Apostelenes gerninger 7
1 Men Ypperstepræsten sagde: „Forholder dette sig saaledes?”
Ugosi we shibhanza waga,”ezi enongwa zye lyoli”?
2 Men han sagde: „I Mænd, Brødre og Fædre, hører til! Herlighedens Gud viste sig for vor Fader Abraham, da han var i Mesopotamien, førend han tog Bolig i Karan.
U Stefano wagamula waga, “Bhaholo bhane na bhaise bhane ntejelezi zyeyanga: Ungulubhi yabhunishie uise wetu u Ibulahimu nahali hu Mesopotamia, sasele asamile ensi ene eye hu Harani,'
3 Og han sagde til ham: „Gaa ud af dit Land og fra din Slægt, og kom til det Land, som jeg vil vise dig.”
Ungulubhi ahabhuula ahagu epa awe munsi ene usame ubhale hunsi yembahulanje'.
4 Da gik han ud fra Kaldæernes Land og tog Bolig i Karan; og efter hans Faders Død lod Gud ham flytte derfra hen i dette Land, hvor I nu bo.
Wasogola wasama hunsi ya Hukardayo wakhala hu Harani, afume epo, uise wakwe nawafwiwa, Ungulubhi waleta munsi ene yabhakhala eshi.
5 Og han gav ham ikke Ejendom deri, end ikke en Fodsbred; dog forjættede han ham at give ham det til Eje og hans Sæd efter ham, endskønt han intet Barn havde.
Sigapiya nahamo ahagale, siga alinapo ata pibhishe eshinama. Lelo Ungulubhi alaginye u Ibulahimu sasele apate umwana huje aipelwa ensi ene aje aiigala nabhana bhakwe.
6 Men Gud talte saaledes: „Hans Sæd skal være Udlændinge i et fremmed Land, og man skal gøre dem til Trælle og handle ilde med dem i fire Hundrede Aar.
Ungulubhi ayanjile nawo eshi abhana bhaho hunsi eyeshijinyi na akhaya bhaibhabhiha bhaboyi bhabho(bhafubhilwa) nantele bhaibhabhomba embibhi humahaemia zine 400.
7 Og det Folk, for hvilket de skulle trælle, vil jeg dømme, sagde Gud; og derefter skulle de drage ud og tjene mig paa dette Sted.”
Ungulubhi ahaga naibhalonga abhantu bhabhaibhabhombela embibhi abhe ensi eyo, abhantu bhane naibhagalusya bhayenza ampuute ane munsi ene.'
8 Og han gav ham Omskærelsens Pagt. Og saa avlede han Isak og omskar ham den ottende Dag, og Isak avlede Jakob, og Jakob de tolv Patriarker.
Wapela uIbulahimu ilagano lye tohara, u Ibulahimu wabha ise wa Isaka watahiri isiku elya nane; u Isaka wabha ise wa Yakobo, uYakobo wabha yise wa yise bhetu ilongo na bhabhili.
9 Og Patriarkerne bare Avind imod Josef og solgte ham til Ægypten; og Gud var med ham,
Aise bhetu bhalolela ukero(umwone) uYusufu bhakazya hu Misri, Ungulubhi ali pandwimo nawo,
10 og han udfriede ham af alle hans Trængsler og gav ham Naade og Visdom for Farao, Kongen i Ægypten, som satte ham til Øverste over Ægypten og over hele sit Hus.
ungulubhi aponizye na malabha gonti, Ungulubhi wapela ineema, ne hekima hwa Farao, uFarao wabhiha aje abhe gosi munsi yonti na munyumba yakwe.
11 Men der kom Hungersnød over hele Ægypten og Kanaan og en stor Trængsel, og vore Fædre fandt ikke Føde.
Enzala ihagwiye hunsi yonti eya hu Misri ba hu Kanani, abhantu bhapiite amalabha sana abhaise bhetu sebhali neshalye.
12 Men da Jakob hørte, at der var Korn i Ægypten, sendte han vore Fædre ud første Gang.
U Yakobo nawumvwa huje hu Misri, hulineshalye, abhatumile aise bhetu ulwahwande.
13 Og anden Gang blev Josef genkendt af sine Brødre, og Josefs Herkomst blev aabenbar for Farao.
Nabhabhalile ulwabhili uYusufu ahwibhonisizya hwa holo bhake aholo bha Yusufu bhamanyiha hwa Farao.
14 Men Josef sendte Bud og lod sin Fader Jakob og al sin Slægt kalde til sig, fem og halvfjerdsindstyve Sjæle.
O Yusufu wabhatuma aholo bhakwe bhabhale humweje uise wabho na bhanji bhakhalaga nabho bhonti bhaali amalongo saba na bhasanu 75.
