Daniel 11

1 der staar som Hjælp og Støtte for mig. Dog vil jeg nu kundgøre dig, hvad der staar skrevet i Sandhedens Bog;

Medes siangpahrang, Darius a bawinae a kum pasuek navah, a uknaeram caksak hane hoi thao sak nahanelah ka kampangkhai.

2 ja, nu vil jeg kundgøre dig, hvad sandt er. Se, endnu skal der fremstaa tre Konger i Persien, og den fjerde skal komme til større Rigdom end nogen af de andre; og naar han er blevet mægtig ved sin Rigdom, skal han opbyde alt imod det græske Rige.

Atuteh, katang e ka dei han toe. Persia ram ka uk hane siangpahrang kathum touh a tâco han rah. Apalinae siangpahrang teh ahnimanaw hlak hoe a tawnta han. Hottelah a tawnta thai teh, a tha ao dawkvah, Grik ram tuk hanelah tamipueng a hroecoe han.

3 Men da fremstaar en Heltekonge, og han skal raade med Vælde og gøre, hvad han vil.

Hatnavah, athakaawme siangpahrang buet touh a tâco han. Ahni ni kâtawnnae hoi uk vaiteh, a ngai e patetlah a sak han.

4 Men bedst som han staar, skal hans Rige sprænges og deles efter de fire Verdenshjørner, og det skal ikke tilfalde hans Efterkommere eller blive saa mægtigt, som da han raadede, men hans Rige skal ødelægges og gaa over til andre end Efterkommerne.

Ahni a tâco hnukkhu hoi a ram rawk vaiteh, pali touh lah a kârei awh han. Hatei, ka ukkungnaw teh a catounnaw nahoeh, kâtawnnae hoi a uknaeram thung e nahoeh. Bangkongtetpawiteh, a ram teh a kâbawng toung dawkvah, ayânaw poe lah ao han.

5 Siden bliver Sydens Konge mægtig, men en af hans Fyrster bliver stærkere end han og faar Magten; og hans Magt skal blive stor.

Hat toteh, akalae siangpahrang teh a thao han. Hatei, a bawinae thung dawk buet touh teh ahni hlak a tha awm vaiteh, amae ram hah kalen e bahu hoi a uk han.

6 Men nogle Aar senere slutter de Forbund, og Sydens Konges Datter drager ind til Nordens Konge for at tilvejebringe Fred; men Armens Kraft holder ikke Stand, hans Arm holder ikke ud, men hun gives i Døden tillige med sit Følge, sin Søn og sin Ægtemand.

Atueng a saw toteh, huiko a kâsak awh han. A kâpo awh nahanlah akalae siangpahrang canu teh atunglae siangpahrang koe kâtawnnae a poe han. Hatei, hote napui e kâtawnnae teh cak mahoeh. Hote siangpahrang hoi a catoun hai cak mahoeh. Siangpahrang canu hai, ahni ka thak e naw hai, ahnie canaw hai, hatnae tueng nah ahni kabawm e naw hai, thei hanlah ao han.

7 I de Tider skyder der i hans Sted et Skud frem af hendes Rødder; og han drager mod Nordens Konges Hær og trænger ind i hans Fæstning, fuldbyrder sin Vilje paa dem og bliver mægtig,

Hote siangpahrang canu e miphun dawk e buet touh ni ahnie hmuen dawk a kangdue han. Ahni ni atunglae siangpahrang hah tuk vaiteh, khothung kâen vaiteh, khocanaw hah a tuk vaiteh a tâ han.

8 endog deres Guder med deres støbte Billeder og deres kostbare Kar, Sølv og Guld, fører han med som Bytte til Ægypten; siden skal han en Tid lang lade Nordens Konge i Ro.

Ahnimae cathutnaw, hlun e meikaphawknaw, aphu kaawm e sui manang, ngunnaw hah Izip ram lah be aphu awh han. Atunglae siangpahrang hlak akalae siangpahrang teh a kum bet a saw han.

9 Men denne falder ind i Sydens Konges Rige; dog maa han vende hjem til sit Land.

Atunglae siangpahrang hai akalae siangpahrang uknaeram thung a kâen han. Hatei, ama ram lah bout a ban han.

10 Men hans Søn ruster sig og samler store Hære i Mængde, drager frem imod ham og oversvømmer og overskyller Landet. Og han kommer igen og trænger frem til hans Fæstning.

A capanaw ni bout thaw awh vaiteh, ransanaw moikapap kamkhueng sak vaiteh a tho awh han. Tâ awh vaiteh, ahnie kho thung totouh runae a poe awh han.

