< Apostelenes gerninger 8 >

1 Men Saulus fandt Behag i hans Mord. Og paa den Dag udbrød der en stor Forfølgelse imod Menigheden i Jerusalem, og de adspredtes alle over Judæas og Samarias Egne, undtagen Apostlene.
And Saul was there, giving approval to Stephen’s death. On that day a great persecution broke out against the church in Jerusalem, and all except the apostles were scattered throughout Judea and Samaria.
2 Men gudfrygtige Mænd begravede Stefanus og holdt en stor Veklage over ham.
God-fearing men buried Stephen and mourned deeply over him.
3 Men Saulus plagede Menigheden og gik ind i Husene og trak baade Mænd og Kvinder frem og lod dem sætte i Fængsel.
But Saul began to destroy the church. Going from house to house, he dragged off men and women and put them in prison.
4 Imidlertid gik de, som bleve adspredte, omkring og forkyndte Evangeliets Ord.
Those who had been scattered preached the word wherever they went.
5 Da kom Filip til Byen Samaria og prædikede Kristus for dem.
Philip went down to a city in Samaria and proclaimed the Christ to them.
6 Og Skarerne gave endrægtigt Agt paa det, som blev sagt af Filip, idet de hørte og saa de Tegn, som han gjorde.
The crowds gave their undivided attention to Philip’s message and to the signs they saw him perform.
7 Thi der var mange, som havde urene Aander, og af hvem disse fore ud, raabende med høj Røst; og mange værkbrudne og lamme bleve helbredede.
With loud shrieks, unclean spirits came out of many who were possessed, and many of the paralyzed and lame were healed.
8 Og der blev en stor Glæde i denne By.
So there was great joy in that city.
9 Men en Mand, ved Navn Simon, var i Forvejen i Byen og drev Trolddom og satte Samarias Folk i Forbavselse, idet han udgav sig selv for at være noget stort.
Prior to that time, a man named Simon had practiced sorcery in the city and astounded the people of Samaria. He claimed to be someone great,
10 Paa ham gave alle Agt, smaa og store, og sagde: “Det er ham, som man kalder Guds store Kraft.”
and all the people, from the least to the greatest, heeded his words and said, “This man is the divine power called the Great Power.”
11 Men de gave Agt paa ham, fordi han i lang Tid havde sat dem i Forbavselse ved sine Trolddomskunster.
They paid close attention to him because he had astounded them for a long time with his sorcery.
12 Men da de troede Filip, som forkyndte Evangeliet om Guds Rige og Jesu Kristi Navn, lode de sig døbe, baade Mænd og Kvinder.
But when they believed Philip as he preached the gospel of the kingdom of God and the name of Jesus Christ, they were baptized, both men and women.
13 Men Simon troede ogsaa selv, og efter at være døbt holdt han sig nær til Filip; og da han saa Tegn og store kraftige Gerninger ske, forbavsedes han højligt.
Even Simon himself believed and was baptized. He followed Philip closely and was astounded by the great signs and miracles he observed.
14 Men da Apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds Ord, sendte de Peter og Johannes til dem,
When the apostles in Jerusalem heard that Samaria had received the word of God, they sent Peter and John to them.
15 og da disse vare komne derned, bade de for dem om, at de maatte faa den Helligaand;
On their arrival, they prayed for them to receive the Holy Spirit.
16 thi den var endnu ikke falden paa nogen af dem, men de vare blot døbte til den Herres Jesu Navn.
For the Holy Spirit had not yet fallen upon any of them; they had simply been baptized into the name of the Lord Jesus.
17 Da lagde de Hænderne paa dem, og de fik den Helligaand.
Then Peter and John laid their hands on them, and they received the Holy Spirit.
18 Men da Simon saa, at den Helligaand blev given ved Apostlenes Haandspaalæggelse, bragte han dem Penge og sagde:
When Simon saw that the Spirit was given through the laying on of the apostles’ hands, he offered them money.
19 “Giver ogsaa mig denne Magt, at, hvem jeg lægger Hænderne paa, han maa faa den Helligaand.”
“Give me this power as well,” he said, “so that everyone on whom I lay my hands may receive the Holy Spirit.”
20 Men Peter sagde til ham: “Gid dit Sølv maa gaa til Grunde tillige med dig, fordi du mente at kunne erhverve Guds Gave for Penge.
But Peter replied, “May your silver perish with you, because you thought you could buy the gift of God with money!
21 Du har ikke Del eller Lod i dette Ord; thi dit Hjerte er ikke ret for Gud.
You have no part or share in our ministry, because your heart is not right before God.
