Daniel 11

1 der staar som Hjælp og Støtte for mig. Dog vil jeg nu kundgøre dig, hvad der staar skrevet i Sandhedens Bog;

Hagi Midia mopareti ne' Dariusi'ma agafama huno kinima mania kafufina, nagra ankero ne' Maikoli'na aza hu'na azeri hankavetinaku agri tavaonte oti'noe.

2 ja, nu vil jeg kundgøre dig, hvad sandt er. Se, endnu skal der fremstaa tre Konger i Persien, og den fjerde skal komme til større Rigdom end nogen af de andre; og naar han er blevet mægtig ved sin Rigdom, skal han opbyde alt imod det græske Rige.

Hagi menina Danieligama eri ama'ma hu'na kasamisnua nanekemo'a tamage me'neankino, henka fore hania zanku kasamigahue. Henka'a 3'a kini efore hu'za Pesia mopa kegava hutesnageno, zamagri zamefi'ma nampa 4 kinima efore hania kini ne'mo'a zamagatereno tusi zago feno ante'nesnia ne' efore hugahie. Ana huteno tusi'a feno ne'ma mani'nia zamo hanavea aminkeno maka vahera zamazeri oti'nige'za Grisi mopafi vahera hara ome huzmantegahaze.

3 Men da fremstaar en Heltekonge, og han skal raade med Vælde og gøre, hvad han vil.

Anama hutena henka mago hankavenentake kini efore huno rama'a vahe kegava hugahiankino, nazano hunaku'ma hania zana amne hugahie.

4 Men bedst som han staar, skal hans Rige sprænges og deles efter de fire Verdenshjørner, og det skal ikke tilfalde hans Efterkommere eller blive saa mægtigt, som da han raadede, men hans Rige skal ødelægges og gaa over til andre end Efterkommerne.

Hianagi agri hankavemo'ma ome rama nehanigeno'a, agri hanavemo'a evuraminkeno agrama kegavama hu'nea mopa 4'a kini vahe'mo'za refko hu'za kegava nehanage'za, anampina agri nagapintira kinia omanigahaze. Na'ankure hankave zamimo'a ko'ma mani'nea kinimofo hankavegnara osugahie.

5 Siden bliver Sydens Konge mægtig, men en af hans Fyrster bliver stærkere end han og faar Magten; og hans Magt skal blive stor.

Hagi sauti kaziga mopama kegavama hu'nea kini ne'mo'a hankave kinia manigahie. Hianagi ana kini ne'mofo eri'za ne'mo'a rugateregahiankino, agra'a kuma kegava huno kinia manigahie.

6 Men nogle Aar senere slutter de Forbund, og Sydens Konges Datter drager ind til Nordens Konge for at tilvejebringe Fred; men Armens Kraft holder ikke Stand, hans Arm holder ikke ud, men hun gives i Døden tillige med sit Følge, sin Søn og sin Ægtemand.

Hagi mago'a kafuma evute'na, noti kaziga kini ne'ene sauti kaziga kini netremokea, hara osu fru huta manisanu'e huke nanekea anakigaha'e. Ana nanekema eri hankavema tinakura sauti kaziga kini ne'mo'a, mofa'a amisanigeno noti kaziga kini ne'mo'a a' erintegahie. Hianagi ana a'mofo hankavemo'a za'zatera omanesigeno, neve hankavemo'enena vagaregahie. Ana hanige'za ana a'ene nevene nefane agri'ma amage'ma vanaza vahe'enena zamahe hana hugahaze.

7 I de Tider skyder der i hans Sted et Skud frem af hendes Rødder; og han drager mod Nordens Konges Hær og trænger ind i hans Fæstning, fuldbyrder sin Vilje paa dem og bliver mægtig,

Hianagi ana a'mofo nagapinti mago ne'mo sauti kaziga moparera kinia efore hugahie. Anama huteno'a sondia vahe'a zamazeri atru huno, noti kaziga mopare'ma kegavama hu'nesia kini ne'mofona, hankave vihu hugagi'nesnia kuma'afi ufreno hara huno azerigateregahie.

