Apostelenes gerninger 9
1 Men Saulus, som endnu fnøs med Trusel og Mord imod Herrens Disciple, gik til Ypperstepræsten
He wode Saa7oli Godaa kaalleyssata wodhanaw manddidi kahine halaqaakko bis.
2 og bad ham om Breve til Damaskus til Synagogerne, for at han, om han fandt nogle, Mænd eller Kvinder, som holdt sig til Vejen, kunde føre dem bundne til Jerusalem.
Godaa ogiya kaalliya addetanne maccata demmiko, qachchishe Yerusalaame ehanaw, Damasqqon de7iya Ayhude Woosa Keethatas dabddaabbiya baw xaafanaw iya woossis.
3 Men da han var undervejs og nærmede sig til Damaskus, omstraalede et Lys fra Himmelen ham pludseligt.
I bidi, Damasqqo katamaa gakkanaw matishin, qopponna saloppe wolqqaama poo7oy iya yuushuwan poo7is.
4 Og han faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til ham: „Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?‟
I sa7an kunddidashin, “Saa7olaa, Saa7olaa, ays tana goodday?” giya qaala si7is.
5 Og han sagde: „Hvem er du, Herre?‟ Men han svarede: „Jeg er Jesus, som du forfølger.
Saa7oli, “Godaw, neeni oonee?” yaagidi oychchis. “Taani, neeni gooddiya Yesuusa” yaagis.
6 Men staa op og gaa ind i Byen, og det skal siges dig, hvad du bør gøre.‟
Shin Saa7oli kokkorishenne malaalettishe, “Godaw, taani ay oothana mela koyay?” yaagis. Goday iyaakko, “Denddada katamaa gela; neeni oothanaw bessiyabay yan new odettana” yaagis.
7 Men de Mænd, som rejste med ham, stode maalløse, da de vel hørte Røsten, men ikke saa nogen.
Saa7olara ogiya biya asati aykkoka odettonna eqqi attidosona. Qaalaa si7oosona, shin oonakka be7ibookkona.
8 Og Saulus rejste sig op fra Jorden; men da han oplod sine Øjne, saa han intet. Men de ledte ham ved Haanden og førte ham ind i Damaskus.
Saa7oli kunddida bessaafe denddidi xeelliya wode iya ayfey demmonna ixxis. Hessa gisho, entti iya kushiya oykkidi kaalethidi Damasqqo gelssidosona.
9 Og han kunde i tre Dage ikke se, og han hverken spiste eller drak.
Heedzu gallas gakkanaw I xeellanaw dandda7ibeenna; aykkoka mibeenna; uyibeenna.
10 Men der var en Discipel i Damaskus, ved Navn Ananias, og Herren sagde til ham i et Syn: „Ananias!‟ Og han sagde: „Se, her er jeg, Herre!‟
Damasqqon issi Hananiya giya Yesuusa tamaarey de7ees. Goday qonccethan, “Hananiya” yaagidi xeegis. Hananey zaaridi, “Ta Godaw, hayssan de7ays” yaagis.
11 Og Herren sagde til ham: „Staa op, gaa hen i den Gade, som kaldes den lige, og spørg i Judas's Hus efter en ved Navn Saulus fra Tarsus; thi se, han beder.
Goday iyaakko, “Denddada Suure geetettiya ogiya bada, Yihuda son Saa7ola giya terseseppe yida uraa koya; Saa7oli woossees.
12 Og han har i et Syn set en Mand, ved Navn Ananias, komme ind og lægge Hænderne paa ham, for at han skulde blive seende.‟
Qassi Hananiya giya addey gelidi, Saa7oli nam77antho xeellana mela ba kushiya iya bolla wothishin qonccethan be7is” yaagis.
13 Men Ananias svarede: „Herre! jeg har hørt af mange om denne Mand, hvor meget ondt han har gjort dine hellige i Jerusalem.
Hananey zaaridi, “Godaw, Yerusalaamen ne geeshsha asaa bolla he uray ay mela iitabaa oothidaakko taani daro asaappe si7as.
14 Og her har han Fuldmagt fra Ypperstepræsterne til at binde alle dem, som paakalde dit Navn.‟
Qassi Damasqqon ne sunthaa xeegeyssata ubbaa qachchanaw, kahine halaqati iyaw maata immidosona” yaagis.
15 Men Herren sagde til ham: „Gaa; thi denne er mig et udvalgt Redskab til at bære mit Navn frem baade for Hedninger og Konger og Israels Børn;
Shin Goday iyaakko, “Saa7oli Ayhude gidonna asaa sinthan, kawota sinthaninne Isra7eele asaa sinthan, ta sunthaa erisanawunne taw oothanaw doorettida miishe gidiya gisho neeni iyaakko ba.
