Apostelenes gerninger 9
1 Men Saulus, som endnu fnøs med Trusel og Mord imod Herrens Disciple, gik til Ypperstepræsten
Kindeno Saulo ne pod siemo jopuonjre mag Ruoth, kochano mar negogi. Nodhi ir jadolo maduongʼ
2 og bad ham om Breve til Damaskus til Synagogerne, for at han, om han fandt nogle, Mænd eller Kvinder, som holdt sig til Vejen, kunde føre dem bundne til Jerusalem.
mokwaye barupe mane nyalo miye teko mar donjo e sinagoke man Damaski, mondo ka oyudo joma luwo Yor Kristo, bed ni gin chwo kata mon, to omakgi otergi Jerusalem kaka joma otwe.
3 Men da han var undervejs og nærmede sig til Damaskus, omstraalede et Lys fra Himmelen ham pludseligt.
Kane oyudo owuotho ka ochiegni chopo Damaski, nopo ka ler moa e polo omenye molwore.
4 Og han faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til ham: „Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?‟
Nogore piny, mi owinjo dwol moro kawachone niya, “Saulo, Saulo, isanda nangʼo?”
5 Og han sagde: „Hvem er du, Herre?‟ Men han svarede: „Jeg er Jesus, som du forfølger.
Saulo nopenjo niya, “In ngʼa, Ruoth?” Nodwoke niya, “An Yesu ma isando.
6 Men staa op og gaa ind i Byen, og det skal siges dig, hvad du bør gøre.‟
Koro aa malo idhi Damaski kendo ibiro nyisi gima nyaka itim.”
7 Men de Mænd, som rejste med ham, stode maalløse, da de vel hørte Røsten, men ikke saa nogen.
Jogo mane ni e wuoth gi Saulo nochungʼ kanyo ka dhogi omoko; nikech ne giwinjo dwol to ok gine ngʼato.
8 Og Saulus rejste sig op fra Jorden; men da han oplod sine Øjne, saa han intet. Men de ledte ham ved Haanden og førte ham ind i Damaskus.
Saulo nochungʼ oa malo, to kane oyawo wengene, to ne ok onyal neno gimoro. Omiyo negimako bade kagitaye gitere Damaski.
9 Og han kunde i tre Dage ikke se, og han hverken spiste eller drak.
Nobedo muofu kuom ndalo adek, kendo ne ok ochiemo kata madho gimoro.
10 Men der var en Discipel i Damaskus, ved Navn Ananias, og Herren sagde til ham i et Syn: „Ananias!‟ Og han sagde: „Se, her er jeg, Herre!‟
Damaski kanyo ne nitie japuonjre moro miluongo ni Anania. Ruoth nowuoyo kode e fweny, kaluonge niya, “Anania!” Nodwoko niya, “Antie, Ruoth.”
11 Og Herren sagde til ham: „Staa op, gaa hen i den Gade, som kaldes den lige, og spørg i Judas's Hus efter en ved Navn Saulus fra Tarsus; thi se, han beder.
Ruoth nowachone niya, “Wuogi idhi e od Judas, mantiere kama iluongo ni Yo Moriere Tir, mondo ipenjgi ngʼat moro ma ja-Tarso, miluongo ni Saulo nimar olemo kuno.
12 Og han har i et Syn set en Mand, ved Navn Ananias, komme ind og lægge Hænderne paa ham, for at han skulde blive seende.‟
Noneno ngʼat moro miluongo ni Anania e fweny ka obiro kendo noyieyo lwete kuome mondo ochak onen.”
13 Men Ananias svarede: „Herre! jeg har hørt af mange om denne Mand, hvor meget ondt han har gjort dine hellige i Jerusalem.
To Anania nodwoko niya, “Ruoth, asewinjo weche mangʼeny kuom ngʼatno, gi timbene maricho mosebedo kotimo ni jogi maler modak Jerusalem.
14 Og her har han Fuldmagt fra Ypperstepræsterne til at binde alle dem, som paakalde dit Navn.‟
Kendo Damaski bende osebire ka jodolo madongo omiye teko mar mako ji duto maluongo nyingi.”
15 Men Herren sagde til ham: „Gaa; thi denne er mig et udvalgt Redskab til at bære mit Navn frem baade for Hedninger og Konger og Israels Børn;
To Ruoth nowachone Anania niya, “Dhiyo! Ngʼatni en gir tichna ma aseyiero mondo oter nyinga e dier joma ok jo-Yahudi ma ok jo-Yahudi kaachiel gi ruodhigi; kendo e dier jo-Israel.
