Apostelenes gerninger 1
1 Den første Bog skrev jeg, o Theofilus! om alt det, som Jesus begyndte baade at gøre og lære,
Theophila, maa nakaw cauk lamma awh, Jesu a them saikhqi ingkaw a cawngpyinaak,
2 indtil den Dag, da han blev optagen, efter at han havde givet Apostlene, som han havde udvalgt, Befaling ved den Helligaand;
amah ing ak tyh ceityihkhqi venawh Ciim Myihla ak caming awi yyn nawh, khawk khana kaaina a awm hlan dy awhkaw awi ak kqawn peek khqi ce qee law hawh nyng.
3 for hvem han ogsaa, efter at han havde lidt, fremstillede sig levende ved mange Beviser, idet han viste sig for dem i fyrretyve Dage og talte om de Ting, der høre til Guds Rige.
Khuikhanaak a huh coengawh, vawhkaw thlangkhqi venawh hatnaak khawzah ing amah taw hqing hy tice dang sak hy. Khawnghi phlikip khuiawh dang pe nawh a mingmih a venawh Khawsa qam akawng ce kqawn pehy.
4 Og medens han var sammen med dem, bød han dem, at de ikke maatte vige fra Jerusalem, men skulde oppebie Faderens Forjættelse, „hvorom, ‟ sagde han, „I have hørt af mig.
Hypboet taw a mingmih mi buh ami ai haih awh vawhkaw awi ve pehy: “Kai ing kak kqawn law za uhyk ti, Pa ak awikam ce qeh unawh taw Jerusalem ve koeh cehtaak kawm uk ti.
5 Thi Johannes døbte med Vand; men I skulle døbes med den Helligaand om ikke mange Dage.‟
Ikawtih Johan ingtaw tui ing baptisma ce pehy, cehlai khawnghi iqyt a dii hlanawh nangmih ing Cii Myihla ing baptisma ce hu kawm uk ti,” tinak khqi hy.
6 Som de nu vare forsamlede, spurgte de ham og sagde: „Herre! opretter du paa denne Tid Riget igen for Israel?‟
Cedawngawh kutoet na ami awm awh doet uhy, “Bawipa, Israel qam ce tuh nang dyih hly sak hawh nawh nu?” tina uhy.
7 Men han sagde til dem: „Det tilkommer ikke eder at kende Tider eller Timer, hvilke Faderen har fastsat i sin egen Magt.
Cekkhqi venawh: “Pa ing amah ak caming a taak atym ingkaw khawnghi ce nangmih nami sim am ngaih hy.
8 Men I skulle faa Kraft, naar den Helligaand kommer over eder; og I skulle være mine Vidner baade i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og indtil Jordens Ende.‟
Cehlai Ciim Myihla ce nangmih ak khanawh a pha law awhtaw thaawmnaak ta kawm uk ti; cawh nangmih taw Jerusalem, Judah qam boeih ingkaw Samari qam khawmdek a dytnaak dyna kai a dyihthing na awm kawm uk ti,” tinak khqi hy.
9 Og da han havde sagt dette, blev han optagen, medens de saa derpaa, og en Sky tog ham bort fra deres Øjne.
Ve ak awi ak kqawn coengawh, a mingmih a mik huh awh khawk khan na zoek nace awm nawh, a mami huh thainaak dyna myi ing khyn zip hy.
10 Og som de stirrede op imod Himmelen, medens han for bort, se, da stode to Mænd hos dem i hvide Klæder,
Ceamyihna zoehna a awm ce a mi toek huiawh thlang pakkhih, hik baawk bai ing, ami venawh dyi law hy.
11 og de sagde: „I galilæiske Mænd, hvorfor staa I og se op imod Himmelen? Denne Jesus, som er optagen fra eder til Himmelen, skal komme igen paa samme Maade, som I have set ham fare til Himmelen.‟
Cekkqawi ing, “Klili thlangkhqi, ikawtih khanna mang unawh naming dyih khing? Khanna a kaai nami huh amyihna amah qoe a hu voei law tlaih kaw,” tinak khqi hy.
12 Da vendte de tilbage til Jerusalem fra det Bjerg, som kaldes Oliebjerget og er nær ved Jerusalem, en Sabbatsvej derfra.
Cekcoengawh, Olive tlang ami ti awhkawng Jerusalem khawna voei uhy; ce tlang taw Jerusalem khaw kengawh awm nawh, Sabbath nynawh khin cehnaak khoek ni a hla hy.
13 Og da de kom derind, gik de op paa den Sal, hvor de plejede at opholde sig, Peter og Johannes og Jakob og Andreas, Filip og Thomas, Bartholomæus og Matthæus, Jakob Alfæus's Søn og Simon Zelotes, og Judas, Jakobs Søn.