11 Men Sydens Konge bliver rasende og rykker ud til Kamp imod Nordens Konge; han stiller en stor Hær paa Benene, men den gives i Sydens Konges Haand.

Akalae siangpahrang teh a lungkhuek dawkvah, atunglae siangpahrang hah a tuk han. Hatei, tami moikapap hah a taran kut dawk a poe han.

12 Naar Hæren er oprevet, bliver hans Hjerte stolt; han strækker Titusinder til Jorden, men hævder ikke sin Magt.

Tami moikapap a ceikhai awh toteh, kâoup vaiteh, a thong moikapap ka thet nakunghai, kâ a tawnnae cak mahoeh.

13 Nordens Konge stiller paa ny en Hær paa Benene, større end den forrige, og nogle Aar senere drager han imod ham med en stor Hær og et vældigt Tros.

Bangkongtetpawiteh, atunglae siangpahrang bout thaw vaiteh, ahmaloe e hlak kapap e taminaw hah pâkhueng vaiteh, kum nâyittouh ne a ro torei ransanaw hoi senehmaica hoi a tho awh han.

14 Og i de Tider er der mange, som gør Oprør imod Sydens Konge, og Voldsmændene i dit Folk rejser sig, for at Aabenbaringen kan gaa i Opfyldelse, men selv falder de.

Hatnae tueng dawkvah, akalae siangpahrang ka taran e apap han. Na miphunnaw thung dawk e tapungnaw ni vision akuep nahanelah thaw awh vaiteh, rawknae koe a pha awh han.

15 Nordens Konge rykker frem, opkaster Volde og indtager en Fæstning; og Sydens Arme skal ikke holde ud; hans Hær flygter og har ikke Modstandskraft.

Atunglae siangpahrang ni tho vaiteh kho rapannaw sak awh vaiteh, kacaklah kâkalup e khonaw hah a tuk awh han. Akalae senehmaica thaonae ni ngang thai mahoeh, hmoun e ransanaw ni hai ngang thai nahanelah tha tawn awh mahoeh.

16 Den, som rykker imod ham, gør, hvad han vil, og ingen staar sig imod ham; han sætter sig fast i det herlige Land og bringer Ødelæggelse med sig.

Ka tuk e niteh, amahmawk a tuk dawkvah, ahnie hmalah apihai kangdout thai hoeh. Ram kahawi hah raphoe vaiteh, ka lentoe e ram lah a kangdue sak han.

17 Han oplægger Raad om at komme med hele sit Riges Styrke, men slutter Fred med ham og giver ham sin Datter til Ægte til Landets Ulykke; men det bliver ikke til noget og lykkes ikke for ham.

A uknaeram buemlah thaonae hoi a kâen hanlah a kâcai teh, akalae siangpahrang hoi kâhuiko hanelah a sak han. A canu poe e lahoi raphoe hanelah a kâcai eiteh, a pouknae patetlah awm hoeh. Banghai cungkeinae awm hoeh.

18 Saa vender han sig mod Kystlandene og indtager mange, men en Hærfører gør Ende paa hans Haan; syv Fold gengælder han ham hans Haan.

Hahoi, tuilumnaw koe lah kamlang vaiteh, tuilumnaw hah a tuk han. Hatei, ransabawi buet touh ni min mathoenae a dei e hah, katukkungnaw koe letlang a bo sak han.

19 Derpaa vender han sig mod sit eget Lands Fæstninger, men han snubler, falder og forsvinder.

Hote bawi hai ama kho bout a ban hnukkhu a kamthui teh, a rawp teh a kahma.

20 I hans Sted træder en, som sender en Skatteopkræver gennem Rigets Herlighed, men paa nogle Dage knuses han, dog uden Harm, ej heller i Strid.

Hote bawi e hmuen dawk tami buet touh sungren poung e uknaeram dawk, tamuk ka cawng e a kangdue han. Hatei, taran tuknae lungkhueknae dawk hoi laipalah, a kahma han.

21 I hans Sted træder en Usling. Kongedømmets Herlighed overdrages ham ikke, men han kommer, før nogen aner Uraad, og tilriver sig Kongedømmet ved Rænker.

Ahnie hmuen dawk yuemkamcu hoeh e, bari kaawm hoeh e, dudam kamcu e tami a tâco han. Ahni ni tânae lahoi laipalah pasawtpanepnae lahoi uknaeram hah a la han.

22 Hære bortskylles helt foran ham, ogsaa en Pagtsfyrste knuses.

A hmalah kaawm e naw teh, tui kalen thaonae lahoi pâyo sak lah ao vaiteh, koung a rawk awh han. Lawkkam e bawi hai a rawk han.

