Apostelenes gerninger 8
1 Men Saulus fandt Behag i hans Mord. Og paa den Dag udbrød der en stor Forfølgelse imod Menigheden i Jerusalem, og de adspredtes alle over Judæas og Samarias Egne, undtagen Apostlene.
Okv Sol vkvgv gwngrw sinama alv nvgobv mvngtoku. O alulo Jerusalem gvrja lo alvmanv nyi vdwv mvdwmvku namv rirapto. Mvngjwngnv mvnwng ngv Judia mooku lola okv Samaria mookulo vngyakvngchak nyato, Apostol vdwv vmwngku.
2 Men gudfrygtige Mænd begravede Stefanus og holdt en stor Veklage over ham.
Nyi alvbv mvngjwngnv kvvgonv Stipinnyi svma ritoku, ninyigvbv mvngdwk nyala kapnya toku.
3 Men Saulus plagede Menigheden og gik ind i Husene og trak baade Mænd og Kvinder frem og lod dem sætte i Fængsel.
Vbvritola Sol gvrja nga mvyakmvchak dubv gwngtoku; naam lo vngla, hv mvngjwngnv vdwa svdarlinto, anvnyimv jvka nyiga jvka okv bunua patwk lo tumlwk nyatoku.
4 Imidlertid gik de, som bleve adspredte, omkring og forkyndte Evangeliets Ord.
Mvngjwngnv vdwv ogolo mooku mvnwng lo vngsik karpv kudw, mooku mvnwng lo vnggola doina mingkar nyatoku.
5 Da kom Filip til Byen Samaria og prædikede Kristus for dem.
Pilip samariya dinchiyachoknv pamtv lo vngla Messiah nga nyi vdwlo japkar jitoku.
6 Og Skarerne gave endrægtigt Agt paa det, som blev sagt af Filip, idet de hørte og saa de Tegn, som han gjorde.
Ogugo Pilip mimpvdw nyipamv vngkam nyala tvvnyato, bunu ninyia tvvgap kaagap nyato okv ninyia lamrwpadubv rinama kaanya toku.
7 Thi der var mange, som havde urene Aander, og af hvem disse fore ud, raabende med høj Røst; og mange værkbrudne og lamme bleve helbredede.
Achialvbv nyi vdwgvlo alvmanv dow achialvbv kapla linya toku, achialvgo nyi dwgwngnv okv lvpiknv ponya toku.
8 Og der blev en stor Glæde i denne By.
Vkvlvgvbv ho pamtv okaku achialvbv mvngpu nyatoku.
9 Men en Mand, ved Navn Simon, var i Forvejen i Byen og drev Trolddom og satte Samarias Folk i Forbavselse, idet han udgav sig selv for at være noget stort.
Nyi ako aminv Saimon vnamgo hoka dooto, hv lvko lvkobv ninyi lama hinam lokv Samaritan nyi vdwa lamrwpadubv mvto. Ho ninyi atubongv kainv akobv minsuto,
10 Paa ham gave alle Agt, smaa og store, og sagde: “Det er ham, som man kalder Guds store Kraft.”
okv pamtv gv nyi mvnwng ngv ninyia tvvkamkaakam nyato. Bunu minto, “Hv oogv Pwknvyarnv gv jwkrwv, ‘Kainv jwkrw” vla chimbwng kunam go.
11 Men de gave Agt paa ham, fordi han i lang Tid havde sat dem i Forbavselse ved sine Trolddomskunster.
Bunu dinchi alvbv ninyia tvvriakariato ogulvgavbolo kvvlo gvngv lokv ninyi bunua ninyigv lama lokv lamrwpadubv mvbwng jito.
12 Men da de troede Filip, som forkyndte Evangeliet om Guds Rige og Jesu Kristi Navn, lode de sig døbe, baade Mænd og Kvinder.
Vbvritola vdwlo bunu Pilip gv doin alvnv yunying Pwknvyarnv gv Karv gv lvkwng lo okv Jisu Kristo gv lvkwng lo tvvla mvngjwng tukudw, bunu mvvga jvka nyiga jvka, baptisma lanya toku.
13 Men Simon troede ogsaa selv, og efter at være døbt holdt han sig nær til Filip; og da han saa Tegn og store kraftige Gerninger ske, forbavsedes han højligt.
Saimon atubongv ka mvngjwng sutoku; okv kochingso baptisma laatoku, hv Pilip gv nvchilo doomin gvvto, okv kaakw manam lamrwpadubv kaatamritam nama kaala kaasartabo bv kaatoku.