16 thi jeg vil vise ham, hvor meget han bør lide for mit Navns Skyld.‟
Abiro nyise masiche duto monego one nikech nyinga.”
17 Men Ananias gik hen og kom ind i Huset og lagde Hænderne paa ham og sagde: „Saul, Broder! Herren har sendt mig, den Jesus, der viste sig for dig paa Vejen, ad hvilken du kom, for at du skal blive seende igen og fyldes med den Helligaand.‟
Eka Anania nodhi e odno modonjo nyaka e iye. Noyieyo lwete kuom Saulo kowachone niya, “Owadwa Saulo, Ruoth, ma en Yesu manyocha ofwenyoreni ka in e yo ibiro ka, oseora iri mondo ichak inen kendo mondo ipongʼ gi Roho Maler.”
18 Og straks faldt der ligesom Skæl fra hans Øjne, og han blev seende, og han stod op og blev døbt.
Gikanyono gima chalo gi ololo nolwar oa e wenge Saulo mi koro nonyalo neno. Noa malo mi nobatise,
19 Og han fik Mad og kom til Kræfter. Men han blev nogle Dage hos Disciplene i Damaskus.
kendo kane osechiemo matin, to tekone noduogo. Saulo nodak gi jopuonjre Damaski kuom ndalo mogwarore,
20 Og straks prædikede han i Synagogerne om Jesus, at han er Guds Søn.
kendo bangʼ mano nochako yalo Injili e sinagoke, kowacho ni Yesu en Wuod Nyasaye.
21 Men alle, som hørte det, forbavsedes og sagde: „Er det ikke ham, som i Jerusalem forfulgte dem, der paakaldte dette Navn, og var kommen hertil for at føre dem bundne til Ypperstepræsterne?‟
Ji duto mane owinje nowuoro ka gipenjore niya, “Donge ma e ngʼat mane sando joma ne luongo Nying Yesu Jerusalem? Donge osebiro ka mana mondo okawgi kaka joma otwe mondo otergi ni Jodolo madongo?”
22 Men Saulus voksede i Kraft og gendrev Jøderne, som boede i Damaskus, idet han beviste, at denne er Kristus.
Kata kamano, Saulo nomedo gerore kuom yie kendo nomedo bedo gi teko mangʼeny, kendo twak mane ochiwo konyisogo ni Yesu e Kristo nodhiero jo-Yahudi mane odak Damaski.
23 Men da nogle Dage vare forløbne, holdt Jøderne Raad om at slaa ham ihjel.
Bangʼ ndalo mangʼeny, jo-Yahudi nochano mondo oneg Saulo,
24 Men Saulus fik deres Efterstræbelser at vide. Og de bevogtede endog Portene baade Dag og Nat, for at de kunde slaa ham ihjel.
to Saulo nofwenyo wachno. Odiechiengʼ gotieno ne gibutone e rangeye mag dala maduongʼ mondo gimake apoya ginege,
25 Men hans Disciple toge ham ved Nattetid og bragte ham ud igennem Muren, idet de firede ham ned i en Kurv.
to jolupne nokawe mokete e okapu, eka gilore piny kokalo e otuchi moro manie kor ohinga mar dala.
26 Men da han kom til Jerusalem, forsøgte han at holde sig til Disciplene; men de frygtede alle for ham, da de ikke troede, at han var en Discipel.
Kane obiro Jerusalem, notemo mondo odonji e kanyakla mar jopuonjre, to giduto ne giluore, nikech ne gichich kode ni sa moro pok nolokore adier.
27 Men Barnabas tog sig af ham og førte ham til Apostlene; og han fortalte dem, hvorledes han havde set Herren paa Vejen, og at han havde talt til ham, og hvorledes han i Damaskus havde vidnet frimodigt i Jesu Navn.
To Barnaba nokawe motere ir joote. Nonyisogi kaka Saulo noseromo gi Ruoth kane oyudo en e wuodhe, kaka Ruoth nosewuoyo kode, kendo kaka Saulo noseyalo gi chir kuom nying Yesu e Damaski.
28 Og han gik ind og gik ud med dem i Jerusalem
Kuom mano, Saulo nodak kodgi, kowuotho ei Jerusalem koni gi koni maonge ngʼama gengʼe, kendo kowuoyo gi chir kuom nying Ruoth.
29 og vidnede frimodigt i Herrens Navn. Og han talte og tvistedes med Hellenisterne; men de toge sig for at slaa ham ihjel.
Nowuoyo kendo nogoyo mbaka gi jo-Yahudi moluwo timbe jo-Yunani, to jogo notemo nege.
