Daniel 11
1 der staar som Hjælp og Støtte for mig. Dog vil jeg nu kundgøre dig, hvad der staar skrevet i Sandhedens Bog;
To e higa mokwongo mar Darius Ja-Median, ne achungʼ motegno mondo akonye kendo arite.)
2 ja, nu vil jeg kundgøre dig, hvad sandt er. Se, endnu skal der fremstaa tre Konger i Persien, og den fjerde skal komme til større Rigdom end nogen af de andre; og naar han er blevet mægtig ved sin Rigdom, skal han opbyde alt imod det græske Rige.
“Koro we anyisi fweny mabiro timore e piny Pasia: Ruodhi adek moko nobedie eka ruoth mar angʼwen nobi, ma nobed gi mwandu mathoth moloyo ruodhi mamoko duto. Bangʼ yudo duongʼ nikech mwandune, obiro thuwo ogendini gi jo-Yunani.
3 Men da fremstaar en Heltekonge, og han skal raade med Vælde og gøre, hvad han vil.
Eka ruoth moro maratego nobi, manobed jatelo man-gi teko maduongʼ kendo notim gimoro amora mohero.
4 Men bedst som han staar, skal hans Rige sprænges og deles efter de fire Verdenshjørner, og det skal ikke tilfalde hans Efterkommere eller blive saa mægtigt, som da han raadede, men hans Rige skal ødelægges og gaa over til andre end Efterkommerne.
To bangʼ biro mare, pinyruodhe nopogi matindo tindo, e migepe angʼwen. Ok nopoge ne nyithinde, kendo kata teko mane en-go motelo ok nobedgo, nikech pinyruodhe nopudh oko kendo nomi joma moko.
5 Siden bliver Sydens Konge mægtig, men en af hans Fyrster bliver stærkere end han og faar Magten; og hans Magt skal blive stor.
“Ruoth ma milambo nobed maratego, to kata kamano achiel kuom jatend jolweny mage nobed maratego moloye, kendo enolo pinyruodhe owuon gi teko maduongʼ.
6 Men nogle Aar senere slutter de Forbund, og Sydens Konges Datter drager ind til Nordens Konge for at tilvejebringe Fred; men Armens Kraft holder ikke Stand, hans Arm holder ikke ud, men hun gives i Døden tillige med sit Følge, sin Søn og sin Ægtemand.
Bangʼ higni moko, ginibed pinjeruodhi mawinjore. Nyar ruoth mar Milambo nodhi ir ruoth mar Nyandwat mondo olos winjruok, to winjruogno ok nobedo amingʼa, kendo en bende, gi tekone, ok nosiki. E ndalono ruoth mar milambo nochiw nyare, kaachiel gi joritne ruoth kod jotichne ma nyako.
7 I de Tider skyder der i hans Sted et Skud frem af hendes Rødder; og han drager mod Nordens Konges Hær og trænger ind i hans Fæstning, fuldbyrder sin Vilje paa dem og bliver mægtig,
“Ngʼat moro moa e anywolane biro wuok mondo okaw kare. Enomonj jolweny mag ruoth mar Nyandwat mi odonji nyaka e ohingane mochiel motegno kendo obiro kedo kodgi mi ologi.
8 endog deres Guder med deres støbte Billeder og deres kostbare Kar, Sølv og Guld, fører han med som Bytte til Ægypten; siden skal han en Tid lang lade Nordens Konge i Ro.
Obiro mayogi nyisechegi, kido molos gi chuma kod gigegi mamoko ma nengogi tek molos gi fedha gi dhahabu mi odhi kodgi nyaka Misri. Kuom higni moko enowe kedo gi ruodh Nyandwat.
9 Men denne falder ind i Sydens Konges Rige; dog maa han vende hjem til sit Land.
Eka ruoth mar Nyandwat nomonj bath pinyruoth mar Milambo, to noloye moriembe nyaka e pinye owuon.
10 Men hans Søn ruster sig og samler store Hære i Mængde, drager frem imod ham og oversvømmer og overskyller Landet. Og han kommer igen og trænger frem til hans Fæstning.
Yawuote noikre ne lweny kendo ginichok oganda maduongʼ mar jolweny, ma noywe kamoro amora ma gichomo mana ka ohula ma ok gengʼre, kendo giniked mi gichop nyaka ei ohinga mare.
11 Men Sydens Konge bliver rasende og rykker ud til Kamp imod Nordens Konge; han stiller en stor Hær paa Benene, men den gives i Sydens Konges Haand.
