Apostelenes gerninger 8
1 Men Saulus fandt Behag i hans Mord. Og paa den Dag udbrød der en stor Forfølgelse imod Menigheden i Jerusalem, og de adspredtes alle over Judæas og Samarias Egne, undtagen Apostlene.
Male Saul khomin Stephan thi hah apompui sa. Ma nikhuo renga han Jerusalema koiindangngei hah dûk an mintong ngei kelen zoia. Hanchu tîrtonngei telloi iempu adang nâm chu Judea le Samaria ram khuotina chek an inchâi zita.
2 Men gudfrygtige Mænd begravede Stefanus og holdt en stor Veklage over ham.
Pathien sabei senkhatin Stephan ruok hah an phûma, mulungna takin an châ zoi.
3 Men Saulus plagede Menigheden og gik ind i Husene og trak baade Mænd og Kvinder frem og lod dem sætte i Fængsel.
Sual chu koiindang minboipai rang bôkin in tina a lûta, iempungei nupang, pasal a kaisuo ngeia intâng ina a khum ngei zoi.
4 Imidlertid gik de, som bleve adspredte, omkring og forkyndte Evangeliets Ord.
Iempu khuotina chekinchâi ngei hah muntina an sea, thurchisa an ril tira.
5 Da kom Filip til Byen Samaria og prædikede Kristus for dem.
Philip chu Samari khopuilien a lûta, an kôm Khrista thurchi a rila.
6 Og Skarerne gave endrægtigt Agt paa det, som blev sagt af Filip, idet de hørte og saa de Tegn, som han gjorde.
Mipuingeiin Philip chongril an rieta, sininkhêl a tho ngei an mûn chu a chongril ngei hah asân an rangâia.
7 Thi der var mange, som havde urene Aander, og af hvem disse fore ud, raabende med høj Røst; og mange værkbrudne og lamme bleve helbredede.
Ramkhoringei hah inringtakin in-iekin mi tamtak sûng renga an hong jôka, phalkhatthi le kholra tamtak khom a mindam ngeia.
8 Og der blev en stor Glæde i denne By.
Ha khuo mingei hah an râisân tataka.
9 Men en Mand, ved Navn Simon, var i Forvejen i Byen og drev Trolddom og satte Samarias Folk i Forbavselse, idet han udgav sig selv for at være noget stort.
Ma khopui han mi inkhat a riming Simon, dôithei a oma, mi inlal takin an bea, Samari mingei han a dôi hah an kamâm tataka.
10 Paa ham gave alle Agt, smaa og store, og sagde: „Det er ham, som man kalder Guds store Kraft.”
Khopuilien sûnga mi murdi, achîn alienin a chong asân an rangâia, “Hi mi hih Pathien sinthotheina roiinpui an ti hah ani,” an tia.
11 Men de gave Agt paa ham, fordi han i lang Tid havde sat dem i Forbavselse ved sine Trolddomskunster.
A mitphildôi hah zora sôttak kamâm tataka an lei ti zoi sikin a chong kamâm omtak hah an rangâi ngâia.
12 Men da de troede Filip, som forkyndte Evangeliet om Guds Rige og Jesu Kristi Navn, lode de sig døbe, baade Mænd og Kvinder.
Aniatachu Pathien Rêngram thurchisa le Jisua Khrista riming Philip'n a ril hah an iem le chu nupang, pasalin baptisma an changa.
13 Men Simon troede ogsaa selv, og efter at være døbt holdt han sig nær til Filip; og da han saa Tegn og store kraftige Gerninger ske, forbavsedes han højligt.
Simon khomin a iema; baptisma a chang zoia, Philip kôm han aom bang ngâia, sininkhêl kamâmruoi a sinngei hah a mua kamâm aom sabak a tia.
14 Men da Apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds Ord, sendte de Peter og Johannes til dem,
Jerusalema tîrton omngei han Samari khuoa omngei chu Pathien chong an pom zoi tih an rieta Peter le John an kôm an tîra.
