Apostelenes gerninger 7
1 Men Ypperstepræsten sagde: „Forholder dette sig saaledes?”
Nyibu butvyachok ngv Stipinnyi tvvkato, “So si jvjv ngvri?”
2 Men han sagde: „I Mænd, Brødre og Fædre, hører til! Herlighedens Gud viste sig for vor Fader Abraham, da han var i Mesopotamien, førend han tog Bolig i Karan.
Stipin mirwksito, “Achiboru vdw okv Abu vdw, ngoogv minama tvvriato! Kvvlo ngonugv abuapa Abraham Haran lo vngtv madvbv Mesopotamia doyilo kairungnv Pwknvyarnv ninyia kaatam suto
3 Og han sagde til ham: „Gaa ud af dit Land og fra din Slægt, og kom til det Land, som jeg vil vise dig.”
okv ninyia minto, ‘Noogv mooku isi okv vpinvriap vngyuto okv vnglinto ho mookulo nam ngo kaatamre.’
4 Da gik han ud fra Kaldæernes Land og tog Bolig i Karan; og efter hans Faders Død lod Gud ham flytte derfra hen i dette Land, hvor I nu bo.
Okv hv vbvrikunamv ninyigv diringmooku isi nga vngyu toku okv Haran lo vngla dootoku. Abraham gv abu siro kochingbv, Pwknvyarnv ninyia so mooku so doodubv mvto vjak ogolo hv doopvdw.
5 Og han gav ham ikke Ejendom deri, end ikke en Fodsbred; dog forjættede han ham at give ham det til Eje og hans Sæd efter ham, endskønt han intet Barn havde.
Vbvrikunamv Pwknvyarnv Abrahamnyi mooku achukguka ninyigvbv jimato, lvchu kurpv kogodaka jimato, vbvritola Pwknvyarnv milvto ninyia sum jidubv vla, okv vv ninyigvbv ridukubv okv ninyigv singsit gvbv ridukubv. Alu dwlo Pwknvyarnv soogv milv nam sum milin jitoku, ho Abraham gv umvuu kaamarilo.
6 Men Gud talte saaledes: „Hans Sæd skal være Udlændinge i et fremmed Land, og man skal gøre dem til Trælle og handle ilde med dem i fire Hundrede Aar.
Ninyia Pwknvyarnv svbv minto: ‘Noogv singsit vdwv nyebunyi diringmooku isi lo doore, hoka bunua nyira gubv okv anying nyingpi go hingching dubv mvrikla doogvre.
7 Og det Folk, for hvilket de skulle trælle, vil jeg dømme, sagde Gud; og derefter skulle de drage ud og tjene mig paa dette Sted.”
Vbvritola ngo nyi vdwgvlo vngbo jwngkadaka namgo doore ho bunu vdwv pakbu jvbv ririku, Okv Hokochingbv noogv singsit vdwv bunu vnglin riku ho diringmooku lokv okv nga kumriku so gwngda arwnglo.’
8 Og han gav ham Omskærelsens Pagt. Og saa avlede han Isak og omskar ham den ottende Dag, og Isak avlede Jakob, og Jakob de tolv Patriarker.
Vbvrikunamv Pwknvyarnv Abrahamnyi ayakmvu namgo kaachin dubv bunyi gv mingkimiyak minsu nama mvngpala rimunam lvgabv jitoku. Vkvlvgabv Abraham Isaaknyi bvngla alu kanw kochinglo ayakmvu toku; Isaak ninyigv kuunyilo Jakopnyi ayakmvu toku, okv Jakop ninyigv kuunyilo ngonugv yunyingyunam abuapa bv rinv kuunyilo vdwa ayakmvu toku.
