Apostelenes gerninger 8
1 Men Saulus fandt Behag i hans Mord. Og paa den Dag udbrød der en stor Forfølgelse imod Menigheden i Jerusalem, og de adspredtes alle over Judæas og Samarias Egne, undtagen Apostlene.
Ac Saul el wi akkeye in anwuki Stephen. In len sacna, mwet lun church in acn Jerusalem mutawauk in pula mwe akkeok na upa nu selos. Mwet lulalfongi nukewa, sayen mwet sap uh, fahsrelik nu in acn nukewa Judea ac Samaria.
2 Men gudfrygtige Mænd begravede Stefanus og holdt en stor Veklage over ham.
Kutu mwet ma inse pwaye in lulalfongi elos arulana tungel Stephen, ac piknilya.
3 Men Saulus plagede Menigheden og gik ind i Husene og trak baade Mænd og Kvinder frem og lod dem sætte i Fængsel.
A Saul el srike in kunausla church. El uti-utyak inkul nukewa, ac amakunla mukul ac mutan su lulalfongi liki lohm selos, ac siselosyang nu in presin.
4 Imidlertid gik de, som bleve adspredte, omkring og forkyndte Evangeliets Ord.
Mwet lulalfongi ma fahsrelik elos fahkak ke Pweng Wo yen nukewa elos som nu we.
5 Da kom Filip til Byen Samaria og prædikede Kristus for dem.
Ac Philip el som nu in sie siti in Samaria ac fahkak ke Christ nu sin mwet we.
6 Og Skarerne gave endrægtigt Agt paa det, som blev sagt af Filip, idet de hørte og saa de Tegn, som han gjorde.
Un mwet puspis arulana lohang nu sel Philip, in lohng ma el fahk uh ac in liye mwenmen ma el oru.
7 Thi der var mange, som havde urene Aander, og af hvem disse fore ud, raabende med høj Røst; og mange værkbrudne og lamme bleve helbredede.
Ngun fohkfok uh illa liki mwet puspis ac wowoyak ke pusra lulap, ac mwet ul ac mwet sukapas puspis akkeyeyukla.
8 Og der blev en stor Glæde i denne By.
Ouinge mwet in siti sac elos arulana engan.
9 Men en Mand, ved Navn Simon, var i Forvejen i Byen og drev Trolddom og satte Samarias Folk i Forbavselse, idet han udgav sig selv for at være noget stort.
Oasr sie mwet in acn sac pangpang Simon, su orek susfa ke pacl na loeloes we, ac aklutye mwet Samaria. El sifacna oru mu el mwet fulat se,
10 Paa ham gave alle Agt, smaa og store, og sagde: „Det er ham, som man kalder Guds store Kraft.‟
ac mwet nukewa in siti sac, kewana mwet fulat ac mwet pusisel, arulana lohang nu ke ma el oru. Elos fahk mu el pa ku se lun God su pangpang “Ku Lulap.”
11 Men de gave Agt paa ham, fordi han i lang Tid havde sat dem i Forbavselse ved sine Trolddomskunster.
Elos tuh lohang ouinge nu sel ke sripen polo pacl na loes se el arulana aklutyalos ke susfa ma el oru.
12 Men da de troede Filip, som forkyndte Evangeliet om Guds Rige og Jesu Kristi Navn, lode de sig døbe, baade Mænd og Kvinder.
Tusruktu ke pacl se elos lulalfongi mwe luti lal Philip ke pweng wo ke Tokosrai lun God ac ke inen Jesus Christ, elos baptaisla, mukul ac mutan.
13 Men Simon troede ogsaa selv, og efter at være døbt holdt han sig nær til Filip; og da han saa Tegn og store kraftige Gerninger ske, forbavsedes han højligt.
Simon el wi pac lulalfongi ac tukun baptaisla el, el ukwal Philip pacl nukewa, ac el arulana fwefela ke el liye ma sakirik yohk ac mwenmen ma orek uh.
14 Men da Apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds Ord, sendte de Peter og Johannes til dem,
Ke mwet sap ma muta Jerusalem elos lohngak lah mwet Samaria elos eis kas lun God, elos supwalla Peter ac John nu yorolos.
