< Kolossensern 4 >

1 I Herrer! yder eders Trælle, hvad ret og billigt er, da I vide, at ogsaa I have en Herre i Himmelen.
‌ʻAe ngaahi ʻeiki, ʻatu ki hoʻomou kau tamaioʻeiki ʻaia ʻoku totonu mo tatau; he ʻoku mou ʻilo ʻoku ai homou ʻEiki foki ʻi he langi.
2 Værer vedholdende i Bønnen, idet I ere aarvaagne i den med Taksigelse,
Fai maʻu pe ʻae lotu, pea leʻo ʻi ai mo fakafetaʻi;
3 idet I tillige bede ogsaa for os, at Gud vil oplade os en Ordets Dør til at tale Kristi Hemmelighed, for hvis Skyld jeg ogsaa er bunden,
Pea lotua ʻakimautolu foki, koeʻuhi ke toʻo kiate kimautolu ʻe he ʻOtua ʻae matapā ʻoe lea, ke lea ʻaki ʻae meʻa fakalilolilo ʻa Kalaisi, ʻaia kuo haʻisia ai au:
4 for at jeg kan aabenbare den saaledes, som jeg bør tale.
Koeʻuhi ke u fakahā atu ia, ʻo taau mo ia ʻoku totonu ke u lea ʻaki.
5 Vandrer i Visdom over for dem, som ere udenfor, saa I købe den belejlige Tid.
Mou ʻaʻeva ʻi he angafakapotopoto kiate kinautolu ʻoku ʻi tuaʻā, ʻo huhuʻi ʻae kuonga.
6 Eders Tale være altid med Ynde, krydret med Salt, saa I vide, hvorledes I bør svare enhver især.
Ke lelei maʻuaipē hoʻomou lea, ʻo fakalelei ʻaki ʻae māsima, koeʻuhi ke mou ʻilo ke tali totonu ʻae tangata kotoa pē.
7 Hvorledes det gaar mig, skal Tykikus, den elskede Broder og tro Tjener og Medtjener i Herren, kundgøre eder alt sammen;
E fakahā atu ʻeku meʻa kotoa pē kiate kimoutolu ʻe Tikiko, ʻaia ko e tokoua ʻofeina, mo e faifekau angatonu mo e kaungā tamaioʻeiki ʻi he ʻEiki:
8 ham sender jeg til eder, netop for at I skulle lære at kende, hvorledes det staar til med os, og for at han skal opmuntre eders Hjerter,
‌ʻAia kuo u fekau atu kiate kimoutolu koeʻuhi ko e meʻa ko ia, pea koeʻuhi ke ne ʻilo pe ʻoku mou fēfē, pea fakafiemālie ki homou loto;
9 tillige med Onesimus, den tro og elskede Broder, som er fra eders By; de skulle fortælle eder, hvorledes alt staar til her.
Pea mo Onesimosi, ko e tokoua angatonu mo ʻofeina, ʻaia ko homou tokotaha. Te na fakaʻilo kiate kimoutolu ʻae meʻa kotoa pē ʻi heni.
10 Aristarkus, min Medfange, hilser eder, og Markus, Barnabas's Søskendebarn, om hvem I have faaet Befalinger — dersom han kommer til eder, da tager imod ham —
Ko ʻAlisitako, ho hoku kaunga nofo fale fakapōpula, ʻoku ʻofa atu kiate kimoutolu, mo Maʻake, ko e tama ʻae tuofefine ʻo Pānepasa, (ʻa ʻia naʻa mou maʻu ʻae fekau ʻoku kau kiate ia: kapau ʻoku ʻalu atu ia kiate kimoutolu, maʻu ia; )
11 og Jesus, som kaldes Justus, hvilke af de omskaarne ere de eneste Medarbejdere for Guds Rige, som ere blevne mig en Trøst.
Mo Sisu, ʻaia ʻoku ui ko Susito, ʻakinautolu ni ʻoku ʻoe kamu. Ko kinautolu ni pe ko hoku kaunga ngāue ki he puleʻanga ʻoe ʻOtua, pea naʻa nau fakafiemālie kiate au.
12 Epafras hilser eder, han, som er fra eders By, en Kristi Jesu Tjener, som altid strider for eder i sine Bønner, for at I maa staa fuldkomne og fuldvisse i al Guds Villie.
Ko Epafasi, ko homou tokotaha, ko e tamaioʻeiki ʻa Kalaisi, ʻoku ʻofa atu ia kiate kimoutolu: ʻoku fai feinga maʻuaipē ia koeʻuhi ko kimoutolu ʻi he ngaahi lotu, koeʻuhi ke mou tuʻu haohaoa mo kakato ʻi he finangalo kotoa pē ʻoe ʻOtua.
13 Thi jeg giver ham det Vidnesbyrd, at han har megen Møje for eder og dem i Laodikea og dem i Hierapolis.
He ʻoku ou fakamoʻoni ki ai, ʻoku ʻiate ia ʻae loto feinga lahi kiate kimoutolu, pea mo kinautolu ʻoku ʻi Leotisia, mo kinautolu ʻoku ʻi Heilapoli.
14 Lægen Lukas, den elskede, hilser eder, og Demas.
Ko Luke, ko e faitoʻo ʻofeina, mo Timasi, ʻoku na ʻofa atu kiate kimoutolu.
15 Hilser Brødrene i Laodikea og Nymfas og Menigheden i deres Hus.
Tala atu ʻeku ʻofa ki he kāinga ʻoku ʻi Leotisia, mo Nimifa, mo e siasi ʻi hono fale.
16 Og naar dette Brev er oplæst hos eder, da sørger for, at det ogsaa bliver oplæst i Laodikensernes Menighed, og at I ogsaa læse Brevet fra Laodikea.
Pea ʻoka lau ʻae tohi ni ʻiate kimoutolu, vakai ke lau ia foki ki he siasi ʻoe kakai Leotisia; pea ke mou lau foki ʻae tohi mei Leotisia.
17 Og siger til Arkippus: Giv Agt paa den Tjeneste, som du har modtaget i Herren, at du fuldbyrder den.
Pea tala kia ʻAkipa, “Ke ke vakai ki he ngāue kuo ke maʻu mei he ʻEiki, koeʻuhi ke ke fai ia.”
18 Hilsenen med min, Paulus's, egen Haand. Kommer mine Lænker i Hu! Naaden være med eder!
Ko au Paula ʻoku ʻofa atu ʻaki hoku nima. Manatu ki hoku ngaahi haʻi. Ke ʻiate kimoutolu ʻae ʻaloʻofa. ʻEmeni.

< Kolossensern 4 >