9 Og Patriarkerne bare Avind imod Josef og solgte ham til Ægypten; og Gud var med ham,
“Jakop gv kuunyilo vdwv bunugv boru Josepnyi kaanwng mabv rito okv ninyia pakbu bv Ijipt lo pioklwkto. Vbvrijvka Pwknvyarnv ninyi gvlo lvkobv dooto
10 og han udfriede ham af alle hans Trængsler og gav ham Naade og Visdom for Farao, Kongen i Ægypten, som satte ham til Øverste over Ægypten og over hele sit Hus.
okv ninyigv adwkaku mvnwng lokv ninyia atupachi kaama dubv laalwk toku. Vdwlo Josep Ijipt gv dvbv nga kaarwksitv madvbv, Pwknvyarnv ngv ninyia mvngyam nvnv okv mvnglaknvnv am jilwkto, okv dvbv ngv Josepnyi diringmooku isi mvnwng okv nasungnaam nga kaaria dubv gobunor gubv mvtoku.
11 Men der kom Hungersnød over hele Ægypten og Kanaan og en stor Trængsel, og vore Fædre fandt ikke Føde.
Vbvrikunamv Ijipt okv Kanaan mooku mvnwng lo hoka yarwngdwrw ngv aatoku, vbvrikunamv achialvbv adwkaku toku. Ngonugv abuapa vdwv oguguka dvsvtwngsv ka paakuma,
12 Men da Jakob hørte, at der var Korn i Ægypten, sendte han vore Fædre ud første Gang.
okv vdwlo Jakop Ijipt lo hoka aamtami dvpatwngpa dubv tvvpapvdw, hv vngmuto ninyigv kuunyilo vdwa, ngonugv abuapa, bunua hoka vngcho moto.
13 Og anden Gang blev Josef genkendt af sine Brødre, og Josefs Herkomst blev aabenbar for Farao.
Lvnyinvbv vngkurkunam lo Josepnyi atubongv achiboru vdwa kaachin kodu bv ritoku, okv Ijipt gv dvbv ngv Josep gv vpinvriap am chinya toku.
14 Men Josef sendte Bud og lod sin Fader Jakob og al sin Slægt kalde til sig, fem og halvfjerdsindstyve Sjæle.
Vbvrikunamv Josep atugv abu Jakopnyi yunying go, ninyia milwkto okv vpinvriap mvnwng nga, nyi chamkanw gola angu mvnwng aka, Ijipt lo aadubv.
15 Og Jakob drog ned til Ægypten. Og han og vore Fædre døde,
Vbvrikunamv Jakop Ijipt lo vngto, ogolo ninyila okv ninyigv kuunyilo vdwgv silwkku bv rikuv.
16 og de bleve flyttede til Sikem og lagte i den Grav, som Abraham havde købt for en Sum Penge af Hemors Sønner i Sikem.
Ho bunugv svma nga Sikem lo baktoku, bunugv nyibung rikua Abraham Hamor haalung gvlo morko jitola rvtoku.
17 Som nu Tiden nærmede sig for den Forjættelse, Gud havde tilsagt Abraham, voksede Folket og formeredes i Ægypten,
“Vdwlo Pwknvyarnv Abrahamnyi milv namv dw vv aanwk tokudw, Ijipt lo ngonugv nyi ngv twngtv yaya toku.
18 indtil der fremstod en anden Konge, som ikke kendte Josef.
Anyungnga Josep gv lvkwng lo chima nvgonv dvbv ako Ijipt lo rigvla riraptoku.
19 Han viste Træskhed imod vor Slægt og handlede ilde med vore Fædre, saa de maatte sætte deres smaa Børn ud, for at de ikke skulde holdes i Live.
Hv ngonugv abuapa nga gwngkupto okv bunua aiamar mato, bunugv kuu anga vdwa bunua naam lokv agumlo charlila dubv mvto, vkvlvgavbolo simu dubv vla
20 Paa den Tid blev Moses født, og han var dejlig for Gud; han blev opfostret i tre Maaneder i sin Faders Hus.
Ho dwlo Mosesnyi bvngto, anga angv achialvbv kaaputo. Ninyia naam lo poolu pwkgumgo ringchum la rito,
21 Men da han var sat ud, tog Faraos Datter ham op og opfostrede ham til sin Søn.
okv vdwlo ninyigv naam lokv ninyia agum lo topak tokudw, dvbv gv umvnyijar angv ninyia laato okv ninyia atugv kuunyilo gubv mvla ninyia sootv toku.