30 Men da Brødrene fik dette at vide, førte de ham ned til Kæsarea og sendte ham videre til Tarsus.
To kane jowete ofwenyo wachni, ne gigole kanyo mi gidhi kode nyaka Kaisaria, bangʼe giore nyaka Tarso.
31 Saa havde da Menigheden Fred over hele Judæa og Galilæa og Samaria, og den opbyggedes og vandrede i Herrens Frygt, og ved den Helligaands Formaning voksede den.
Bangʼ lokruok Saulo, kanisa man Judea gi Galili kod Samaria nobedo gi kwe maonge luoro. Roho Maler nokonyogi, mi gibedo motegno kendo kwan joma oyie kuom Kristo nomedore pile. Joma oyie kuom Kristo nodak koluoro Ruoth Nyasaye.
32 Men det skete, medens Peter drog omkring alle Vegne, at han ogsaa kom ned til de hellige, som boede i Lydda.
Kane Petro wuotho ei piny koni gi koni, nodhi limo jomaler mane odak Lida.
33 Der fandt han en Mand ved Navn Æneas, som havde ligget otte Aar til Sengs og var værkbruden.
Kuno nonwangʼoe ngʼat moro miluongo ni Ainea, mane osebedo kosiko onindo e kitandane kuom higni aboro, ka tuo mar athany onure.
34 Og Peter sagde til ham: „Æneas! Jesus Kristus helbreder dig; staa op, og red selv din Seng!‟ Og han stod straks op.
Petro nowachone niya, “Ainea, Yesu Kristo osechangi; aa malo iban pieni.” Ainea noa malo mana gisano.
35 Og alle Beboere af Lydda og Saron saa ham, og de omvendte sig til Herren.
Ji duto mane odak Lida gi Sharon nonene moyie kuom Ruoth.
36 Men i Joppe var der en Discipelinde ved Navn Tabitha, hvilket udlagt betyder Hind; hun var rig paa gode Gerninger og gav mange Almisser.
E dala mar Jopa ne nitie japuonjre moro miluongo ni Tabitha (ma dho jo-Yunani luongo bi Dorka tiende ni Nyakech) mane osiko katimo maber ni ji kendo nokonyo joma odhier.
37 Men det skete i de Dage, at hun blev syg og døde. Da toede de hende og lagde hende i Salen ovenpaa.
E kindeno tuo nogoye mi otho, kendo noluok ringre bangʼe okete e ot man malo ewi gorofa.
38 Men efterdi Lydda var nær ved Joppe, udsendte Disciplene, da de hørte, at Peter var der, to Mænd til ham og bade ham: „Kom uden Tøven over til os!‟
Lida ne chiegni gi Jopa, omiyo ka jopuonjre nowinjo ni Petro ni kuno, ne giorone ji ariyo, ka gikwaye niya, “Yie ibi irwa piyo ma ok odeko!”
39 Men Peter stod op og gik med dem. Og da han kom derhen, førte de ham op i Salen ovenpaa, og alle Enkerne stode hos ham, græd og viste ham alle de Kjortler og Kapper, som „Hinden‟ havde forarbejdet, medens hun var hos dem.
Petro nodhi kodgi, kendo kane ochopo to ne gitere nyaka ei ot man malo e gorofa kama ne ringre Tabitha nitie. Mon duto ma chwogi otho mane ni kanyo nochungʼ olwore, ka giywak kendo ginyise lep kandho kod lewni mamoko mane Dorka otwangʼo kapod ongima.
40 Men Peter bød dem alle at gaa ud, og han faldt paa Knæ og bad; og han vendte sig til det døde Legeme og sagde: „Tabitha, staa op!‟ Men hun oplod sine Øjne, og da hun saa Peter, satte hun sig op.
Petro nogologi oko duto, bangʼe nogoyo chonge piny molamo. Eka nowichore mochomo dhako mothono, kowacho niya, “Tabitha, aa malo!” Dhakono noyawo wengene, kendo kane oneno Petro, to nobet piny.
41 Men han gav hende Haanden og rejste hende op, og han kaldte paa de hellige og Enkerne og fremstillede hende levende for dem.
Petro nomako bade mi okonye chungʼ gi tiende. Bangʼe noluongo jopuonjre kod mon ma chwogi otho mane ni oko mi omiyogi Tabitha kangima.
42 Men det blev vitterligt over hele Joppe, og mange troede paa Herren.
Wachni nolandore e Jopa duto, mi ji mangʼeny noyie kuom Ruoth.
43 Og det skete, at han blev mange Dage i Joppe hos en vis Simon, en Garver.
Petro nomedo dak Jopa e od janyongʼ piende moro miluongo ni Simon kuom kinde mogwarore.
