Apostelenes gerninger 8
1 Men Saulus fandt Behag i hans Mord. Og paa den Dag udbrød der en stor Forfølgelse imod Menigheden i Jerusalem, og de adspredtes alle over Judæas og Samarias Egne, undtagen Apostlene.
uSauli ai watulaa ukoli mu wigombya nua nsha akwe. luhiku nulanso papo nai wandilye kuaja nsuta ni itekeelo nai likoli ku Yerusalemu; ni a huiili ihi nai asapatie mu isali nia Yudea ni Samaria, kwaala i itumi.
2 Men gudfrygtige Mænd begravede Stefanus og holdt en stor Veklage over ham.
Antu a kinyauwai ai amuikile uStefano nu kuzipya u hongeelya ukulu migulya akwe.
3 Men Saulus plagede Menigheden og gik ind i Husene og trak baade Mænd og Kvinder frem og lod dem sætte i Fængsel.
Kuiti uSauli ai ulimeile nangaluu itekeelo. Ai ulongoe ito ku ito nu kuakweha kunzi asungu i agoha, nu kuagumila mu kadulumu.
4 Imidlertid gik de, som bleve adspredte, omkring og forkyndte Evangeliets Ord.
Ahuiili naza atulaa asapatie ai akili akulutanantya u lukani.
5 Da kom Filip til Byen Samaria og prædikede Kristus for dem.
uFilipo akasima mu kisali nika Samaria nu kumutanantya uKristo Yesu
6 Og Skarerne gave endrægtigt Agt paa det, som blev sagt af Filip, idet de hørte og saa de Tegn, som han gjorde.
Ze yakilaa i anyianza kija nu kihenga i ilingasiilyo nai witumile u Filipo; akaika ukendegeeli migulya a iko nai uligitilye.
7 Thi der var mange, som havde urene Aander, og af hvem disse fore ud, raabende med høj Røst; og mange værkbrudne og lamme bleve helbredede.
Kupuma papo i antu idu nai igulye, ahing'wi ai a apumile i antu kunu akulila ku luli lukulu, hangi idu nai akule igandi ni akitele ai agunilwe.
8 Og der blev en stor Glæde i denne By.
Hangi ai ukoli ulowa ukulu mu kisali.
9 Men en Mand, ved Navn Simon, var i Forvejen i Byen og drev Trolddom og satte Samarias Folk i Forbavselse, idet han udgav sig selv for at være noget stort.
Kuiti ai ukoli muntu ung'wi mu kisali nikanso i lina nilakwe Simioni, naiza watulaa ukituma ulogi; naza ai u utumie kua kuila i antu a ingu nua Samaria, itungo wazeligitya kina nuanso ingi muntu nua kusanigwa.
10 Paa ham gave alle Agt, smaa og store, og sagde: „Det er ham, som man kalder Guds store Kraft.”
ia Samaria ihi puma nu muniino ga nu mukulu, akamutegeelya; akaligitya; “umuntu uyu igi iyo i ngulu ang'wa Itunda naiza ingi mukulu.”
11 Men de gave Agt paa ham, fordi han i lang Tid havde sat dem i Forbavselse ved sine Trolddomskunster.
Akamutegeelya, ku ndogoelyo wa akuie ku itungo ilipu ku ulogi nuakwe.
12 Men da de troede Filip, som forkyndte Evangeliet om Guds Rige og Jesu Kristi Navn, lode de sig døbe, baade Mænd og Kvinder.
Kuiti itungo nai ahuiie kina uFilipo ai utanantilye migulya a utemi nuang'wa Itunda nu migulya a lina nilang'wa Yesu Kristo, ai ogigwe, agoha ku asungu.
13 Men Simon troede ogsaa selv, og efter at være døbt holdt han sig nær til Filip; og da han saa Tegn og store kraftige Gerninger ske, forbavsedes han højligt.
Nu Simioni mukola ai uhuiie: ze yakilaa kogigwa, akalongoleka kutula nu Filipo; nai wakihenga i ilingaasiilyo nu ukuilwa nai watula ikitung'wa, ai ukuiwe.
14 Men da Apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds Ord, sendte de Peter og Johannes til dem,
Matungo i Itumi niaku Yerusalemu nai akija kina ku Samaria asingiilya u lukani nulang'wa Itunda, aka alagiilya uPetro nu Yohana.
