Apostelenes gerninger 7
1 Men Ypperstepræsten sagde: „Forholder dette sig saaledes?”
Omugabhisi omukuru naika, “amagambo ganu ni ge chimari?”
2 Men han sagde: „I Mænd, Brødre og Fædre, hører til! Herlighedens Gud viste sig for vor Fader Abraham, da han var i Mesopotamien, førend han tog Bolig i Karan.
Stephano naika, “Bhaili na bhalata bhani, muntegereshe anye: Nyamuanga wa rikusho amusoromokeye lata weswe Abrahamu omwanya gunu aliga ali Mesopotamia, anu aliga achali kwikara Harani,
3 Og han sagde til ham: „Gaa ud af dit Land og fra din Slægt, og kom til det Land, som jeg vil vise dig.”
'namubhwira, 'Soka mu chalo chao no luganda lwao ugende mu chalo chinu nilakwelesha'.
4 Da gik han ud fra Kaldæernes Land og tog Bolig i Karan; og efter hans Faders Død lod Gud ham flytte derfra hen i dette Land, hvor I nu bo.
Eile nasoka mu chalo Bhukaldayo nekala Harani, okusoka ao, anu esemwene ejile afwa, Nyamuanga namuleta mu chalo chinu, bhekayemo wori.
5 Og han gav ham ikke Ejendom deri, end ikke en Fodsbred; dog forjættede han ham at give ham det til Eje og hans Sæd efter ham, endskønt han intet Barn havde.
Atamuyanile chone chone kuti mugabho gwaye, litabheyeo ebhara ryo kutulao nolwo kuguru. Nawe Abrahamu namuraga omurago gwo kumuyana okuitunga insi anu aliga achali kwibhula omwana ati kayabhwa omwene no rwibhulo lwaye.
6 Men Gud talte saaledes: „Hans Sæd skal være Udlændinge i et fremmed Land, og man skal gøre dem til Trælle og handle ilde med dem i fire Hundrede Aar.
Nyamuanga aikile nage kutya, ati orwibhulo lwaye abhekara munsi yo bhugenyi, na lindi abhekasi bhendeyo abhabhakora kubha bhagaya bhebhwe no kubhakorera kubhibhi mu masinja ge myaka magana gana.
7 Og det Folk, for hvilket de skulle trælle, vil jeg dømme, sagde Gud; og derefter skulle de drage ud og tjene mig paa dette Sted.”
Ka Nyamuanga naika ati, eniliramura liyanga linu elibhakora bhagaya, okusokerera ao abhamba okundamya mwi bhara linu.
8 Og han gav ham Omskærelsens Pagt. Og saa avlede han Isak og omskar ham den ottende Dag, og Isak avlede Jakob, og Jakob de tolv Patriarker.
Namuyana Abrahamu liragano lyo okusalwa, ku lwejo Abrahamu nabha lata wa Isaka namusala ku rusiku lwa munana; Isaka nabha lata wa Yakobo, na Yakobo nabha lata wa bhasaja bheswe ekumi na bhabhili.
9 Og Patriarkerne bare Avind imod Josef og solgte ham til Ægypten; og Gud var med ham,
Bhasaja bheswe nibhamukorera lifua Yusufu mbamugusha mu chalo cha Misiri, na Nyamuanga aliga ali amwi nage,
10 og han udfriede ham af alle hans Trængsler og gav ham Naade og Visdom for Farao, Kongen i Ægypten, som satte ham til Øverste over Ægypten og over hele sit Hus.
namukisha mu nyako jaye, namuyana obhwekisi no bhwengeso imbele ya Farao omukama wa Misiri. Farao namukora kubha mutungi inguru ya Misiri na inguru ya inyumba yae yone.
11 Men der kom Hungersnød over hele Ægypten og Kanaan og en stor Trængsel, og vore Fædre fandt ikke Føde.
Mbe nibhao injara nene na jinyako nyafu mu chalo cha Misiri na Kanani, mbe bhalata bheswe bhatabhwene ebhiryo.
