Apostelenes gerninger 9
1 Men Saulus, som endnu fnøs med Trusel og Mord imod Herrens Disciple, gik til Ypperstepræsten
| تَتْکالَپَرْیَّنَتَں شَولَح پْرَبھوح شِشْیاناں پْراتِکُولْیینَ تاڈَنابَدھَیوح کَتھاں نِحسارَیَنْ مَہایاجَکَسْیَ سَنِّدھِں گَتْوا |
2 og bad ham om Breve til Damaskus til Synagogerne, for at han, om han fandt nogle, Mænd eller Kvinder, som holdt sig til Vejen, kunde føre dem bundne til Jerusalem.
| سْتْرِیَں پُرُشَنْچَ تَنْمَتَگْراہِنَں یَں کَنْچِتْ پَشْیَتِ تانْ دھرِتْوا بَدّھوا یِرُوشالَمَمْ آنَیَتِیتْیاشَیینَ دَمّیشَکْنَگَرِییَں دھَرْمَّسَماجانْ پْرَتِ پَتْرَں یاچِتَوانْ۔ |
3 Men da han var undervejs og nærmede sig til Damaskus, omstraalede et Lys fra Himmelen ham pludseligt.
| گَچّھَنْ تُ دَمّیشَکْنَگَرَنِکَٹَ اُپَسْتھِتَوانْ؛ تَتوکَسْمادْ آکاشاتْ تَسْیَ چَتُرْدِکْشُ تیجَسَح پْرَکاشَناتْ سَ بھُوماوَپَتَتْ۔ |
4 Og han faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til ham: „Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?”
| پَشْچاتْ ہے شَولَ ہے شَولَ کُتو ماں تاڈَیَسِ؟ سْوَں پْرَتِ پْروکْتَمْ ایتَں شَبْدَں شْرُتْوا |
5 Og han sagde: „Hvem er du, Herre?” Men han svarede: „Jeg er Jesus, som du forfølger.
| سَ پرِشْٹَوانْ، ہے پْرَبھو بھَوانْ کَح؟ تَدا پْرَبھُرَکَتھَیَتْ یَں یِیشُں تْوَں تاڈَیَسِ سَ ایواہَں؛ کَنْٹَکَسْیَ مُکھے پَداگھاتَکَرَنَں تَوَ کَشْٹَمْ۔ |
6 Men staa op og gaa ind i Byen, og det skal siges dig, hvad du bør gøre.”
| تَدا کَمْپَمانو وِسْمَیاپَنَّشْچَ سووَدَتْ ہے پْرَبھو مَیا کِں کَرْتَّوْیَں؟ بھَوَتَ اِچّھا کا؟ تَتَح پْرَبھُراجْناپَیَدْ اُتّھایَ نَگَرَں گَچّھَ تَتْرَ تْوَیا یَتْ کَرْتَّوْیَں تَدْ وَدِشْیَتے۔ |
7 Men de Mænd, som rejste med ham, stode maalløse, da de vel hørte Røsten, men ikke saa nogen.
| تَسْیَ سَنْگِنو لوکا اَپِ تَں شَبْدَں شْرُتَوَنْتَح کِنْتُ کَمَپِ نَ درِشْٹْوا سْتَبْدھاح سَنْتَح سْتھِتَوَنْتَح۔ |
8 Og Saulus rejste sig op fra Jorden; men da han oplod sine Øjne, saa han intet. Men de ledte ham ved Haanden og førte ham ind i Damaskus.
| اَنَنْتَرَں شَولو بھُومِتَ اُتّھایَ چَکْشُشِی اُنْمِیلْیَ کَمَپِ نَ درِشْٹَوانْ۔ تَدا لوکاسْتَسْیَ ہَسْتَو دھرِتْوا دَمّیشَکْنَگَرَمْ آنَیَنْ۔ |
9 Og han kunde i tre Dage ikke se, og han hverken spiste eller drak.
| تَتَح سَ دِنَتْرَیَں یاوَدْ اَنْدھو بھُوتْوا نَ بھُکْتَوانْ پِیتَواںشْچَ۔ |
10 Men der var en Discipel i Damaskus, ved Navn Ananias, og Herren sagde til ham i et Syn: „Ananias!” Og han sagde: „Se, her er jeg, Herre!”
