< Apostelenes gerninger 9 >

1 Men Saulus, som endnu fnøs med Trusel og Mord imod Herrens Disciple, gik til Ypperstepræsten
But Saul, yit a blower of manassis and of betingis ayens the disciplis of the Lord,
2 og bad ham om Breve til Damaskus til Synagogerne, for at han, om han fandt nogle, Mænd eller Kvinder, som holdt sig til Vejen, kunde føre dem bundne til Jerusalem.
cam to the prince of preestis, and axide of hym lettris in to Damask, to the synagogis; that if he fond ony men and wymmen of this lijf, he schulde lede hem boundun to Jerusalem.
3 Men da han var undervejs og nærmede sig til Damaskus, omstraalede et Lys fra Himmelen ham pludseligt.
And whanne he made his iourney, it bifelde, that he cam nyy to Damask. And sudenli a liyt from heuene schoon aboute hym;
4 Og han faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til ham: “Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?”
and he fallide to the erthe, and herde a vois seiynge to hym, Saul, Saul, what pursuest thou me?
5 Og han sagde: “Hvem er du, Herre?” Men han svarede: “Jeg er Jesus, som du forfølger.
And he seide, Who art thou, Lord? And he seide, Y am Jhesu of Nazareth, whom thou pursuest. It is hard to thee, to kike ayens the pricke.
6 Men staa op og gaa ind i Byen, og det skal siges dig, hvad du bør gøre.”
And he tremblide, and wondride, and seide, Lord, what wolt thou that Y do?
7 Men de Mænd, som rejste med ham, stode maalløse, da de vel hørte Røsten, men ikke saa nogen.
And the Lord seide to hym, Rise vp, and entre in to the citee, and it schal be seide to thee, what it bihoueth thee to do. And tho men that wenten with hym, stoden astonyed; for thei herden a vois, but thei sien no man.
8 Og Saulus rejste sig op fra Jorden; men da han oplod sine Øjne, saa han intet. Men de ledte ham ved Haanden og førte ham ind i Damaskus.
And Saul roos fro the earth; and whanne hise iyen weren opened, he say no thing. And thei drowen hym bi the hondis, and ledden hym in to Damask.
9 Og han kunde i tre Dage ikke se, og han hverken spiste eller drak.
And he was thre daies not seynge; `and he eete not, nether drank.
10 Men der var en Discipel i Damaskus, ved Navn Ananias, og Herren sagde til ham i et Syn: “Ananias!” Og han sagde: “Se, her er jeg, Herre!”
And a disciple, Ananye bi name, was at Damask. And the Lord seide to hym in `a visioun, Ananye. And he seide, Lo!
11 Og Herren sagde til ham: “Staa op, gaa hen i den Gade, som kaldes den lige, og spørg i Judas's Hus efter en ved Navn Saulus fra Tarsus; thi se, han beder.
Y, Lord. And the Lord seide to hym, Rise thou, and go in to a streete that is clepid Rectus; and seke, in the hous of Judas, Saul bi name of Tharse. For lo! he preieth; and he say a man,
12 Og han har i et Syn set en Mand, ved Navn Ananias, komme ind og lægge Hænderne paa ham, for at han skulde blive seende.”
Ananye bi name, entringe and leiynge on hym hoondis, that he resseyue siyt.
13 Men Ananias svarede: “Herre! jeg har hørt af mange om denne Mand, hvor meget ondt han har gjort dine hellige i Jerusalem.
And Ananye answerde, Lord, Y haue herd of many of this man, how greete yuelis he dide to thi seyntis in Jerusalem;
14 Og her har han Fuldmagt fra Ypperstepræsterne til at binde alle dem, som paakalde dit Navn.”
and this hath power of the princis of preestis, to bynde alle men that clepen thi name to helpe.
15 Men Herren sagde til ham: “Gaa; thi denne er mig et udvalgt Redskab til at bære mit Navn frem baade for Hedninger og Konger og Israels Børn;
And the Lord seide to hym, Go thou, for this is to me a vessel of chesing, that he bere my name bifore hethene men, and kingis, and tofore the sones of Israel.