15 og da disse vare komne derned, bade de for dem om, at de maatte faa den Helligaand;
Ke eltal sun acn Samaria, eltal pre ke mwet lulalfongi we tuh elos in eis Ngun Mutal.
16 thi den var endnu ikke falden paa nogen af dem, men de vare blot døbte til den Herres Jesu Navn.
Tuh Ngun Mutal soenna putati nu faclos; elos baptaisla mukena ke inen Leum Jesus.
17 Da lagde de Hænderne paa dem, og de fik den Helligaand.
Na Peter ac John filiya paolos faclos, ac elos eis Ngun Mutal.
18 Men da Simon saa, at den Helligaand blev given ved Apostlenes Haandspaalæggelse, bragte han dem Penge og sagde:
Simon el liye lah Ngun Mutal itukyang nu sin mwet lulalfongi ke mwet sap uh filiya paolos faclos, ouinge el ke sang kutu mani nu sel Peter ac John,
19 „Giver ogsaa mig denne Magt, at, hvem jeg lægger Hænderne paa, han maa faa den Helligaand.‟
ac fahk, “Se pac ku se inge nu sik, tuh kutena mwet ma nga filiya pouk fac, fah eis Ngun Mutal.”
20 Men Peter sagde til ham: „Gid dit Sølv maa gaa til Grunde tillige med dig, fordi du mente at kunne erhverve Guds Gave for Penge.
Tuh Peter el topuk ac fahk nu sel, “Lela tuh kom ac mani lom an in som nu in hell, ke kom nunku mu kom in moli mwe kite lun God ke mani! (questioned)
21 Du har ikke Del eller Lod i dette Ord; thi dit Hjerte er ikke ret for Gud.
Wangin ma lom ke orekma se inge, mweyen insiom tia pwaye ye mutun God.
22 Omvend dig derfor fra denne din Ondskab og bed Herren, om dog dit Hjertes Paafund maatte forlades dig.
Ke ma inge, kom in auliyak liki nunak koluk lom an, ac pre nu sin Leum tuh elan nunak munas nu sum ke kom oru kain in nunak ingan uh.
23 Thi jeg ser, at du er stedt i Bitterheds Galde og Uretfærdigheds Lænke.‟
Tuh nga liye mu kom sessesla ke sok, ac ma koluk uh kaprikomi.”
24 Men Simon svarede og sagde: „Beder I for mig til Herren, for at intet af det, som I have sagt, skal komme over mig.‟
Simon el fahk nu sel Peter ac John, “Nunak munas, pre nu sin God keik, tuh ma komtal fahk ingan in fah tia sikme nu sik.”
25 Men da de havde vidnet og talt Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem, og de forkyndte Evangeliet i mange af Samaritanernes Landsbyer.
Tukun Peter ac John fahkak kas lun Leum ac sramsram ke lulalfongi laltal sifacna, eltal fahkak pac Pweng Wo uh in siti srisrik puspis in Samaria ke eltal folok nu Jerusalem.
26 Men en Herrens Engel talte til Filip og sagde: „Staa op og gaa mod Syd paa den Vej, som gaar ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde.‟
Sie lipufan lun Leum God fahk nu sel Philip, “Akola ac oatula nu eir, nu ke inkanek soko ma som Jerusalem lac nu Gaza.” (Inkanek soko inge tia orekmakinyuk in pacl inge.)
27 Og han stod op og gik. Og se, der var en Æthioper, en Hofmand, en mægtig Mand hos Kandake, Æthiopernes Dronning, som var sat over alle hendes Skatte; han var kommen til Jerusalem for at tilbede.
Na Philip el tuyak ac som. El liye sie mwet eunuch Ethiopia me, su sie mwet fulat inkul sin kasra lun acn Ethiopia. Mwet se inge pa liyaung mwe kasrup nukewa lun kasra sac. El tuh tuku nu Jerusalem in alu.