| تَدَنَنْتَرَں پْرَبھُسْتَدَّمّیشَکْنَگَرَواسِنَ ایکَسْمَے شِشْیایَ دَرْشَنَں دَتْوا آہُوتَوانْ ہے اَنَنِیَ۔ تَتَح سَ پْرَتْیَوادِیتْ، ہے پْرَبھو پَشْیَ شرِنومِ۔ |
11 Og Herren sagde til ham: „Staa op, gaa hen i den Gade, som kaldes den lige, og spørg i Judas's Hus efter en ved Navn Saulus fra Tarsus; thi se, han beder.
| تَدا پْرَبھُسْتَماجْناپَیَتْ تْوَمُتّھایَ سَرَلَنامانَں مارْگَں گَتْوا یِہُودانِویشَنے تارْشَنَگَرِییَں شَولَنامانَں جَنَں گَویشَیَنْ پرِچّھَ؛ |
12 Og han har i et Syn set en Mand, ved Navn Ananias, komme ind og lægge Hænderne paa ham, for at han skulde blive seende.”
| پَشْیَ سَ پْرارْتھَیَتے، تَتھا اَنَنِیَنامَکَ ایکو جَنَسْتَسْیَ سَمِیپَمْ آگَتْیَ تَسْیَ گاتْرے ہَسْتارْپَنَں کرِتْوا درِشْٹِں دَداتِیتّھَں سْوَپْنے درِشْٹَوانْ۔ |
13 Men Ananias svarede: „Herre! jeg har hørt af mange om denne Mand, hvor meget ondt han har gjort dine hellige i Jerusalem.
| تَسْمادْ اَنَنِیَح پْرَتْیَوَدَتْ ہے پْرَبھو یِرُوشالَمِ پَوِتْرَلوکانْ پْرَتِ سونیکَہِںساں کرِتَوانْ؛ |
14 Og her har han Fuldmagt fra Ypperstepræsterne til at binde alle dem, som paakalde dit Navn.”
| اَتْرَ سْتھانے چَ یے لوکاسْتَوَ نامْنِ پْرارْتھَیَنْتِ تانَپِ بَدّھُں سَ پْرَدھانَیاجَکیبھْیَح شَکْتِں پْراپْتَوانْ، اِماں کَتھامْ اَہَمْ اَنیکیشاں مُکھیبھْیَح شْرُتَوانْ۔ |
15 Men Herren sagde til ham: „Gaa; thi denne er mig et udvalgt Redskab til at bære mit Navn frem baade for Hedninger og Konger og Israels Børn;
| کِنْتُ پْرَبھُرَکَتھَیَتْ، یاہِ بھِنَّدیشِییَلوکاناں بھُوپَتِینامْ اِسْراییلّوکانانْچَ نِکَٹے مَمَ نامَ پْرَچارَیِتُں سَ جَنو مَمَ مَنونِیتَپاتْرَماسْتے۔ |
16 thi jeg vil vise ham, hvor meget han bør lide for mit Navns Skyld.”
| مَمَ نامَنِمِتَّنْچَ تینَ کِیانْ مَہانْ کْلیشو بھوکْتَوْیَ ایتَتْ تَں دَرْشَیِشْیامِ۔ |
17 Men Ananias gik hen og kom ind i Huset og lagde Hænderne paa ham og sagde: „Saul, Broder! Herren har sendt mig, den Jesus, der viste sig for dig paa Vejen, ad hvilken du kom, for at du skal blive seende igen og fyldes med den Helligaand.”