12 Men da Jakob hørte, at der var Korn i Ægypten, sendte han vore Fædre ud første Gang.
Mbe nawe Yakobo ejile ongwa ati bhiliyo ebhiryo Misiri, nabharagirira bhalata bheswe ku lwo kwamba.
13 Og anden Gang blev Josef genkendt af sine Brødre, og Josefs Herkomst blev aabenbar for Farao.
Mu rugendo lwa kabhili Yusufu neyeresha ku bhaili bhaye, imbaga ya Yusufu nimenyekana ku Farao.
14 Men Josef sendte Bud og lod sin Fader Jakob og al sin Slægt kalde til sig, fem og halvfjerdsindstyve Sjæle.
Yusufu nabharagirira abhaili bhaye bhagende okumubhwira Yakobo lata webhwe agende Misiri, amwi no ruganda lwaye, obhukumi bhwebhwe abhanu makumi musanju ne tanu.
15 Og Jakob drog ned til Ægypten. Og han og vore Fædre døde,
Ku lwejo Yakobo neka Misiri; neya nafwa omwene amwi na bhalata bheswe.
16 og de bleve flyttede til Sikem og lagte i den Grav, som Abraham havde købt for en Sum Penge af Hemors Sønner i Sikem.
Nibhagegwa okugenda Shekemu mbasikwa mu chituro echo Abrahamu agulile ne bhibhara bhya jimpirya okusoka ku bhana bha Hamori eyo Shekemu.
17 Som nu Tiden nærmede sig for den Forjættelse, Gud havde tilsagt Abraham, voksede Folket og formeredes i Ægypten,
Akatungu kaliya ako omurago ogwo Nyamuanga alagire Abrahamu gwejire gwerira, abhanu bhaliga bheyongesishe eyo Misiri,
18 indtil der fremstod en anden Konge, som ikke kendte Josef.
akatungu ako emukireyo omukama undi inguru ya Misiri, omukama unu atamumenyaga Yusufu.
19 Han viste Træskhed imod vor Slægt og handlede ilde med vore Fædre, saa de maatte sætte deres smaa Børn ud, for at de ikke skulde holdes i Live.
Omukama oundi oyo nabhajiga abhanu bheswe no kubhakorera amabhibhi bhalata bheswe, no kubhesa abhana bhebhwe abharera korereki bhatabha bhaanga.
20 Paa den Tid blev Moses født, og han var dejlig for Gud; han blev opfostret i tre Maaneder i sin Faders Hus.
Mu masinja ago Musa ebhuywe; aliga ali we kisi ku Nyamuanga, nalelwa mesi gasatu munyumba ya lata waye.
21 Men da han var sat ud, tog Faraos Datter ham op og opfostrede ham til sin Søn.
Mu katungu kanu eselwe, omuyansha wa Farao namugega namulela lwo mwana waye.
22 Og Moses blev oplært i al Ægypternes Visdom; og han var mægtig i sine Ord og Gerninger.
Musa eigisibhwe ameigisho gone ge chi Misiri; aliga ali na managa mu kwaika ne bhikorwa.
23 Men da han blev fyrretyve Aar gammel, fik han i Sinde at besøge sine Brødre, Israels Børn.
Mbe nawe ejile akumisha myaka makumi gana, nongwa mu mwoyo gwaye okubhalibhatira abhaili bhaye, abhana bha Israeli.
24 Og da han saa en lide Uret, forsvarede han ham og hævnede den mishandlede, idet han slog Ægypteren ihjel.
Ejire amurora omwisraeli nakorerwa amabhibhi, Musa namwimako nasubhya risungu kuyo aliga namwibhonera kwo kumubhuma Omumisiri:
25 Men han mente, at hans Brødre forstode, at Gud gav dem Frelse ved hans Haand; men de forstode det ikke.
neganirisha ati abhaili bhaye abhamenya ati Nyamuanga kabhakisha no kubhoko kwaye, mbe nawe bhatamenyere.
26 Og den næste Dag viste han sig iblandt dem under en Strid og vilde forlige dem til at holde Fred, sigende: „I Mænd! I ere Brødre, hvorfor gøre I hinanden Uret?”
