kundgjorde dig, hvad der skal ske.

“Ke pacl se tokosra tuh motul ah, tokosra mwemei ma ac sikyak in pacl tok uh; ac God, su ikasla kalmen ma lukma, El akkalemye ma ac sikyak uh.

30 Og mig er denne Hemmelighed aabenbaret, ikke ved nogen Visdom, som jeg har forud for alle andre levende Væsener, men for at Drømmen kan blive tydet Kongen, saa du kan kende dit Hjertes Tanker.

Ma lukma se inge akkalemyeyukme nu sik, tia ke sripen nga lalmwetmet liki kutena mwet, a tuh Tokosra in ku in etu kalmen mweme sac, ac in kalem ke nunak su sikyak nu sin tokosra.

31 Du saa, o Konge, for dig en vældig Billedstøtte; denne Billedstøtte var stor og dens Glans overmaade stærk; den stod foran dig, og dens Udseende var forfærdeligt.

“O Tokosra, in aruruma sac, tokosra tuh liye sie ma sruloala na yohk tu ye mutun tokosra — arulana kalem ac saromrom, ac mwe aksangeng in liyeyuk.

32 Billedstøttens Hoved var af fint Guld, Bryst og Arme af Sølv, Bug og Lænder af Kobber,

Sifa ah orekla ke gold ma wo emeet; iniwa ah ac pao ah orek ke silver; ac infulwal nu ke intwel orekla ke bronze.

33 Benene af Jern og Fødderne halvt af Jern og halvt af Ler.

Nial orekla ke osra, ac falkal orekla ke osra ac fohk kle akulamisak.

34 Saaledes skuede du, indtil en Sten reves løs, dog ikke ved Menneskehænder, og ramte Billedstøttens Jern— og Lerfødder og knuste dem;

Ke kom tuh ngetang liye ah, eot na lulap se tufwacla liki fin fulu se, a tia ma mwet moklela, twe sunna nia su orek ke osra ac kle, ac koteya.

35 og paa een Gang knustes Jern, Ler, Kobber, Sølv og Guld og blev som Avner fra Somrens Tærskepladser, og Vinden bar det sporløst bort; men Stenen, som ramte Billedstøtten, blev til et stort Bjerg, der fyldte hele Jorden.

In pacl sacna osra, kle, bronze, silver, ac gold nukewa kac ah mokutkuti, oana kulun wheat ma kulkulla ke pacl fol uh, ac ipsriki oana apat uh. Eng ah okla ma inge nufon ac tia sie ip kac lula. A eot sac yokelik nwe oana eol soko su afinya faclu nufon.

36 Saaledes var Drømmen, og nu vil vi tyde Kongen den:

“Pa inge mweme sac. Inge nga ac akkalemye nu sin tokosra kalmac uh.

37 Du, o Konge, Kongernes Konge, hvem Himmelens Gud gav Kongedømme, Magt, Styrke og Ære,

O Tokosra, kom pa fulat oemeet sin tokosra nukewa uh. God inkusrao El orala tuh kom in tokosra fulat, ac El sot nu sum wal, ku, ac sunak.

38 i hvis Haand han gav Menneskene, saa vide de bor, Markens Dyr og Himmelens Fugle, saa han gjorde dig til Hersker over dem alle, — du er Hovedet, som var af Guld.

El orala tuh in kom pa leum fin acn nukewa faclu ma oasr mwet muta we, ac oayapa leum fin kosro ac won nukewa. Kom pa sifa se ma orekla ke gold inge.

39 Men efter dig skal der komme et andet Rige, ringere end dit, og derpaa atter et tredje Rige, som er af Kobber, og hvis Herredømme skal strække sig over hele Jorden.

Ac fah mau oasr pac sie tokosrai tukum, su ac tia arulana pwengpeng oana tokosrai se lom inge, ac toko ac oasr pac sie tokosrai aktolu, ma orekla ke bronze, su ac leumi faclu nufon.

40 Siden skal der komme et fjerde Rige, stærkt som Jern; thi Jern knuser og søndrer alt; og som Jern sønderslaar, skal det knuse og sønderslaa alle hine Riger.

Toko, ac oasr tokosrai se pac akakosr su ac fokoko oana osra uh. Tokosrai se ingan ac fah fukulya ac kunauselik tokosrai nukewa meet ah, oana ke osra uh ac fukulya ac kunauselik ma nukewa.