23 Saa snart man har sluttet Forbund med ham, øver han Svig; han drager frem og bliver stærk ved en Haandfuld Folk.

Bangkongtetpawiteh, lawk ka kam e bawi teh, lawkkam a raphoe dawkvah, tami younca hoi a tho eiteh, a tha ao han.

24 Uventet falder han ind i de frugtbareste Egne og gør, hvad hans Fædre eller Fædres Fædre ikke gjorde; Ran, Bytte og Gods strør han ud til sine Folk, og mod Fæstninger oplægger han Raad, dog kun til en Tid.

Ram kahawi dawk tuk laipalah a kâen han. Lawp e hnopainaw hah ayânaw a rei han. Mintoenaw ni patenghai a sak awh boihoeh e hah a sak han. Kacakpounge kho rapanimnaw hah lawp hanelah kasawlah a kâpouk han.

25 Han opbyder sin Kraft og sit Mod mod Sydens Konge og drager ud med en stor Hær; og Sydens Konge rykker ud til Strid med en overmaade stor og stærk Hær, men kan ikke staa sig, da der smedes Rænker imod ham;

Puenghoi kapap e ransanaw hoi, akalae siangpahrang hah tuk vaiteh, amahoima thaonae hah a hroecoe han. Akalae siangpahrang ni hai moikapap ni teh athakaawme ransanaw hoi taran tuk hanlah a kâhroecoe awh ei, ngang thai awh mahoeh. Bangkongtetpawiteh, kahawihoehe pouknae a tawn awh han.

26 hans Bordfæller bryder hans Magt, hans Hær skylles bort, og mange dræbes og falder.

Siangpahrang koe kacatnetnaw ni ama tuk hanlah, letlang a kâcai awh. Hatei, a ransanaw teh, be kahmat vaiteh, tarankâtuknae koe tami moi a due awh han.

27 Begge Konger har ondt i Sinde og sidder til Bords sammen og lyver; men det lykkes ikke, thi Enden tøver endnu til den fastsatte Tid.

Hote siangpahrang roi teh kahawihoehe pouknae a tawn roi teh, caboi buet touh koe laithoe a dei roi han. Hatei, a pouknae coung pouh mahoeh. A pouknae teh khoe tangcoung e a tue dawk ka phat mingming han.

28 Da han er paa Hjemvejen til sit Land med store Forraad, oplægger hans Hjerte Raad mod den hellige Pagt, og han fuldfører det og vender hjem til sit Land.

Hahoi atunglae siangpahrang teh hnopai moikapap hoi ama ram lah a ban navah, kathounge lawkkamnae hah tarannae lungthin a tawn e patetlah a sak vaiteh, ama ram lah bout a ban han.

29 Til den fastsatte Tid drager han atter mod Syd, men det gaar ikke anden Gang som første;

Khoe e tueng dawk bout ban vaiteh, akalah bout a tho han. Hatei, ahmaloe e patetlah nahoeh. A hnukkhu e patetlah hai nahoeh.

30 kittæiske Skibe drager imod ham, og han lader sig skræmme og vender om; hans Vrede blusser op mod den hellige Pagt, og han giver den frit Løb. Saa vender han hjem og mærker sig dem, som falder fra den hellige Pagt.

Bangtelane tetpawiteh, Kittim longnaw ni ahni tuk hanlah a tho awh han. Hatdawkvah puenghoi a lungpataw teh, lungkhuek laihoi bawkim kathoung tuk hanelah bout tho vaiteh, rawknae hah a sak han. Hottelah lawkkam kathoung katapoenaw hoi a kâhuiko awh han.

31 Og hans Hære skal staa der og vanhellige Helligdommen, den faste Borg, afskaffe det daglige Offer og rejse Ødelæggelsens Vederstyggelighed.

Ransanaw ni tuk pouh vaiteh, kathounge hmuen hah a khin sak awh han. A hnintangkuem sak e thuengnae hah takhoe awh vaiteh, panuetthopounge rawknae kathokhaikung hah a pâhung awh han.

32 Dem, der overtræder Pagten, lokker han ved Smiger til Frafald; men de Folk, som kender deres Gud, staar fast og viser det i Gerning.

Lawkkam ka taran e naw teh lawk dei thoumnae lahoi a rawk awh han. Hatei, Cathut ka panuek e taminaw teh thasainae hoi hno a sak thai awh han.

33 De kloge i Folket skal bringe mange til Indsigt, men en Tid lang bukker de under for Ild og Sværd, Fangenskab og Plyndring.

