Apostelenes gerninger 8
1 Men Saulus fandt Behag i hans Mord. Og paa den Dag udbrød der en stor Forfølgelse imod Menigheden i Jerusalem, og de adspredtes alle over Judæas og Samarias Egne, undtagen Apostlene.
Sauli kashiwoniti shitendu ashi sha kumlaga Stefanu kuwera shiherepa. Lishaka ali shipinga sha wantu yawamjimira Yesu aku Yerusalemu lyanjiti kutabisiwa nakamu. Wantu woseri yawamjimira Kristu, paiwera ndiri hera wantumintumi walii, walazimikiti kugenda aku na aku na kweneya museemu zya malambu ga Yudeya na Samariya.
2 Men gudfrygtige Mænd begravede Stefanus og holdt en stor Veklage over ham.
Wantu watahoziwa wamsiri Stefanu, wamtenderi makiwa makulu.
3 Men Saulus plagede Menigheden og gik ind i Husene og trak baade Mænd og Kvinder frem og lod dem sætte i Fængsel.
Kumbiti Sauli kashiharabisiya shipinga sha wantu yawamjimira Yesu. Kingira kila numba na kuwakamula wapalu na wadala na kuwatula mushibetubetu.
4 Imidlertid gik de, som bleve adspredte, omkring og forkyndte Evangeliets Ord.
Walii wapalanganikiti wagenda aku na aku wankulibwelera shisoweru.
5 Da kom Filip til Byen Samaria og prædikede Kristus for dem.
Filipi kasuluka kingira lushi lwa Samariya, kawabwelera kuusu Kristu.
6 Og Skarerne gave endrægtigt Agt paa det, som blev sagt af Filip, idet de hørte og saa de Tegn, som han gjorde.
Na makutanu kwa nfiru yimu wapikinira visoweru vira vyakatakuliti na Filipi pawapikaniriti na kulola mauzauza gakagatenditi.
7 Thi der var mange, som havde urene Aander, og af hvem disse fore ud, raabende med høj Røst; og mange værkbrudne og lamme bleve helbredede.
Washamshera wadoda wawalawa wantu wavuwa pawagutanga, wantu wavuwa yawalewelekiti na vibyeketu, woseri waponiziwitwi.
8 Og der blev en stor Glæde i denne By.
Iweri sekuseku ngulu pakati palushi lulii
9 Men en Mand, ved Navn Simon, var i Forvejen i Byen og drev Trolddom og satte Samarias Folk i Forbavselse, idet han udgav sig selv for at være noget stort.
Muntu yumu, litawu lyakuwi Simoni, panu kwanja kaweriti pakanyawa uhawi pakati palushi palii, pakawakangasha wantu wa maisi ga Wasamariya, pakatakula paweri yomberi ndo muntu mkulu.
10 Paa ham gave alle Agt, smaa og store, og sagde: „Det er ham, som man kalder Guds store Kraft.‟
Woseri wampikanira kwanjira mdidini ata mkulu, pawatakula, Muntu ayu ndo likakala lya Mlungu yakashemwa, likakala likulu.
11 Men de gave Agt paa ham, fordi han i lang Tid havde sat dem i Forbavselse ved sine Trolddomskunster.
Wampikanira toziya kawakangashira kwa uhawi wakuwi kwa shipindi shitali.
12 Men da de troede Filip, som forkyndte Evangeliet om Guds Rige og Jesu Kristi Navn, lode de sig døbe, baade Mænd og Kvinder.
Kumbiti pawamjimiriti Filipi, pakabwera visoweru viwagira vya ufalumi wa Mlungu, na litawu lyakuwi Yesu Kristu, wabatiziwa, wapalu na wadala.
13 Men Simon troede ogsaa selv, og efter at være døbt holdt han sig nær til Filip; og da han saa Tegn og store kraftige Gerninger ske, forbavsedes han højligt.
Na yomberi Simoni mweni kajimiriti kubatizwa, walikola na Filipi, kalikangasha pakagawoniti makangashu na mauzauza makulu gagatendikiti.
14 Men da Apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds Ord, sendte de Peter og Johannes til dem,
Wantumintumi yawaweriti Yerusalemu, pawapikaniriti kuwera Samariya washijimira Shisoweru sha Mlungu, womberi wawatumiti Peteru na Yohani,
15 og da disse vare komne derned, bade de for dem om, at de maatte faa den Helligaand;
Womberi pawasokiti, wawaluwira wamwanki Rohu Mnanagala.