Ami pha awh, ami awmnaak khawi ipkhan na ce kaai uhy. Cawhkaw ak awmkhqi taw, Piter, Johan, Jakob ingkaw Mathai, Alpheaus a capa Jakob ingkaw Zealot tinawh amik khy Simon, Jakob a capa Juda, vetloek ve awm uhy.
14 Alle disse vare endrægtigt vedholdende i Bønnen tillige med nogle Kvinder og Maria, Jesu Moder, og med hans Brødre.
Cekkhqi ingkaw nukhqi, Jesu a nu Meri ingkaw a naakhqi mi kawlung kutoetna thahlynaak ing cykcah unawh kutoetna awm uhy.
15 Og i disse Dage stod Peter op midt iblandt Brødrene og sagde, (og der var en Skare samlet paa omtrent hundrede og tyve Personer):
Ce nyn awh ak cangnaak thlangkhqi ak khuiawh Piter taw dyi nawh, (ami cu boeihna siim ingkaw a thong law uhy),
16 „I Mænd, Brødre! det Skriftens Ord burde opfyldes, som den Helligaand forud havde talt ved Davids Mund om Judas, der blev Vejleder for dem, som grebe Jesus;
“Koeinaakhqi, thlang a kut awh Jesu ak peekung Juda akawng awh, syn awh Ciim Myihla ing David am khaawh anak kqawn Cakciim awi ce a soep aham awm hy-
17 thi han var regnet iblandt os og havde faaet denne Tjenestes Lod.
anih ce ningnih anglakawh paa lawt nawh ve a bibi awm ana bi lawt hy,” tinak khqi hy.
18 Han erhvervede sig nu en Ager for sin Uretfærdigheds Løn, og han styrtede ned og brast itu, og alle hans Indvolde væltede ud,
(Cek thlang ing a khawboe seet phu a huh ing lo hun ce thlai hy; cawh ce ak chut tling na tla nawh, ak phoen ce pawk nawh ak khqikhqi awm a lengna cawn boeih hy.
19 hvilket ogsaa er blevet vitterligt for alle dem, som bo i Jerusalem, saa at den Ager kaldes paa deres eget Maal Hakeldama, det er Blodager.
Jerusalem awh ak awmkhqi boeih ing ce awithang ce za unawh, ce a lo hun ce a mimah ak awi na, 'Akeldama,' ti unawh, cetaw, 'Thi khawhun, tinaak ni.)
20 Thi der er skrevet i Psalmernes Bog: „Hans Bolig blive øde, og der være ingen, som bor i den, ‟ og: „Lad en anden faa hans Tilsynsgerning.‟
Saam cauk awh vemyihna qeena awm hy, ‘Anih a awmnaak ce thlang ing cehta seitaw ak khuiawh uawm koeh awm seh nyng,’ ti ingkaw, ‘Sawikung anihnaak thlang chang ing ham seh nyng,' ti ce.
21 Derfor bør en af de Mænd, som vare sammen med os i hele den Tid, da den Herre Jesus gik ind og gik ud hos os,
Cedawngawh Bawipa Jesu ning lakawh a ceh a awm khuiawh,
22 lige fra Johannes's Daab indtil den Dag, da han blev optagen fra os, blive Vidne sammen med os om hans Opstandelse.‟
Johan a baptisma ak kqannaak awhkawng Jesu khawk khan na a kaai dy nangmih anglakawh ak awm poepa ak khui awhkaw a thawhtlaihnaak anik sim pyi khqi hamna thlang pynoet a awm ngaih hy,’ tihy.
23 Og de fremstillede to, Josef, som kaldtes Barsabbas med Tilnavn Justus, og Matthias.
Cedawngawh thlang pakkhih: Joseph ami ti Barsabbas (Justa tinawh awm khy bai uhy) ingkaw Matthia, ce hoep uhy.
24 Og de bade og sagde: „Du Herre! som kender alles Hjerter, vis os den ene, som du har udvalgt af disse to
Cekcoengawh, “Bawipa, nang, thlak kawlung boeih ak simkung, ve ak thlang pakkhih ak khuiawh nang ing nak tyh ce nim huh khqi lah,
25 til at faa denne Tjenestes og Apostelgernings Plads, som Judas forlod for at gaa hen til sit eget Sted.‟
Juda ing a cehtaak vawhkaw ceityih bibi ak bi hamna,” tinawh cykcah uhy.
26 Og de kastede Lod imellem dem, og Loddet faldt paa Matthias, og han blev regnet sammen med de elleve Apostle.
Cekcoengawh cekqawi ing taicung ce zyk nih saw Matthia ak khanawh tla hy; cedawngawh anih ce ceityih thlanghqa hlaioet ak noet sih uhy.
