Apostelenes gerninger 7
1 Men Ypperstepræsten sagde: „Forholder dette sig saaledes?”
Mwet Tol Fulat el siyuk sel Stephen, “Ya pwaye ma mwet inge fahk keim uh?”
2 Men han sagde: „I Mænd, Brødre og Fædre, hører til! Herlighedens Gud viste sig for vor Fader Abraham, da han var i Mesopotamien, førend han tog Bolig i Karan.
Ac Stephen el fahk, “Mwet lili ac papa an, kowos porongeyu! Meet liki Abraham, papa matu tumasr, el tuh som ac muta lac Haran, God lun wolana El sikyang nu sel in acn Mesopotamia,
3 Og han sagde til ham: „Gaa ud af dit Land og fra din Slægt, og kom til det Land, som jeg vil vise dig.”
ac fahk nu sel, ‘Tuyak ac fahla liki facl sum ac mwet lom, ac som nu ke sie acn su nga ac fah akkalemye nu sum.’
4 Da gik han ud fra Kaldæernes Land og tog Bolig i Karan; og efter hans Faders Død lod Gud ham flytte derfra hen i dette Land, hvor I nu bo.
Na el som liki facl sel, su ma lun mwet Chaldea, ac muta in siti se pangpang Haran. Tukun papa tumal Abraham ah misa, God El sap elan tuku nu in acn se ma kowos muta we inge.
5 Og han gav ham ikke Ejendom deri, end ikke en Fodsbred; dog forjættede han ham at give ham det til Eje og hans Sæd efter ham, endskønt han intet Barn havde.
God El tiana sang kutu srisrik ipin acn inge nu sel Abraham in pacl sac tuh in ma lal. Tusruktu God El tuh wuleang mu El ac fah sang acn inge lal, oayapa nu sin fwilin tulik natul. In pacl se God El orala wulela se inge, wangin tulik natul Abraham.
6 Men Gud talte saaledes: „Hans Sæd skal være Udlændinge i et fremmed Land, og man skal gøre dem til Trælle og handle ilde med dem i fire Hundrede Aar.
Pa inge ma God El fahk nu sel: ‘Fita lom uh ac fah muta in sie facl sac, yen elos ac fah mwet kohs we, ac elos ac fah akkeokyeyuk ke lusen yac angfoko.
7 Og det Folk, for hvilket de skulle trælle, vil jeg dømme, sagde Gud; og derefter skulle de drage ud og tjene mig paa dette Sted.”
Tusruk nga ac fah nununku mwet ma ac akkeokyalos uh, na tok elos ac illa liki facl se ingo ac alu nu sik in facl se inge.’
8 Og han gav ham Omskærelsens Pagt. Og saa avlede han Isak og omskar ham den ottende Dag, og Isak avlede Jakob, og Jakob de tolv Patriarker.
Na God El sang nu sel Abraham sie mwe akul nu ke wulela sac, pa kosrala. Ouinge Abraham el kosralla Isaac ke el len oalkosr matwa, ac Isaac el kosralla Jacob, ac Jacob el kosrala wen singoul luo natul, su mwet matu pwengpeng lun sou lasr uh.
9 Og Patriarkerne bare Avind imod Josef og solgte ham til Ægypten; og Gud var med ham,
“Joseph el sie sin mwet matu pwengpeng lasr, ac tamulel lal elos sok sel ac kukakunulla tuh elan sie mwet kohs in acn Egypt. Tusruktu, God El welul
10 og han udfriede ham af alle hans Trængsler og gav ham Naade og Visdom for Farao, Kongen i Ægypten, som satte ham til Øverste over Ægypten og over hele sit Hus.
ac karinganulang ke mwe ongoiya nukewa nu sel. Ke Joseph el utukyak nu ye mutal Pharoah, tokosra lun Egypt, God El sang ohi ac lalmwetmet nu sel, na tokosra sac el oakilya Joseph tuh elan governor fin acn we, ac oayapa fin mwet nukewa inkul fulat lun tokosra.