15 og da disse vare komne derned, bade de for dem om, at de maatte faa den Helligaand;
Anni hah an tungin chu a iempu thar ngeiin Ratha Inthieng an chang theina rangin chubai an thope ngeia.
16 thi den var endnu ikke falden paa nogen af dem, men de vare blot døbte til den Herres Jesu Navn.
An lâia tute chunga khom Ratha Inthieng la chum mak; Pumapa Jisua riminga baptisma an chang vai kêng ala ni.
17 Da lagde de Hænderne paa dem, og de fik den Helligaand.
Hanchu Peter le John'n an lu chunga kut an minngama, male Ratha Inthieng an chang zoi.
18 Men da Simon saa, at den Helligaand blev given ved Apostlenes Haandspaalæggelse, bragte han dem Penge og sagde:
Tîrtonngei han iempungei chunga kut an min ngamin Ratha Inthieng pêk an ni ti, Simon han amûn chu, Peter le John hah sum a pêk ngeia,
19 „Giver ogsaa mig denne Magt, at, hvem jeg lægger Hænderne paa, han maa faa den Helligaand.”
“Hi anga sinthotheina hi mi pêk roi, tu chunga khom ku kut ki minngamna chita Ratha Inthieng an chang theina rangin,” a tia.
20 Men Peter sagde til ham: „Gid dit Sølv maa gaa til Grunde tillige med dig, fordi du mente at kunne erhverve Guds Gave for Penge.
Hannisenla, Peter'n a kôm han, “Nangma le nu sum hih meidîla se rese, Pathien manboipêk suma rochôk rang no bôk sikin!
21 Du har ikke Del eller Lod i dette Ord; thi dit Hjerte er ikke ret for Gud.
Kin sinna hin kopna le rangtum dôn mak che, nu mulungrîl Pathien mitmûn adikloi sikin.
22 Omvend dig derfor fra denne din Ondskab og bed Herren, om dog dit Hjertes Paafund maatte forlades dig.
Masikin, hih no bôkna saloi renga hi insîr inla Pumapa kôm invûi roh, ni mindon hih nang ala ngâidam theina rangin.
23 Thi jeg ser, at du er stedt i Bitterheds Galde og Uretfærdigheds Lænke.”
Mulungrîl bôkna khâtak ne pêla, sietnân nang a khitrap iti nang ki riet,” a tia.
24 Men Simon svarede og sagde: „Beder I for mig til Herren, for at intet af det, som I have sagt, skal komme over mig.”
Simon'n Peter le John kôm, “Nin ti ngei hi inkhat luo ku chunga atung loina rangin nangnin rangâihoitak Pumapa kôm chubai mi thope roi,” a tia.
25 Men da de havde vidnet og talt Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem, og de forkyndte Evangeliet i mange af Samaritanernes Landsbyer.
Peter le John'n an thurchi le Pumapa thurchi an misîr zoiin chu Jerusalema an kîr nôka, lampuia Samari rama khuo tamtaka Thurchi Sa an misîra.
26 Men en Herrens Engel talte til Filip og sagde: „Staa op og gaa mod Syd paa den Vej, som gaar ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde.”
Pumapa tîr vântîrtonin Philip hah a chongpuia, “Inthok inla, Jerusalem renga Gaza panna lampuia saktieng ramchâr pielna han se roh,” a tia. (Atûn hin chu hi lampui hih mang nikhâi mak.)
27 Og han stod op og gik. Og se, der var en Æthioper, en Hofmand, en mægtig Mand hos Kandake, Æthiopernes Dronning, som var sat over alle hendes Skatte; han var kommen til Jerusalem for at tilbede.
Masikin Philip ânthoka a sea. Ethopia rama mi inkhat an Rêngnu nuoia sinpêl milien inlaltak a sum murdi enkolpu, Jerusalema Pathien chubaimûk rangin a sea. A kîr nôk tieng chu tali chunga chuongin dêipu Isaiah lekhabu a porea.
