Apostelenes gerninger 8
1 Men Saulus fandt Behag i hans Mord. Og paa den Dag udbrød der en stor Forfølgelse imod Menigheden i Jerusalem, og de adspredtes alle over Judæas og Samarias Egne, undtagen Apostlene.
Hat hnin roeroe vah Jerusalem e kawhmoun thungvah rektapnae a tâco. Gunceinaw hoeh e pueng teh Judah ram hoi Samaria ram lah koung a kampek awh.
2 Men gudfrygtige Mænd begravede Stefanus og holdt en stor Veklage over ham.
Cathutlae taminaw ni Stiven e a ro teh kahawicalah a kuem awh teh puenghoi a khuikakhai awh.
3 Men Saulus plagede Menigheden og gik ind i Husene og trak baade Mænd og Kvinder frem og lod dem sætte i Fængsel.
Sawl ni im buet touh hnukkhu buet touh a luen teh, ka yuem e napui tongpanaw hah a man teh thongim a paung teh kawhmoun hah a raphoe.
4 Imidlertid gik de, som bleve adspredte, omkring og forkyndte Evangeliets Ord.
Voivang lah kâkapek e naw ni lawkkatang teh yuengyoe a pâpho awh.
5 Da kom Filip til Byen Samaria og prædikede Kristus for dem.
Filip hai Samaria ram e kho buet touh dawk a cei teh Khrih e kong hah a pâpho van.
6 Og Skarerne gave endrægtigt Agt paa det, som blev sagt af Filip, idet de hørte og saa de Tegn, som han gjorde.
Tami pueng ni Filip ni a sak e kângairuhnonaw hah a hmu awh navah ahnie a pâpho e naw hah rip a thai awh.
7 Thi der var mange, som havde urene Aander, og af hvem disse fore ud, raabende med høj Røst; og mange værkbrudne og lamme bleve helbredede.
Bangkongtetpawiteh tami moikapap koe kaawm e kakhine muithanaw teh hramki laihoi a tâco awh. Kamkhuen e hoi khokkhemnaw hai moikapap a dam awh.
8 Og der blev en stor Glæde i denne By.
Hatdawkvah, hote kho thungvah lunghawinae kalenpoung a tawn awh.
9 Men en Mand, ved Navn Simon, var i Forvejen i Byen og drev Trolddom og satte Samarias Folk i Forbavselse, idet han udgav sig selv for at være noget stort.
Hote kho dawk Simon tie tami buet touh ao. Ahni teh camthoum e lahoi yah. Samaria taminaw koe kângairu ka sak thai e tami doeh telah a mahoima ouk a kâdei.
10 Paa ham gave alle Agt, smaa og store, og sagde: „Det er ham, som man kalder Guds store Kraft.‟
Camo matawng pueng ni hete tami teh ka lentoe Cathut e bahu doeh ati awh.
11 Men de gave Agt paa ham, fordi han i lang Tid havde sat dem i Forbavselse ved sine Trolddomskunster.
Ahnimouh ni bangkongmaw a yuem awh, tetpawiteh cam thoum e lahoi kumtha moi kasawlah ahnimouh koe kângairunae a sak dawk doeh.
12 Men da de troede Filip, som forkyndte Evangeliet om Guds Rige og Jesu Kristi Navn, lode de sig døbe, baade Mænd og Kvinder.
Hatei, Filip ni Cathut uknaeram hoi Jisuh Khrih e min hah a pâpho navah taminaw ni a yuem awh teh, tongpanaw dueng laipalah napuinaw hai tui baptisma a coe awh.
13 Men Simon troede ogsaa selv, og efter at være døbt holdt han sig nær til Filip; og da han saa Tegn og store kraftige Gerninger ske, forbavsedes han højligt.
Simon ama hai a yuem dawkvah tui baptisma a coe teh Filip koe a kâbang. Mitnoutnae hoi kângairuhnonaw hah a hmu awh teh kângairu laihoi hmawn a ngam awh.
14 Men da Apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds Ord, sendte de Peter og Johannes til dem,
Samaria taminaw ni Cathut a yuem awh toe tie hah Jerusalem khopui kaawm e gunceinaw ni a thai awh navah, Piter hoi Jawhan teh ahnimouh koe a patoun awh.