Orusiku runu lwarubhire nagenda ku bhamwi bha Bhaisraeli bhanu bhaliga nibharwana; naregeja okubhagwatanya; naika ati, 'Bhamura, Emwe muri bhaili; kubhaki omurwana emwe bhenera kwa bhene?'
27 Men den, som gjorde sin Næste Uret, stødte ham fra sig og sagde: „Hvem har sat dig til Hersker og Dommer over os?
Mbe nawe unu amukaiye omwikashanya waye m/namusindika kura, naika ati, “Niga unu akukorere kubha mutungi no muramusi weswe?
28 Vil du slaa mig ihjel, ligesom du i Gaar slog Ægypteren ihjel?”
Awe owenda okunyita, lwa kutyo wameta Omumisiri ligoro?”
29 Da flygtede Moses for denne Tales Skyld og boede som fremmed i Midians Land, hvor han avlede to Sønner.
Musa nabhirima ejile ongwa kutyo; nabha mugenyi munsi ya Midiani, ao abheye lata wa bhana bhabhili.
30 Og efter fyrretyve Aars Forløb viste en Engel sig for ham i Sinai Bjergs Ørken i en Tornebusk, der stod i lys Lue.
Jejire jaturao myaka makumi gana, malaika namusoromokera mwi bhara lye chima cha Sinai, mwi bhesi lyo muriro agati ya lisaka.
31 Men da Moses saa det, undrede han sig over Synet, og da han gik hen for at betragte det, lød Herrens Røst til ham:
Mu katungu kanu Musa ejire arora omuriro, narugura muno no kutang'ang'ara kulwe bhiroro ebhyo alorere, mbe nawe ejire alegeja okwirira yei korereki arore, obhuraka bhwa Katabhugenyi nibhumujako nibhwaika ati,
32 „Jeg er dine Fædres Gud, Abrahams og Isaks og Jakobs Gud.” Da bævede Moses og turde ikke se derhen.
'Anye nanye Nyamuanga wa bhesomwana bhao, Nyamuanga wa Abrahamu, no wa Isaka, no wa Yakobo.' Musa nayarara atasubhire kurorayo.
33 Men Herren sagde til ham: „Løs Skoene af dine Fødder; thi det Sted, som du staar paa, er hellig Jord.
Latabhugenyi namubhwira, 'Nufure ebhirato bhyao, libhara linu wimereguyu ni bhara lyeru.
34 Jeg har grant set mit Folks Mishandling i Ægypten og hørt deres Suk, og jeg er stegen ned for at udfri dem; og nu kom, lad mig sende dig til Ægypten!”
Nalorere jinyako ja bhanu bhani bhanu Misiri; enungwa okulwara kwebhwe, anye neka korereki nibhakishe; olyanu ija, nikutume awe Misiri.'
35 Denne Moses, hvem de fornægtede, idet de sagde: „Hvem har sat dig til Hersker og Dommer,” ham har Gud sendt til at være baade Hersker og Befrier ved den Engels Haand, som viste sig for ham i Tornebusken.
Musa unu bhamuremere, omwanya gunu bhaikile ati, 'niga unu akukorere kubha mutungi no muramusi weswe?' Oyo niwe oyo Nyamuanga amutumire kwo kubhoko kwa malaika oyo amusoromokee Musa mwisaka.
36 Ham var det, som førte dem ud, idet han gjorde Undere og Tegn i Ægyptens Land og i det røde Hav og i Ørkenen i fyrretyve Aar.
Musa abhatangasishe okusoka Misiri anu akorere amarebha ne bhibharikisho mu charo cha Misiri na munyanja ya Shamu, na mwibhara kwa masinja ga myaka makumi gana.
37 Han er den Moses, som sagde til Israels Børn: „En Profet skal Gud oprejse eder af eders Brødre ligesom mig.”
Musa unu niwe abhabhwiriye abhana bha Israeli ati, 'Nyamuanga keja okwimusha omuragi okusoka mubhamwi bha bhaili bhanyu, omuragi lwanye.'