15 og da disse vare komne derned, bade de for dem om, at de maatte faa den Helligaand;
Matungo nai atulaa akusima aka alompeela; kina amusingiilye u Ng'wau Ng'welu.
16 thi den var endnu ikke falden paa nogen af dem, men de vare blot døbte til den Herres Jesu Navn.
Kupikiila itungo nilanso, u Ng'wau Ng'welu ai watulaa wakili kuasimiila ga nung'wi ao; ai atulaa ogigwa udu ku lina nila Mukulu uYesu.
17 Da lagde de Hænderne paa dem, og de fik den Helligaand.
Uugwa uPetro nu Yohana aka aikiilya i mikono, ni enso akasingiilya u Ng'wau Ngwelu.
18 Men da Simon saa, at den Helligaand blev given ved Apostlenes Haandspaalæggelse, bragte han dem Penge og sagde:
Matungo uSimioni nai wakihenga kina u Ng'wau Ng'welu wapumigwa kukiila kuikigwa i mikono ni itumi; akalowa kuinkiilya mpia,
19 „Giver ogsaa mig denne Magt, at, hvem jeg lægger Hænderne paa, han maa faa den Helligaand.”
Akaligitya, “Ninkiilyi ingulu iyi, iti kila ni nikamuikiilya u mukono wasingiilye u Ng'wau Ng'welu.”
20 Men Peter sagde til ham: „Gid dit Sølv maa gaa til Grunde tillige med dig, fordi du mente at kunne erhverve Guds Gave for Penge.
Kuiti uPetro akamutambula, i mpia niako palung'wi nu ewe ilimililee kuli, ku nsoko usigile kina i ipegwa ni ang'wa Itunda iligigwa ku mpia.
21 Du har ikke Del eller Lod i dette Ord; thi dit Hjerte er ikke ret for Gud.
Umugila ipatyo mu ikani ili, ku nsoko inkolo ako shanga ngoloku ntongeela ang'wa Itunda.
22 Omvend dig derfor fra denne din Ondskab og bed Herren, om dog dit Hjertes Paafund maatte forlades dig.
Iti gwa ile itunu u ubii nuako nu kumulompa Itunda kwaala ukulekelwa i masigo na munkolo ako.
23 Thi jeg ser, at du er stedt i Bitterheds Galde og Uretfærdigheds Lænke.”
Ku ndogoelyo kihenga ukoli mu uhungu nua uwai ni kitungo nika mulandu.”
24 Men Simon svarede og sagde: „Beder I for mig til Herren, for at intet af det, som I have sagt, skal komme over mig.”
uSimioni akasukiilya nu kuligitya, “Mulompi uMukulu ku nsoko ane, ku nsoko i makani ihi ni mumaligitilye ahumile kumpumila.
25 Men da de havde vidnet og talt Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem, og de forkyndte Evangeliet i mange af Samaritanernes Landsbyer.
Matungo uPetro nu Yohana nai atula akuiila nu kutanantya u lukani nula Mukulu, ai asukile ku Yerusalemu ku nzila yiyo; ai atanantilye i nkani ninza mu ijiji idu nia a Samaria.
26 Men en Herrens Engel talte til Filip og sagde: „Staa op og gaa mod Syd paa den Vej, som gaar ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde.”
Uugwa u malaika nua Mukulu akitambulya nu Filipo akaligitya, “Elye hangi ulongole takama mu nzila ni longoe pihi a Yerusalemu kutunga ku Gaza.” (Nzila iyi ikoli mu ibambazi).
27 Og han stod op og gik. Og se, der var en Æthioper, en Hofmand, en mægtig Mand hos Kandake, Æthiopernes Dronning, som var sat over alle hendes Skatte; han var kommen til Jerusalem for at tilbede.
Akelya nu kulongola. Goza, ai ukoli muntu nua ku Ethiopia, Towashi ukete uhumi ukulu pihi a kandase; malkia nua Ethiopia. Nai uikilwe migulya a itulyo nilakwe lihi; nu ng'wenso ai watulaa walongolaa ku Yerusalemu ki kumbika.