15 og da disse vare komne derned, bade de for dem om, at de maatte faa den Helligaand;
Ahnimouh roi a pha toteh, Kathoung Muitha ahnimouh ni a coe thai awh nahanlah a ratoum pouh roi.
16 thi den var endnu ikke falden paa nogen af dem, men de vare blot døbte til den Herres Jesu Navn.
Bangkongtetpawiteh, ahnimouh teh Jisuh min lahoi tui baptisma dueng heh a coe awh rah dawkvah, ahnimouh thung dawk api koehai Kathoung Muitha a pha hoeh rah dawk doeh.
17 Da lagde de Hænderne paa dem, og de fik den Helligaand.
Hahoi, Piter hoi Jawhan ni ahnimae van kut a toung hnukkhu ahnimouh teh Kathoung Muitha a coe awh.
18 Men da Simon saa, at den Helligaand blev given ved Apostlenes Haandspaalæggelse, bragte han dem Penge og sagde:
Gunceinaw ni kut toung sin e lahoi taminaw ni Kathoung Muitha a coe awh e heh, Simon ni a hmu navah, gunceinaw koe tangka a sin teh,
19 „Giver ogsaa mig denne Magt, at, hvem jeg lægger Hænderne paa, han maa faa den Helligaand.‟
kai ni kut ka toung sin e tami pueng ni Kathoung Muitha a coe awh nahanelah, het patetlah e hnosakthainae hah kai hai na poe haw atipouh.
20 Men Peter sagde til ham: „Gid dit Sølv maa gaa til Grunde tillige med dig, fordi du mente at kunne erhverve Guds Gave for Penge.
Hatnavah Piter ni nang ni Cathut e lungmanae hah tangka hoi ran thai telah na pouk dawkvah nama hoi na tangka teh mek kamko naseh.
21 Du har ikke Del eller Lod i dette Ord; thi dit Hjerte er ikke ret for Gud.
Na lungthin teh Cathut hmalah a lan hoeh dawkvah hete thaw dawk nang teh na tawk thai hoeh, nange na ham hai awm hoeh.
22 Omvend dig derfor fra denne din Ondskab og bed Herren, om dog dit Hjertes Paafund maatte forlades dig.
Hatdawkvah, na pouknae kahawihoehe hah pankângai nateh Bawipa koe ratoum haw. Hottelah na tetpawiteh na pouknae kahawihoehe naw Bawipa ni doum na ngaithoum yawkaw han doeh.
23 Thi jeg ser, at du er stedt i Bitterheds Galde og Uretfærdigheds Lænke.‟
Bangkongtetpawiteh nang teh utnae hoi na kawi teh yon thongkabawt e lah na o e hah ka hmu telah atipouh.
24 Men Simon svarede og sagde: „Beder I for mig til Herren, for at intet af det, som I have sagt, skal komme over mig.‟
Simon ni, nangmouh ni na dei e buet touh boehai kai koe a pha hoeh nahanlah Bawipa koe na ratoum pouh awh telah bout a dei pouh.
25 Men da de havde vidnet og talt Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem, og de forkyndte Evangeliet i mange af Samaritanernes Landsbyer.
Piter hoi Jawhan teh Bawipa e lawkkatang a kampang laihoi a pâpho roi hnukkhu, Samaria ram thung e khonaw koe kamthang kahawi a pâpho roi teh Jerusalem lah bout a ban roi.
26 Men en Herrens Engel talte til Filip og sagde: „Staa op og gaa mod Syd paa den Vej, som gaar ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde.‟
Hahoi Cathut e kalvantami ni Filip koe thaw nateh Jerusalem hoi Gaza kho lah cathuknae lam dawk akalah cet loe atipouh. Hote lamthung teh thingyeiyawn lamthung lah ao.
27 Og han stod op og gik. Og se, der var en Æthioper, en Hofmand, en mægtig Mand hos Kandake, Æthiopernes Dronning, som var sat over alle hendes Skatte; han var kommen til Jerusalem for at tilbede.
Hatdawkvah, Filip ni a thaw teh a cei. Hatnavah Ethiopia siangpahrangnu Kandeis e bawi lah kaawm ni teh siangpahrangnu e kâtawnnae kalen lah kaawm e Ethiopia tami buet touh teh,
28 Og han var paa Hjemvejen og sad paa sin Vogn og læste Profeten Esajas.
Jerusalem vah bawknae a sak hnukkhu a ban navah amae rangleng van hoi profet Isaiah e Cakathoung hah a touk.