38 Han er den, som i Menigheden i Ørkenen færdedes med Engelen, der talte til ham paa Sinai Bjerg, og med vore Fædre; den, som modtog levende Ord at give os;
Unu niwe omunu unu aliga ali mwikofyanya lya mwibhara na malaika unu aromere nage mu chima cha Sinai. Unu niwe omunu oyo aliga ali na bhalata bheswe, unu ni munu unu aramiye omusango gunu guri muanga no kuchiyana eswe.
39 hvem vore Fædre ikke vilde adlyde, men de stødte ham fra sig og vendte sig med deres Hjerter til Ægypten, idet de sagde til Aron:
Unu niwe omunu unu bhalata bheswe bharemere okumungwa; nibhamusindikira kura, na mumyoyo jebhwe nibhaindukira Misiri.
40 „Gør os Guder, som kunne gaa foran os; thi vi vide ikke, hvad der er sket med denne Moses, som førte os ud af Ægyptens Land.”
Mu masinja ago nibhamubhwira Haruni, 'nuchikonjere ebhiungu bhinu bhilachitangasha. Musa oyo, aliga nachitangasha okusoka mu charo cha Misiri, chitakumenya jinu jamubhona.'
41 Og de gjorde en Kalv i de Dage og bragte Offer til Gudebilledet og frydede sig ved deres Hænders Gerninger.
Kutyo nibhakonja inana mu nsiku ejo na nibhasosha jisadaka ku chisusano echo nibhakondelwa kwo kubha ni milimu ja mabhoko gebhwe.
42 Men Gud vendte sig fra dem og gav dem hen til at tjene Himmelens Hær, som der er skrevet i Profeternes Bog: „Have I vel, Israels Hus! bragt mig Slagtofre og andre Ofre i fyrretyve Aar i Ørkenen?
Mbe nawe Nyamuanga abhainduye nabhayana bharamye jinyota ja murwire, lwa kutyo jandikilwe mu chitabho cha bharagi, 'Angu mwansosisishe anye jisadaka ja jintyanyi jinu mwabhagire mwi bhara mu masinja ge myaka makumi gana, inyumba ya Israeli?
43 Og I bare Moloks Telt og Guden Remfans Stjerne, de Billeder, som I havde gjort for at tilbede dem; og jeg vil flytte eder bort hinsides Babylon.”
Mwekirisishe liyema lya Moleki na inyota ya mungu refani, ebhisusano bhinu mwekonjee no kubhiramya ebhyo: mbe nawe enija obhasira arera kura Babeli.'
44 Vore Fædre i Ørkenen havde Vidnesbyrdets Tabernakel, saaledes som han, der talte til Moses, havde befalet at gøre det efter det Forbillede, som han havde set.
Bhalata bheswe bhaliga bhali na liyema lyo kwikofyanyisha lwo bhubhambasi mwi bhara, lwa kutyo Nyamuanga aragirie anu aromere na Musa, ati akakonjere lwe chijejekanyo chinu alorere.
45 Dette toge ogsaa vore Fædre i Arv og bragte det under Josva ind i Landet, som Hedningerne besade, hvilke Gud fordrev fra vore Fædres Aasyn — indtil Davids Dage,
Linu ni yema linu bhalata bheswe, kwa masinja gebhwe, bhaleterwe mu charo na Joshua. Jinu jabhonekere mwisinja linu bhengiye okutunga liyanga linu Nyamuanga abhirimishe anu bhaliga bhachali kubhao bhalata bheswe. Jinu jabhee kutyo kukinga mu nsiku ja Daudi,
46 som fandt Naade for Gud og bad om at maatte finde en Bolig for Jakobs Gud.
unu abhwene okwikirisibhwa mu meso ga Nyamuanga, nasabhwa okuyenja obhwikaro ku Nyamuanga wa Yakobo.
47 Men Salomon byggede ham et Hus.
Mbe nawe Selemani amumbakiye inyumba ya Nyamuanga.