22 Og Moses blev oplært i al Ægypternes Visdom; og han var mægtig i sine Ord og Gerninger.
Ninyi Ijipt nyi vdwgv mvngkimvnglak mvnwng nga tamsar toku okv kokwng loku gaamlo milaknv chinvpanv kainv nyi gubv ritoku.
23 Men da han blev fyrretyve Aar gammel, fik han i Sinde at besøge sine Brødre, Israels Børn.
“Vdwlo Moses anying champi tokudw, hv mvngchinla ritoku ninyigv Israel ajin vdwgv vdwgo hirukaya mvnwng nga hinla ridu kudw.
24 Og da han saa en lide Uret, forsvarede han ham og hævnede den mishandlede, idet han slog Ægypteren ihjel.
Bunugv lokv akonyi Ijipt nyi akonv richingriying ridubv hv kaapa toku, vkvlvgabv ninyia ringbv hv vngtoku okv mvrwk sula ninyia mvki toku.
25 Men han mente, at hans Brødre forstode, at Gud gav dem Frelse ved hans Haand; men de forstode det ikke.
(Hv mvngnamv ninyigv atugv nyi vdwv mvngchin pvkunvpv Pwknvyarnv ninyia bunua linggv dukubv ritv dunv vla, vbvrilachin bunu vdwv oguka mvngchin mato)
26 Og den næste Dag viste han sig iblandt dem under en Strid og vilde forlige dem til at holde Fred, sigende: „I Mænd! I ere Brødre, hvorfor gøre I hinanden Uret?”
Lvnyinvbv logo nvnga vngyilo hv Israel nyi anyigo mvmi sudubv kaapato, okv hv anyi gv pingkolo alv minsu modubv gwngkw rikwto. Hv minto, ‘nyi vdwa, tvriato,’ ‘bunyi anyino Israel anying vlaka; ogubv nonuno sibv padarminsu dunv?’
27 Men den, som gjorde sin Næste Uret, stødte ham fra sig og sagde: „Hvem har sat dig til Hersker og Dommer over os?
Vbvritola richingriying yanv akonv Mosesnyi nvnglin toku. Hv mintoku, ‘Ngonyi gv pingkolo nam miriavngria dubv mvnv ngv yvvla?’
28 Vil du slaa mig ihjel, ligesom du i Gaar slog Ægypteren ihjel?”
‘No meru hogv Ijipt nyi akonyi mvki nam aingbv, no ngaaka mvkiso mvngpv ai?’
29 Da flygtede Moses for denne Tales Skyld og boede som fremmed i Midians Land, hvor han avlede to Sønner.
Vdwlo sum Moses tvvpa namgola, hv Ijipt mooku gvngv kilin toku okv Midian mooku lo vngla dootoku. Hoka ninyi kuunyilo anyigo dootoku.
30 Og efter fyrretyve Aars Forløb viste en Engel sig for ham i Sinai Bjergs Ørken i en Tornebusk, der stod i lys Lue.
“Anying champi go vngro koching nga, nyidogindung akonv chokri mooku gv mootum yamchum golo vmvbv gulinla Sinai moodw gv nvchilo Mosesnyi kaarwksuto.
31 Men da Moses saa det, undrede han sig over Synet, og da han gik hen for at betragte det, lød Herrens Røst til ham:
Moses kaato kula hv lamngakpatoku, okv mootum gv yamchum nvchilo aatoku kaabwk dubv vla. Vbvritola Ahtu gv gaama hv tvvpa toku:”
32 „Jeg er dine Fædres Gud, Abrahams og Isaks og Jakobs Gud.” Da bævede Moses og turde ikke se derhen.