28 Og han var paa Hjemvejen og sad paa sin Vogn og læste Profeten Esajas.
29 Men Aanden sagde til Filip: „Gaa hen og hold dig til denne Vogn!”
Ratha'n Philip kôm, “Tali so va pan inla vanâi roh,” a tia.
30 Og Filip løb derhen og hørte ham læse Profeten Esajas; og han sagde: „Forstaar du ogsaa det, som du læser?”
Hanchu Philip a tâna, dêipu Isaiah lekhabu a pore hah a rieta, no pore hah ni rietthei mo? tiin a rekela.
31 Men han sagde: „Hvorledes skulde jeg kunne det, uden nogen vejleder mig?” Og han bad Filip stige op og sætte sig hos ham.
“Ama'n tutên mi rilminthâr pe loiin i angin mo ki riet thei ranga?” tiin a thuona. Hanchu Philip ha tali chunga a kala a kôla insungpui rangin a koia.
32 Men det Stykke af Skriften, som han læste, var dette: „Som et Faar blev han ført til Slagtning, og som et Lam er stumt imod den, der klipper det, saaledes oplader han ej sin Mund.
Pathien lekhabu a pore hah ma hi ani: “Belri that rang angin belri angin ama hah an tuonga, Belrite a mul eplâitak khomin a dâirek angin, Chongbai khat luo ti maka.
33 I Fornedrelsen blev hans Dom taget bort; hvem kan fortælle om hans Slægt, efterdi hans Liv borttages fra Jorden?”
Ântem lâiin a roijêkna hah lâkpe'n a oma. A richisuonpârngei thurchi tûn mo ril ta nih, Rammuol renga a ringna ahek zoi sikin,” ti hi.
34 Men Hofmanden talte til Filip og sagde: „Jeg beder dig, om hvem siger Profeten dette? om sig selv eller om en anden?”
Milien han Philip kôm han, “Ni ril ta, dêipu hin tu thurchi mo a misîr? Ama thurchi mo, midang thurchi mo?” tiin a rekela.
35 Da oplod Filip sin Mund, og idet han begyndte fra dette Skriftsted, forkyndte han ham Evangeliet om Jesus.
Hanchu Philip'n, hi Pathien lekhabua phutin Jisua Khrista Thurchi sa a rila.
36 Men som de droge frem ad Vejen, kom de til noget Vand; og Hofmanden siger: „Se, her er Vand, hvad hindrer mig fra at blive døbt?”
An sea suk an chumin chu, tui omna an tunga, milien han “mahin tui aom, baptis ka chang loina rangin imo mikhap?” a tia.
37 [Men Filip sagde: „Dersom du tror af hele dit Hjerte, kan det ske.” Men han svarede og sagde: „Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds Søn.”]
Philip'n a kôm, “Nu mulungrîl murdi'n ni iemin chu na chang thei,” a tia. Ama han, “Ki iem,” Jisua Khrista chu Pathien nâi ani ti ki iem, tiin a thuona.
38 Og han bød, at Vognen skulde holde, og de stege begge ned i Vandet, baade Filip og Hofmanden; og han døbte ham.
Hanchu, tali ha an min ngama, an chuma Philip le milien hah tuia an juong sea. Philip'n Ethopia milien hah baptis a min changa.
39 Men da de stege op af Vandet, bortrykkede Herrens Aand Filip, og Hofmanden saa ham ikke mere; thi han drog sin Vej med Glæde.
Tui renga an hong jôka, Pumapa Ratha Inthiengin Philip hah a lâk min manga, ama hah mu khâi maka, hankhom râisântakin a in tieng a sea.
40 Men Filip blev funden i Asdod, og han drog omkring og forkyndte Evangeliet i alle Byerne, indtil han kom til Kæsarea.
Philip chu mingeiin Azotus khuoa an mu nôka, hanchu a sea, Caesarea khuo a tung mâka chu khopui murdia Thurchi Sa a misîr tira.