28 Og han var paa Hjemvejen og sad paa sin Vogn og læste Profeten Esajas.
Ai watulaa ukusuka wikie mu mutuka nuakwe ukusoma mbugulu a munyakidagu uIsaya.
29 Men Aanden sagde til Filip: „Gaa hen og hold dig til denne Vogn!”
Ng'wau Ng'welu akaligitya nu Filipo, “Humbeela pakupi nu mutuka uwu uambinkane nu wenso.
30 Og Filip løb derhen og hørte ham læse Profeten Esajas; og han sagde: „Forstaar du ogsaa det, som du læser?”
Iti gwa uFilipo akalongola i ntambo, akamija ukusoma mu mbugulu ang'wa Isaya; akaligitya, Itii, ulingile nu kukisoma?”
31 Men han sagde: „Hvorledes skulde jeg kunne det, uden nogen vejleder mig?” Og han bad Filip stige op og sætte sig hos ham.
uMuethiopia akaligitya, “nikahuma uli muntu anga wahite kuntongeela?” Akamusinja uFilipo wanankile mu mutuka nu kikie palung'wi nu ng'wenso.
32 Men det Stykke af Skriften, som han læste, var dette: „Som et Faar blev han ført til Slagtning, og som et Lam er stumt imod den, der klipper det, saaledes oplader han ej sin Mund.
Itungili ilundo nila ukilisigwa nai utuile ukulisoma uMuethiopia ingi ili, ai utongeewe anga ng'waa nkolo kulongola ku usinzilwo kusinzwa ai ukilagile ihi twii, shanga ai ukunukua ilangu nilakwe;
33 I Fornedrelsen blev hans Dom taget bort; hvem kan fortælle om hans Slægt, efterdi hans Liv borttages fra Jorden?”
ku kinya uwai kakwe ulamuli nua kwe ai uhegigwe; Nyenyu ukuganuila u ulelwa nuakwe? u likalo nulakwe lahegigwe mihi.”
34 Men Hofmanden talte til Filip og sagde: „Jeg beder dig, om hvem siger Profeten dette? om sig selv eller om en anden?”
Uugwa u towashi akamukolya uFilipo, nu kuligitya, “nukulompile, ingi munyakidagu kii naiza utambuwe inkani niakwe, ingi kutula ng'wenso, ang'wi nia muntu mungiiza?”
35 Da oplod Filip sin Mund, og idet han begyndte fra dette Skriftsted, forkyndte han ham Evangeliet om Jesus.
uFilipo ai wandilye kuligitya, ai wandilye ku ukilisigwa uwu nuang'wa Isaya kumutanantilya nkani yang'wa Yesu
36 Men som de droge frem ad Vejen, kom de til noget Vand; og Hofmanden siger: „Se, her er Vand, hvad hindrer mig fra at blive døbt?”
Aze akoli munzila, akapika pa mazi, utowashi akaligitya, “Goza, akoli i mazi apa ntuni ni kikingie ndeke kogigwa”,
37 [Men Filip sagde: „Dersom du tror af hele dit Hjerte, kan det ske.” Men han svarede og sagde: „Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds Søn.”]
(imakani aya, ' Iti gwa uMuethiopia akasukiilya, “nihuiie kina uYesu Kristo ingi ng'wana wang'wa Itunda.” amutili mu mbugulu nia kali). Papo uMuethiopia akalagiilya u mutuka wimike.
38 Og han bød, at Vognen skulde holde, og de stege begge ned i Vandet, baade Filip og Hofmanden; og han døbte ham.
Ai alongoe mukati a mazi, palung'wi uFilipo nu towashi, uFilipo akamoja.
39 Men da de stege op af Vandet, bortrykkede Herrens Aand Filip, og Hofmanden saa ham ikke mere; thi han drog sin Vej med Glæde.
Matungo nai akapuma mu mazi, Ng'wau Ng'welu nua Mukulu akamutwala uFilipo kahelu; utowashi shanga akamihenga, akalongola i nzila akwe waze ulumbiiye.
40 Men Filip blev funden i Asdod, og han drog omkring og forkyndte Evangeliet i alle Byerne, indtil han kom til Kæsarea.
Kuiti uFilipo akapumila ku Azolo, ai ukiile mu mukoa uwo nu kutanantya nkani ninza mu isali yihi kupikiila nai wakapika ku Kaisaria.