11 Men der kom Hungersnød over hele Ægypten og Kanaan og en stor Trængsel, og vore Fædre fandt ikke Føde.
Na oasr sracl na lulap se sikyak fin acn Egypt nufon oayapa in facl Canaan, su pwanang keok lulap nu in acn we. Mwet matu lasr elos tuh tia ku in konauk mwe mongo,
12 Men da Jakob hørte, at der var Korn i Ægypten, sendte han vore Fædre ud første Gang.
ac ke Jacob el lohngak lah oasr wheat in acn Egypt, el supwala wen natul, aok papa matu tumasr, ke fahsr se meet lalos nu we.
13 Og anden Gang blev Josef genkendt af sine Brødre, og Josefs Herkomst blev aabenbar for Farao.
Ke fahsr se akluo lalos ah, Joseph el sifacna fahkulak nu sin mwet lel, ouinge tokosra Egypt el tufah etu ke sou lal Joseph.
14 Men Josef sendte Bud og lod sin Fader Jakob og al sin Slægt kalde til sig, fem og halvfjerdsindstyve Sjæle.
Na Joseph el sapla nu sel Jacob, papa tumal, ac fahk tuh el ac sou lal in tuku nu Egypt — mwet itngoul limekosr nufon.
15 Og Jakob drog ned til Ægypten. Og han og vore Fædre døde,
Na Jacob el oatula som nu Egypt, yen ma el, ac papa matu tumasr, misa we.
16 og de bleve flyttede til Sikem og lagte i den Grav, som Abraham havde købt for en Sum Penge af Hemors Sønner i Sikem.
Manolos utukla nu Shechem, ac pukpuki ke kulyuk se ma Abraham el tuh molela sin mwet in sruf lal Hamor.
17 Som nu Tiden nærmede sig for den Forjættelse, Gud havde tilsagt Abraham, voksede Folket og formeredes i Ægypten,
“Ke apkuran me pacl se ma God El tuh wuleang kac nu sel Abraham ah, pisen mwet lasr in acn Egypt arulana puseni.
18 indtil der fremstod en anden Konge, som ikke kendte Josef.
Fahsr nwe sie tokosra su tia etu kacl Joseph el mutawauk in leum fin acn Egypt.
19 Han viste Træskhed imod vor Slægt og handlede ilde med vore Fædre, saa de maatte sætte deres smaa Børn ud, for at de ikke skulde holdes i Live.
El kiapwela mwet matu lasr, ac arulana sulallal nu selos, ac el orek sap ku nu selos in sisla tulik fusr natulos liki lohm selos elos in misa.
20 Paa den Tid blev Moses født, og han var dejlig for Gud; han blev opfostret i tre Maaneder i sin Faders Hus.
Pa inge pacl se Moses el isusla, ac el sie tulik na oasku. Mwet in lohm sel uh liyalang ke malem tolu,
21 Men da han var sat ud, tog Faraos Datter ham op og opfostrede ham til sin Søn.
ac ke sisila el liki lohm sel ah, acn se natul tokosra nutella ac tufahlla oana in ma na natul.
22 Og Moses blev oplært i al Ægypternes Visdom; og han var mægtig i sine Ord og Gerninger.
Lutiyuk el ke kain in etauk nukewa lun mwet Egypt, ac el sie mwet arulana pah in kas ac ku ke orekma.
23 Men da han blev fyrretyve Aar gammel, fik han i Sinde at besøge sine Brødre, Israels Børn.
“Ke Moses el yac angngaul matwal, el nunkauk in som liye lah mwet Israel wial uh fuka.
24 Og da han saa en lide Uret, forsvarede han ham og hævnede den mishandlede, idet han slog Ægypteren ihjel.
Ke el som el liye lah sie selos tuh orek arulana koluk sin mwet Egypt se, sruk wangin mwatal. Ouinge Moses el som in kasrel, na el foloksak nu sin mwet Egypt sac ac unilya. (
25 Men han mente, at hans Brødre forstode, at Gud gav dem Frelse ved hans Haand; men de forstode det ikke.
El nunku mu mwet lal uh ac kalem kac lah God El orekmakunul in aksukosokyalosla, tuh elos tiana kalem kac.)