Taminaw thung dawk a lungkaangnaw ni tami kapapnaw teh a cangkhai awh han. Hatei, hnin kasawlah tahloi hoi theinae, hmaisawinae, san lah mannae, lawpnae hoi a rawp awh han.

34 Medens de bukker under, faar de en ringe Hjælp, og mange slutter sig til dem paa Skrømt.

A rawp awh toteh, kabawpnae youn touh bout a coe awh han. Taminaw teh lawk dei thoumnae koe a kâbang awh han.

35 Af de kloge maa nogle bukke under, for at der kan renses ud iblandt dem, saa de sigtes og renses til Endens Tid; thi endnu tøver den til den bestemte Tid.

A lungkaang e tami tangawn hai a rawp awh han, a thoung awh teh, toun hoeh nahanlah poutnae tueng totouh a sak han. Hot hateh, atueng khoe e totouh hane doeh.

36 Og Kongen gør, hvad han vil, ophøjer og hovmoder sig mod enhver Gud; mod Gudernes Gud taler han utrolige Ting, og han har Lykken med sig, indtil Vreden er omme; thi hvad der er besluttet, det sker.

Siangpahrang buet touh teh, amamouh ni a ngai e patetlah a sak han, cathutnaw pueng hlak kâtawmrasang vaiteh, cathutnaw e Cathut hah a taran han. Dudamnae lawk a dei han. Lungkhueknae akuep hoehroukrak a tâ han. Pouk tangcoung e patetlah sak roeroe han.

37 Sine Fædres Guder ænser han ikke; ej heller ænser han Kvindernes Yndlingsgud eller nogen anden Gud, men hovmoder sig mod dem alle.

Ahni teh mintoenaw e Cathut hai, napui ngainae hai, alouke cathutnaw hai banglahai noutna hoeh. Tami pueng hlak amahoima a kâtawmrasang han.

38 I Stedet ærer han Fæstningernes Gud; en Gud, hans Fædre ikke kendte, ærer han med Guld, Sølv, Ædelsten og Klenodier.

Hote cathutnaw e hmuen dawk, rapan cathut, mintoenaw ni panue hoeh e cathut hah tawm vaiteh, sui, ngun, talung, ngai kaawm e hnonaw hah a thueng han.

39 I de faste Borge lægger han den fremmede Guds Folk; dem, der vedkender sig ham, overøser han med Ære og giver dem Magt over mange, og han uddeler Land til Løn.

Kacake rapannaw hai, Jentelnaw e cathut hai sak vaiteh, a bawilennae apung sak han. Taminaw uknaeram kâ poelah awm vaiteh, tawnta nahanlah talai hah a kârei awh han.

40 Men ved Endens Tid skal Sydens Konge prøve Kræfter med ham, og Nordens Konge stormer imod ham med Vogne, Ryttere og Skibe i Mængde og falder ind i Landene, oversvømmer og overskyller dem.

Atueng poutnae tueng nah, akalae siangpahrang ni ahni hah a tuk han. Atunglae siangpahrang nihai, ranglengnaw, marangnaw, marangransanaw, longnaw hoi bongparui patetlah tho awh vaiteh, hote ram hah reprep a coungroe han.

41 Han falder ind i det herlige Land, og Titusinder falder; men følgende skal reddes af hans Haand: Edom, Moab og en Levning Ammoniter.

Khet kahawi e ram dawk hai a kâen awh han. Ram moikapap a lawp awh han. Hatei, Edom ram, Moab hoi Amon kahrawikungnaw teh ahnie kut dawk hoi a hlout awh han.

42 Han udrækker sin Haand mod Landene, og Ægypten undslipper ikke.

Ram pueng dawk a ram pakaw vaiteh, Izip ram hai hlout mahoeh.

43 Han bliver Herre over Guld— og Sølvskattene og alle Ægyptens Klenodier; der er Libyere og Ætiopere i hans Følge.

Hote ram dawk kaawm e sui, ngun, aphu kaawm e hnonaw hah a la han. Libianaw hoi, Ethiopianaw hai ahni hnuk a kâbang awh han.

44 Men Rygter fra Øst og Nord forfærder ham, og han drager bort i stor Harme for at tilintetgøre mange og lægge Band paa dem.

Hatei, kanîtho lahoi, atunglah hoi kamthang a thai navah a lungpuen teh, tami moikapap thei hanelah puenghoi lungkhuek lahoi a tho han.

45 Han opslaar sine Paladstelte mellem Havet og det hellige, herlige Bjerg. Men han gaar sin Bane i Møde, og ingen kommer ham til Hjælp.

Tuipui rahak vah ka lentoe niteh, kathounge mon dawk o nahan im a sak teh, kabawmkung awm laipalah, rawknae koe a pha han.