Amos 8
1 Saaledes lod HERREN mig skue: Se, der var en Kurv Sommerfrugt.
Rǝb Pǝrwǝrdigar manga mundaⱪ bir ixni kɵrsǝtti; mana, bir sewǝt yazliⱪ mewǝ.
2 Og han sagde: »Hvad ser du, Amos?« Jeg svarede: »En Kurv Sommerfrugt!« Da sagde HERREN til mig: »Enden er kommet for mit Folk Israel; jeg vil ikke længer bære over med det.«
Andin U mǝndin: Amos, nemini kɵrdung? — dǝp soridi. Mǝn: «Bir sewǝt yazliⱪ mewini» — dedim. Pǝrwǝrdigar manga: Əmdi hǝlⱪim Israilƣa zawal yǝtti; Mǝn yǝnǝ ularni jazalimay ɵtüp kǝtmǝymǝn, — dedi.
3 Paladsets Sangerinder skal jamre paa denne Dag, saa lyder det fra den Herre HERREN, Dynger af Lig er henkastet alle Vegne.
— Xu küni ordidiki ⱪizlarning nahxiliri ⱪiya-qiyalarƣa aylinidu, — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar; — Jǝsǝtlǝr kɵp bolidu; ular jay-jaylarda sirtⱪa taxlinidu. Süküt!
4 Hør, I, som knuser de fattige, gør det af med de arme i Landet
Buni anglanglar, ⱨǝy miskinlǝrni ǝzgüqilǝr, Zemindiki ajiz mɵminlǝrni yoⱪatmaⱪqi bolƣanlar —
5 og siger: »Hvornaar er Nymaanen omme, saa vi kan faa solgt noget Korn, Sabbaten, saa vi kan aabne vort Kornsalg, gøre Efaen lille og Sekelen stor og med Svig gøre Vægten falsk
«Axliⱪimizni satmaⱪqi iduⱪ, yengi ay ⱪaqanmu ahirlixar, Buƣday yaymisini aqattuⱪ, xabat küni ⱪaqan tügǝr?» — dǝydiƣanlar, — Xundaⱪla «ǝfaⱨ»ni kiqik ⱪilip, «xǝkǝl»ni qong elip, Aldamqiliⱪ üqün tarazini yalƣan ⱪilƣanlar!
6 for at købe den ringe for Sølv, den fattige for et Par Sko og faa Affaldskornet solgt?«
— Namratlarni kümüxkǝ, Miskin adǝmni bir jüp qoruⱪⱪa setiwalmaⱪqi bolƣanlar, Buƣdayni süpüründisi bilǝn ⱪoxup satmaⱪqi bolƣanlar!
7 HERREN svor ved Jakobs Stolthed: Aldrig glemmer jeg een af deres Gerninger!
Pǝrwǝrdigar Yaⱪupning ƣururi bilǝn xundaⱪ ⱪǝsǝm ⱪildiki, — Bǝrⱨǝⱪ, Mǝn ⱨǝrgiz ularning ⱪilƣanliridin ⱨeqbirini untumaymǝn!
8 Maa Jorden ej skælve derover og enhver, som bor paa den, sørge? Den stiger overalt som Nilen og synker som Ægyptens Flod.
Zemin bu ixlardin tǝwrinip kǝtmǝmdu? Wǝ uningda turuwatⱪanlarning ⱨǝmmisi matǝm tutmamdu? U Nil dǝryasidǝk ɵrlǝp ketidu, U Misir dǝryasidǝk ɵrkǝxlǝp, andin qɵküp ketidu.
9 Paa hin Dag lader jeg det ske, saa lyder det fra den Herre HERREN, at Solen gaar ned ved Middag, og Jorden bliver mørk ved højlys Dag.
Xu küni xundaⱪ ǝmǝlgǝ axuruliduki, — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar, — Ⱪuyaxni qüxtǝ patⱪuzimǝn, Zeminni xu oquⱪ kündǝ ⱪarangƣulaxturimǝn.
10 Jeg vender eders Fester til Sorg og alle eders Sange til klage, lægger Sæk om alle Lænder, gør hvert et Hoved skaldet, bringer Sorg som over en enbaaren, en bitter Dag til sidst.
Ⱨeytliringlarni musibǝtkǝ, Ⱨǝmmǝ nahxiliringlarni aⱨ-zarlarƣa aylanduriwetimǝn; Ⱨǝmmǝ adǝmning qatriⱪi üstini bɵz rǝht bilǝn oriƣuzimǝn, Ⱨǝrbir adǝmning bexida taⱪirliⱪ pǝyda ⱪilimǝn; Bu matǝmni yǝkkǝ-yeganǝ bir oƣulning matimidǝk, Ⱨeytning ahirini dǝrd-ǝlǝmlik bir kün ⱪiliwetimǝn.
11 Se, Dage skal komme, lyder det fra den Herre HERREN, da jeg sender Hunger i Landet, ikke Hunger efter Brød, ikke Tørst efter Vand, men efter at høre HERRENS Ord.
Mana, xundaⱪ künlǝr keliduki, — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar, Zeminƣa ⱪǝⱨǝtqilikni ǝwǝtimǝn, — — Nanƣa bolƣan ⱪǝⱨǝtqilik ǝmǝs, yaki suƣa bolƣan qangⱪaxmu ǝmǝs, bǝlki Pǝrwǝrdigarning sɵz-kalamini anglaxⱪa bolƣan ⱪǝⱨǝtqilikni ǝwǝtimǝn.
12 Da vanker de fra Hav til Hav, flakker fra Nord til Øst for at søge HERRENS Ord, men finder det ej.
Xuning bilǝn ular dengizdin dengizƣa, ximaldin xǝrⱪⱪǝ kezip mangidu, Ular Pǝrwǝrdigarning sɵz-kalamini izdǝp uyan-buyan yürüp, uni tapalmaydu.
13 Den Dag vansmægter af Tørst de fagre Jomfruer og unge Mænd,
Xu küni güzǝl ⱪizlar ⱨǝm yigitlǝrmu ussuzluⱪtin ⱨalidin ketidu;
14 som sværger ved Samarias Synd, som siger: »Ved din Gud, o Dan!« »Ved din Skytsgud, o Be'ersjeba!« de skal falde, ej mere staa op.
Ⱨǝm Samariyǝning gunaⱨining [nami] bilǝn ⱪǝsǝm iqkǝnlǝr, Yǝni «Ilaⱨingning tirikliki bilǝn, i Dan», yaki «Bǝǝr-Xebadiki [ilaⱨiy] tirik yol bilǝn!» dǝp ⱪǝsǝm iqkǝnlǝr bolsa — Ular yiⱪilidu, ornidin ⱨǝrgiz ⱪaytidin turalmaydu.