16 thi den var endnu ikke falden paa nogen af dem, men de vare blot døbte til den Herres Jesu Navn.
Kwa mana badu hakeniwasulukiri ata yumu gwawu, ila wabatiziwa hera kwa litawu lyakuwi Mtuwa Yesu.
17 Da lagde de Hænderne paa dem, og de fik den Helligaand.
Watula mawoku gawu panani pawu, nawomberi wamyanga Rohu Mnanagala
18 Men da Simon saa, at den Helligaand blev given ved Apostlenes Haandspaalæggelse, bragte han dem Penge og sagde:
Simoni pakawoniti kuwera wantu wankupananwa Rohu Mnanagala kwa kutulilwa mawoku ga wantumintumi, yomberi kafiruwiti kuwapanana mpiya pakalonga,
19 „Giver ogsaa mig denne Magt, at, hvem jeg lægger Hænderne paa, han maa faa den Helligaand.‟
Mmpanani neni uwezu awu, su kila muntu yanfira kumtulira mawoku gangu, kawanki Rohu Mnanagala.
20 Men Peter sagde til ham: „Gid dit Sølv maa gaa til Grunde tillige med dig, fordi du mente at kunne erhverve Guds Gave for Penge.
Kumbiti Peteru kamwankula, gwagamiri kutali na mpiya zyaku toziya gulihola handa guweza kuhemera lifupu lya Mlungu kwa mpiya.
21 Du har ikke Del eller Lod i dette Ord; thi dit Hjerte er ikke ret for Gud.
Gwahera shifungu wala gwahera seemu pakati pashitwatira ashi, Toziya moyu gwaku guherepa ndiri kulongolu kwa Mlungu.
22 Omvend dig derfor fra denne din Ondskab og bed Herren, om dog dit Hjertes Paafund maatte forlades dig.
Su, guleki madoda gaku aga, gukamluwi Mtuwa, na yomberi kaweza kukulekeziya maholu gaku aga.
23 Thi jeg ser, at du er stedt i Bitterheds Galde og Uretfærdigheds Lænke.‟
Kwa mana nukuwona handa gumema weya nentu na gwa mtatilwa gwa vidoda.
24 Men Simon svarede og sagde: „Beder I for mig til Herren, for at intet af det, som I have sagt, skal komme over mig.‟
Simoni kankula, pakatakula, munduwili mwenga kwa Mtuwa, nashiza kumpata shoseri pakati pa aga gamtakuliti.
25 Men da de havde vidnet og talt Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem, og de forkyndte Evangeliet i mange af Samaritanernes Landsbyer.
Peteru na Yohani pawabweriti kala kuusu Mtuwa, wawuya Yerusalemu. Wabweriti shisoweru shiwagira pakati pavijiji vya Samariya.
26 Men en Herrens Engel talte til Filip og sagde: „Staa op og gaa mod Syd paa den Vej, som gaar ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde.‟
Ntumintumi gwa kumpindi gwa Mtuwa katakula na Filipi, kamgambira, Guwuki ugendi ouwega wa kusika ata njira ilii yailawa Yerusalemu kugenda Gaza, njira ayi ipita kushiwala.
27 Og han stod op og gik. Og se, der var en Æthioper, en Hofmand, en mægtig Mand hos Kandake, Æthiopernes Dronning, som var sat over alle hendes Skatte; han var kommen til Jerusalem for at tilbede.
Nayomberi kawuka, kagenda, shipindi shirashi kuweriti na Mwisiopiya yumu, towashi, mweni kaweriti kamumwanja kugenda ukaya. Muntu ayu kaweriti mkolamlima kamanika gwa luhanja lwa Kandaki, malikiya gwa Esiyopiya. Kaweriti kagenda aku Yerusalemu kuguwira na shipindi ashi kaweriti kankuwuya pakawera kakwena mbutuka ya kunika.
28 Og han var paa Hjemvejen og sad paa sin Vogn og læste Profeten Esajas.
Pakaweriti kammwanja, kaweriti kankushibetula shintola sha mbuyi gwa Mlungu Isaya.