8 endog deres Guder med deres støbte Billeder og deres kostbare Kar, Sølv og Guld, fører han med som Bytte til Ægypten; siden skal han en Tid lang lade Nordens Konge i Ro.

Anama hutesuno'a anumzazmine, aenireti'ma tro'ma hunte'naza amema'ane, zago'amo'ma marerisa zantamima golireti'ene silvareti'ma tro'ma hu'nesaza zantaminena erino Isipi vugahie. Anama hute'nuno'a noti kaziga kinia mago'a kafufina hara huontegahie.

9 Men denne falder ind i Sydens Konges Rige; dog maa han vende hjem til sit Land.

Hagi henka noti kaziga kini nemo'a vuno, sauti kaziga kini nera hara ome hunteteno, ete rukrahe huno mopa'are egahie.

10 Men hans Søn ruster sig og samler store Hære i Mængde, drager frem imod ham og oversvømmer og overskyller Landet. Og han kommer igen og trænger frem til hans Fæstning.

Hianagi noti kaziga kini ne'mofo mofavre naga'moza rama'a sondia vahe'zaga zamazeri atru hute'za, tima hageno repapa huno eaza hu'za, sauti kaziga kini nera hara eme hunte'za rama'a kumatamina eri agatereme vu'za ogantu kini ne'mo'ma nemania hanave vihu keginare uhanatigahaze.

11 Men Sydens Konge bliver rasende og rykker ud til Kamp imod Nordens Konge; han stiller en stor Hær paa Benene, men den gives i Sydens Konges Haand.

Ana hugahazanagi sauti kaziga mopare kini ne'mofona tusi arimpa ahesanigeno, sondia vahe zaga'ane vuno, noti kaziga kini ne'mo'ma zamazeri atruma hu'nea sondia vahe krerfa hara ome huzmagateregahie.

12 Naar Hæren er oprevet, bliver hans Hjerte stolt; han strækker Titusinder til Jorden, men hævder ikke sin Magt.

Hagi sauti kaziga kini ne'mofoma ha'ma eme huntesaza sondia vahe'ma zamahe hana'ma hanageno'a, sauti kaziga kini ne'mo'a tusi muse nehuno, avufga erisga hugahie. Hianagi agri sondia vahe'mo'za mago'enena hanaveti'za maniza ovugahaze.

13 Nordens Konge stiller paa ny en Hær paa Benene, større end den forrige, og nogle Aar senere drager han imod ham med en stor Hær og et vældigt Tros.

Hagi mago'a kafuma evutesnigeno'a, noti kaziga kini ne'mo'a, ko'ma zamavareno hate'ma e'nea sondia vahera rugatereno, rama'a sondia vahe'ene rama'a ha'zane eri'neno, hara erino egahie.

14 Og i de Tider er der mange, som gør Oprør imod Sydens Konge, og Voldsmændene i dit Folk rejser sig, for at Aabenbaringen kan gaa i Opfyldelse, men selv falder de.

Hagi ana knafina rama'a vahe'mo'za sauti kaziga kini ne'mofona hara rentegahaze. Ana nehanage'za ama ana ava'nama eri rgama renakura Danieliga kagri vahepinti mago'a harfa vahe'mo'za zamagranena hara rentegahaze. Hianagi zamagra hantaga hanageno, anazamo'a amne zankna hugahie.

15 Nordens Konge rykker frem, opkaster Volde og indtager en Fæstning; og Sydens Arme skal ikke holde ud; hans Hær flygter og har ikke Modstandskraft.

Anante noti kaziga kini ne'mo'a sondia vahe'ane eno, sauti kaziga mopare'ma hankave vihu keginama hugagi'naza rankumara eme avazagi kagino hara hugateregahie. Ana hanige'za sauti kaziga moparera hankave sondia vahe mani'nazanagi oti hankaveti'neza hara osugahaze.

16 Den, som rykker imod ham, gør, hvad han vil, og ingen staar sig imod ham; han sætter sig fast i det herlige Land og bringer Ødelæggelse med sig.

