Amos 3

1 Hør dette Ord, som HERREN taler imod eder, Israeliter, imod hele den Slægt, jeg førte op fra Ægypten:

Pakaiyin nangho douna thu asei hi ngai jun, Vo Israel leh Judah mite, keiman Egypt gam’a kon’a kahin puidoh na insung pumpi douna-a kisei ahi.

2 Kun eder kendes jeg ved blandt alle Jordens Slægter; derfor vil jeg paa eder hjemsøge al eders Brøde.

“Leiset chung mihem insung jouse lah’a, keiman nangho bou kahet nahiuve. Hijeh’a chu na themmo nau jouse chung’a, tei tu ding nahiuve”

3 Vandrer vel to i Følge, naar det ikke er aftalt?

Ajotna ding mun kihoutoh masa louva, mini lampi khat’a kijot khom thei mong hinam?

4 Brøler en Løve i Krattet, hvis den ikke har Bytte? Løfter en Ungløve Røsten, uden den har Fangst?

Neh ding kimat masah louva, gammang noija sakei bahkai hutum ngai am? Chuleh aneh ding ima kimat louva, sakei bahkai nou jong peng mong hinam?

5 Falder en Fugl til Jorden, hvis den ikke er ramt? Klapper en Fælde vel sammen, uden noget er fanget?

Anchah beija kikam thang’a, vacha oh thei mong ding ham? Achonpil umlouva tol’a thang kikam chu kipil thei ding ham?

6 Mon der stødes i Horn i en By, uden Folk farer sammen? Mon Ulykke sker i en By, uden HERREN staar bag?

Gal ginna pengkul kimut teng, khopi mite tija louva umthei ding ham? Pakaiyin abol louva ahileh khopi chung’a thilse moh lhun thei ding ham?

7 Nej! Den Herre HERREN gør intet uden at have aabenbaret sin Hemmelighed for sine Tjenere, Profeterne.

Dihtah mong in, Hatchungnung Pakaiyin, alhacha themgao ho henga phongdoh masa louvin, imacha aguh in abol hih hel e.

8 Løven brøler, hvo frygter da ej? Den Herre HERREN taler, hvo profeterer da ej?

Sakei bahkai akitumtai, hijeh chun, koiham akicha lou ding? Hatchungnung Pakaiyin thu asei tai, hijeh chun, koiham Pakai thuseiphong jal lou ding?

9 Lad det høres over Asdods Borge og dem i Ægyptens Land! Sig: »Kom sammen paa Samarias Bjerg og se den vilde Tummel derinde, det haarde Tryk i dets Midte!«

Hiche thuhi, Ashdod mipite leh lamkaite heng’a phongjal un, chuleh Egypt gamsung a milen milal ho heng’a sei phong leuvin. Tun, nangho Samaria leh akimvel’a molchung dung a hung kikhom uvin lang, Israel mite kibol gentheina leh acheh chao nau hi hungve uvin” ati.

10 De ved ej at gøre det rette, lyder det fra HERREN, de, som opdynger Uret og Vold i deres Borge.

Pakaiyin aseiye, “Kamiten thudihtah’a thil bolje ahaimiltauve. Akulpi hou jong, pumhat leh guchat’a kichom khom nei leh gou dimset in akholkhom tauvin ahi.

11 Derfor, saa siger den Herre HERREN: Fjender skal fare gennem Landet, dit Værn skal tages fra dig, og udplyndres skal dine Borge.

Hijeh chun Hatchungnung Pakaiyin aseiye, “Melma na kidoupi khat ahung kon’e. Aman gamsung pumpi aumchah kheh ding, kivenna pal ho jong aloichim ding, chuleh akulpiu jouse jong asuh chim ding ahi.”

12 Saa siger HERREN: Som en Hyrde redder af Løvens Gab to Skinneben eller en Ørelap, saaledes skal Israels Børn, som bor i Samaria, reddes med Lejets Bolster og Bænkens Hynde.

Pakaiyin hitin aseiye, “Kelngoi chingpan sakei bahkai kam sunga kon’a kalngoi huhdoh agot’a, akeng teni leh abilkol khatseh bou achulhah ham ham ji bang a, Samaria khopi a nomsa tah’a cheng Israel chate leh Damascus khomite chu, alupnau jalkhun ningchong kah’a abong abaiya kiloidoh ding ahiuve.

13 Hør og vidn imod Jakobs Hus, lyder det fra den Herre HERREN, Hærskarers Gud:

“Ngai uvin, chuleh Israel dounan gamsung pumpia thu gasei jun,” tin, Pakai, van Pathen chun aseiye.

14 Den Dag jeg hjemsøger Israels Overtrædelser, hjemsøger jeg Betels Altre; Alterets Horn skal afhugges, styrte til Jorden.

Hche nikho chuleh keiman achonset jal’a Israel chu talen ka matsah ding, Bethel kho’a milimdoi maicham’a saki ka satlhah’a, chuleh maicham phung jong ka suhmang ding ahi.

15 Baade Vinter— og Sommerhus knuser jeg da; Elfenbenshusene ødes, de mange Huse gaar tabt, saa lyder det fra HERREN.

Chuleh mihaosa hon phalbi-in ding’a asah’u innom tah ho leh nipilai-in dinga asah’u inho jong, chuleh saiha-a kisa leng inpiho jong abon’a ka suhmang ding ahi.