‘Ngo nonugv abuapa vdwgv Pwknvyarnv ngv, Abraham, Isaak, okv Jakop gv Pwknvyarnv ngv.’ Moses busula jinjin rumrumto okv kaadw chinchi nyumato.
33 Men Herren sagde til ham: „Løs Skoene af dine Fødder; thi det Sted, som du staar paa, er hellig Jord.
Ahtu ninyia minto, ‘Noogv lvkiama pilin pvtoka, no ogolo dakpvdw ho kwdwv darwk nvngv.
34 Jeg har grant set mit Folks Mishandling i Ægypten og hørt deres Suk, og jeg er stegen ned for at udfri dem; og nu kom, lad mig sende dig til Ægypten!”
Ngoogv nyi vdwa Ijipt lo alvmabv hirukaya hindubv kaato. Ngo bunugv svgok goknama tvvpvnv, okv ngo bunua ringlin tvvbv ipvnv. Vjak aato; ngo nam Ijipt lo vngmure.’
35 Denne Moses, hvem de fornægtede, idet de sagde: „Hvem har sat dig til Hersker og Dommer,” ham har Gud sendt til at være baade Hersker og Befrier ved den Engels Haand, som viste sig for ham i Tornebusken.
“Moses Israel nyi vdwgv toakunam akonv. Bunu tvvkato, ‘nam yvvla ngonua kaariataria nvgobv okv mvpvnv?’ Pwknvyarnv ho ninyia nyi vdwa kaariatarianv akobv okv bunua ringlin dubv vngmuto nyidogindung ninyia mootum yamchum lo vmvbv gula kaarwk sunv gv ridur lokv.
36 Ham var det, som førte dem ud, idet han gjorde Undere og Tegn i Ægyptens Land og i det røde Hav og i Ørkenen i fyrretyve Aar.
Hv nyi vdwa Ijipt loka vnglin gvvtoku, kaasartabo okv Ijipt lo lamripanam kaatamto okv Lwngchingnv svmasa lo okv anying champi go chokrimookulo rikwngto.
37 Han er den Moses, som sagde til Israels Børn: „En Profet skal Gud oprejse eder af eders Brødre ligesom mig.”
Moses akinmwng Israel gv nyi mvnwng nga minv ngv, ‘Pwknvyarnv nyijwk ako jilwkre, ninyia vjak nga jilwknam aingbv, okv vv nonugv atugv nyi ako bv rire.’
38 Han er den, som i Menigheden i Ørkenen færdedes med Engelen, der talte til ham paa Sinai Bjerg, og med vore Fædre; den, som modtog levende Ord at give os;
Hv laka Israel nyi vdwa lvkobv chukri mookulo dokumla rigvdonv; hv hoka ngonugv abuapa gv lvkobvka okv ninyia lvkobv nyidogindung Sinai moodwlo ninyia japnv, okv hv Pwknvyarnv gv singdung doina naarwkla ngonu gvlo jilwkto.
39 hvem vore Fædre ikke vilde adlyde, men de stødte ham fra sig og vendte sig med deres Hjerter til Ægypten, idet de sagde til Aron:
“Vbvritola ngonugv abuapa vdwv ninyia tvvjimakv vtoku; bunu ninyia nvnglin pvto okv Ijipt bv vngkur dukubv bunu mvnggya toku.
40 „Gør os Guder, som kunne gaa foran os; thi vi vide ikke, hvad der er sket med denne Moses, som førte os ud af Ægyptens Land.”
Vkvlvgabv bunu Aaronnyi minto, ‘Ngonua rigvnv pwknvyarnv gonv vtwng go ngonua mvji yapi. Ngonu chinkuma ho nyi Mosesnyi ogubv ripv kunvdw ngonua Ijipt lokv lingvkunv ngv.’
