Amos 7
1 Saaledes lod den Herre HERREN mig skue: Se, Græshopper kom til Syne, da Efterslætten var ved at gro frem — Efterslætten efter Kongens Høst.
Rǝb Pǝrwǝrdigar manga kɵrsǝttiki — Keyinki ot-qɵp bax tartⱪan waⱪtida, mana U qekǝtkilǝrni yasidi (bu padixaⱨ ɵzigǝ ot-qɵp orƣandin keyinki, ikkinqi ⱪetimliⱪ ot-qɵp ɵskǝn waⱪit idi)
2 Og da de var ved helt at afæde Jordens Urter, sagde jeg: »Herre, HERRE, tilgiv dog! Hvorledes skal Jakob staa det igennem, saa lille han er?«
ⱨǝm xundaⱪ boldiki, qekǝtkilǝr zemindiki ot-qɵpni ⱪaldurmay yǝwǝtkǝndin keyin, mǝn: — «I Rǝb Pǝrwǝrdigar, ɵtünüp ⱪalay, kǝqürgǝysǝn! Yaⱪup ⱪandaⱪmu qidiyalaydu? U kiqik tursa!» — dedim.
3 Og HERREN angrede. »Det skal ej ske!« sagde HERREN.
Pǝrwǝrdigar ǝmdi undaⱪ ⱪilixtin yandi: «Əmdi undaⱪ bolmaydu» — dedi Pǝrwǝrdigar.
4 Saaledes lod den Herre HERREN mig skue: Se, den Herre HERREN kaldte Ild frem til Straf, og den fortærede det store Verdensdyb; men da den vilde til at fortære Agerlandet,
Rǝb Pǝrwǝrdigar manga kɵrsǝtti — Mana, Rǝb Pǝrwǝrdigar [hǝlⱪi] bilǝn kürǝx ⱪilixⱪa otni qaⱪirdi; Ot ⱨǝtta qongⱪur dengiznimu ⱪurutti, Miras bolƣan zeminnimu yǝp kǝtti;
5 sagde jeg: »Herre, HERRE, hold inde! Hvorledes skal Jakob staa det igennem, saa lille han er?«
Əmdi mǝn: — «I Rǝb Pǝrwǝrdigar, ɵtünüp ⱪalay, tohtiƣaysǝn! Yaⱪup ⱪandaⱪmu qidiyalaydu? U kiqik tursa!» — dedim.
6 Og HERREN angrede. »Ej heller det skal ske!« sagde den Herre HERREN.
Pǝrwǝrdigar xundaⱪ ⱪilixtin yandi: «Əmdi undaⱪ bolmaydu» — dedi Rǝb Pǝrwǝrdigar.
7 Saaledes lod han mig skue: Se, Herren stod paa en Mur med et Blylod i Haanden.
Əmdi U manga [mundaⱪ bir ixni] kɵrsǝtti — Wǝ mana, Rǝb tik ɵlqigüq yip bilǝn ⱪopurulƣan tam tüwidǝ, Ⱪolida tik ɵlqigüq yipni tutⱪiniqǝ turatti;
8 Og HERREN sagde til mig: »Hvad ser du, Amos?« Jeg svarede: »Et Blylod!« Da sagde Herren: »Se, jeg sænker Loddet i mit Folk Israel; jeg vil ikke spare det længer.
wǝ Pǝrwǝrdigar mǝndin: — «Amos, nemini kɵrdung?» dǝp soridi. Mǝn: «Tik ɵlqigüq yipni» — dedim. Rǝb: «Mǝn yǝnǝ Ɵz hǝlⱪim Israil otturisiƣa tik ɵlqigüq yipni tiklǝymǝn; Mǝn yǝnǝ ularni jazalimay ɵtüp kǝtmǝymǝn;
9 Isaks Høje bliver øde, Israels Helligdomme styrtes, med Sværd staar jeg op mod Jeroboams Hus.«
Ⱨǝm Isⱨaⱪning «yuⱪiri jayliri» ⱨalak bolidu, Israilning tawapgaⱨliri wǝyran ⱪilinidu; Yǝroboam jǝmǝtigǝ ⱪiliq bilǝn ⱨujum ⱪilixⱪa ornumdin turimǝn» — dedi.