14 Men da Apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds Ord, sendte de Peter og Johannes til dem,
Jerusalem lo doonv Apostol vdwv Samaria gv nyi vdwv Pwknvyarnv gv gaama laarwk supvku vla tvvpa toku, vkvlvgabv bunu Pitar nyila Jonnyi bunu gvlo vngmuto.
15 og da disse vare komne derned, bade de for dem om, at de maatte faa den Helligaand;
Vdwlo bunu vngchi tokudw, bunu mvngjwngnv vdwa Darwknv Dowa paamu dubv vla kumtoku.
16 thi den var endnu ikke falden paa nogen af dem, men de vare blot døbte til den Herres Jesu Navn.
Darwknv Dowv bunu gvlo yvvnyika aatv madvto; bunu Ahtu Jisu gv amin bv baptisma laamwngto.
17 Da lagde de Hænderne paa dem, og de fik den Helligaand.
Vbvrikunamv Pitar okv Jon bunyi gv laakv bunu gvlo lakpvto, okv bunu Darwknv Dowa paatoku.
18 Men da Simon saa, at den Helligaand blev given ved Apostlenes Haandspaalæggelse, bragte han dem Penge og sagde:
Saimon vdwlo Apostol vdwv mvngjwngnv vdwa bunugv laakv lakpvnam gola darwknv Dow jinama kaapa toku. Vkvlvgabv hv Pitar nyila Jonnyi morko jito,
19 “Giver ogsaa mig denne Magt, at, hvem jeg lægger Hænderne paa, han maa faa den Helligaand.”
okv minto, “So jwkrw sum ngaka jila bvkv, vkvlvgabv ngoogv yvvnyika laakv lakpv ridw bunu Darwknv Dowa paadubv.”
20 Men Peter sagde til ham: “Gid dit Sølv maa gaa til Grunde tillige med dig, fordi du mente at kunne erhverve Guds Gave for Penge.
Vbvritola Pitar ninyia mirwksito, “No okv noogv morko ngv uyumooku bv vngnyika, no Pwknvyarnv gv amin jinam am morko lokv rvnyure vla mvngnam lvgabv.
21 Du har ikke Del eller Lod i dette Ord; thi dit Hjerte er ikke ret for Gud.
No ngonu gvlo ribamdakbam dubv rikuma, ogulvgavbolo noogv haapok gv mvngnamv Pwknvyarnv gvlo alvkuma.
22 Omvend dig derfor fra denne din Ondskab og bed Herren, om dog dit Hjertes Paafund maatte forlades dig.
Vbvrikunamv, mvngdinto, svbv noogv alvmanv mvngnama, okv Ahtunyi kumtoka hv noogv svbv mvngmur nama mvngnga jireku.
23 Thi jeg ser, at du er stedt i Bitterheds Galde og Uretfærdigheds Lænke.”
Ngo kaanamv no achialv bv kabiutari yaya nvgo okv rimur gv patwk lo tumnamgo.”
24 Men Simon svarede og sagde: “Beder I for mig til Herren, for at intet af det, som I have sagt, skal komme over mig.”
Saimon Pitar nyila Jonnyi minto, “Ayala ngo gvbv Ahtunyi kumji labv, nonugv minam vdwsi ngo gvlo rima dubv.”
25 Men da de havde vidnet og talt Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem, og de forkyndte Evangeliet i mange af Samaritanernes Landsbyer.
Bunu bunugv minsvrisv nga mintamro kochingbv bunu Ahtu gv doina minggo jitoku. Pitar okv Jon bunyi Jerusalem bv vngkur toku. Bunugv vngku lamtv lo bunu Alvnv Yunying nga Samaria gv nampum mvnwng lo japgo jitoku.
26 Men en Herrens Engel talte til Filip og sagde: “Staa op og gaa mod Syd paa den Vej, som gaar ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde.”
Ahtu gv nyidogindung akonv pilipnyi minto, “Gudungto okv yurko yabv Jerusalem lokv Gaja vngjiku lamtv bv vngdubv.” (So lamtv si sinyingsilu vngkuma)
27 Og han stod op og gik. Og se, der var en Æthioper, en Hofmand, en mægtig Mand hos Kandake, Æthiopernes Dronning, som var sat over alle hendes Skatte; han var kommen til Jerusalem for at tilbede.
Vkvlvgabv Pilip vngdu kubv rila okv vngtoku, vjak Itopian alvyachoknv nyigam hijra go Itopia dvnv gv ainmorko nga rigvyanv go, ninyigv naam takbv vnglintoku. Hv Jerusalem lo vngla Pwknvyarnvnyi kumpikula okv ninyigv yikungyira nga bakla ikula naam bv vngkur toku. Hv vbv vngdula, hv nyijwk Aijaya gv kitap nga purito.