41 Og de gjorde en Kalv i de Dage og bragte Offer til Gudebilledet og frydede sig ved deres Hænders Gerninger.
Vbvrikunamv bunu vbv rinya toku morti go svv nga mvring namgo mvtola, um erinpeelwkla rito, okv bunugv vbv ogugo mvpvdw ho mvkunam lvgabv hartv minsu laku dvpam goka pamnya toku.
42 Men Gud vendte sig fra dem og gav dem hen til at tjene Himmelens Hær, som der er skrevet i Profeternes Bog: „Have I vel, Israels Hus! bragt mig Slagtofre og andre Ofre i fyrretyve Aar i Ørkenen?
Vkvlvgabv Pwknvyarnv bunua dakkur toku okv bunua nyidomooku gv takar vdwa kumdujoodu bv jitoku, so sum nyijwk vdwgv kitap lo lvkpvto: ‘Israel gv nyi vdwa! ho vv ngo gvbvma nonugv chukrimooku lo anying champi go rila svnwngsvmin am pakila okv erinpeeji namv.
43 Og I bare Moloks Telt og Guden Remfans Stjerne, de Billeder, som I havde gjort for at tilbede dem; og jeg vil flytte eder bort hinsides Babylon.”
Ho gv vv Pwknvyarnv Molvk gv tombuv ho nonuno bakkar karnamv, okv Repan gv potuv, nonugv takar Pwknvyarnv ngv; vv bunu morti ngv nonugv kumdubv mvnam vdwv. Okv vkvlvgabv nonua ngo Bebilon nga vngbola vngram more.’
44 Vore Fædre i Ørkenen havde Vidnesbyrdets Tabernakel, saaledes som han, der talte til Moses, havde befalet at gøre det efter det Forbillede, som han havde set.
“Ngonugv abuapa vdwv Pwknvyarnv gv doomwng gvvnam tombuv chukrimooku lo bunua lvkobv dooming gvvto, vv Pwknvyarnv gv Mosesnyi mvtokv vla mingku lokv mvto, vbv mvtokv vla milam lo Moses kaatam jitoku.
45 Dette toge ogsaa vore Fædre i Arv og bragte det under Josva ind i Landet, som Hedningerne besade, hvilke Gud fordrev fra vore Fædres Aasyn — indtil Davids Dage,
Kochingso, ngonugv abuapa vdwv bunugv abu vdwlokv tombua laatoku um bunu Josua gv lvkobv okv Pwknvyarnv gv kvvbi diringmooku vdwa charpak jiroku kvdw hoka aarilo bunu um bakbwngto. Okv ho tombu angv Dabid gv singri loka doodvto.
46 som fandt Naade for Gud og bad om at maatte finde en Bolig for Jakobs Gud.
Hv Pwknvyarnv gv mvngkiam bv rito okv Pwknvyarnvnyi kumto ninyia Jakop gv Pwknvyarnv gv lvgabv doogingku naam go mvnyu dubv jila bvkv vla kooto.
47 Men Salomon byggede ham et Hus.
Vbvritola Solomon yabv ninyigv lvgabv naam a mvtoku.
48 Dog, den Højeste bor ikke i Huse gjorte med Hænder, som Profeten siger:
“Vbvritola Kai yachoknv Pwknvyarnv ngv nyia laak lokv mvnam naam lo dooma dvnv; Nyijwk gv minam jvbv,
49 „Himmelen er min Trone, og Jorden mine Fødders Skammel, hvad Hus ville I bygge mig? siger Herren, eller hvilket er min Hviles Sted?
‘Ahtu mindu, nyidomooku ngv ngoogv dooging ngv, okv sichingmooku si ngoogv lvpa daging ngv. Oguaingnv naam go nonu ngoogv lvgabv mvtv tvvdunv? Ogolo ngoogv doolwk jikuv?
50 Har ikke min Haand gjort alt dette?”
Ngo atubongv so ogumvnwng nga mvvma pvnvre?’