16 thi jeg vil vise ham, hvor meget han bør lide for mit Navns Skyld.”
For Y schal schewe to hym, how grete thingis it bihoueth hym to suffre for my name.
17 Men Ananias gik hen og kom ind i Huset og lagde Hænderne paa ham og sagde: “Saul, Broder! Herren har sendt mig, den Jesus, der viste sig for dig paa Vejen, ad hvilken du kom, for at du skal blive seende igen og fyldes med den Helligaand.”
And Ananye wente, and entride in to the hous; and leide on hym his hondis, and seide, Saul brothir, the Lord Jhesu sente me, that apperide to thee in the weie, in which thou camest, that thou se, and be fulfillid with the Hooli Goost.
18 Og straks faldt der ligesom Skæl fra hans Øjne, og han blev seende, og han stod op og blev døbt.
And anoon as the scalis felden fro hise iyen, he resseyuede siyt. And he roos, and was baptisid.
19 Og han fik Mad og kom til Kræfter. Men han blev nogle Dage hos Disciplene i Damaskus.
And whanne he hadde takun mete, he was coumfortid. And he was bi sum daies with the disciplis, that weren at Damask.
20 Og straks prædikede han i Synagogerne om Jesus, at han er Guds Søn.
And anoon he entride in to the synagogis, and prechide the Lord Jhesu, for this is the sone of God.
21 Men alle, som hørte det, forbavsedes og sagde: “Er det ikke ham, som i Jerusalem forfulgte dem, der paakaldte dette Navn, og var kommen hertil for at føre dem bundne til Ypperstepræsterne?”
And alle men that herden hym, wondriden, and seiden, Whether this is not he that impugnede in Jerusalem hem that clepiden to help this name? and hidir he cam for this thing, that he schulde leede hem boundun to the princis of preestis?
22 Men Saulus voksede i Kraft og gendrev Jøderne, som boede i Damaskus, idet han beviste, at denne er Kristus.
But Saul myche more wexede strong, and confoundide the Jewis that dwelliden at Damask, and affermyde that this is Crist.
23 Men da nogle Dage vare forløbne, holdt Jøderne Raad om at slaa ham ihjel.
And whanne manye daies weren fillid, Jewis maden a counsel, that thei schulden sle hym.
24 Men Saulus fik deres Efterstræbelser at vide. Og de bevogtede endog Portene baade Dag og Nat, for at de kunde slaa ham ihjel.
And the aspies of hem weren maad knowun to Saul. And thei kepten the yatis dai and niyt, that thei schulden sle him.
25 Men hans Disciple toge ham ved Nattetid og bragte ham ud igennem Muren, idet de firede ham ned i en Kurv.
But hise disciplis token hym bi nyyt, and delyuereden hym, and leeten him doun in a leep bi the wal.
26 Men da han kom til Jerusalem, forsøgte han at holde sig til Disciplene; men de frygtede alle for ham, da de ikke troede, at han var en Discipel.
And whanne he cam in to Jerusalem, he assaiede to ioyne hym to the disciplis; and alle dredden hym, and leueden not that he was a disciple.
27 Men Barnabas tog sig af ham og førte ham til Apostlene; og han fortalte dem, hvorledes han havde set Herren paa Vejen, og at han havde talt til ham, og hvorledes han i Damaskus havde vidnet frimodigt i Jesu Navn.
But Barnabas took, and ledde hym to the apostlis, and telde to hem, how in the weie he hadde seyn the Lord, and that he spak to hym, and hou in Damask he dide tristili in the name of Jhesu.
28 Og han gik ind og gik ud med dem i Jerusalem
And he was with hem, and entride, and yede out in Jerusalem, and dide tristili in the name of Jhesu.
29 og vidnede frimodigt i Herrens Navn. Og han talte og tvistedes med Hellenisterne; men de toge sig for at slaa ham ihjel.
And he spak with hethene men, and disputide with Grekis. And thei souyten to sle hym.