26 Og den næste Dag viste han sig iblandt dem under en Strid og vilde forlige dem til at holde Fred, sigende: „I Mænd! I ere Brødre, hvorfor gøre I hinanden Uret?”
In len tok ah el liye ke mwet Israel luo anwuk, na el srike in akmisyeltalla, ac el fahk nu seltal, ‘Porongeyu. Komtal kewa mwet Israel, na efu ku komtal anwuk angan?’
27 Men den, som gjorde sin Næste Uret, stødte ham fra sig og sagde: „Hvem har sat dig til Hersker og Dommer over os?
Tusruktu mwet se ma oru koluk mwet se ngia el sinukunulla Moses ac siyuk sel, ‘Su oru kom in leum facsr ac nununkekut uh?
28 Vil du slaa mig ihjel, ligesom du i Gaar slog Ægypteren ihjel?”
Ya kom lungse uniyuwi, oana ke kom uniya mwet Egypt se ekea ah?’
29 Da flygtede Moses for denne Tales Skyld og boede som fremmed i Midians Land, hvor han avlede to Sønner.
Ke Moses el lohng kas inge, el kaingla liki acn Egypt ac som muta in facl Midian. Ke el muta we, oasr wen luo natul we.
30 Og efter fyrretyve Aars Forløb viste en Engel sig for ham i Sinai Bjergs Ørken i en Tornebusk, der stod i lys Lue.
“Tukun yac angngaul, lipufan se sikyang nu sel Moses liki e se ma firir in sak srisrik soko in acn mwesis apkuran nu fineol Sinai.
31 Men da Moses saa det, undrede han sig over Synet, og da han gik hen for at betragte det, lød Herrens Røst til ham:
Moses el arulana lut ke ma se el liye inge, ac el kalukyang nu kac elan liye in wo. Na el lohngak pusren Leum, ke El fahk:
32 „Jeg er dine Fædres Gud, Abrahams og Isaks og Jakobs Gud.” Da bævede Moses og turde ikke se derhen.
‘Nga God lun papa matu tomom somla — God lal Abraham, Isaac, ac Jacob.’ Moses el rarrar ke sangeng, ac tia ku in ngetang nu kac.
33 Men Herren sagde til ham: „Løs Skoene af dine Fødder; thi det Sted, som du staar paa, er hellig Jord.
Ac Leum God El fahk nu sel, ‘Eisla fahluk lom an, tuh acn se kom tu we inge acn mutal se.
34 Jeg har grant set mit Folks Mishandling i Ægypten og hørt deres Suk, og jeg er stegen ned for at udfri dem; og nu kom, lad mig sende dig til Ægypten!”
Nga liye lupan ongoiya lun mwet luk in acn Egypt. Nga lohng sasao lalos, ac inge nga oatui in molelosla. Fahsru, ac nga fah supwekomla nu Egypt.’
35 Denne Moses, hvem de fornægtede, idet de sagde: „Hvem har sat dig til Hersker og Dommer,” ham har Gud sendt til at være baade Hersker og Befrier ved den Engels Haand, som viste sig for ham i Tornebusken.
“Moses se inge pa mwet Israel tuh srangesr lohngol, ac fahk nu sel mu, ‘Su oru kom in leum facsr ac nununkekut uh?’ El pa mwet se ma God El supwala in tuh kol mwet uh, ac molelosla ke kasru lun lipufan se su sikyang nu sel in e se ma firir in sak srisrik soko ah.
36 Ham var det, som førte dem ud, idet han gjorde Undere og Tegn i Ægyptens Land og i det røde Hav og i Ørkenen i fyrretyve Aar.
El kolla mwet uh liki acn Egypt, orek mwenmen ac ma sakirik in acn Egypt ac in Meoa Srusra, ac oayapa in acn mwesis uh ke yac angngaul.