51 I haarde Halse og uomskaarne paa Hjerter og Øren! I staa altid den Helligaand imod; som eders Fædre, saaledes ogsaa I.
“Vdwgo nonuno mvngkuk linyu madunv!” Stipin um mimbwng dvdvto. “Vdwgo nonugv haapokv chimadunv, vdwgo nonuno Pwknvyarnv gv doina rungji nyadunv! Nonuno nonugv abuapa vdwgv apia jvbv ridu; nonuka Darwknv Dowa naarwk mabv dvdvbv rikidu!
52 Hvem af Profeterne er der, som eders Fædre ikke have forfulgt? og de ihjelsloge dem, som forud forkyndte om den retfærdiges Komme, hvis Forrædere og Mordere I nu ere blevne,
Nonugv abuapa vdwv nyijwk akoka mvjwk mvbit la rima nvngvre? Bunu Pwknvyarnv gv gindungpingko go, hogv klu kuchugv ninyigv darwkchongjornv Pakbu go aaji kunv nga mimpa jiyakunv om mvkito. Okv vjak nonu ninyia pyoktoku okv mvki toku.
53 I, som modtoge Loven under Engles Besørgelse og have ikke holdt den!”
Nonuno kunv Pwknvyarnv gv Pvbv nga nyidogindung gv laak loka naarwk sikunv—vbvrijvka nonuno vjaklodvbv um mingku lo tvvma duku!”
54 Men da de hørte dette, skar det dem i deres Hjerter, og de bede Tænderne sammen imod ham.
Kvba lo nyi vdwv Stipin gv minama tvvriala dooto, bunu achialv bv hidik nyato okv bunugv hijung ngv itikkvrwk nyala dokcha nyato.
55 Men som han var fuld af den Helligaand, stirrede han op imod Himmelen og saa Guds Herlighed og Jesus staaende ved Guds højre Haand.
Vbvritola Stipin, Darwknv Dow akomaring tukula nyidomooku kaadungto okv Pwknvyarnv gv hartvkai nama kaapato okv Jisu Pwknvyarnv gv lakbik takbv dakto.
56 Og han sagde: „Se, jeg ser Himlene aabnede og Menneskesønnen staaende ved Guds højre Haand.”
Hv minto, “Kaato!” “Ngo nyidomooku nga kukko dubv kaapado okv ho Nyi gv Kuunyilo ngv Pwknvyarnv gv lakbik tangv lo dakdo!”
57 Men de raabte med høj Røst og holdt for deres Øren og stormede endrægtigt ind paa ham.
Kvba nyi vdwv achialv bv goknyala bunu lvkobv bunugv nyarung nga bunugv laakv mamtum nyato. Bunu mvnwng ngv baapu alvbv lvkin gubv Stipinnyi nvngjab nyato,
58 Og de stødte ham ud uden for Staden og stenede ham. Og Vidnerne lagde deres Klæder af ved en ung Mands Fødder, som hed Saulus.
pamtv gv agum bv ninyia charlin nyato, okv ninyia vlwng ngv ornyato. Kaayatvrianv vdwv bunugv vji laklwk am Sol vnam yaapa gvlo kaachumtai yadubv orkum jito.
59 Og de stenede Stefanus, som bad og sagde: „Herre Jesus, tag imod min Aand!”
Bunu Stipinnyi vlwng ngv ordungto hv svgokla Ahtunyi gokto, “Ahtu Jisu, ngoogv dowa laarwk kubvkv!”
60 Men han faldt paa Knæ og raabte med høj Røst: „Herre, tilregn dem ikke denne Synd!” Og som han sagde dette, sov han hen.
Hv lvbwng kumpv tokula okv achialv bv gokla kapto, “Ahtua! so rimur kunam sum mvngpa kuma bvkv bunugv rinyingriru kunama!” Hv sum mintokula okv sitoku.