10 Men Amazja, Betels Præst, sendte Bud til Kong Jeroboam af Israel og lod sige: »Amos stifter en Sammensværgelse imod dig midt i Israels Hus; Landet kan ikke bære alle hans Ord.
Xuning bilǝn Bǝyt-Əldiki kaⱨin Amaziya Israil padixaⱨi Yǝroboamƣa hǝwǝr yollap: — «Amos Israil jǝmǝti arisida turupmu siligǝ suyiⱪǝst ⱪildi; zemin uning ⱪilƣan barliⱪ gǝplirini kɵtürǝlmǝydu.
11 Thi saaledes siger Amos: For Sværdet skal Jeroboam dø, og Israel skal bortføres fra sin Jord.«
Qünki Amos: — «Yǝroboam ⱪiliqta ɵlidu, Israil ǝsirgǝ elinip ɵz zeminidin sürgün bolmay ⱪalmaydu!» — dǝydu» — dedi.
12 Og Amazja sagde til Amos: »Seer, gaa din Vej og se at komme til Judas Land! Der kan du tjene dit Brød og profetere.
Andin Amaziya Amosⱪa: — Ⱨǝy aldin kɵrgüqi! Bǝs, yoⱪal, Yǝⱨuda zeminiƣa ⱪaq, axu yǝrdǝ bexarǝt berip, xu yǝrdǝ nan tepip yǝ!
13 Men i Betel maa du ikke profetere længer, thi det er Kongens Helligdom og Rigets Tempel.«
Biraⱪ Bǝyt-Əldǝ yǝnǝ bexarǝt bǝrmǝ; qünki u padixaⱨning tawapgaⱨi, xaⱨliⱪ ɵydur, — dedi.
14 Amos svarede Amazja: »Jeg er hverken Profet eller Profetlærling: jeg er Faarehyrde og avler Morbærfigen;
Amos Amaziyaƣa jawab berip mundaⱪ dedi: — «Mǝn ǝsli pǝyƣǝmbǝr ǝmǝs idim, yaki pǝyƣǝmbǝrning oƣlimu ǝmǝsmǝn; bǝlki mǝn bir qarwiqi, xundaⱪla erǝn dǝrǝhlirining mewisini tǝrgüqi idim.
15 men HERREN tog mig fra Hjorden og sagde til mig: Gaa hen og profetér for mit Folk Israel!
Biraⱪ pada beⱪiwatⱪan qeƣimda Pǝrwǝrdigar meni Ɵz ilkigǝ aldi wǝ manga: «Barƣin, hǝlⱪim Israilƣa bexarǝt bǝr» — dedi.
16 Saa hør nu HERRENS Ord! Du siger: Du maa ikke profetere mod Israel, ej prædike mod Israels Hus!
Əmdi, i Amaziya, Pǝrwǝrdigarning sɵzigǝ ⱪulaⱪ sal! Sǝn manga: «Israilni ǝyiblǝydiƣan bexarǝtlǝrni bǝrmǝ, Isⱨaⱪ jǝmǝtini ǝyiblǝydiƣan sɵzlǝrni eytma», deding.
17 Derfor, saa siger HERREN: Din Hustru bliver Skøge i Byen, dine Sønner og Døtre skal falde for Sværd; din Jord skal udskiftes med Snor, og selv skal du dø paa uren Jord. Og bort fra sin Jord skal Israel føres.«
Xunga Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — «Sening ayaling xǝⱨǝrdǝ paⱨixǝ bolidu, oƣul-ⱪizliring ⱪiliq bilǝn ⱪirilidu wǝ zemining ɵlqǝx tanisi tartilixi bilǝn parqilinidu; sǝn napak bir zeminda ɵlisǝn; wǝ Israil ǝsirgǝ elinip ɵz zeminidin sürgün bolmay ⱪalmaydu»».
