< Amos 6 >
1 Ve Zions sorgløse Mænd og de trygge paa Samarias Bjerg, I ædle blandt Førstegrødefolket, hvem Israels Hus søger til;
A UWE ka poe palaka ma Ziona, A hilinai hoi ma ka mauna o Samaria: Ka poe i oleloia, o na pookela o na lahuikanaka, Io lakou la i hele mai ka Iseraela!
2 (drag over til Kalne og se, derfra over til det store Hamat og ned til Filisternes Gat: Er de bedre end disse Riger, deres Omraade større end eders?)
E hele aku oukou i Kalene, a e nana; A mai laila aku e hele ai oukou i Hamata nui; Alaila, e iho aku i Gata o ko Pilisetia: Ua oi anei ko lakou maikai mamua o ko keia mau aupuni? Ua oi anei ka palahalaha o ko lakou mokuna mamua o ko oukou mokuna?
3 I, som afviser Ulykkesdagen og bringer Urettens Sæde nær.
Auwe ka poe i hooloihi aku i ka la ino, A hookokoke i ka noho hookaumaha wale;
4 De ligger paa Elfenbenslejer, henslængt paa deres Bænke; af Hjorden æder de Lam og Kalve fra Fedesti;
Ka poe e moe ana maluna o na wahi moe niho elepani, A moe hoolei loa maluna o ko lakou wahi moe, A ai iho i na keikihipa o ka poe hipa, A me na keiki bipi i kupeleia;
5 de kvidrer til Harpeklang og opfinder Strengeleg som David;
Ka poe mele mamuli o ka viola, A hana lakou no lakou iho i na mea kani e like me Davida;
6 de drikker Vinen af Kander og salver sig med ypperste Olie, men sørger ej over Josefs Skade.
Ka poe inu waina maloko o na kiaha, A kahinu ia lakou iho i ka hinu maikai: Aka, aole i kaumaha lakou no ka eha ana o ka Iosepa!
7 Derfor skal de nu føres bort forrest i landflygtiges Flok. Dagdrivernes Skraal faar Ende, lyder det fra HERREN, Hærskarers Gud.
No ia mea, ano e hele pio aku ai lakou iwaena o ka poe pio mua, A e laweia'ku ka olioli o ka poe moe hoolei loa.
8 Den Herre HERREN svor ved sig selv: Afsky har jeg for Jakobs Hovmod, hans Borge vækker mit Had; jeg prisgiver Byen og dens fylde.
Ua hoohiki o Iehova ka Haku, ma kona ola, wahi a Iehova, ke Akua o na kaua, Ke hoopailua nei au i ka haaheo o Iakoba, A ke hoowahawaha nei hoi i kona mau halealii; Nolaila, e hoolilo aku ai au i ke kulanakauhale, a me kona mea i piha ai.
9 Og er der end hele ti Mænd i eet Hus — de skal dog dø.
A ina e waihoia na kanaka he umi ma ka hale hookahi, e make no lakou.
10 Og levnes der een, saa trækkes han frem af sin Slægtning og den, som røger, naar Ligene hentes af Huse. Og han siger til ham inderst i Huset: »Er der flere hos dig?« Hin svarer: »Ingen!« Da siger han: »Tys!« Thi HERRENS Navn tør de ikke nævne.
A o ka hoahanau o kona makuakane e lawe aku ia ia, A o ka mea i puhi ia ia, e lawe aku iwaho i na iwi mailoko mai o ka hale, A e olelo aku i ka mea maloko loa o ka hale, Aole anei he mea i koe me oe? e i mai kela, Aole. Alaila, e i aku ia, Hamau; no ka mea, aole e olelo ma ka inoa o Iehova.
11 Thi HERREN, se, han byder og slaar det store Hus i Stykker, det lille Hus i Splinter.
No ka mea, aia hoi, ke kauoha mai nei o Iehova, A e hahau aku ia i ka hale nui me ka nahaha, A i ka hale uuku me ka wawahi.
12 Løber mon Heste paa Klipper, pløjes mon Havet med Okser? Men I vender Retten til Gift og Retfærds Frugt til Malurt;
E holo anei na lio maluna o na pohaku? E mahi oopalau ia anei malaila me na bipi kauo? No ka mea, ua hoolilo oukou i ka hoopono ana i laau make, A i ka hua o ka pono, i laau awaawa:
13 I glæder jer over Lodebar og siger: »Mon ikke det var ved vor Styrke, vi tog Karnajim?
E oukou, ka poe e olioli ana i ka mea ole, Ka poe e olelo, Aole anei kakou i lawe no kakou i na pepeiaohao ma ko kakou ikaika?
14 Thi se, jeg rejser et Folk imod eder, Israels Hus, lyder det fra HERREN, Hærskarers Gud; Trængsel bringer det eder fra Egnen ved Hamat til Arababækken.
Aka, aia hoi, e hoala ku e auanei au i lahuikanaka ia oukou, e ko ka hale o Iseraela, wahi a Iehova, ke Akua o na kaua; A e hookaumaha lakou ia oukou mai ke komo ana o Hamata a hiki i ke kahawai o ka papu.