Ana hanigeno noti kaziga kini ne'mofona mago vahe'mo'a hara huontesnigeno, nazano agrama hunaku'ma hania zana, amne agra avesite tro hugahie. Ana nehuno knare zantfama hu'nea Israeli mopafi umani'neno, ana mopa eri haviza hunaku agesa antahigahie.

17 Han oplægger Raad om at komme med hele sit Riges Styrke, men slutter Fred med ham og giver ham sin Datter til Ægte til Landets Ulykke; men det bliver ikke til noget og lykkes ikke for ham.

Hagi noti kaziga kini ne'mo'a agrama kegavama hu'nea mopafinti maka sondia vahe'a zamavare hana huteno vuno, hara osuta fru huta manisanu'e huno sauti kaziga kini ne'ene keaga ome anaki'naku antahintahi hugahie. Ana huteno mopa'ama hanare'nakura haviza huno, sauti kaziga mopare kini ne'mofona mofa'a amisanigeno ara erintegahie. Hianagi ana antahizamo'a eri'zana e'orisanigeno, ana zamo'a amne zankna hugahie.

18 Saa vender han sig mod Kystlandene og indtager mange, men en Hærfører gør Ende paa hans Haan; syv Fold gengælder han ham hans Haan.

Anama huteno'a henka agra rukrahe huno hageri ankenaregama me'nea ranra kumatamimpi vahetamina hara ome huzamanteno zamazeri agateregahie. Hianagi mago sondia kva ne'mo hara hugateresanigeno, agrama hu'nea veganokno avu'ava zankura tusi agazegu hugahie.

19 Derpaa vender han sig mod sit eget Lands Fæstninger, men han snubler, falder og forsvinder.

Anama hutesanigeno'a ete rukrahe huno esania zamo, mopa'afima hankavenentake vihuma hugagi'naza ran kumapi emanigahie. Hianagi agra traka huno masenige'za, mago'enena onkegahaze.

20 I hans Sted træder en, som sender en Skatteopkræver gennem Rigets Herlighed, men paa nogle Dage knuses han, dog uden Harm, ej heller i Strid.

Ana hanigeno agri noma erino kinima manisnia ne'mo'a, kini nompima marerirfa feno zama eri avi'ma atesigura mago ne' huntesnigeno vano huno agrama kegavama hania moparamimofo agu'afintira, takisi zagoa vahetetira zogigahie. Hianagi atupa knafi kinia fore huno maniteno frigahiankino, mago vahe'mo'a arimpa ahenteno ahe frige, hapinti frie hu'za ke'za antahi'za osugahaze.

21 I hans Sted træder en Usling. Kongedømmets Herlighed overdrages ham ikke, men han kommer, før nogen aner Uraad, og tilriver sig Kongedømmet ved Rænker.

Hagi agri noma erino kinima manisnia nera, kini ne'mofo nagapinti agri noma erino kinima omaniga vahemo kinia manigahie. Anama hutesuno'a agra ame huno kinia efore huno maka mopa kegava nehuno havige huno vahera rezmatga huno kini eri'zana erigahie.

22 Hære bortskylles helt foran ham, ogsaa en Pagtsfyrste knuses.

Rama'a sondia vahe'mo'za ana kini nera hara hunte'nakura egahazanagi, ana sondia vahera zamahe vagaregahie. Ana nehuno ana zanke huno Ra Anumzamo'ma huhagerafi'nea ugagota pristi ne'enena azeri haviza hugahie.

23 Saa snart man har sluttet Forbund med ham, øver han Svig; han drager frem og bliver stærk ved en Haandfuld Folk.

Hagi ana ne'mo'a mago'a mopafima nemaniza vahera rezmavatga huno hara osu fru huta manisnune huno huhagerafigahie. Ana nehuno agri vahera osi'a vahe mani'nazanagi agra hankave kini efore hugahie.

