Daniel 10
1 I Perserkongen Kyros tredje Regeringsaar modtog Daniel, som havde faaet Navnet Beltsazzar, en Aabenbaring; og Ordet er Sandhed og varsler om stor Trængsel. Og han mærkede sig Ordet og agtede paa Synet.
Persia siangpahrang, Sairas a bawinae a kum thum nah Belteshazzar telah phung e Daniel koe lawk pâpho buet touh a tho. Hote lawk teh ahman, taran tuknae kalenpoung hoi kâkuen e lah ao. Hote lawk thaipanueknae teh vision lahoi ahni koe a tho.
2 Paa den Tid holdt jeg, Daniel, Sorg i hele tre Uger.
Hatnae tueng navah, kai Daniel teh yat thum touh rawca hai laihoi ka o.
3 Lækre Spiser nød jeg ikke, Kød og Vin kom ikke i min Mund, og jeg salvede mig ikke, før hele tre Uger var gaaet.
Yat thum touh aloum hoehroukrak, bu ka cat hoeh, moi ka cat hoeh, misur hai ka patek hoeh, satui hai khoeroe kâhluk hoeh.
4 Men paa den fire og tyvende Dag i den første Maaned var jeg ved Bredden af den store Flod, det er Hiddekel.
Apasueke thapa 24 hnin vah palangpui Hiddekel teng ka o lahunnah,
5 Og jeg løftede Øjnene og skuede, og se, der var en Mand, som var iført linnede Klæder og havde et Bælte af fint Ofirguld om Hofterne.
ka radoung boteh, loukloukkaang e khohna ka khohnat niteh, Uphaz suitaisom kâyeng e tami buet touh ka hmu.
6 Hans Legeme var som Krysolit, hans Ansigt straalede som Lynet, hans Øjne var som Ildsluer, hans Arme og Ben som blankt Kobber og hans Røst som en larmende Hob.
Atak teh topaz talung hoi a kâvan. A minhmai hai sumpapalik e patetlah ao. A mit hai hmaiim patetlah ao. A kutkhoknaw teh, loukloukkaang e rahum e rong hoi a kâvan. A lawk teh tami moikapap lawk hoi a kâvan.
7 Jeg, Daniel, var den eneste, der saa Synet; de Mænd, som var hos mig, saa det ikke; men stor Rædsel faldt over dem, og de flygtede og gemte sig,
Hote vision hah kai Daniel ni duengdoeh ka hmu. Kai hoi reirei kaawm e naw niteh, hmawt awh hoeh. Ahnimouh niteh, puenghoi a taki awh teh, a pâyaw awh dawkvah, kâhro hanlah a yawng awh.
8 saa jeg blev ene tilbage. Da jeg saa dette vældige Syn, blev der ikke Kraft tilbage i mig, og mit Ansigt skiftede Farve og blev ligblegt, og jeg havde ingen Kræfter mere.
Kai teh, kamadueng sut ka o teh, hote ka lentoe e vision ka hmu navah, ka minhmai a mathoe teh, tha khoeroe ka tawn hoeh, pouk ka kâsawp.
9 Da hørte jeg ham tale, og som jeg hørte det, faldt jeg bedøvet om med Ansigtet imod Jorden.
Hatnavah, lawk hah ka thai. A lawk hah ka thai pouh teh, lawk a dei lahun navah, minhmai hoi talai rekkâbet lah ka tabo teh mat ka i.
10 Og se, en Haand rørte ved mig og fik mig skælvende op paa mine Knæ og Hænder.
Hatnavah kutvang ni na tek, khokpakhu hoi kuttabei hoi ka kâva.
11 Og han sagde til mig: »Daniel, du højt elskede Mand, mærk dig de Ord, jeg taler til dig, og rejs dig op, thi nu er jeg sendt til dig!« Og da han talede saaledes til mig, rejste jeg mig skælvende.
Ahni ni, pahren hanlah kaawm poung e Daniel, ka lawk na thai panuek nahanlah kangdout haw. Nang koe kai heh patoun lah ao teh, atu ka tho toe atipouh navah, kai teh nouknouk pâyaw laihoi ka kangdue.