| تَتو نَنِیو گَتْوا گرِہَں پْرَوِشْیَ تَسْیَ گاتْرے ہَسْتارْپْرَنَں کرِتْوا کَتھِتَوانْ، ہے بھْراتَح شَولَ تْوَں یَتھا درِشْٹِں پْراپْنوشِ پَوِتْریناتْمَنا پَرِپُورْنو بھَوَسِ چَ، تَدَرْتھَں تَواگَمَنَکالے یَح پْرَبھُیِیشُسْتُبھْیَں دَرْشَنَمْ اَدَداتْ سَ ماں پْریشِتَوانْ۔ |
18 Og straks faldt der ligesom Skæl fra hans Øjne, og han blev seende, og han stod op og blev døbt.
| اِتْیُکْتَماتْرے تَسْیَ چَکْشُرْبھْیامْ مِینَشَلْکَوَدْ وَسْتُنِ نِرْگَتے تَتْکْشَناتْ سَ پْرَسَنَّچَکْشُ رْبھُوتْوا پْروتّھایَ مَجِّتوبھَوَتْ بھُکْتْوا پِیتْوا سَبَلوبھَوَچَّ۔ |
19 Og han fik Mad og kom til Kræfter. Men han blev nogle Dage hos Disciplene i Damaskus.
| تَتَح پَرَں شَولَح شِشْیَیح سَہَ کَتِپَیَدِوَسانْ تَسْمِنْ دَمّیشَکَنَگَرے سْتھِتْواوِلَمْبَں |
20 Og straks prædikede han i Synagogerne om Jesus, at han er Guds Søn.
| سَرْوَّبھَجَنَبھَوَنانِ گَتْوا یِیشُرِیشْوَرَسْیَ پُتْرَ اِماں کَتھاں پْراچارَیَتْ۔ |
21 Men alle, som hørte det, forbavsedes og sagde: „Er det ikke ham, som i Jerusalem forfulgte dem, der paakaldte dette Navn, og var kommen hertil for at føre dem bundne til Ypperstepræsterne?”
| تَسْماتْ سَرْوّے شْروتارَشْچَمَتْکرِتْیَ کَتھِتَوَنْتو یو یِرُوشالَمْنَگَرَ ایتَنّامْنا پْرارْتھَیِترِلوکانْ وِناشِتَوانْ ایوَمْ ایتادرِشَلوکانْ بَدّھوا پْرَدھانَیاجَکَنِکَٹَں نَیَتِیتْیاشَیا ایتَتْسْتھانَمَپْیاگَچّھَتْ سَایوَ کِمَیَں نَ بھَوَتِ؟ |
22 Men Saulus voksede i Kraft og gendrev Jøderne, som boede i Damaskus, idet han beviste, at denne er Kristus.
| کِنْتُ شَولَح کْرَمَشَ اُتْساہَوانْ بھُوتْوا یِیشُرِیشْوَرینابھِشِکْتو جَنَ ایتَسْمِنْ پْرَمانَں دَتْوا دَمّیشَکْ-نِواسِیِہُودِییَلوکانْ نِرُتَّرانْ اَکَروتْ۔ |
23 Men da nogle Dage vare forløbne, holdt Jøderne Raad om at slaa ham ihjel.
| اِتّھَں بَہُتِتھے کالے گَتے یِہُودِییَلوکاسْتَں ہَنْتُں مَنْتْرَیاماسُح |
24 Men Saulus fik deres Efterstræbelser at vide. Og de bevogtede endog Portene baade Dag og Nat, for at de kunde slaa ham ihjel.
| کِنْتُ شَولَسْتیشامیتَسْیا مَنْتْرَنایا وارْتّاں پْراپْتَوانْ۔ تے تَں ہَنْتُں تُ دِوانِشَں گُپْتاح سَنْتو نَگَرَسْیَ دْوارےتِشْٹھَنْ؛ |
25 Men hans Disciple toge ham ved Nattetid og bragte ham ud igennem Muren, idet de firede ham ned i en Kurv.
| تَسْماتْ شِشْیاسْتَں نِیتْوا راتْرَو پِٹَکے نِدھایَ پْراچِیریناواروہَیَنْ۔ |
26 Men da han kom til Jerusalem, forsøgte han at holde sig til Disciplene; men de frygtede alle for ham, da de ikke troede, at han var en Discipel.
| تَتَح پَرَں شَولو یِرُوشالَمَں گَتْوا شِشْیَگَنینَ سارْدّھَں سْتھاتُمْ اَیہَتْ، کِنْتُ سَرْوّے تَسْمادَبِبھَیُح سَ شِشْیَ اِتِ چَ نَ پْرَتْیَیَنْ۔ |
27 Men Barnabas tog sig af ham og førte ham til Apostlene; og han fortalte dem, hvorledes han havde set Herren paa Vejen, og at han havde talt til ham, og hvorledes han i Damaskus havde vidnet frimodigt i Jesu Navn.