24 Uventet falder han ind i de frugtbareste Egne og gør, hvad hans Fædre eller Fædres Fædre ikke gjorde; Ran, Bytte og Gods strør han ud til sine Folk, og mod Fæstninger oplægger han Raad, dog kun til en Tid.

Ana ne'mo'a vahera ozamasami'neno antri hanazaza huno, afu afa'za osu'nazaza huno, fenomo'ma agatere'nea provinsifi ufreno vahera ome rohu'reno maka fenozazamia erino agri amage'ma vanaza vahe refko huzamigahie. Hianagi amana avu'ava zana za'zatera huno ovugahianki, atupa knafi ome vagaregahie.

25 Han opbyder sin Kraft og sit Mod mod Sydens Konge og drager ud med en stor Hær; og Sydens Konge rykker ud til Strid med en overmaade stor og stærk Hær, men kan ikke staa sig, da der smedes Rænker imod ham;

Hagi agra ana kini ne'mo'a korora osu, sauti kazigama nemania kini ne' ha' huntenaku rama'a sondia vahe'zaga zamavare atru hugahie. Ana hanigeno sauti kaziga kini ne'mo'a hankave sondia vahe'a zamavareno vanigeke hara hugaha'e. Hianagi sauti kaziga kini ne'mo'a hara hugate'oregahie. Na'ankure mago'a vahe'mo'za agrira havige hu'za revataga hanageno anara hugahie.

26 hans Bordfæller bryder hans Magt, hans Hær skylles bort, og mange dræbes og falder.

Ana nehanageno agrane magoka manine'za agri nompinti'ma knare ne'zama nenaza vahe'mo'za oti'za azeri haviza hugahaze. Ana hanage'za tima hagenoma eaza hu'za ha' vahe'mo'za e'za sondia vahe'a rama'a zamahe frigahaze.

27 Begge Konger har ondt i Sinde og sidder til Bords sammen og lyver; men det lykkes ikke, thi Enden tøver endnu til den fastsatte Tid.

Hagi anantarega kini netremokea magoka trate mani'neke havige huke orevatga arevatga hugaha'e. Hianagi kema anakisna'a kemo'a amne zankna hugahie. Na'ankure Anumzamo'ma hunte'nea kna fatgore maka'zama vagama resania knamo'a egahie.

28 Da han er paa Hjemvejen til sit Land med store Forraad, oplægger hans Hjerte Raad mod den hellige Pagt, og han fuldfører det og vender hjem til sit Land.

Anante noti kaziga kini nemo'a rama'a fenoza eri'neno ete rukrahe huno mopa'arega vugahie. Hianagi karankama nevuno'a Anumzamofo vahe'mo'zama mono'ma nehaza zantamina eri haviza nehuno, maka zanena eri haviza huteno ete nonkuma'arega vugahie.

29 Til den fastsatte Tid drager han atter mod Syd, men det gaar ikke anden Gang som første;

Hagi Anumzamo'ma huhampri'nea knama efore'ma hanigeno'a, noti kazigati kini ne'mo'a ha' erino vuno sauti kaziga kini nera ha' ome huntegahie. Hianagi ko'ma hu'nea zana hunora hara hugateoregahie.

30 kittæiske Skibe drager imod ham, og han lader sig skræmme og vender om; hans Vrede blusser op mod den hellige Pagt, og han giver den frit Løb. Saa vender han hjem og mærker sig dem, som falder fra den hellige Pagt.

Zage fre kazigama me'nea hagerimofo ankenaregama nemaniza vahe'mo'za ventefi e'za hara eme hunte'za, azeri koro hugahaze. Anama hanageno'a ete atreno mopa'arega vugahie. Hianagi agrira tusi arimpa nehesanigeno nevuno, tamage Anumzamofo mono'ma hunentesaza zana eri haviza nehuno, Anumzamofoma zamefi hunemiza vahe'mokizmi nanekea antahigahie.

31 Og hans Hære skal staa der og vanhellige Helligdommen, den faste Borg, afskaffe det daglige Offer og rejse Ødelæggelsens Vederstyggelighed.

