Amos 6

1 Ve Zions sorgløse Mænd og de trygge paa Samarias Bjerg, I ædle blandt Førstegrødefolket, hvem Israels Hus søger til;

Ac mau fuka upaiya nu suwos su muta insraelak in Zion, ac nu suwos su moul in misla Samaria. Kowos pa mwet fulat lun mutunfacl pwengpeng se inge Israel, su mwet uh fahsri in suk kasru se.

2 (drag over til Kalne og se, derfra over til det store Hamat og ned til Filisternes Gat: Er de bedre end disse Riger, deres Omraade større end eders?)

Fahlawin ac liye siti Calneh. Na sifilpa oatula fahsr nu in siti lulap Hamath, na tufokla nu in siti Gath lun mwet Philistia. Ya acn ingan ku liki tokosrai lun Judah ac Israel? Ya acn lalos yohk liki acn lowos?

3 I, som afviser Ulykkesdagen og bringer Urettens Sæde nær.

Kowos tia lungse in fwack mu sie len in ongoiya ac tuku. A ma kowos oru ingan aksayema len sac.

4 De ligger paa Elfenbenslejer, henslængt paa deres Bænke; af Hjorden æder de Lam og Kalve fra Fedesti;

Ac mau fuka upaiya nu suwos su lungse oanoanla fin mwe muta wowo lowos, ac mongo ikwen cow fusr ac sheep fusr!

5 de kvidrer til Harpeklang og opfinder Strengeleg som David;

Kowos lungse na kinala on sasu oana David, ac sritalkin ke mwe on nutuwos.

6 de drikker Vinen af Kander og salver sig med ypperste Olie, men sørger ej over Josefs Skade.

Kowos nwakla ahlu na lulap ke wain ac numla, ac kowos akmusrakin ono na keng, a kowos tiana asor ke musalla lun Israel.

7 Derfor skal de nu føres bort forrest i landflygtiges Flok. Dagdrivernes Skraal faar Ende, lyder det fra HERREN, Hærskarers Gud.

Ke ma inge kowos pa ac som emeet nu in sruoh. Kufwa lowos ac warongrong lowos an ac fah wanginla.

8 Den Herre HERREN svor ved sig selv: Afsky har jeg for Jakobs Hovmod, hans Borge vækker mit Had; jeg prisgiver Byen og dens fylde.

LEUM GOD Fulat ac Kulana El orala sie wulela ku ke Inel, ac fahk, “Nga kwase inse fulat lun mwet Israel, ac nga tia pac kuhnkuni lohm lulap ac kato selos. Nga fah kitala siti fulat selos ac ma nukewa loac nu sin mwet lokoalok lalos.”

9 Og er der end hele ti Mænd i eet Hus — de skal dog dø.

Fin pa oasr mwet singoul lula in sie lohm, elos kewa ac misa.

10 Og levnes der een, saa trækkes han frem af sin Slægtning og den, som røger, naar Ligene hentes af Huse. Og han siger til ham inderst i Huset: »Er der flere hos dig?« Hin svarer: »Ingen!« Da siger han: »Tys!« Thi HERRENS Navn tør de ikke nævne.

Sie mwet ma sou lun sie mwet misa, su ma kunel in esukak monin mwet misa, fah usla mano sac liki lohm sac. El fah pang nu sin kutena su srakna muta in lohm ah, ac siyuk, “Oasr mwet lula ingan?” Na sie pusra ac fah topuk, “Wangin!” Na sou se lun mas uh fah fahk, “Koasrlong! Kut enenu in karinganangna kut in tia fahk Inen LEUM GOD.”

11 Thi HERREN, se, han byder og slaar det store Hus i Stykker, det lille Hus i Splinter.

Pacl se LEUM GOD El sapkin, na lohm lulap ac lohm srisrik nukewa fah kunanula nu ke ip srisrik.

12 Løber mon Heste paa Klipper, pløjes mon Havet med Okser? Men I vender Retten til Gift og Retfærds Frugt til Malurt;

Mwet uh tia ku in sang cow uh kihling in meoa uh, oayapa horse uh tiana ku in kasrusr fin eot lulap. A kowos furokla nununku suwohs nu ke pwasin, ac ma pwaye nu ke ma sutuu uh.

13 I glæder jer over Lodebar og siger: »Mon ikke det var ved vor Styrke, vi tog Karnajim?

Kowos filangkin mu kowos sruokya siti srisrik Lodebar lowos. Kowos konkin ac fahk, “Kut sruokya pac acn Karnaim ke ku lasr sifacna.”

14 Thi se, jeg rejser et Folk imod eder, Israels Hus, lyder det fra HERREN, Hærskarers Gud; Trængsel bringer det eder fra Egnen ved Hamat til Arababækken.

LEUM GOD Kulana El sifacna fahk, “Mwet Israel, nga ac supwaot sie un mwet mweun liki sie facl sac in sruokya acn suwos ac mutala we. Elos ac fah akkeokye kowos, mutawauk ke Innek In Utyak Nu Hamath tafunyen epang, fahla nwe ke Infacl srisrik soko Arabah tafunyen eir.”