< Daniel 11 >

1 der staar som Hjælp og Støtte for mig. Dog vil jeg nu kundgøre dig, hvad der staar skrevet i Sandhedens Bog;
I KA makahiki mua o Dariu ka Media, ua ku no au iluna e hookupaa a e hooikaika ia ia.
2 ja, nu vil jeg kundgøre dig, hvad sandt er. Se, endnu skal der fremstaa tre Konger i Persien, og den fjerde skal komme til større Rigdom end nogen af de andre; og naar han er blevet mægtig ved sin Rigdom, skal han opbyde alt imod det græske Rige.
Ano e hai aku au ia oe i ka mea oiaio. Aia hoi, e ku mai auanei iluna ekolu alii ma Peresia; a o ka ha e oi nui aku kona waiwai mamua o ko lakou a pau; a ma kona ikaika no ka waiwai e hoala oia i na mea a pau e ku e i ke aupuni o Helene.
3 Men da fremstaar en Heltekonge, og han skal raade med Vælde og gøre, hvad han vil.
E ku mai auanei iluna kekahi alii ikaika loa, e alii ana oia me ka ikaika nui, a e hana no hoi ia mamuli o kona makemake iho.
4 Men bedst som han staar, skal hans Rige sprænges og deles efter de fire Verdenshjørner, og det skal ikke tilfalde hans Efterkommere eller blive saa mægtigt, som da han raadede, men hans Rige skal ødelægges og gaa over til andre end Efterkommerne.
A i kona ku ana iluna e wawahiia kona aupuni, a maheleia ae la ma na makani eha o ka lani; aole ia no kana poe keiki, aole no mamuli o kona aupuni ka mea ana i malama ai; no ka mea, e hoohioloia kona aupuni, no kekahi poe e ae ia, aole no kana.
5 Siden bliver Sydens Konge mægtig, men en af hans Fyrster bliver stærkere end han og faar Magten; og hans Magt skal blive stor.
A e lilo ana no ke alii o ke kukulu hema i mea ikaika, a o kekahi alii ona, e oi aku kona ikaika mamua o kela, a e alii ana oia; o kona aupuni he aupuni nui loa ia.
6 Men nogle Aar senere slutter de Forbund, og Sydens Konges Datter drager ind til Nordens Konge for at tilvejebringe Fred; men Armens Kraft holder ikke Stand, hans Arm holder ikke ud, men hun gives i Døden tillige med sit Følge, sin Søn og sin Ægtemand.
A ma ka hope o na makahiki e kuikahi lakou ia lakou kekahi me kekahi; no ka mea, o hele mai ke kaikamahine a ke alii o ke kukulu hema i ke alii o ke kukulu akau e hookuikahi; aka, aole e mau ia ia ka ikaika o ka lima; aole ia e ku paa, aole kona lima; aka, e haawiia aku oia, a me ka poe nana ia i lawe mai, a me ka mea nana ia i hanau, a me ka mea i hooikaika ia ia ia mau la.
7 I de Tider skyder der i hans Sted et Skud frem af hendes Rødder; og han drager mod Nordens Konges Hær og trænger ind i hans Fæstning, fuldbyrder sin Vilje paa dem og bliver mægtig,
Aka, e ku mai auanei kekahi mailoko mai o ka lala o kona kumu ma kona hakahaka, ka mea nana e hele mai me na koa, a e komo hoi iloko o ka hulili o ke alii o ke kukulu akau, a hana ku e no hoi, a lanakila maluna iho;
8 endog deres Guder med deres støbte Billeder og deres kostbare Kar, Sølv og Guld, fører han med som Bytte til Ægypten; siden skal han en Tid lang lade Nordens Konge i Ro.
A lawe pio aku no hoi oia iloko o Aigupita i ko lakou mau akua, a me ko lakou mau kii i hooheheeia, a me ko lakou mau ipu maikai o ke kala a me ke gula; a e oi aku kona mau makahiki mamua o ke alii o ka akau.
9 Men denne falder ind i Sydens Konges Rige; dog maa han vende hjem til sit Land.
Pela e komo mai ke alii o ka hema i ko aupuni, a e hoi hou i kona aina iho.
10 Men hans Søn ruster sig og samler store Hære i Mængde, drager frem imod ham og oversvømmer og overskyller Landet. Og han kommer igen og trænger frem til hans Fæstning.
Aka, o kana poe keiki o hoalaia mai lakou, a e hoakoakoa no lakou i na koa he lehulehu; oiaio, kekahi o lakou e hele mai no ia, a e hoohalana, a kahe aku hoi; alaila, e hoi mai ia a hoalaia e ku e aku i kona hulili.
11 Men Sydens Konge bliver rasende og rykker ud til Kamp imod Nordens Konge; han stiller en stor Hær paa Benene, men den gives i Sydens Konges Haand.