Ana ne'mofo sondia vahe'mo'za ra mono nomofo hankave vihu kegina eri nafa'a nehu'za, mono nona eri pehenage nehu'za, mago mago zupama Kresramanama nevaza zana asevazi nezamante'za, Anumzamofo mono nompina kasrino'ma havizama hu'neaza eritru regahaze.

32 Dem, der overtræder Pagten, lokker han ved Smiger til Frafald; men de Folk, som kender deres Gud, staar fast og viser det i Gerning.

Anumzamofo kasegema zamefi'ma humisnaza vahera ana kini nemo'a havige huno rezamavatga hanige'za, agri amage antegahaze. Hianagi Anumzamofoma ke'za antahi'zama hu'nesnaza vahe'mo'za oti hankave ti'neza agri nanekea eri atregahaze.

33 De kloge i Folket skal bringe mange til Indsigt, men en Tid lang bukker de under for Ild og Sværd, Fangenskab og Plyndring.

Hagi amu'nozamifima knare antahi'zama eri'nesnaza kva vahe'mo'za, rama'a vahe knare antahi'zana zami'za zamazeri fatgo hugahaze. Hianagi ana avu'ava zana ana kva vahe'mo'za za'zatera hu'za ovu'nesnage'za, kva vahera kazinteti zamahe nefrisage'za, mago'a kva vahera tevefi kre tasagesage'za frigahaze. Ana nehu'za mago'a kva vahera kinafi zamazeri nente'za, fenozamia rohu zamare'za erigahaze.

34 Medens de bukker under, faar de en ringe Hjælp, og mange slutter sig til dem paa Skrømt.

Hagi ama ana knazama fore'ma hania knafina ana kva vahe'mo'za osi'a zamazama hu'zana erigahaze. Ana nehanage'za rama'a vahe'mo'za ana kva vahe kaziga antegahazanagi havige hu'za anara hugahaze.

35 Af de kloge maa nogle bukke under, for at der kan renses ud iblandt dem, saa de sigtes og renses til Endens Tid; thi endnu tøver den til den bestemte Tid.

Ha' vahe'mo'za anama knare antahi'zama eri'naza kva vahera mago'a zamazeri haviza hugahaze. E'inahu zama hanaza zamo'a kva vahera Anumzamofo avurera zamazeri agru huno zamazeri avusese hanige'za Anumzamo'ma agesama nentahia vahekna hu'za mani'nesageno henka maka zamo'ma vagama resnia kna efore hugahie. Na'ankure Anumzamo'ma huhampari'nea knamo'a zahufa ne-e.

36 Og Kongen gør, hvad han vil, ophøjer og hovmoder sig mod enhver Gud; mod Gudernes Gud taler han utrolige Ting, og han har Lykken med sig, indtil Vreden er omme; thi hvad der er besluttet, det sker.

Ana kini ne'mo'a agri'ma avesi'nia zana amne tro nehuno, agra'agura huno nagra maka anumzantamina zamagatere'noe huno avufga erisga nehuno, maka havi anumzantamima zamagatere'nea Anumzamofona huhaviza huntegahie. Ana avu'ava zana hume nevanigeno, Anumzamofo arimpa ahe'zamo'ma ome vagamaresia zupa, agri avu'ava zamo'enena ome vagaregahie. Na'ankure Anumzamo'ma huno henka fore hugahiema huno hu'nesnia zamo'a tamage huno efore hugahie.

37 Sine Fædres Guder ænser han ikke; ej heller ænser han Kvindernes Yndlingsgud eller nogen anden Gud, men hovmoder sig mod dem alle.

Hagi ana kini ne'mo'a agehe'mokizmi anumzana antahi nozamino, a'nane mo'zama mono'ma hunentaza havi anumzanena antahi nomino, mago'a havi anumzanena antahi ozamigahie. Na'ankure agra avufga erisga nehuno, nagra maka anumzantamina zamagatere'noe huno agesa antahigahie.