37 Han er den Moses, som sagde til Israels Børn: „En Profet skal Gud oprejse eder af eders Brødre ligesom mig.”
Moses se inge pa mwet se ma tuh fahk nu sin mwet Israel, ‘God El ac fah supwama mwet palu se nu suwos, oana ke El tuh supweyume, ac el ac fah mau sie mwet in mutunfacl suwos.’
38 Han er den, som i Menigheden i Ørkenen færdedes med Engelen, der talte til ham paa Sinai Bjerg, og med vore Fædre; den, som modtog levende Ord at give os;
El pa tuh wi u na lulap se lun mwet Israel su toeni in acn mwesis; el tuh wi mwet matu lasr muta we, ac wi pac lipufan se ma tuh kaskas nu sel fineol Sinai, ac el tuh eis kas moul lun God in tafwema nu sesr.
39 hvem vore Fædre ikke vilde adlyde, men de stødte ham fra sig og vendte sig med deres Hjerter til Ægypten, idet de sagde til Aron:
“Tusruktu mwet matu lasr elos tia lungse aksol Moses. Elos sisella ac kena folokla nu Egypt.
40 „Gør os Guder, som kunne gaa foran os; thi vi vide ikke, hvad der er sket med denne Moses, som førte os ud af Ægyptens Land.”
Ouinge elos fahk nu sel Aaron, ‘Orala kutu god ah in kol kut. Kut tiana etu lah mea acnu sikyak nu sin mwet se Moses uh, su uskutme liki acn Egypt ah.’
41 Og de gjorde en Kalv i de Dage og bragte Offer til Gudebilledet og frydede sig ved deres Hænders Gerninger.
In pacl sac pa elos tuh orala ma sruloala se in luman cow mukul soko, ac orek kisa nu kac, ac orek kufwa in akfulatye ma se elos sifacna orala.
42 Men Gud vendte sig fra dem og gav dem hen til at tjene Himmelens Hær, som der er skrevet i Profeternes Bog: „Have I vel, Israels Hus! bragt mig Slagtofre og andre Ofre i fyrretyve Aar i Ørkenen?
Ke sripa se inge God El tuh ngetla lukelos, ac eisalosyang in alu nu ke itu inkusrao uh, oana ma fahkak in Ma Simusla lun mwet palu uh, su fahk: ‘Kowos mwet Israel! Ma kowos uniya ac kisakin Ke yac angngaul in acn mwesis ah, Kowos tia oru nu sik.
43 Og I bare Moloks Telt og Guden Remfans Stjerne, de Billeder, som I havde gjort for at tilbede dem; og jeg vil flytte eder bort hinsides Babylon.”
Lohm nuknuk lal god Molech ah pa kowos tuh us forfor ah, Ac ma sruloala in lumal Rephan, god itu lowos; Ma inge kewa ma sruloala ma kowos orala tuh kowos in alu nu kac. Ouinge nga ac fah supwekowosla nu in sruoh nu in sie acn loes liki acn Babylon.’
44 Vore Fædre i Ørkenen havde Vidnesbyrdets Tabernakel, saaledes som han, der talte til Moses, havde befalet at gøre det efter det Forbillede, som han havde set.
“Mwet matu lasr elos tuh us Lohm Nuknuk su Nien Muta lun Leum God welulos yen mwesis ah. Tuh orekla oana ke God El fahk nu sel Moses, ac fal nu ke srikasrak ma itukyang Moses el liye ah.
45 Dette toge ogsaa vore Fædre i Arv og bragte det under Josva ind i Landet, som Hedningerne besade, hvilke Gud fordrev fra vore Fædres Aasyn — indtil Davids Dage,
Tok, mwet matu lasr elos tuh eis lohm nuknuk sacna, ma papa tumalos tuh sang nu selos, ac elos us welulos ke elos tuh welul Joshua sruokya acn sin mutanfahl ma God El tuh lusak ye mutalos. Na lohm nuknuk sac oanna we nwe ke pacl lal David.
46 som fandt Naade for Gud og bad om at maatte finde en Bolig for Jakobs Gud.
God El tuh insewowo sel David, ac David el siyuk God Elan lela nu sel in musai sie lohm sin God lal Jacob.