15 Og Jakob drog ned til Ægypten. Og han og vore Fædre døde,
U Yakobo wiha hunsi ya hu Misri, umwene wafwa naise bhetu bonti.
16 og de bleve flyttede til Sikem og lagte i den Grav, som Abraham havde købt for en Sum Penge af Hemors Sønner i Sikem.
Bhabhega mpaka hushekemu bhasyelwa munkungwa yakalile uIburahimu ne hela hwa bhana bha Hamori hula hu Shekemu.
17 Som nu Tiden nærmede sig for den Forjættelse, Gud havde tilsagt Abraham, voksede Folket og formeredes i Ægypten,
Ululagano lula Ungulubhi lwalaginne nu Ibulahimu na lwapalamila, abhantu nabhonjelela uwinji hula hu Misri,
18 indtil der fremstod en anden Konge, som ikke kendte Josef.
aheenza umfumu uwamwabho hu Misri, abhasuliha abhantu aje bhabhavitwe abha Israeli, nabude abhaana adodo aje bhasahonjelele apapane.
19 Han viste Træskhed imod vor Slægt og handlede ilde med vore Fædre, saa de maatte sætte deres smaa Børn ud, for at de ikke skulde holdes i Live.
Umfumu uyo abhakhopela abhantu nabhasulishe, bhabhabhombile embibhi aise bhetu nataje abhana bhabho aje bhasahabhe bhoomi.
20 Paa den Tid blev Moses født, og han var dejlig for Gud; han blev opfostret i tre Maaneder i sin Faders Hus.
Ulwo uMusa aapepwe; ali mwinza hwa Ngulubhi, walelwa amezi gatatu muntumba ya ise.
21 Men da han var sat ud, tog Faraos Datter ham op og opfostrede ham til sin Søn.
Unyina watabhila ahatundu wazyema ne lami wabhala wataga umwale wa Farao wabhala watola walela neshi unyina.
22 Og Moses blev oplært i al Ægypternes Visdom; og han var mægtig i sine Ord og Gerninger.
U Musa wafundiziwa enfunizyo zyonti ezyeshi Misri; ali nikhone munongwa na bhombe.
23 Men da han blev fyrretyve Aar gammel, fik han i Sinde at besøge sine Brødre, Israels Børn.
Nawafisya amaha amalongo gane, wasiibha humwoyo aje ashuule hwa holo bhakwe abhana bha Israeli.
24 Og da han saa en lide Uret, forsvarede han ham og hævnede den mishandlede, idet han slog Ægypteren ihjel.
Walola uholo wakwe abhone lwa nu Mmisri watanjila wakhoma ula Umsri wabuda:
25 Men han mente, at hans Brødre forstode, at Gud gav dem Frelse ved hans Haand; men de forstode det ikke.
umwene asibhile huje aholo bhakwe bhabhaje ayinzele atokole Ungulubhi atumile fwanii aholo bhakwe sebhasibhile isho.
26 Og den næste Dag viste han sig iblandt dem under en Strid og vilde forlige dem til at holde Fred, sigende: „I Mænd! I ere Brødre, hvorfor gøre I hinanden Uret?”
Isiku ilya mwabho wabhaga abha Israeli bhalwa bheene; walenga abhamulanye waga amwe mulibhaholo yeenu mulwa mubhene?
27 Men den, som gjorde sin Næste Uret, stødte ham fra sig og sagde: „Hvem har sat dig til Hersker og Dommer over os?
Ulayalwanga nuwamwabho wabunshila hula wabhuula waga wenu yabhishile awe aje ubhe tanzanyi wetu?
28 Vil du slaa mig ihjel, ligesom du i Gaar slog Ægypteren ihjel?”
Uhwanzaje ungoje neshi uhagojile Ummisri ula igamo?”
29 Da flygtede Moses for denne Tales Skyld og boede som fremmed i Midians Land, hvor han avlede to Sønner.
U Musa washimbila ahwumvwe isho; wabhala hu Midiani, uhwo wabha yise wa bhana bhabhili.
30 Og efter fyrretyve Aars Forløb viste en Engel sig for ham i Sinai Bjergs Ørken i en Tornebusk, der stod i lys Lue.
Amaha amalongo gane nagashila, umalaika ahajendela hwijangwa mwatatango hahahaga umwoto.
31 Men da Moses saa det, undrede han sig over Synet, og da han gik hen for at betragte det, lød Herrens Røst til ham:
U Musa ahaswiga ajawalola atatango hahwaha umwoto, lelo sehalungulila, nawalinga ahazubhilile, wumvwa izu liyanga,
32 „Jeg er dine Fædres Gud, Abrahams og Isaks og Jakobs Gud.” Da bævede Moses og turde ikke se derhen.