“Eka ruoth mar milambo noyar ne lweny mondo oked gi ruoth mar nyandwat ma bende nigi oganda maduongʼ mar jolweny, to giko en ni bende noloye.
12 Naar Hæren er oprevet, bliver hans Hjerte stolt; han strækker Titusinder til Jorden, men hævder ikke sin Magt.
Bangʼ ka jolweny mag wasike osenegi, sunga nomak ruoth mar milambo mi nomed nego ji gana gi gana, to kata kamano lochneno nobed mar kinde matin.
13 Nordens Konge stiller paa ny en Hær paa Benene, større end den forrige, og nogle Aar senere drager han imod ham med en stor Hær og et vældigt Tros.
Ruoth mar Nyandwat nochok jolweny mamoko, ma nobed monj maduongʼ moloyo mano mokwongo; kendo bangʼ higni mamoko, enomonje gi jolweny mathoth man-gi gige lweny motegno.
14 Og i de Tider er der mange, som gør Oprør imod Sydens Konge, og Voldsmændene i dit Folk rejser sig, for at Aabenbaringen kan gaa i Opfyldelse, men selv falder de.
“E kindeno ji mathoth nowuogi mondo oked gi ruoth mar milambo. Jo-mahundu modak e dieru nongʼany mondo fweny mane iseneno ochop kare to ok gininyal.
15 Nordens Konge rykker frem, opkaster Volde og indtager en Fæstning; og Sydens Arme skal ikke holde ud; hans Hær flygter og har ikke Modstandskraft.
Bangʼe ruoth mar Nyandwat nobi mi noger kuonde goyo agengʼa kendo ginikaw dala moro mochiel motegno. Jokedo mag Milambo ok nobed gi teko mar sirogi, kata mana jolwenjgi mabeyo mogik ok nobed gi teko mar siro lweny.
16 Den, som rykker imod ham, gør, hvad han vil, og ingen staar sig imod ham; han sætter sig fast i det herlige Land og bringer Ødelæggelse med sig.
Jamonj ji-cha notim gima en ema ohero; onge ngʼama nonyal chungʼ e nyime mondo oked kode. Enomanre maber mar kedo gi Piny Maber, kendo enobed gi teko mar kethe.
17 Han oplægger Raad om at komme med hele sit Riges Styrke, men slutter Fred med ham og giver ham sin Datter til Ægte til Landets Ulykke; men det bliver ikke til noget og lykkes ikke for ham.
Enochan mondo obi gi teko mar pinyruodhe duto, kendo enolos winjruok gi ruoth mar Milambo, kendo enomiye nyare mondo okendi, eka olo pinyno, to chenrogego ok noti, kendo ok nokonye.
18 Saa vender han sig mod Kystlandene og indtager mange, men en Hærfører gør Ende paa hans Haan; syv Fold gengælder han ham hans Haan.
Bangʼe nolokre ochom pinje manie dho nam, kendo nokaw thothgi, kata kamano jatend jolweny moro notiek achaya mochechogono, kendo nodwok achayagego e wiye owuon.
19 Derpaa vender han sig mod sit eget Lands Fæstninger, men han snubler, falder og forsvinder.
Bangʼ mano, nodog kuonde mochiel motegno manie pinygi, to kata kamano noloye ma ok nochak owinje kendo.
20 I hans Sted træder en, som sender en Skatteopkræver gennem Rigets Herlighed, men paa nogle Dage knuses han, dog uden Harm, ej heller i Strid.
“Ruoth machielo manokaw kare noor jasol osuru ir ji mondo pinye obed gi mwandu marahuma. To kata kamano, notieke, bangʼ higni manok, to ok gi mirima kata e lweny.
21 I hans Sted træder en Usling. Kongedømmets Herlighed overdrages ham ikke, men han kommer, før nogen aner Uraad, og tilriver sig Kongedømmet ved Rænker.
“En noluwe gi ngʼat moro ma timbene richo ma ok owinjore bedo ruoth. Ngʼatni nomonj pinyruoth kinde ma jopiny paro ni gin gi kwe kendo enokaw pinyno kokonyore gi weche ma miriambo.
22 Hære bortskylles helt foran ham, ogsaa en Pagtsfyrste knuses.
Eka jolweny mangʼeny mapiem kode notiek duto koneno gi wangʼe, kendo en kaachiel gi ruoth moro mar singruok notiekgi.