16 thi jeg vil vise ham, hvor meget han bør lide for mit Navns Skyld.‟
Ays giikko, ta sunthaa gisho, I ay mela waaye ekkanaw bessiyako taani iya bessana” yaagis.
17 Men Ananias gik hen og kom ind i Huset og lagde Hænderne paa ham og sagde: „Saul, Broder! Herren har sendt mig, den Jesus, der viste sig for dig paa Vejen, ad hvilken du kom, for at du skal blive seende igen og fyldes med den Helligaand.‟
Hananey bidi, soo gelidi, ba kushiya Saa7ola bolla wothidi, “Ta ishaa Saa7ola, neeni yaa ogiyan new benttida Yesuusi, neeni xeellana melanne Geeshsha Ayyaanan kumana mela Goday tana kiittis” yaagis.
18 Og straks faldt der ligesom Skæl fra hans Øjne, og han blev seende, og han stod op og blev døbt.
Ellesidi, Saa7ola ayfiyaappe issi poqo melabay wodhdhin, Saa7oli nam77antho xeellis. Qassi denddidi xammaqettis.
19 Og han fik Mad og kom til Kræfter. Men han blev nogle Dage hos Disciplene i Damaskus.
Kathi midi xaalidi, Damasqqon de7iya ammaneyssatara guutha gallas gam77is.
20 Og straks prædikede han i Synagogerne om Jesus, at han er Guds Søn.
Ellesidi Saa7oli, “Yesuusi Xoossaa Na7a” yaagidi Damasqqon de7iya Ayhude Woosa Keethatan qaala tamaarssis.
21 Men alle, som hørte det, forbavsedes og sagde: „Er det ikke ham, som i Jerusalem forfulgte dem, der paakaldte dette Navn, og var kommen hertil for at føre dem bundne til Ypperstepræsterne?‟
Hessa si7ida ubbay malaalettidi, “Hayssi Yerusalaamen Yesuusa sunthaa xeegeyssata qachcheyssa gidenneyye? Qassi ha yiday entta qachchidi, kahine halaqata sinthe efanaassa gidennee?” yaagidosona.
22 Men Saulus voksede i Kraft og gendrev Jøderne, som boede i Damaskus, idet han beviste, at denne er Kristus.
Shin Saa7oli qaala odon minni minni bis. Yesuusi, I Kiristtoosa gideyssa qonccisidi odida gisho Damasqqon de7iya Ayhudeti iyaw zaariyaba dhayidosona.
23 Men da nogle Dage vare forløbne, holdt Jøderne Raad om at slaa ham ihjel.
Daro gallasappe guye Ayhudeti shiiqidi, Saa7ola wodhanaw zorettidosona.
24 Men Saulus fik deres Efterstræbelser at vide. Og de bevogtede endog Portene baade Dag og Nat, for at de kunde slaa ham ihjel.
Shin Ayhudeti bana wodhanaw qoppidayssa Saa7oli si7is. Entti iya wodhanaw qammanne gallas katamaa penggiyan naagoosona.
25 Men hans Disciple toge ham ved Nattetid og bragte ham ud igennem Muren, idet de firede ham ned i en Kurv.
Shin iya tamaareti iya qamma efidi, gimbbe dirssaa maskkotiyara daachchora wodhisidosona.
26 Men da han kom til Jerusalem, forsøgte han at holde sig til Disciplene; men de frygtede alle for ham, da de ikke troede, at han var en Discipel.
Saa7oli Yerusalaame gakkida wode ammaneyssatara gayttanaw koyis. Shin I Kiristtoosa ammanidayssi enttaw tuma daanonna ixxin iyaw yayyidosona.
27 Men Barnabas tog sig af ham og førte ham til Apostlene; og han fortalte dem, hvorledes han havde set Herren paa Vejen, og at han havde talt til ham, og hvorledes han i Damaskus havde vidnet frimodigt i Jesu Navn.
Shin Barnnabaasi Saa7ola hawaaretakko efis. Ogen Goday waanidi qonccidaakkonne haasayisidaakko, qassi Saa7oli Damasqqon Yesuusa sunthan yayyonna waattidi qaala odidaakko enttaw geeshshidi odis.
28 Og han gik ind og gik ud med dem i Jerusalem
Saa7oli Yerusalaamen yuuyidi Godaa sunthan yayyonna qaala odishe, hawaaretara issife de7is.
29 og vidnede frimodigt i Herrens Navn. Og han talte og tvistedes med Hellenisterne; men de toge sig for at slaa ham ihjel.