'Ane ne Ngulubhi wa yise bhaho, uIbulahimu, nu Isaka, nu Yakobo'. U Musa wogopa nayinje se hwenye.
33 Men Herren sagde til ham: „Løs Skoene af dine Fødder; thi det Sted, som du staar paa, er hellig Jord.
Ungulubhi wabhuula waga satula evilato vyaho, puyimiliye epa nsintuntumu.
34 Jeg har grant set mit Folks Mishandling i Ægypten og hørt deres Suk, og jeg er stegen ned for at udfri dem; og nu kom, lad mig sende dig til Ægypten!”
Engalolile amalabha gabhantu bhane na mayemba gabhali nago hu Misri; Ane enishile abhavwe; eshi enza etume, ubhale hu Misri.'
35 Denne Moses, hvem de fornægtede, idet de sagde: „Hvem har sat dig til Hersker og Dommer,” ham har Gud sendt til at være baade Hersker og Befrier ved den Engels Haand, som viste sig for ham i Tornebusken.
Unu uMusa yabhakhine yabhajile wenu yabhishile awe ubhe gamulanyi wetu?'- Ungulubhi yatumile abhookole afumiye mumwoto atatango nahahahaga.
36 Ham var det, som førte dem ud, idet han gjorde Undere og Tegn i Ægyptens Land og i det røde Hav og i Ørkenen i fyrretyve Aar.
U Musa abhalongozizye afume hu Misri ashilile hwijangwa Ungulubhi abhombile amambo minji agaswijizye hu Misri ashilile hwa Musa bhalobhoshe ebahari abhalongozizye humaha amalongo nane'.
37 Han er den Moses, som sagde til Israels Børn: „En Profet skal Gud oprejse eder af eders Brødre ligesom mig.”
Yu Musa yunu yabhabhuulile abhantu huje Ungulubhi aibhaletela ukuwe yali neshane afume hulimwe'.
38 Han er den, som i Menigheden i Ørkenen færdedes med Engelen, der talte til ham paa Sinai Bjerg, og med vore Fædre; den, som modtog levende Ord at give os;
Unu muntu yaali hubhungano, hula hwijangwa nu malaika yayanjile nawo hwigamba lya Sinai. Unu yayula yaali na ise bhetu, unu yayula ahe eleye izu elyomi natipele ate.
39 hvem vore Fædre ikke vilde adlyde, men de stødte ham fra sig og vendte sig med deres Hjerter til Ægypten, idet de sagde til Aron:
Unu yayula aise bhetu bhahakhanile, bhabunshiye uhutali na humoyo gabho bhagalushe hu Misri.
40 „Gør os Guder, som kunne gaa foran os; thi vi vide ikke, hvad der er sket med denne Moses, som førte os ud af Ægyptens Land.”
Eshipindi esho bhahabhuula u Haruni.'bhahaga tilenganyizye ungulubhi(mangulubhi) atilongozye uMusa manyi zyazimwajile uhwo.
41 Og de gjorde en Kalv i de Dage og bragte Offer til Gudebilledet og frydede sig ved deres Hænders Gerninger.
Bhagomba(bhalinganya) endama hunsiku izyo bhafumyia ne sadaka hundama bhaisungwa embombo ye makhono gabho.
42 Men Gud vendte sig fra dem og gav dem hen til at tjene Himmelens Hær, som der er skrevet i Profeternes Bog: „Have I vel, Israels Hus! bragt mig Slagtofre og andre Ofre i fyrretyve Aar i Ørkenen?
Ungulubhi ahavitwa ahabhaleha bhapuute entondwe sazyasimbilwe eshakuwe aje mwamfumizizye ane esadaka ezyevyuma hwijangwa humaha amalongo gane amwe bha Israeli?
43 Og I bare Moloks Telt og Guden Remfans Stjerne, de Billeder, som I havde gjort for at tilbede dem; og jeg vil flytte eder bort hinsides Babylon.”
Muyetesha ihema elyatanganile elya Moleki ne ntondwa ya Ungulubhi refani, ne shifwani shamulingenye na puute hwa bhene: eshi embabhabhenje embabhatwale ohutali ashile hu Babeli.'
44 Vore Fædre i Ørkenen havde Vidnesbyrdets Tabernakel, saaledes som han, der talte til Moses, havde befalet at gøre det efter det Forbillede, som han havde set.
Aise bhetu bhaali ni hema elyatanganile, Ungulubhi shayanjile nu Musa huje alenganye neshi lila shalilolile.