23 Saa snart man har sluttet Forbund med ham, øver han Svig; han drager frem og bliver stærk ved en Haandfuld Folk.
Bangʼ timo winjruok kode, nokaw loch kokonyore gi weche mag miriambo kendo kokonyore gi ji matin nono.
24 Uventet falder han ind i de frugtbareste Egne og gør, hvad hans Fædre eller Fædres Fædre ikke gjorde; Ran, Bytte og Gods strør han ud til sine Folk, og mod Fæstninger oplægger han Raad, dog kun til en Tid.
E kinde ma pinje moko mag pinyruoth nobed kagalo ni gidhi maber, enomonjgi, kendo enolochi e yo ma wuonege kata kwerege ne pok olochogo. Enopog gik momayo ji githuon, gi gik moyako kod mwandu duto ne jolupne. Enochan bende mar loko loje mag kuonde mochiel motegno, to notim kamano kuom kinde matin kende.
25 Han opbyder sin Kraft og sit Mod mod Sydens Konge og drager ud med en stor Hær; og Sydens Konge rykker ud til Strid med en overmaade stor og stærk Hær, men kan ikke staa sig, da der smedes Rænker imod ham;
“Enoked gi ruodh milambo, ka en gi oganda maduongʼ mar jolweny. To ruoth mar milambo bende notug lweny ka en gi jolweny maratipo kendo ma tekregi ngʼeny, kata kamano ok enonyal sire nikech jolwenyge moko nondhoge.
26 hans Bordfæller bryder hans Magt, hans Hær skylles bort, og mange dræbes og falder.
Joma chamo chiemo mopogne joka ruoth notem mondo onege; jolweny mage notieki kendo thothgi noneg gi ligangla.
27 Begge Konger har ondt i Sinde og sidder til Bords sammen og lyver; men det lykkes ikke, thi Enden tøver endnu til den fastsatte Tid.
Ruodhi ariyogo nobedi e mesa achiel ka gichano timo gik maricho kendo ka moro ka moro wuondo nyawadgi, to parogino ok notimre, nikech gikogi pod nobi abiya, ka kinde ochopo.
28 Da han er paa Hjemvejen til sit Land med store Forraad, oplægger hans Hjerte Raad mod den hellige Pagt, og han fuldfører det og vender hjem til sit Land.
Ruodh Milambo nodog e pinye owuon ka en gi mwandu mathoth, to enoket chunye mar kedo gi singruok maler. Enotimne singruok maler gima en ema ohero eka nodog e pinygi.
29 Til den fastsatte Tid drager han atter mod Syd, men det gaar ikke anden Gang som første;
“Ka kinde mosechan ochopo, enomonj piny Milambo kendo, to koro gima notimre nopogre gi mano mane osetimore mokwongo.
30 kittæiske Skibe drager imod ham, og han lader sig skræmme og vender om; hans Vrede blusser op mod den hellige Pagt, og han giver den frit Løb. Saa vender han hjem og mærker sig dem, som falder fra den hellige Pagt.
Joma oa yo podho chiengʼ mar pinje manie dho nam nobi gi yiedhigi mondo oked kode mi luoro nomake. Bangʼ mano nodog ka en gi mirima mager mondo oked gi ngʼat man-gi singruok maler. Enoluw weche mag joma oseweyo luwo singruok malerno.
31 Og hans Hære skal staa der og vanhellige Helligdommen, den faste Borg, afskaffe det daglige Offer og rejse Ødelæggelsens Vederstyggelighed.
“Jolwenje momanore gi gig lweny nowuog mondo gidwany kama ochiel motegno mar hekalu kendo ginitiek misengini mitimo pile pile. Eka ginichung gima kwero makelo kethruok kanyo.
32 Dem, der overtræder Pagten, lokker han ved Smiger til Frafald; men de Folk, som kender deres Gud, staar fast og viser det i Gerning.
Ruoth nongʼad rieko ne joma oseweyo singruokgi, to kata kamano joma ongʼeyo Nyasachgi nochungʼ motegno.
33 De kloge i Folket skal bringe mange til Indsigt, men en Tid lang bukker de under for Ild og Sværd, Fangenskab og Plyndring.
“Joma nigi rieko e kindeno nopuonj ji mangʼeny, kata obedo ni ginipodhi e dho ligangla kuom kinde matin; kendo nowangʼ-gi gi mach, kendo omakgi, kendo oyakgi,
34 Medens de bukker under, faar de en ringe Hjælp, og mange slutter sig til dem paa Skrømt.
to giniyud kony matin ka gipodho, kendo jomoko mangʼeny mawuondore nodonj lingʼ-lingʼ diergi.