28 Og han var paa Hjemvejen og sad paa sin Vogn og læste Profeten Esajas.
In pacl se inge el folokla nu yen sel. El muta fin chariot natul ac riti kas lal Isaiah mwet palu.
29 Men Aanden sagde til Filip: „Gaa hen og hold dig til denne Vogn!‟
Ac Ngun Mutal fahk nu sel Philip, “Kalukyang nu ke chariot soko ingo, ac fahsr apkuran nu kac.”
30 Og Filip løb derhen og hørte ham læse Profeten Esajas; og han sagde: „Forstaar du ogsaa det, som du læser?‟
Philip el yula nu yorol, ac lohng lah el riti book lal Isaiah mwet palu, na el siyuk sel, “Ku kom kalem ke ma kom riti an?”
31 Men han sagde: „Hvorledes skulde jeg kunne det, uden nogen vejleder mig?‟ Og han bad Filip stige op og sætte sig hos ham.
Na mwet fulat sac fahk, “Nga ac kalem fuka fin wangin mwet aketeya nu sik?” Na el sap Philip elan sroak ac welul muta fin chariot uh.
32 Men det Stykke af Skriften, som han læste, var dette: „Som et Faar blev han ført til Slagtning, og som et Lam er stumt imod den, der klipper det, saaledes oplader han ej sin Mund.
Pa inge mwe rit se ma el riti ah: “El oana soko sheep ma pwenyukla in anwuki, Oana soko lamb ma mislana ke pacl in kalkul lal, El tiana fahkla kutena kas.
33 I Fornedrelsen blev hans Dom taget bort; hvem kan fortælle om hans Slægt, efterdi hans Liv borttages fra Jorden?‟
Akpusiselyeyuk el, ac wangin nununku suwohs orek nu sel. Wangin mwet ac ku in srumun ke fwilin tulik natul Mweyen moul lal fin faclu uh safla.”
34 Men Hofmanden talte til Filip og sagde: „Jeg beder dig, om hvem siger Profeten dette? om sig selv eller om en anden?‟
Mwet fulat sac siyuk sel Philip, “Su mwet palu se inge kaskas kac uh? Kacl sifacna, ku ke siena mwet?”
35 Da oplod Filip sin Mund, og idet han begyndte fra dette Skriftsted, forkyndte han ham Evangeliet om Jesus.
Na Philip el mutawauk in sramsram. El mutawauk ke mwe rit se inge, ac fahkang nu sel ke Pweng Wo ke Jesus.
36 Men som de droge frem ad Vejen, kom de til noget Vand; og Hofmanden siger: „Se, her er Vand, hvad hindrer mig fra at blive døbt?‟
Eltal kasrusr nwe sun sie acn ma oasr kof we. Na mwet fulat sac fahk, “Liye, kof pa inge. Ya oasr ma ac ikolyuwi nga in baptaisla?” [
37 [Men Filip sagde: „Dersom du tror af hele dit Hjerte, kan det ske.‟ Men han svarede og sagde: „Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds Søn.‟]
Philip el fahk nu sel, “Kom fin lulalfongi ke insiom kewa, kom ku in baptaisla.” Ac el topuk, “Nga lulalfongi lah Jesus Christ El Wen nutin God.”]
38 Og han bød, at Vognen skulde holde, og de stege begge ned i Vandet, baade Filip og Hofmanden; og han døbte ham.
Na mwet fulat sac sap chariot sac in tui, na el ac Philip tukenina oatui nu in kof uh, ac Philip el baptaisella.
39 Men da de stege op af Vandet, bortrykkede Herrens Aand Filip, og Hofmanden saa ham ikke mere; thi han drog sin Vej med Glæde.
Ke eltal utyak liki kof uh, Ngun lun Leum usalla Philip. Mwet fulat sac tiana sifil liyal Philip tok, a ke el som inkanek lal el arulana engan.
40 Men Filip blev funden i Asdod, og han drog omkring og forkyndte Evangeliet i alle Byerne, indtil han kom til Kæsarea.
Philip el esmakla tuh na el muta Ashdod. Na el luti ke Pweng Wo in siti srisrik nukewa nwe ke el sun acn Caesarea.