| ایتَسْمادْ بَرْنَبّاسْتَں گرِہِیتْوا پْریرِتاناں سَمِیپَمانِییَ مارْگَمَدھْیے پْرَبھُح کَتھَں تَسْمَے دَرْشَنَں دَتَّوانْ یاح کَتھاشْچَ کَتھِتَوانْ سَ چَ یَتھاکْشوبھَح سَنْ دَمّیشَکْنَگَرے یِیشو رْنامَ پْراچارَیَتْ ایتانْ سَرْوَّورِتّانْتانْ تانْ جْناپِتَوانْ۔ |
28 Og han gik ind og gik ud med dem i Jerusalem
| تَتَح شَولَسْتَیح سَہَ یِرُوشالَمِ کالَں یاپَیَنْ نِرْبھَیَں پْرَبھو رْیِیشو رْنامَ پْراچارَیَتْ۔ |
29 og vidnede frimodigt i Herrens Navn. Og han talte og tvistedes med Hellenisterne; men de toge sig for at slaa ham ihjel.
| تَسْمادْ اَنْیَدیشِییَلوکَیح سارْدّھَں وِوادَسْیوپَسْتھِتَتْواتْ تے تَں ہَنْتُمْ اَچیشْٹَنْتَ۔ |
30 Men da Brødrene fik dette at vide, førte de ham ned til Kæsarea og sendte ham videre til Tarsus.
| کِنْتُ بھْراترِگَنَسْتَجّناتْوا تَں کَیسَرِیانَگَرَں نِیتْوا تارْشَنَگَرَں پْریشِتَوانْ۔ |
31 Saa havde da Menigheden Fred over hele Judæa og Galilæa og Samaria, og den opbyggedes og vandrede i Herrens Frygt, og ved den Helligaands Formaning voksede den.
| اِتّھَں سَتِ یِہُودِیاگالِیلْشومِرونَدیشِییاح سَرْوّا مَنْڈَلْیو وِشْرامَں پْراپْتاسْتَتَسْتاساں نِشْٹھابھَوَتْ پْرَبھو رْبھِیا پَوِتْرَسْیاتْمَنَح سانْتْوَنَیا چَ کالَں کْشیپَیِتْوا بَہُسَںکھْیا اَبھَوَنْ۔ |
32 Men det skete, medens Peter drog omkring alle Vegne, at han ogsaa kom ned til de hellige, som boede i Lydda.
| تَتَح پَرَں پِتَرَح سْتھانے سْتھانے بھْرَمِتْوا شیشے لودْنَگَرَنِواسِپَوِتْرَلوکاناں سَمِیپے سْتھِتَوانْ۔ |
33 Der fandt han en Mand ved Navn Æneas, som havde ligget otte Aar til Sengs og var værkbruden.
| تَدا تَتْرَ پَکْشاگھاتَوْیادھِناشْٹَو وَتْسَرانْ شَیّاگَتَمْ اَینییَنامانَں مَنُشْیَں ساکْشَتْ پْراپْیَ تَمَوَدَتْ، |
34 Og Peter sagde til ham: „Æneas! Jesus Kristus helbreder dig; staa op, og red selv din Seng!” Og han stod straks op.
| ہے اَینییَ یِیشُکھْرِیشْٹَسْتْواں سْوَسْتھَمْ اَکارْشِیتْ، تْوَمُتّھایَ سْوَشَیّاں نِکْشِپَ، اِتْیُکْتَماتْرے سَ اُدَتِشْٹھَتْ۔ |
35 Og alle Beboere af Lydda og Saron saa ham, og de omvendte sig til Herren.
| ایتادرِشَں درِشْٹْوا لودْشارونَنِواسِنو لوکاح پْرَبھُں پْرَتِ پَراوَرْتَّنْتَ۔ |
36 Men i Joppe var der en Discipelinde ved Navn Tabitha, hvilket udlagt betyder Hind; hun var rig paa gode Gerninger og gav mange Almisser.