35 Af de kloge maa nogle bukke under, for at der kan renses ud iblandt dem, saa de sigtes og renses til Endens Tid; thi endnu tøver den til den bestemte Tid.
Moko kuom joma riek noyud chandruok, mondo pwodhgi, ikgi kendo ketgi kare nyaka ndalo giko chopi, nikech chiengʼ giko nyaka bi ka kinde ochopo.
36 Og Kongen gør, hvad han vil, ophøjer og hovmoder sig mod enhver Gud; mod Gudernes Gud taler han utrolige Ting, og han har Lykken med sig, indtil Vreden er omme; thi hvad der er besluttet, det sker.
“Ruodhno notim gimoro amora mohero. Enodhialre kendo enotingʼre malo moyombo nyasaye moro amora, kendo enowach gik mapok owinji kuom Nyasaye mar nyiseche. Enobed gi loch nyaka kinde mar mirima mager rum, nikech gik mosechan nyaka timre.
37 Sine Fædres Guder ænser han ikke; ej heller ænser han Kvindernes Yndlingsgud eller nogen anden Gud, men hovmoder sig mod dem alle.
Ok nodew nyiseche kwerene, kata nyasach mon miluongo ni Tamuz, kata nyasaye moro amora, to enoketre malo moyombogi duto.
38 I Stedet ærer han Fæstningernes Gud; en Gud, hans Fædre ikke kendte, ærer han med Guld, Sølv, Ædelsten og Klenodier.
Kar dewo nyisechegigo, to obiro mana miyo duongʼ mana nyasaye mar kuonde mochiel motegno, to nyasaye ma kwerene ne ok olamo obiro miyo duongʼ gi dhahabu kod fedha, gi kite ma nengogi tek kod mich ma nengogi tek.
39 I de faste Borge lægger han den fremmede Guds Folk; dem, der vedkender sig ham, overøser han med Ære og giver dem Magt over mange, og han uddeler Land til Løn.
Enomuk kuonde mochiel motegno maonge ngʼama nyalo muko, kotiyo gi teko mar nyasaye moro ma ji okia kendo enochiw mich madongo ne jomo okawe nolich. Jogo enoketi jotelo mag ji mangʼeny kendo enopognegi lowo mar dwokonegi erokamano.
40 Men ved Endens Tid skal Sydens Konge prøve Kræfter med ham, og Nordens Konge stormer imod ham med Vogne, Ryttere og Skibe i Mængde og falder ind i Landene, oversvømmer og overskyller dem.
“To ka giko koro chiegni, ruodh Milambo notug kode lweny, kendo ruodh Nyandwat bende nowuogne gi geche mathoth mag lweny, gi farese kod yiedhi moriedo. Enomonj pinje mathoth kendo enoywegi ka ohula.
41 Han falder ind i det herlige Land, og Titusinder falder; men følgende skal reddes af hans Haand: Edom, Moab og en Levning Ammoniter.
Piny maber bende enomonji. Pinje mangʼeny nopodhi, makmana piny Edom gi Moab kod jotend Amon ema noresi e lwete.
42 Han udrækker sin Haand mod Landene, og Ægypten undslipper ikke.
Lochne nolandre kuom pinje mangʼeny kendo kata mana Misri ok notony e lwete.
43 Han bliver Herre over Guld— og Sølvskattene og alle Ægyptens Klenodier; der er Libyere og Ætiopere i hans Følge.
Enobed gi teko ewi mwandu duto kaka dhahabu gi fedha, kod mwandu duto mag Misri, kendo jo-Libya gi jo-Kush bende noluore.
44 Men Rygter fra Øst og Nord forfærder ham, og han drager bort i stor Harme for at tilintetgøre mange og lægge Band paa dem.
Kata kamano, weche mane owinji koa yo Wuok chiengʼ gi yo Nyandwat nomiye luoro, kendo mano nomede mirima mondo omi onegi kendo otieki ji mangʼeny.
45 Han opslaar sine Paladstelte mellem Havet og det hellige, herlige Bjerg. Men han gaar sin Bane i Møde, og ingen kommer ham til Hjælp.
Enochung hembene mag lochne e kind nembe e tie got maler ma jaber. Kata kamano gikone nochopi, kendo onge ngʼama nokonye.