A e huhu ke alii o ke kukulu hema, a e hele mai ia e kaua pu me ia, me ke alii no o ka akau; a e hoomakaukau ia i na kanaka he lehulehu; aka, e haawiia ua poe lehulehu la iloko o kona lima.
12 Naar Hæren er oprevet, bliver hans Hjerte stolt; han strækker Titusinder til Jorden, men hævder ikke sin Magt.
A i kona lawe ana i ua poe nui la, e hookiekieia kona naau; a e hoohiolo iho oia i na tausani he nui; aole nae ia e lilo i mea ikaika malaila.
13 Nordens Konge stiller paa ny en Hær paa Benene, større end den forrige, og nogle Aar senere drager han imod ham med en stor Hær og et vældigt Tros.
No ka mea, e hoi mai auanei ke alii o ke kukulu akau, a e hoomakaukau i kekahi poe nui e oi aku ana i kela poe mamua, a hala kekahi mau makahiki, e hele mai no oia me ka poe koa he lehulehu, a me ka waiwai he nui.
14 Og i de Tider er der mange, som gør Oprør imod Sydens Konge, og Voldsmændene i dit Folk rejser sig, for at Aabenbaringen kan gaa i Opfyldelse, men selv falder de.
Ia mau manawa he nui ka poe e ku e mai i ke alii o ke kukulu hema; ka poe powa o kou poe kanaka kekahi e hookiekie ia lakou iho e hooko i ka hihio; aka, e haule auanei lakou.
15 Nordens Konge rykker frem, opkaster Volde og indtager en Fæstning; og Sydens Arme skal ikke holde ud; hans Hær flygter og har ikke Modstandskraft.
E hele mai ke alii o ke kukulu akau e hana i puu, a e lawe pio i na kulanakauhale paa i ka pa; aole e ku paa na lima o ke kukulu hema, aole hoi kona poe i waeia, aole hoi on a ikaika e ku e ai.
16 Den, som rykker imod ham, gør, hvad han vil, og ingen staar sig imod ham; han sætter sig fast i det herlige Land og bringer Ødelæggelse med sig.
Aka, o ka mea e hele ku o mai ia ia, e hana no ia mamuli o kona makemake, aole e hiki i kekahi ke ku imua ona; a e ku iho oia ma ka aina hanohano o hoopauia'i e kona lima.
17 Han oplægger Raad om at komme med hele sit Riges Styrke, men slutter Fred med ham og giver ham sin Datter til Ægte til Landets Ulykke; men det bliver ikke til noget og lykkes ikke for ham.
A e haka pono kona maka e komo me ka ikaika a pau o kona aupuni, a me ka poe pololei pu me ia; pela no oia e hana'i; e haawi no hoi ia i ke kaikamahine o na wahine, e hoohaumia ana ia ia; aka, aole kela e ku me ia, aole hoi ma kona aoao.
18 Saa vender han sig mod Kystlandene og indtager mange, men en Hærfører gør Ende paa hans Haan; syv Fold gengælder han ham hans Haan.
Mahope huli ae la oia i kona maka i na mokununi, a e lawe pio aku i na mea he lehulehu; aka, na kekahi lunakoa e hoopio i kona inaina nona iho: a e hoihoi ia ia i kona inaina maluna iho ona.
19 Derpaa vender han sig mod sit eget Lands Fæstninger, men han snubler, falder og forsvinder.
Alaila, e huli ae la ia i kona maka i na hulili o kona aina iho; aka, e okupe auanei ia a hina ilalo, aole hoi e ike hou ia mai.
20 I hans Sted træder en, som sender en Skatteopkræver gennem Rigets Herlighed, men paa nogle Dage knuses han, dog uden Harm, ej heller i Strid.
Alaila, e ku mai iluna ma kona wahi kekahi mea nana e hoouna i ka mea auhau waiwai maluna o ka nani o ia aupuni; aka, aole e hala na la he nui a lukuia oia, aole na ka huhu, aole hoi na ke kaua.
21 I hans Sted træder en Usling. Kongedømmets Herlighed overdrages ham ikke, men han kommer, før nogen aner Uraad, og tilriver sig Kongedømmet ved Rænker.
A e ku mai no iluna ma kona hakahaka kekahi mea ino, aole lakou e haawi ia ia i ka hanohano o ke aupuni; aka, e hele mai oia i ka wa maluhia, a e loaa ia ia ke aupuni ma na olelo malimali.
22 Hære bortskylles helt foran ham, ogsaa en Pagtsfyrste knuses.
A me ka ikaika o ka waikahe e lukuia'i lakou imua ona, a e haihai liilii ia, oia, o ke alii e kuikahi ana.