47 Men Salomon byggede ham et Hus.
Tuh tia el, a Solomon pa tuh musaela lohm se nu sel ah.
48 Dog, den Højeste bor ikke i Huse gjorte med Hænder, som Profeten siger:
“Tusruktu God Fulatlana El tia muta in lohm ma orekla ke poun mwet; oana ke mwet palu el fahk,
49 „Himmelen er min Trone, og Jorden mine Fødders Skammel, hvad Hus ville I bygge mig? siger Herren, eller hvilket er min Hviles Sted?
‘Leum God El fahk, Kusrao nien muta fulat luk, Ac faclu ma loangeyen niuk. Lohm fuka se kowos ac musaela sik an? Pia acn nga ac muta we uh?
50 Har ikke min Haand gjort alt dette?”
Ya tia nga pa orala ma inge nukewa uh?’”
51 I haarde Halse og uomskaarne paa Hjerter og Øren! I staa altid den Helligaand imod; som eders Fædre, saaledes ogsaa I.
Ac Stephen el fahk, “Seyal kowos arulana likkeke ac lohsr insiowos! Kowos mwet srangesr lohng kas sin God me! Kowos wi pac lain Ngun Mutal oana mwet matu lowos somla!
52 Hvem af Profeterne er der, som eders Fædre ikke have forfulgt? og de ihjelsloge dem, som forud forkyndte om den retfærdiges Komme, hvis Forrædere og Mordere I nu ere blevne,
Ku oasr mwet palu ma mwet matu lowos ah tuh tia akkeokye? Elos tuh uniya mwet utuk kas lun God su fahkak oemeet ke Mwet Kulansap suwoswos se lun God su ac tuku. Ac inge kowos tukakunulak ac unilya.
53 I, som modtoge Loven under Engles Besørgelse og have ikke holdt den!”
Kowos pa tuh eis Ma Sap lun God su tutafme sin lipufan ah — ne ouinge, a kowos tiana akos!”
54 Men da de hørte dette, skar det dem i deres Hjerter, og de bede Tænderne sammen imod ham.
Ke Un Mwet Pwapa Fulat elos lohng kas lal Stephen, elos arulana foloyak ac ngalseni wihselos ke kasrkusrak lalos sel.
55 Men som han var fuld af den Helligaand, stirrede han op imod Himmelen og saa Guds Herlighed og Jesus staaende ved Guds højre Haand.
Tusruktu Stephen el sesseslana ke Ngun Mutal. El ngetak nu inkusrao ac liye wolana lun God, ac Jesus el tu lac po layot sin God.
56 Og han sagde: „Se, jeg ser Himlene aabnede og Menneskesønnen staaende ved Guds højre Haand.”
Na el fahk, “Ngetak liye! Nga liye kusrao ikakla, ac Wen nutin Mwet el tu lac po layot sin God!”
57 Men de raabte med høj Røst og holdt for deres Øren og stormede endrægtigt ind paa ham.
Un Mwet Pwapa Fulat uh wola ke sie pusra lulap ac fonosya insraclos. Na elos nufon tukenina yuyang nu sel,
58 Og de stødte ham ud uden for Staden og stenede ham. Og Vidnerne lagde deres Klæder af ved en ung Mands Fødder, som hed Saulus.
sisella nu likin siti uh, ac mutawauk in tanglal. Mwet orek loh lainul elos filiya nuknuk lik lalos yurin sie mwet fusr pangpang Saul.
59 Og de stenede Stefanus, som bad og sagde: „Herre Jesus, tag imod min Aand!”
Elos nuna tanglal na Stephen ke el pang nu sin Leum ac fahk, “Leum Jesus, eis ngunik!”
60 Men han faldt paa Knæ og raabte med høj Røst: „Herre, tilregn dem ikke denne Synd!” Og som han sagde dette, sov han hen.
El sikukmutuntei, ac wowoyak ke sie pusra lulap ac fahk, “Leum, nimet filiya mwatan ma koluk se inge nu faclos!” Tukun el fahk ma inge, na el misa.
