< Kolossensern 4 >

1 I Herrer! yder eders Trælle, hvad ret og billigt er, da I vide, at ogsaa I have en Herre i Himmelen.
Boei rhoek, sal rhoek taengah a dueng neh vanatnah te tueng sak. Nangmih khaw vaan ah Boeipa na khueh uh te ming uh.
2 Værer vedholdende i Bønnen, idet I ere aarvaagne i den med Taksigelse,
Thangthuinah te khuituk uh. Amah dongah uemonah neh hak uh.
3 idet I tillige bede ogsaa for os, at Gud vil oplade os en Ordets Dør til at tale Kristi Hemmelighed, for hvis Skyld jeg ogsaa er bunden,
Kaimih ham khaw pahoi thangthui uh. Te daengah ni Khrih kah olhuep thui ham te Pathen loh olthang kah thohka te kaimih ham a ong eh.
4 for at jeg kan aabenbare den saaledes, som jeg bør tale.
Te ham m'pinyen van coeng. Te daengah ni ka thui ham a kuek vanbangla ka phoe eh.
5 Vandrer i Visdom over for dem, som ere udenfor, saa I købe den belejlige Tid.
A voel kah rhoek taengah cueihnah neh pongpa uh. A tue te tlan uh.
6 Eders Tale være altid med Ynde, krydret med Salt, saa I vide, hvorledes I bør svare enhver især.
Nangmih kah olka tah lungvatnah neh om taitu saeh. Lungkaeh neh aka hlihlim tangtae loh pakhat rhip taengah metla na doo uh hamla a kuek khaw a ming.
7 Hvorledes det gaar mig, skal Tykikus, den elskede Broder og tro Tjener og Medtjener i Herren, kundgøre eder alt sammen;
Kai kawng te thintlo ka manuca neh Boeipa ah uepom tueihyoeih neh sal puei Tukhiko loh nangmih taengah boeih a phoe bitni.
8 ham sender jeg til eder, netop for at I skulle lære at kende, hvorledes det staar til med os, og for at han skal opmuntre eders Hjerter,
Te ham rhoe ni anih te nangmih taengah kan tueih. Te daengah ni Kaimih kawng te na ming uh vetih nangmih thinko te a hloep eh.
9 tillige med Onesimus, den tro og elskede Broder, som er fra eders By; de skulle fortælle eder, hvorledes alt staar til her.
Thintlo uepom manuca Onisema neh kan tueih bitni. Anih khaw nangmih khuiah ni a om. Hekah rhoek he nangmih taengah te boeih a phoe bitni.
10 Aristarkus, min Medfange, hilser eder, og Markus, Barnabas's Søskendebarn, om hvem I have faaet Befalinger — dersom han kommer til eder, da tager imod ham —
Kai kah thongtla puei Aristarkhu neh Barnabas kah a ca Marku loh nangmih te kut n'tuuk. Anih ham oluen te na dang uh coeng. Nangmih taengla anih ha pawk a tah doe uh.
11 og Jesus, som kaldes Justus, hvilke af de omskaarne ere de eneste Medarbejdere for Guds Rige, som ere blevne mig en Trøst.
Justu la a khue Jesuh long khaw nangmih kut n'tuuk. Yahvinrhetnah khuiah amih rhoek bueng ni Pathen kah ram ah bibipuei la aka om uh. Amih ni kai ham rhaemhalnah la aka om coeng.
12 Epafras hilser eder, han, som er fra eders By, en Kristi Jesu Tjener, som altid strider for eder i sine Bønner, for at I maa staa fuldkomne og fuldvisse i al Guds Villie.
Nangmih khuikah Epaphras, Khrih Jesuh kah sal loh nangmih kut n'tuuk. Thangthuinah dongah nangmih ham thingthuel taitu coeng. Te daengah ni lungcuei la na pai uh vetih a cungkuem ah Pathen kah kongaih te na ming uh eh.
13 Thi jeg giver ham det Vidnesbyrd, at han har megen Møje for eder og dem i Laodikea og dem i Hierapolis.
Nangmih ham khaw, Laodicea neh Hierapolis ham khaw tloh mat a yook tila anih ham ka laipai.
14 Lægen Lukas, den elskede, hilser eder, og Demas.
Ka thintlo siboei Luka neh Demas loh nangmih te kut n'tuuk.
15 Hilser Brødrene i Laodikea og Nymfas og Menigheden i deres Hus.
Laodicea kah manuca rhoek long khaw Nympha neh a im kah hlangboel te han toidal uh.
16 Og naar dette Brev er oplæst hos eder, da sørger for, at det ogsaa bliver oplæst i Laodikensernes Menighed, og at I ogsaa læse Brevet fra Laodikea.
Te phoeiah nangmih taengkah capat na tae uh takuem vaengah Laodicea kah hlangboel long khaw tae sak uh lamtah Laodicea kah capat te nangmih khaw tae uh.
17 Og siger til Arkippus: Giv Agt paa den Tjeneste, som du har modtaget i Herren, at du fuldbyrder den.
Akrippas ham khaw thui pa uh. Boeipa ah na dang bibi te coeng sak ham ngaithuen.
18 Hilsenen med min, Paulus's, egen Haand. Kommer mine Lænker i Hu! Naaden være med eder!
Toidalnah he kamah Paul kah kut rhep ni. Kai kah hloong te poek uh. Lungvatnah tah nangmih taengah om saeh.

< Kolossensern 4 >