28 Og han var paa Hjemvejen og sad paa sin Vogn og læste Profeten Esajas.
29 Men Aanden sagde til Filip: “Gaa hen og hold dig til denne Vogn!”
Darwknv Dowv Pilipnyi minto, “Yikungyira bagla vngnv, um vngchitvka okv vkvgv nvchilo vngtoka.”
30 Og Filip løb derhen og hørte ham læse Profeten Esajas; og han sagde: “Forstaar du ogsaa det, som du læser?”
Pilip ninyi gvlo joklwk toku okv ninyia nyijwk Aijaya gv kitap nga puri dubv tvvpato. Ninyia tvvkato, “Noogv purinam um no chinpvre?”
31 Men han sagde: “Hvorledes skulde jeg kunne det, uden nogen vejleder mig?” Og han bad Filip stige op og sætte sig hos ham.
Oo nyigam angv mvrwksuto, “Nyigonv mimpa mabolo ngo oguaingbv sum chindubv?” Okv hv Pilipnyi gvvchala chaatokv vla gokto okv ninyia yikungyira baknv nga lvkobv dootokv vla.
32 Men det Stykke af Skriften, som han læste, var dette: “Som et Faar blev han ført til Slagtning, og som et Lam er stumt imod den, der klipper det, saaledes oplader han ej sin Mund.
Ninyigv kitap puri ridungnam angv si: “Hv svlar ako boola ila pakinam aingbv, svlarkuu gv amw peelin jvka sidu manv aingbv, hv oguguka gamchar milinma.
33 I Fornedrelsen blev hans Dom taget bort; hvem kan fortælle om hans Slægt, efterdi hans Liv borttages fra Jorden?”
Ninyia nyi mangv aingbv mvto, okv jvjv nga kaajitajinv vv ninyia tvvma jitoku. Yvvka ninyigv husi lvgabv mimpa jila nyumare, ogulvgavbolo ninyigv singdung ngv nyiamooku so singnya dukubv aaduku.”
34 Men Hofmanden talte til Filip og sagde: “Jeg beder dig, om hvem siger Profeten dette? om sig selv eller om en anden?”
Nyigam angv Pilipnyi tvvkato, “Nga mimpa labv, nyijwk angv si yvvnyi mindunv? Atubongvre vmalo ako gunyire?”
35 Da oplod Filip sin Mund, og idet han begyndte fra dette Skriftsted, forkyndte han ham Evangeliet om Jesus.
Vbvrikunamv Pilip japrap toku; so darwknv kitap lokv puri rirapto, ninyi Jisu gv Alvnv Yunying nga hv mimpa toku.
36 Men som de droge frem ad Vejen, kom de til noget Vand; og Hofmanden siger: “Se, her er Vand, hvad hindrer mig fra at blive døbt?”
Bunu lamtv pvkwng bvku irilo, bunu isi meego dooku gulo aatoku, okv nyigam angv minto, “So si isi meego doopv. Nga so baptisma jilabv?”
37 [Men Filip sagde: “Dersom du tror af hele dit Hjerte, kan det ske.” Men han svarede og sagde: “Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds Søn.”]
Pilipnyi minto, “Noogv haapok gv mvngjwng pvnvlo nam Baptisma jire.” Ninyi mirwkto, “Vv kv,” “Ngo mvngjwng do Jisu Kristo Pwknvyarnv gv Kuunyilo ngv.”
38 Og han bød, at Vognen skulde holde, og de stege begge ned i Vandet, baade Filip og Hofmanden; og han døbte ham.
Ho nyigam angv goragari nga daktung moto, okv Pilip la nyigam angv bunyi isi dokubv lvkobv ito, okv Pilip ninyia Baptisma jitoku.
39 Men da de stege op af Vandet, bortrykkede Herrens Aand Filip, og Hofmanden saa ham ikke mere; thi han drog sin Vej med Glæde.
Vdwlo bunu isi gvngv agum lintokudw, Ahtu gv Darwknv Dow Pilipnyi lala vngro gvvtoku. Nyigam angv ninyia kaapa kumato vbvritola ninyigv vngtunglo himpu la vngtoku.
40 Men Filip blev funden i Asdod, og han drog omkring og forkyndte Evangeliet i alle Byerne, indtil han kom til Kæsarea.
Ajotas lo Pilip atubongv kaapa suto; hv kaisaria bv vnglintoku, okv hv lamtv lo vngyingla Alvnv yunying nga banggu mvnwnglo japkar toku.