48 Dog, den Højeste bor ikke i Huse gjorte med Hænder, som Profeten siger:
Nolwo kutiyo unu ali inguru atakwikara mu nyumba jinu jumbakilwe na mabhoko; inu ni kutyo omuragi aikire,
49 „Himmelen er min Trone, og Jorden mine Fødders Skammel, hvad Hus ville I bygge mig? siger Herren, eller hvilket er min Hviles Sted?
Orwire ni chitebhe chani cho bhukama, na insi ni bhara lyo kutako amaguru gani. Inyumba nisusana kutiki inu omunyumbakira? Kaika Omukama: amwi ni bharaki lyani lyo kwisishako omwoyo?
50 Har ikke min Haand gjort alt dette?”
Kutari kubhoko kwani kunu kukorere ebhinu bhinu bhyona?
51 I haarde Halse og uomskaarne paa Hjerter og Øren! I staa altid den Helligaand imod; som eders Fædre, saaledes ogsaa I.
Emwe abhanu bhe bhicha bhikomeye bhanu mutatenderwe emyoyo na matwi, bhuli katungu omumurema Omwoyo Omweru, omukora lwa kutyo bhesomwana bhakorere.
52 Hvem af Profeterne er der, som eders Fædre ikke have forfulgt? og de ihjelsloge dem, som forud forkyndte om den retfærdiges Komme, hvis Forrædere og Mordere I nu ere blevne,
Ni muragiki mu bharagi unu bhesomwana bhatamunyasishe? Bhabhetire abharagi bhone bhanu bhejire anu aliga achali kwija owo bhulengeresi, ka wolyanu mwabheye bharomesi bha niku na bheti bhaye,
53 I, som modtoge Loven under Engles Besørgelse og have ikke holdt den!”
emwe abhanu bhanu mwaramiye echiragiro chiliya charagiriwe na malaika mbe nawe murema okuchigwata.
54 Men da de hørte dette, skar det dem i deres Hjerter, og de bede Tænderne sammen imod ham.
Anu abhe chinyanjo bhejire bhongwa amagambo ganu, nibharumwa mu myoyo jebhwe, nibhamugugunila ameno Stefano.
55 Men som han var fuld af den Helligaand, stirrede han op imod Himmelen og saa Guds Herlighed og Jesus staaende ved Guds højre Haand.
Mbe nawe omwene ejuye Omwoyo Omweru, nararamira mu rwire nekeneke narora rikusho lya Nyamuanga, namurora Yesu emereguyu mu kubhoko kwo bhuryo kwa Nyamuanga.
56 Og han sagde: „Se, jeg ser Himlene aabnede og Menneskesønnen staaende ved Guds højre Haand.”
Stefano naika ati, “Rora narora orwire rwigukire, no Mwana wo Munu emereguyu mu kubhoko kwe bhuryo kwa Nyamuanga.”
57 Men de raabte med høj Røst og holdt for deres Øren og stormede endrægtigt ind paa ham.
Mbe nawe abhe chinyanjo nibhayogana no bhuraka bhwa inguru, nibhasibhya amatwi gebhwe, nibhamubhirimira bhona amwi,
58 Og de stødte ham ud uden for Staden og stenede ham. Og Vidnerne lagde deres Klæder af ved en ung Mands Fødder, som hed Saulus.
nibhamwesa anja yo musi nibhamubhuma na mabhwiyi: abharoresi nibhafura emyenda jebhwe ja anja nibhatura mu maguru go musigaji oyo abhirikirwaga Sauli.
59 Og de stenede Stefanus, som bad og sagde: „Herre Jesus, tag imod min Aand!”
Anu bhaliga nibhamubhuma amabhwiyi Stefano, agendeleye okumubhirikira Omukama naika ati, “Omukama Yesu, ramira omwoyo gwani.”
60 Men han faldt paa Knæ og raabte med høj Røst: „Herre, tilregn dem ikke denne Synd!” Og som han sagde dette, sov han hen.
Nafung'ama ebhiju no kubhirikira kwo bhuraka bhunene, “Omukama, utabhabharira echibhibhi chinu.” Ejile aika kutyo, nabhutura omwoyo.