23 Saa snart man har sluttet Forbund med ham, øver han Svig; han drager frem og bliver stærk ved en Haandfuld Folk.
A mahope o ke kuikahi ana me ia, e hana hoopunipuni oia; no ka mea, e pii oia iluna, a e lilo ia i mea ikaika me ka poe uuku.
24 Uventet falder han ind i de frugtbareste Egne og gør, hvad hans Fædre eller Fædres Fædre ikke gjorde; Ran, Bytte og Gods strør han ud til sine Folk, og mod Fæstninger oplægger han Raad, dog kun til en Tid.
I ka wa maluhia e komo oia maloko o na wahi momona o ka aina; a e hana oia i na mea a kona poe makua i haua ole ai, aole hoi na makua o kona mau makua; e hooleilei wale aku iwaena o lakou i ka waiwai pio a me ka waiwai kailiia, a me ka waiwai maoli; oiaio, e hoomaopopo oia i kona manao e ku e i na wahi paa, a i kekahi manawa.
25 Han opbyder sin Kraft og sit Mod mod Sydens Konge og drager ud med en stor Hær; og Sydens Konge rykker ud til Strid med en overmaade stor og stærk Hær, men kan ikke staa sig, da der smedes Rænker imod ham;
A e hoala oia i kona ikaika, me kona naaukoa, a me ke kaua nui e ku e i ke alii o ke kukulu hema; a o ke alii o ke kukulu hema e hoalaia mai no hoi ia me ka poe koa he nui a ikaika loa e kaua; aole nae e hiki ke ku paa; no ka mea, e manao ku e ana lakou ia ia.
26 hans Bordfæller bryder hans Magt, hans Hær skylles bort, og mange dræbes og falder.
Oiaio, o ka poe e ai ana i kana ai e luku lakou ia ia; a o ko ia la poe koa e halana lakou; a he nui ka poe e haule i ka pepehiia.
27 Begge Konger har ondt i Sinde og sidder til Bords sammen og lyver; men det lykkes ikke, thi Enden tøver endnu til den fastsatte Tid.
A noonoo na naau o ua mau alii elua la ma ke kolohe; a e olelo hoopunipuni no laua ma ka papaaina hookahi; aka, aole no ia e pomaikai ana; no ka mea, no ka manawa i hoopaaia'i ka hopena.
28 Da han er paa Hjemvejen til sit Land med store Forraad, oplægger hans Hjerte Raad mod den hellige Pagt, og han fuldfører det og vender hjem til sit Land.
A i kona hoi ana aku i kona aina me ka waiwai nui; alaila ku e kona naau i ka berita hoano; a e hana aku hoi ia i kona manao, a hoi no i kona aina iho.
29 Til den fastsatte Tid drager han atter mod Syd, men det gaar ikke anden Gang som første;
I ka manawa i hoopaaia'i e hoi hou mai no ia, a hele no hoi i ke kukuluhema; aka, aole e like me ko ka mua, aole hoi me ko ka hope.
30 kittæiske Skibe drager imod ham, og han lader sig skræmme og vender om; hans Vrede blusser op mod den hellige Pagt, og han giver den frit Løb. Saa vender han hjem og mærker sig dem, som falder fra den hellige Pagt.
No ka mea, e holo ku e mai no na moku no Kitima ia ia; nolaila e kaumaha no, a hoi mai, a e huhu loa aku ia i ka berita hoano; pela no oia e hana'i; a hoi mai no ia, a e kuikahi pu me ka poe i haalele i ua berita hoano la.
31 Og hans Hære skal staa der og vanhellige Helligdommen, den faste Borg, afskaffe det daglige Offer og rejse Ødelæggelsens Vederstyggelighed.
A e ku mai auanei na koa ma kona aoao, a e hoohaumia lakou i kahi hoano ikaika, a e hoopau i ka mohai o na la, a e hooku ae lakou i ka mea ino e hooneoneo ai.
32 Dem, der overtræder Pagten, lokker han ved Smiger til Frafald; men de Folk, som kender deres Gud, staar fast og viser det i Gerning.
A o ka poe hoino aku i ka berita, e hoohuli oia ia lakou mamuli o na olelo malimali; aka, o ka poe i ike pono i ko lakou Akua, e ikaika lakou, a e hana aku no hoi.
33 De kloge i Folket skal bringe mange til Indsigt, men en Tid lang bukker de under for Ild og Sværd, Fangenskab og Plyndring.
A o ka poe naauao o na kanaka, e ao aku lakou i na mea he nui; aka, e haule auanei lakou i ka pahikaua, a me ka lapalapa ahi, e lawe pio ia, a e hao wale ia lakou i na la he nui.