22 Omvend dig derfor fra denne din Ondskab og bed Herren, om dog dit Hjertes Paafund maatte forlades dig.
Repent, therefore, of your wickedness, and pray to the Lord. Perhaps He will forgive you for the intent of your heart.
23 Thi jeg ser, at du er stedt i Bitterheds Galde og Uretfærdigheds Lænke.”
For I see that you are poisoned by bitterness and captive to iniquity.”
24 Men Simon svarede og sagde: “Beder I for mig til Herren, for at intet af det, som I have sagt, skal komme over mig.”
Then Simon answered, “Pray to the Lord for me, so that nothing you have said may happen to me.”
25 Men da de havde vidnet og talt Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem, og de forkyndte Evangeliet i mange af Samaritanernes Landsbyer.
And after Peter and John had testified and spoken the word of the Lord, they returned to Jerusalem, preaching the gospel in many of the Samaritan villages.
26 Men en Herrens Engel talte til Filip og sagde: “Staa op og gaa mod Syd paa den Vej, som gaar ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde.”
Now an angel of the Lord said to Philip, “Get up and go south to the desert road that goes down from Jerusalem to Gaza.”
27 Og han stod op og gik. Og se, der var en Æthioper, en Hofmand, en mægtig Mand hos Kandake, Æthiopernes Dronning, som var sat over alle hendes Skatte; han var kommen til Jerusalem for at tilbede.
So he started out, and on his way he met an Ethiopian eunuch, a court official in charge of the entire treasury of Candace, queen of the Ethiopians. He had gone to Jerusalem to worship,
28 Og han var paa Hjemvejen og sad paa sin Vogn og læste Profeten Esajas.
and on his return was sitting in his chariot reading Isaiah the prophet.
29 Men Aanden sagde til Filip: “Gaa hen og hold dig til denne Vogn!”
The Spirit said to Philip, “Go over to that chariot and stay by it.”
30 Og Filip løb derhen og hørte ham læse Profeten Esajas; og han sagde: “Forstaar du ogsaa det, som du læser?”
So Philip ran up and heard the man reading Isaiah the prophet. “Do you understand what you are reading?” Philip asked.
31 Men han sagde: “Hvorledes skulde jeg kunne det, uden nogen vejleder mig?” Og han bad Filip stige op og sætte sig hos ham.
“How can I,” he said, “unless someone guides me?” And he invited Philip to come up and sit with him.
32 Men det Stykke af Skriften, som han læste, var dette: “Som et Faar blev han ført til Slagtning, og som et Lam er stumt imod den, der klipper det, saaledes oplader han ej sin Mund.
The eunuch was reading this passage of Scripture: “He was led like a sheep to the slaughter, and as a lamb before the shearer is silent, so He did not open His mouth.
33 I Fornedrelsen blev hans Dom taget bort; hvem kan fortælle om hans Slægt, efterdi hans Liv borttages fra Jorden?”
In His humiliation He was deprived of justice. Who can recount His descendants? For His life was removed from the earth.”
34 Men Hofmanden talte til Filip og sagde: “Jeg beder dig, om hvem siger Profeten dette? om sig selv eller om en anden?”
“Tell me,” said the eunuch, “who is the prophet talking about, himself or someone else?”
35 Da oplod Filip sin Mund, og idet han begyndte fra dette Skriftsted, forkyndte han ham Evangeliet om Jesus.
Then Philip began with this very Scripture and told him the good news about Jesus.
36 Men som de droge frem ad Vejen, kom de til noget Vand; og Hofmanden siger: “Se, her er Vand, hvad hindrer mig fra at blive døbt?”
As they traveled along the road and came to some water, the eunuch said, “Look, here is water! What is there to prevent me from being baptized?”
37 [Men Filip sagde: “Dersom du tror af hele dit Hjerte, kan det ske.” Men han svarede og sagde: “Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds Søn.”]
38 Og han bød, at Vognen skulde holde, og de stege begge ned i Vandet, baade Filip og Hofmanden; og han døbte ham.
And he gave orders to stop the chariot. Then both Philip and the eunuch went down into the water, and Philip baptized him.
39 Men da de stege op af Vandet, bortrykkede Herrens Aand Filip, og Hofmanden saa ham ikke mere; thi han drog sin Vej med Glæde.
When they came up out of the water, the Spirit of the Lord carried Philip away, and the eunuch saw him no more, but went on his way rejoicing.
40 Men Filip blev funden i Asdod, og han drog omkring og forkyndte Evangeliet i alle Byerne, indtil han kom til Kæsarea.
But Philip appeared at Azotus and traveled through that region, preaching the gospel in all the towns until he came to Caesarea.

< Apostelenes gerninger 8 >