29 Men Aanden sagde til Filip: „Gaa hen og hold dig til denne Vogn!‟
Rohu kamgambira Filipi, Gusegeleri pakwegera na mbutuka ayi, gulikoliri nayi.
30 Og Filip løb derhen og hørte ham læse Profeten Esajas; og han sagde: „Forstaar du ogsaa det, som du læser?‟
Su Filipu kagenda mbiru, kampikanira kankubetula mushintora sha Isaya mbuyi gwa Mlungu. Filipi kamkosiyiti, “Hashi, gugamana aga gagubetula?”
31 Men han sagde: „Hvorledes skulde jeg kunne det, uden nogen vejleder mig?‟ Og han bad Filip stige op og sætte sig hos ham.
Yomberi kamwankuliti, “Hanwezi hashi kugamana pota muntu gwa kuntakulira?” Shakapanu yomberi kamluwiti Filipi kakweni na kulivaga pamuhera na yomberi mumbutuka.
32 Men det Stykke af Skriften, som han læste, var dette: „Som et Faar blev han ført til Slagtning, og som et Lam er stumt imod den, der klipper det, saaledes oplader han ej sin Mund.
Na shifungu sha Malembu Mananagala gakaweriti kankugabetula ndo aga, “Kalongolerwa kugenda kwawahanjanga handa kondolu, Na handa vila mwana kondolu kajii paulongolu pakuwi yakamdumula mbapatiru, Ndambu irayi yomberi kagubutula ndiri mlomu gwakuwi.
33 I Fornedrelsen blev hans Dom taget bort; hvem kan fortælle om hans Slægt, efterdi hans Liv borttages fra Jorden?‟
Wamsoniziyiti na kunyima shakafiruwa. Kwahera yakaweza kuyowera kuusu shiyiwuku shakuwi. Kwa mana ukomu wakuwi uwusiwa pasipanu.”
34 Men Hofmanden talte til Filip og sagde: „Jeg beder dig, om hvem siger Profeten dette? om sig selv eller om en anden?‟
Afisa ulii kamwankula Filipi, katakula, nukuluwa, mbuyi ayu, katakula visoweru avi kwa visoweru vya gaa, ndo visoweru vyakuwi mweni ama vya muntu mmonga
35 Da oplod Filip sin Mund, og idet han begyndte fra dette Skriftsted, forkyndte han ham Evangeliet om Jesus.
Filipi kanjiti kutakula, kanjiti kwa Malembu Mananagala galaa aga, kamgambiriti yomberi Shisoweru Shiwagira sha Yesu.
36 Men som de droge frem ad Vejen, kom de til noget Vand; og Hofmanden siger: „Se, her er Vand, hvad hindrer mig fra at blive døbt?‟
Pawaweriti wankali wakwendereya na mwanja, wasokiti pahala pana mashi, na afisa ulii katakula, “pahala panu pana mashi, kwana shoseri sha kunewelera nambatizwa?”
37 [Men Filip sagde: „Dersom du tror af hele dit Hjerte, kan det ske.‟ Men han svarede og sagde: „Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds Søn.‟]
Filipu katakula, Pagujimira kwa moyu gwaku goseri, iwezikana. Kankula, kalonga, njimira handa Yesu Kristu ndo Mwana gwa Mlungu.
38 Og han bød, at Vognen skulde holde, og de stege begge ned i Vandet, baade Filip og Hofmanden; og han døbte ham.
Kaamuli mbutuka ilii igoloki, wasuluka woseri wawili mmashi, Filipi na towashi ulii, nayomberi kambatiza.
39 Men da de stege op af Vandet, bortrykkede Herrens Aand Filip, og Hofmanden saa ham ikke mere; thi han drog sin Vej med Glæde.
Shakapanu, pawakweniti kulawa mmashi, Rohu gwa Mtuwa kamnyasula Filipi, towashi ulii hapani kamwoni kayi, su kagenditi zakuwi kasekuseku.
40 Men Filip blev funden i Asdod, og han drog omkring og forkyndte Evangeliet i alle Byerne, indtil han kom til Kæsarea.
Kumbiti Filipi kawonikana pakati pa Azotu, na pakaweriti pakapita pakabwera shisoweru shiwagira pakati palushi yoseri, ata kingira Kaisariya.