38 I Stedet ærer han Fæstningernes Gud; en Gud, hans Fædre ikke kendte, ærer han med Guld, Sølv, Ædelsten og Klenodier.

Hianagi agrama mono'ma huntesniana, hankave vihu keginama kegavama nehia havi anumza monora huntegahie. Hagi ana havi anumzana agehe'mo'za ke'za antahi'za osu'naza anumzankino, golima, silvama, zago'amo marerisa haveramine mago'a musezane ofa nemino monora huntegahie.

39 I de faste Borge lægger han den fremmede Guds Folk; dem, der vedkender sig ham, overøser han med Ære og giver dem Magt over mange, og han uddeler Land til Løn.

Hagi ana kini ne'mo'ma vahe'ma ha' ome huzmanteno hankave vihuma hu'nesnaza kuma'ma erinaku'ma hanuno'a eme azama hanigeno ha'ma hanigura ru vahe'mokizmi anumzantaminku kea hugahie. Ana nehuno agri kema antahisaza vahera, zamazeri ante ama' huno rankva zamazeri o'netino, mopa refko huno zagore atresige'za miza hugahaze.

40 Men ved Endens Tid skal Sydens Konge prøve Kræfter med ham, og Nordens Konge stormer imod ham med Vogne, Ryttere og Skibe i Mængde og falder ind i Landene, oversvømmer og overskyller dem.

Hagi maka zama ome vagamare knama enaku'ma nehanigeno'a, sauti kaziga kini nemo'a eno, noti kaziga kini nera ha' eme huntegahie. Anama hanigeno'a noti kaziga kini ne'mo'a ame huno karisifima mani'neza ha'ma hanaza vahe'ene karisiramine, venteramine erino hagerimpima ha'ma nehaza vahetamina zamavareno vanige'za, sauti kaziga kini nera hankaveti'za hara ome huntegahaze. Timo'ma hageno maka zama erino viaza huno maka mopafi vahera hara huzmanteno zamazeri zamagateregahie.

41 Han falder ind i det herlige Land, og Titusinder falder; men følgende skal reddes af hans Haand: Edom, Moab og en Levning Ammoniter.

Ana kini ne'mo'a sondia vahe zaga'ane knare zantfama hu'nea Israeli mopafi ufreno eri agrarega nenteno, rama'a kumapi vahera hara huzamagateregahie. Hianagi Moapu vahe'ene Idomu vahe'ene Amoni mopafinema nemaniza vahera hara hu zamagate oregahaze.

42 Han udrækker sin Haand mod Landene, og Ægypten undslipper ikke.

Ana nehuno ana kini ne'mo'a rama'a kumapi vahera hara huzmagatereno kegava huzmantegahie. Hanki Isipi vahe'mo'zanena atre'za ofregahaze.

43 Han bliver Herre over Guld— og Sølvskattene og alle Ægyptens Klenodier; der er Libyere og Ætiopere i hans Følge.

Ana kini ne'mo'a Isipi mopafima me'nea goline silvane maka marerisa feno zantamina agrake kegava hugahie. Ana hanige'za Libia vahe'ene Itiopia vahe'mo'za agri eri'za vahe manigahaze.

44 Men Rygter fra Øst og Nord forfærder ham, og han drager bort i stor Harme for at tilintetgøre mange og lægge Band paa dem.

Hianagi zage hanati kazigati'ene noti kazigati vahe'mo'zama hanaza nanekema nentahisuno'a, tusi koro agesa hugahie. Ana nehuno tusi arimpa nehesnigeno vuno maka zana eri haviza nehuno, ha' vahe'a ome zamahe vagarenaku hugahie.

45 Han opslaar sine Paladstelte mellem Havet og det hellige, herlige Bjerg. Men han gaar sin Bane i Møde, og ingen kommer ham til Hjælp.

Ana'ma hutesuno'a vuno Medeterenia ra hageri anke'nane, Saioni agonamofo amu'nozanifi agra kini nemo'ma manisnia seli nona ome kino manigahie. Hianagi anante'ma mani'nesnige'za ome ahe frisnageno, mago vahemo'e hunora aza osugahie.