Qassi Saa7oli Girike qaala haasayiya Ayhudetara odettishe palamees. Shin entti iya wodhanaw koyidosona.
30 Men da Brødrene fik dette at vide, førte de ham ned til Kæsarea og sendte ham videre til Tarsus.
Ammaniya asati hessa si7idi, Saa7ola Qisaariya efidi Terseese yeddidosona.
31 Saa havde da Menigheden Fred over hele Judæa og Galilæa og Samaria, og den opbyggedes og vandrede i Herrens Frygt, og ved den Helligaands Formaning voksede den.
Yihudan, Galiilaninne Samaare ubban de7iya woosa keethati sarotethaan de7idosona. Qassi minnidosona; Godaas yayyishe Geeshsha Ayyaana minthethuwan dari dari bidosona.
32 Men det skete, medens Peter drog omkring alle Vegne, at han ogsaa kom ned til de hellige, som boede i Lydda.
Phexiroosi biitta ubbaa yuuyishe Liidan de7iya ammaniyaa asatakko gakkis.
33 Der fandt han en Mand ved Navn Æneas, som havde ligget otte Aar til Sengs og var værkbruden.
Yan hosppun laythi kumethi gunddidi arssan zin77idi de7iya Eeniya giya addiya demmis.
34 Og Peter sagde til ham: „Æneas! Jesus Kristus helbreder dig; staa op, og red selv din Seng!‟ Og han stod straks op.
Phexiroosi, “Eeniya, Yesuus Kiristtoosi nena pathana; denddada ne hiixa dentha” yaagis. Ikka ellesidi denddi eqqis.
35 Og alle Beboere af Lydda og Saron saa ham, og de omvendte sig til Herren.
Liidaninne Saaronan de7iya asay ubbay Eeniya be7idi, Godaakko simmidosona.
36 Men i Joppe var der en Discipelinde ved Navn Tabitha, hvilket udlagt betyder Hind; hun var rig paa gode Gerninger og gav mange Almisser.
Yoophe kataman issi Xaabito giya ammaniyaara de7awusu. (Xaabito guussay gen77e guussu) Iya ba de7ida wode ubban lo77obaa oothashenne manqota maaddashe de7asu.
37 Men det skete i de Dage, at hun blev syg og døde. Da toede de hende og lagde hende i Salen ovenpaa.
He wode iya harggada hayqqin, asay I ahaa meeccidi, pooqiya bolla kessidi zin77isidosona.
38 Men efterdi Lydda var nær ved Joppe, udsendte Disciplene, da de hørte, at Peter var der, to Mænd til ham og bade ham: „Kom uden Tøven over til os!‟
Liidi Yoophes mata. Ammaneyssati Phexiroosi Liidan de7eyssa si7idi, “Hayyana nuukko ellessada ya” yaagiya kiitaa nam77u asata bolla iyaakko kiittidosona.
39 Men Peter stod op og gik med dem. Og da han kom derhen, førte de ham op i Salen ovenpaa, og alle Enkerne stode hos ham, græd og viste ham alle de Kjortler og Kapper, som „Hinden‟ havde forarbejdet, medens hun var hos dem.
Hessa gisho, Phexiroosi denddidi, enttara bis. Yaa gakkin, pooqiya bolla de7iya kifiliya iya gelssidosona. Am77eti Phexiroosa yuushuwan eqqidi yeekkishe Dorqqa enttara paxa de7ashe oothida qamisetanne afilata ubbaa Phexiroosa bessidosona.
40 Men Peter bød dem alle at gaa ud, og han faldt paa Knæ og bad; og han vendte sig til det døde Legeme og sagde: „Tabitha, staa op!‟ Men hun oplod sine Øjne, og da hun saa Peter, satte hun sig op.
Phexiroosi entta ubbaa kare kessidi, gulbbatidi Xoossaa woossis. Qassi ahaako simmidi, “Xaabite, dendda” yaagis. Xaabita ba ayfiyaa dooyada Phexiroosa be7ada, dendda uttasu.
41 Men han gav hende Haanden og rejste hende op, og han kaldte paa de hellige og Enkerne og fremstillede hende levende for dem.
Phexiroosi iyo ba kushiyan maaddidi denthi essis. Hessafe guye, ammaneyssatanne am77eta xeegidi, denddidaaro entta sinthe shiishis.
42 Men det blev vitterligt over hele Joppe, og mange troede paa Herren.
Ha oday Yoophe katama ubbaa gakkis. Daro asay Godaa ammanidosona.
43 Og det skete, at han blev mange Dage i Joppe hos en vis Simon, en Garver.
Phexiroosi Yoophen Simoona giya galbba haasheyssa son daro gallas gam77is.