41 Men naar du saa Fødderne og Tæerne halvt af Pottemagerler og halvt af Jern, betyder det, at det skal være et Rige uden Sammenhold; dog skal det have noget af Jernets Fasthed, thi du saa jo, at Jern var blandet med Ler.

Kom tuh liye pac lah falkal ac kufinnial orekla ke fohk kle ac osra. Kalmac pa tokosrai se inge ac mau kitakatelik, na ku se la uh ac ku in srifal mweyen oasr osra ac fohk kle akulamisi kac.

42 Og at Tæerne var halvt af Jern og halvt af Ler, betyder, at Riget delvis skal være stærkt, delvis svagt.

Kufinnial — su kutu ip uh osra ac kutu fohk kle — akkalemye lah tafu tokosrai se inge ac ku, ac tafu ac munas.

43 Og naar du saa, at Jernet var blandet med Ler, betyder det, at de skal indgaa Ægteskaber med hverandre, men dog ikke indbyrdes holde sammen, saa lidt som Jern kan blandes med Ler.

Kom oayapa liye lah osra ah akulamisi ke fohk kle. Kalmen ma se inge pa mwet leum ke tokosrai se inge ac srike in orani sou lalos in ma se lac ke elos ac oru mwet lalos uh in tukeni apayuki, tusruktu elos ac tia ku in orani, oana ke osra ac fohk kle tia ku in akonoki.

44 Men i hine Kongers Dage vil Himmelens Gud oprette et Rige, som aldrig i Evighed skal forgaa, og Herredømmet skal ikke gaa over til noget andet Folk; det skal knuse og tilintetgøre alle hine Riger, men selv staa i al Evighed;

In pacl lun mwet leum inge, God inkusrao El ac fah oakiya sie tokosrai su ac fah wangin saflaiya. Ac fah tiana ku in kutangyukla, a ac fah kunausla nufon tokosrai ingan, na ac fah oanna nwe tok.

45 thi du saa jo, at en Sten reves løs fra Klippen, dog ikke ved Menneskehænder, og knuste Jern, Ler, Kobber, Sølv og Guld. En stor Gud har kundgjort Kongen, hvad der skal ske herefter; og Drømmen er sand og Tydningen troværdig.«

Kom tuh liye pac ke eot sac ipipla liki fin fulu sac a wanginna mwet mokleak, ac ke eot sac tukya ma sruloala sac ma orekla ke osra, bronze, fohk kle, silver ac gold. God fulat El fahk nu sum, O Tokosra, ma ac sikyak in pacl fahsru uh. Nga fahkot kewa ma kom mwemei, ac akkalemye pac nu sum kalmac uh.”

46 Saa faldt Kong Nebukadnezar paa sit Ansigt og bøjede sig for Daniel, og han bød, at man skulde bringe ham Ofre og Røgelse.

Na Tokosra Nebuchadnezzar el pasrla nwe ten ac sapkin tuh in orek mwe kisa ac mwe sang nu sel Daniel.

47 Og Kongen tog til Orde og sagde til Daniel: »I Sandhed, eders Gud er Gudernes Gud og Kongernes Herre, og han kan aabenbare Hemmeligheder, siden du har kunnet aabenbare denne Hemmelighed.«

Tokosra el fahk, “God lom El fulat liki god nukewa. El Leum fin tokosra uh, ac El ikasla kalmen ma lukma. Nga etu ouinge mweyen kom ku in aketeya ma lukma se inge.”

48 Derpaa ophøjede Kongen Daniel og gav ham mange store Gaver, og han satte ham til Herre over hele Landsdelen Babel og til Overherre over alle Babels Vismænd.

Ouinge el akfulatyalak Daniel nu ke sie wal fulat, ac sang nu sel mwe lung na wowo puspis, ac oru elan leumi acn Babylon, ac oru tuh in el pa leum fin un mwet kasru fulat nukewa lun tokosra.

49 Men paa Daniels Bøn overdrog Kongen Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego at styre Landsdelen Babel, medens Daniel selv blev i Kongens Gaard.

Fal nu ke siyuk se lal Daniel, Tokosra el eisalang Shadrach, Meshach, ac Abednego in karingin mukuikui nukewa in acn Babylon; a Daniel el mutana inkul fulat sin tokosra.