29 Men Aanden sagde til Filip: „Gaa hen og hold dig til denne Vogn!‟
Hatnavah Kathoung Muitha ni Filip koevah hote rangleng koe cet nateh hnai haw atipouh.
30 Og Filip løb derhen og hørte ham læse Profeten Esajas; og han sagde: „Forstaar du ogsaa det, som du læser?‟
Filip ni hai rek a yawng sin. Ahni teh profet Isaiah ni a thut e heh vawtvawt a la touk. Filip ni, na touk e hah na thai panuek maw atipouh.
31 Men han sagde: „Hvorledes skulde jeg kunne det, uden nogen vejleder mig?‟ Og han bad Filip stige op og sætte sig hos ham.
Hote bawi ni na ka dei pouh e awmhoeh pawiteh bangtelamaw ka thaipanuek han ati teh Filip heh ama koe reirei tahung hanelah a coun.
32 Men det Stykke af Skriften, som han læste, var dette: „Som et Faar blev han ført til Slagtning, og som et Lam er stumt imod den, der klipper det, saaledes oplader han ej sin Mund.
Ahni ni a touk e teh, ahni teh thei hanlah sut hmoun e tu patetlah a hrawi awh. Tuca ni muen ngaw navah a hram hoeh e patetlah hram laipalah ao.
33 I Fornedrelsen blev hans Dom taget bort; hvem kan fortælle om hans Slægt, efterdi hans Liv borttages fra Jorden?‟
A dudam awh navah, ahni kampangkhai api awm hoeh. A hringnae teh talai van hoi takhoe lah ao dawkvah a catoun hah apinimaw bout a dei thai han va tie doeh.
34 Men Hofmanden talte til Filip og sagde: „Jeg beder dig, om hvem siger Profeten dette? om sig selv eller om en anden?‟
Hahoi bawi ni Filip hanelah na pacei haw nei, profet ni api e kong maw hettelah a dei aw. Ama e kong ma aw. Hoeh teh alouke buet buet touh e kong ma aw atipouh.
35 Da oplod Filip sin Mund, og idet han begyndte fra dette Skriftsted, forkyndte han ham Evangeliet om Jesus.
Hatteh Filip ni hote kongnaw hno lahoi Jisuh e kamthang hah a dei pouh.
36 Men som de droge frem ad Vejen, kom de til noget Vand; og Hofmanden siger: „Se, her er Vand, hvad hindrer mig fra at blive døbt?‟
Ahnimouh teh pou a cei awh navah tui koe a pha awh teh bawi ni tui baptisma ka hmu hoeh nahanelah bang ni maw kai na rakhan telah a ti.
37 [Men Filip sagde: „Dersom du tror af hele dit Hjerte, kan det ske.‟ Men han svarede og sagde: „Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds Søn.‟]
Filip ni, na lungthin abuemlahoi na yuem pawiteh tui baptisma na hmu han, telah atipouh. Jisuh Khrih teh Cathut capa doeh tie hah ka yuem telah a ti.
38 Og han bød, at Vognen skulde holde, og de stege begge ned i Vandet, baade Filip og Hofmanden; og han døbte ham.
Hahoi, bawi ni rangleng kâhat hanelah kâ a poe hnukkhu, tui dawk a cei roi teh, Filip ni tui baptisma a poe.
39 Men da de stege op af Vandet, bortrykkede Herrens Aand Filip, og Hofmanden saa ham ikke mere; thi han drog sin Vej med Glæde.
Tui thung hoi bout a tâco roi toteh, Bawipa e Kathoung Muitha ni Filip teh oun a tawm teh, hote bawi ni hmawt hoeh toe. Hateiteh, lunghawi laihoi amae lamthung dawk pou a cei.
40 Men Filip blev funden i Asdod, og han drog omkring og forkyndte Evangeliet i alle Byerne, indtil han kom til Kæsarea.
Filip teh Azotus kho a tâco teh, Kaisarea ram totouh kho tangkuem Cathut e kamthang kahawi a pâpho.