30 Men da Brødrene fik dette at vide, førte de ham ned til Kæsarea og sendte ham videre til Tarsus.
Which thing whanne the britheren hadden knowe, thei ledden hym bi nyyt to Cesarie, and leten hym go to Tarsis.
31 Saa havde da Menigheden Fred over hele Judæa og Galilæa og Samaria, og den opbyggedes og vandrede i Herrens Frygt, og ved den Helligaands Formaning voksede den.
And the chirche bi al Judee, and Galilee, and Samarie, hadde pees, and was edefied, and walkide in the drede of the Lord, and was fillid with coumfort of the Hooli Goost.
32 Men det skete, medens Peter drog omkring alle Vegne, at han ogsaa kom ned til de hellige, som boede i Lydda.
And it bifelde, that Petre, the while he passide aboute alle, cam to the hooli men that dwelliden at Lidde.
33 Der fandt han en Mand ved Navn Æneas, som havde ligget otte Aar til Sengs og var værkbruden.
And he foond a man, Eneas bi name, that fro eiyte yeer he hadde leie `in bed; and he was sijk in palsy.
34 Og Peter sagde til ham: “Æneas! Jesus Kristus helbreder dig; staa op, og red selv din Seng!” Og han stod straks op.
And Petre seide to hym, Eneas, the Lord Jhesu Crist heele thee; rise thou, and araye thee. And anoon he roos.
35 Og alle Beboere af Lydda og Saron saa ham, og de omvendte sig til Herren.
And alle men that dwelten at Lidde, and at Sarone, saien hym, whiche weren conuertid to the Lord.
36 Men i Joppe var der en Discipelinde ved Navn Tabitha, hvilket udlagt betyder Hind; hun var rig paa gode Gerninger og gav mange Almisser.
And in Joppe was a disciplesse, whos name was Tabita, that is to seie, Dorcas. This was ful of good werkis and almesdedis, that sche dide.
37 Men det skete i de Dage, at hun blev syg og døde. Da toede de hende og lagde hende i Salen ovenpaa.
And it bifelde in tho daies, that sche was sijk, and diede. And whanne thei hadden waischun hir, thei leiden hir in a soler.
38 Men efterdi Lydda var nær ved Joppe, udsendte Disciplene, da de hørte, at Peter var der, to Mænd til ham og bade ham: “Kom uden Tøven over til os!”
And for Lidda was nyy Joppe, the disciplis herden that Petre was thereynne, and senten twei men to hym, and preieden, That thou tarie not to come to vs.
39 Men Peter stod op og gik med dem. Og da han kom derhen, førte de ham op i Salen ovenpaa, og alle Enkerne stode hos ham, græd og viste ham alle de Kjortler og Kapper, som “Hinden” havde forarbejdet, medens hun var hos dem.
And Petre roos vp, and cam with hem. And whanne he was comun, thei ledden hym in to the soler. And alle widewis stoden aboute hym, wepynge, and schewynge cootis and clothis, which Dorcas made to hem.
40 Men Peter bød dem alle at gaa ud, og han faldt paa Knæ og bad; og han vendte sig til det døde Legeme og sagde: “Tabitha, staa op!” Men hun oplod sine Øjne, og da hun saa Peter, satte hun sig op.
And whanne alle men weren put with out forth, Petre knelide, and preiede. And he turnede to the bodi, and seide, Tabita, rise thou. And sche openyde hir iyen, and whanne sche siy Petre, sche sat vp ayen.
41 Men han gav hende Haanden og rejste hende op, og han kaldte paa de hellige og Enkerne og fremstillede hende levende for dem.
And he took hir bi the hond, and reiside hir. And whanne he hadde clepid the hooli men and widewis, he assignede hir alyue.
42 Men det blev vitterligt over hele Joppe, og mange troede paa Herren.
And it was maad knowun bi al Joppe; and many bileueden in the Lord.
43 Og det skete, at han blev mange Dage i Joppe hos en vis Simon, en Garver.
And it was maad, that many daies he dwellide in Joppe, at oon Symount, a curiour.

< Apostelenes gerninger 9 >