12 Saa sagde han til mig: »Frygt ikke, Daniel, thi straks den første Dag du gav dit Hjerte hen til at søge indsigt og ydmyge dig for din Guds Aasyn, blev dine Ord hørt, og jeg er kommet for dine Ords Skyld.
Hatnavah, ahni ni Oe Daniel, taket hanh. Thaipanuek nahane hoi, Cathut hmalah kârahnoum hanelah na kâhmoun hnin hoiyah kamtawng teh, nange lawk hah ka thai toe. Hote na lawk dawk kai ka tho e doeh.
13 Perserrigets Fyrste stod mig imod i een og tyve Dage, men se, da kom Mikael, en af de ypperste Fyrster, mig til Hjælp; ham lod jeg blive der hos Perserkongernes Fyrste;
Persia uknaeram kaukkung ni hnin 21 touh thung kai hah na ngang. Hahoi, kahrawikung kacuenaw thung dawk buet touh lah kaawm e Maikel hah kai na kabawp hanelah a tho. Bangkongtetpawiteh, Persia siangpahrangnaw koe kai kama dueng sut ka o.
14 og nu er jeg kommet for at lade dig vide, hvad der skal times dit Folk i de sidste Dage; thi atter er der en Aabenbaring om de Dage.«
Atuteh, na miphunnaw koe hmalah ka tho hane kawinaw hah na panue nahanelah, kai ka tho toe. Hete vision teh ato hmalae tueng hoi kâkuen e doeh telah a ti.
15 Medens han talede saaledes til mig, bøjede jeg maalløs Ansigtet mod Jorden.
Hottelah a dei hnukkhu ka lû ka saling teh lawkdei thai laipalah ka o.
16 Og se, noget, der saa ud som en Menneskehaand, rørte ved mine Læber, og jeg aabnede min Mund og talte saaledes til ham, som stod for mig: »Herre, ved Synet overvældedes jeg af Smerter og har ikke flere Kræfter.
Hatnavah, tami capa hoi kâvan e buet touh ni ka pahni hah a tek teh, ka pahni ka ang teh, ka hmalah kangdout e koe, ka Bawipa vision kecu dawk puenghoi ka khang toung dawkvah, ka tak dawk tha ka tawn hoeh toe.
17 Og hvor kan jeg, min Herres ringe Træl, tale til dig, høje Herre? Af Rædsel har jeg mistet min Kraft, og der er ikke Vejr tilbage i mig!«
Na san ni a Bawipa hoi bangtelavai lawk a dei thai. Atu patenghai kai dawk tha khoeroe awm hoeh. Kâha meimei a phout toe ka ti pouh.
18 Saa rørte atter en som et Menneske at se til ved mig og styrkede mig;
Hat toteh, tami hoi kâvan e ni bout na tek teh, tha na poe.
19 og han sagde: »Frygt ikke, du højt elskede Mand! Fred være med dig, vær trøstig og ved godt Mod!« Og som han talede med mig, følte jeg mig styrket og sagde: »Tal, Herre, thi du har styrket mig!«
Pahren ka tho poung e tami, taket hanh. Roumnae nang koe awmseh. Na tha awm sak. Thaonae hoi kawi haw na ti pouh. Hottelah a dei lahunnah ka tha ao teh, ka Bawipa dei haw, nang ni tha na o sak toe ka ti pouh.
20 Da sagde han: »Ved du, hvorfor jeg kom til dig? Jeg maa nu straks vende tilbage for at kæmpe med Persiens Fyrste, og saa snart jeg er færdig dermed, se, da kommer Grækenlands Fyrste.
Ahni ni, nang koe kai kathonae hah na panue ou. Persia ram kaukkung taran tuk hanelah bout ka ban han. Kai ka ban hnukkhu Grik ram kaukkung bout a tâco han.
21 Og ikke een hjælper mig imod dem undtagen Mikael, eders Fyrste,
Hatei, Cakathoung dawk mitnout tâ e teh na dei pouh han rah. Hete kong dawk nang kahrawikung Maikel hloilah apihai kai koelah kangdoutkhai e awm hoeh.