45 Dette toge ogsaa vore Fædre i Arv og bragte det under Josva ind i Landet, som Hedningerne besade, hvilke Gud fordrev fra vore Fædres Aasyn — indtil Davids Dage,
Eli lihema aise bhetu, ojoshwa pabhaletaga ensi ene Ungulubhi pabhabhenjele akhaya aise bhetu sabhasile ahwinze ensi ene ezi zya esho mpaka ensiku ezya Daudi,
46 som fandt Naade for Gud og bad om at maatte finde en Bolig for Jakobs Gud.
umwene ahetehwe nu Ngulubhi,' na alabhile ahwanze ukkhalo hwa Ngulubhi wa Yakobo.
47 Men Salomon byggede ham et Hus.
Lelo u Sulemani azenjeye Ungulubhi enyumba.
48 Dog, den Højeste bor ikke i Huse gjorte med Hænder, som Profeten siger:
Eshi umwene Ungulubhi sigaakha munyumba zyazizengwilwe namakhono neshi ukuwezya yanjile,
49 „Himmelen er min Trone, og Jorden mine Fødders Skammel, hvad Hus ville I bygge mig? siger Herren, eller hvilket er min Hviles Sted?
Emwanya litengo lyane elye ufumu na ensi pabhishe amanama gane. Mubhanzenjele nyumba wili?, ayanga Ungulubhi: na apatuye ane paposhi?'
50 Har ikke min Haand gjort alt dette?”
Ukhono gwane segwagwogu gwabhombile ezi zyonti?'
51 I haarde Halse og uomskaarne paa Hjerter og Øren! I staa altid den Helligaand imod; som eders Fædre, saaledes ogsaa I.
Amwe mubhensingo ehome mwasigamtahiliwe amoyo na makutu, mwamuhupinga Umpepo Ufinjile,' mubhomba neshi shabhabhombaga aise benyu.
52 Hvem af Profeterne er der, som eders Fædre ikke have forfulgt? og de ihjelsloge dem, som forud forkyndte om den retfærdiges Komme, hvis Forrædere og Mordere I nu ere blevne,
Kuwe wili hwa kuwe bhonti aise bhenyu bhasiga bhabhatesile? Bhabhabudile akuwe bhonti bhabhakuwaga ahwenze hwa ula Umuntu Umwinza,'neshi mulumenye na hubude,
53 I, som modtoge Loven under Engles Besørgelse og have ikke holdt den!”
amwe mwamwaposhiye esheria ela yamwalajiziwe nantele semwahanzaga aikhate.”
54 Men da de hørte dette, skar det dem i deres Hjerter, og de bede Tænderne sammen imod ham.
Ajumbe nabhonvwa enongwa ezyo zyabhavwalazya humwoyo bhamwenya eshibhibhi e Stefano.
55 Men som han var fuld af den Helligaand, stirrede han op imod Himmelen og saa Guds Herlighed og Jesus staaende ved Guds højre Haand.
Lelo umwene, uStefano abhe amemile Umpepo Ufinjile wenya amaso gakwe humwanya waulola utuntumu wa Ngulubhi,' nu Yesu akhiye hukhono ulilo gwa Ngulubhi.
56 Og han sagde: „Se, jeg ser Himlene aabnede og Menneskesønnen staaende ved Guds højre Haand.”
U Stefano waga, “Enzilola emwanya zigushe nu Yesu ayimiliye hukhono ulilo gwa Ngulubhi.”
57 Men de raabte med høj Røst og holdt for deres Øren og stormede endrægtigt ind paa ham.
Lelo abhantu abhi baraza bhabwaga ibwago, igosi bhadinda amakutu gabho bhashimbilila bhakhata,
58 Og de stødte ham ud uden for Staden og stenede ham. Og Vidnerne lagde deres Klæder af ved en ung Mands Fødder, som hed Saulus.
bhapanya hwunzi ye khaya bhakhoma na mawe” naketi bhasatula amenda gabho bhabhiha pamanama gasahala umo itawa yu Sauli.
59 Og de stenede Stefanus, som bad og sagde: „Herre Jesus, tag imod min Aand!”
Nabhahwendelela ahupuule na mawe umwene wenya amaso gakwe humwanya waga Yesu, ejelela eroho yane,'.
60 Men han faldt paa Knæ og raabte med høj Røst: „Herre, tilregn dem ikke denne Synd!” Og som han sagde dette, sov han hen.
Wafugamila wakwizya hwizu igosi waga gosi wane Yesu usabhabhazizye embibhi ezi zyabhabhomba. “Nawayanga isho wapuma wafwa.