34 Medens de bukker under, faar de en ringe Hjælp, og mange slutter sig til dem paa Skrømt.
A i ko lakou haule ana, e kokuaia mai lakou he wahi kokua iki no; aka, he nui ka poe e pili ia lakou me na olelo malimali.
35 Af de kloge maa nogle bukke under, for at der kan renses ud iblandt dem, saa de sigtes og renses til Endens Tid; thi endnu tøver den til den bestemte Tid.
A e haule no kekahi poe naauao, i mea e hoao ai ia lakou, a e hoomaemae ai ia lakou, e hookeokeo ai ia lakou, a hiki i ka manawa o ka hopena; no ka mea, aia no ia i ka wa i hoopaaia mai ai.
36 Og Kongen gør, hvad han vil, ophøjer og hovmoder sig mod enhver Gud; mod Gudernes Gud taler han utrolige Ting, og han har Lykken med sig, indtil Vreden er omme; thi hvad der er besluttet, det sker.
A o ke alii e hana no ia mamuli o kona makemake iho; a e hookiekie ia ia iho maluna o na akua a pau, a e olelo i na mea kupaianaha ku e i ke Akua o na akua, a e pomaikai no nae ia a hiki i ka pau ana o ka huhuia mai; no ka mea, o ka mea i hoopaaia mai, e hookoia mai no ia.
37 Sine Fædres Guder ænser han ikke; ej heller ænser han Kvindernes Yndlingsgud eller nogen anden Gud, men hovmoder sig mod dem alle.
Aole oia e malama i ke Akua o kona poe kupuna, aole hoi i ka makemake o na wahine; aole pu hoi oia e malama i kekahi akua, aka, e hookiekie oia ia ia iho maluna o na mea a pau.
38 I Stedet ærer han Fæstningernes Gud; en Gud, hans Fædre ikke kendte, ærer han med Guld, Sølv, Ædelsten og Klenodier.
Aka, ma ko ia la hakahaka e hoomana ai oia i ke akua o na pakaua; o ke akua a kona poe kupuna i ike ole ai, oia kana e hoonani ai me ke gula, a me ke kala, a me ka pohaku maikai, a me na mea nani hoi.
39 I de faste Borge lægger han den fremmede Guds Folk; dem, der vedkender sig ham, overøser han med Ære og giver dem Magt over mange, og han uddeler Land til Løn.
Pela oia e hana ai ma na pakaua no ua akua e la; e hoonani oia i ka poe manaoio aku ia ia, a e hoalii oia ia lakou maluna o na mea he nui loa, a e mahele oia i ka aina i uku.
40 Men ved Endens Tid skal Sydens Konge prøve Kræfter med ham, og Nordens Konge stormer imod ham med Vogne, Ryttere og Skibe i Mængde og falder ind i Landene, oversvømmer og overskyller dem.
A i ka wa mahope e pahu aku no ke alii o ka hema ia ia; a e hele mai no hoi ke alii o ka akau me he puahiohio la, e ku e mai ia ia me na kaa kaua, a me na hoohololio, a me na moku he nui loa; a e komo ia iloko o na aina, a e halana e hele aku ma kela aoao.
41 Han falder ind i det herlige Land, og Titusinder falder; men følgende skal reddes af hans Haand: Edom, Moab og en Levning Ammoniter.
A e komo no hoi ia iloko o ka aina nani, a e hookahuliia na mea he nui; aka, e hoopakeleia keia mau mea mai kona lima aku, o ko Edoma, a me ko Moaba, a me na pookela o na keiki a Amona.
42 Han udrækker sin Haand mod Landene, og Ægypten undslipper ikke.
E o aku hoi oia i kona lima maluna o na aina; aole no hoi e pakele ka aina o Aigupita.
43 Han bliver Herre over Guld— og Sølvskattene og alle Ægyptens Klenodier; der er Libyere og Ætiopere i hans Følge.
Oia no ka mea maluna o na waiwai o ke gula, a me ke kala, a maluna o na mea maikai o Aigupita; a o ka poe Libuana, a me ko Aitiopa, aia lakou ma kona kapuwai.
44 Men Rygter fra Øst og Nord forfærder ham, og han drager bort i stor Harme for at tilintetgøre mange og lægge Band paa dem.
Aka, no kona lono ana i na olelo mai ka hikina mai, a mai ke kukulu akau mai, e pilikia oia; no ia mea, e hele aku la me ka huhu nui e pepehi aku, a e luku loa aku i na mea he nui wale.
45 Han opslaar sine Paladstelte mellem Havet og det hellige, herlige Bjerg. Men han gaar sin Bane i Møde, og ingen kommer ham til Hjælp.
A e kukulu iho oia i ka halelewa o kona halealii iwaena o na kai a me ka mauna nani hoano; aka, e hiki aku no oia i kona hope, aohe mea nana ia e kokua mai.

< Daniel 11 >