| اَپَرَنْچَ بھِکْشادانادِشُ نانَکْرِیاسُ نِتْیَں پْرَورِتّا یا یاپھونَگَرَنِواسِنِی ٹابِتھاناما شِشْیا یاں دَرْکّاں اَرْتھادْ ہَرِنِیمَیُکْتْوا آہْوَیَنْ سا نارِی |
37 Men det skete i de Dage, at hun blev syg og døde. Da toede de hende og lagde hende i Salen ovenpaa.
| تَسْمِنْ سَمَیے رُگْنا سَتِی پْرانانْ اَتْیَجَتْ، تَتو لوکاسْتاں پْرَکْشالْیوپَرِسْتھَپْرَکوشْٹھے شایَیِتْواسْتھاپَیَنْ۔ |
38 Men efterdi Lydda var nær ved Joppe, udsendte Disciplene, da de hørte, at Peter var der, to Mænd til ham og bade ham: „Kom uden Tøven over til os!”
| لودْنَگَرَں یاپھونَگَرَسْیَ سَمِیپَسْتھَں تَسْماتَّتْرَ پِتَرَ آسْتے، اِتِ وارْتّاں شْرُتْوا تُورْنَں تَسْیاگَمَنارْتھَں تَسْمِنْ وِنَیَمُکْتْوا شِشْیَگَنو دْوَو مَنُجَو پْریشِتَوانْ۔ |
39 Men Peter stod op og gik med dem. Og da han kom derhen, førte de ham op i Salen ovenpaa, og alle Enkerne stode hos ham, græd og viste ham alle de Kjortler og Kapper, som „Hinden” havde forarbejdet, medens hun var hos dem.
| تَسْماتْ پِتَرَ اُتّھایَ تابھْیاں سارْدّھَمْ آگَچّھَتْ، تَتْرَ تَسْمِنْ اُپَسْتھِتَ اُپَرِسْتھَپْرَکوشْٹھَں سَمانِیتے چَ وِدھَواح سْوابھِح سَہَ سْتھِتِکالے دَرْکَّیا کرِتانِ یانْیُتَّرِییانِ پَرِدھییانِ چَ تانِ سَرْوّانِ تَں دَرْشَیِتْوا رُدَتْیَشْچَتَسرِشُ دِکْشْوَتِشْٹھَنْ۔ |
40 Men Peter bød dem alle at gaa ud, og han faldt paa Knæ og bad; og han vendte sig til det døde Legeme og sagde: „Tabitha, staa op!” Men hun oplod sine Øjne, og da hun saa Peter, satte hun sig op.
| کِنْتُ پِتَرَسْتاح سَرْوّا بَہِح کرِتْوا جانُنِی پاتَیِتْوا پْرارْتھِتَوانْ؛ پَشْچاتْ شَوَں پْرَتِ درِشْٹِں کرِتْوا کَتھِتَوانْ، ہے ٹابِیتھے تْوَمُتِّشْٹھَ، اِتِ واکْیَ اُکْتے سا سْتْرِی چَکْشُشِی پْرونْمِیلْیَ پِتَرَمْ اَوَلوکْیوتّھایوپاوِشَتْ۔ |
41 Men han gav hende Haanden og rejste hende op, og han kaldte paa de hellige og Enkerne og fremstillede hende levende for dem.
| تَتَح پِتَرَسْتَسْیاح کَرَو دھرِتْوا اُتّولْیَ پَوِتْرَلوکانْ وِدھَواشْچاہُویَ تیشاں نِکَٹے سَجِیواں تاں سَمارْپَیَتْ۔ |
42 Men det blev vitterligt over hele Joppe, og mange troede paa Herren.
| ایشا کَتھا سَمَسْتَیاپھونَگَرَں وْیاپْتا تَسْمادْ اَنیکے لوکاح پْرَبھَو وْیَشْوَسَنْ۔ |
43 Og det skete, at han blev mange Dage i Joppe hos en vis Simon, en Garver.
| اَپَرَنْچَ پِتَرَسْتَدْیاپھونَگَرِییَسْیَ کَسْیَچِتْ شِمونّامْنَشْچَرْمَّکارَسْیَ گرِہے بَہُدِنانِ نْیَوَسَتْ۔ |
