< Apostelenes gerninger 7 >
1 Men Ypperstepræsten sagde: „Forholder dette sig saaledes?‟
Kahineta halaqay Isxifaanosekko, “Hayssi tumee?” yaagidi oychchis.
2 Men han sagde: „I Mænd, Brødre og Fædre, hører til! Herlighedens Gud viste sig for vor Fader Abraham, da han var i Mesopotamien, førend han tog Bolig i Karan.
Isxifaanosey, “Ta ishato, ta aawato, si7ite! Nu aawa Abrahamey Kaaranen daanaw baanappe sinthe Masephexoomiyan de7ishin, bonchcho Xoossay iyaw qonccidi,
3 Og han sagde til ham: „Gaa ud af dit Land og fra din Slægt, og kom til det Land, som jeg vil vise dig.‟
‘Ne biittaafenne ne dabbotappe shaakettada taani nena bessiya biittaa ba’ yaagis.
4 Da gik han ud fra Kaldæernes Land og tog Bolig i Karan; og efter hans Faders Død lod Gud ham flytte derfra hen i dette Land, hvor I nu bo.
He wode Abrahamey Kalddaweta biittaafe keyidi Kaaranen daanaw bis. Iya aaway hayqqidaappe guye Xoossay iya ha biittaa ha77i hintte de7iya bessaa ehis.
5 Og han gav ham ikke Ejendom deri, end ikke en Fodsbred; dog forjættede han ham at give ham det til Eje og hans Sæd efter ham, endskønt han intet Barn havde.
I ha biittaafe hari attoshin tohoy yedhdhiya bessika Abrahames immibeenna. Shin na7i iyaw baynna wode Xoossay ha biittaa iyawunne iya sheeshaas laata oothidi immanayssa qaala gelis.
6 Men Gud talte saaledes: „Hans Sæd skal være Udlændinge i et fremmed Land, og man skal gøre dem til Trælle og handle ilde med dem i fire Hundrede Aar.
Xoossay Abrahamekko, ‘Ne sheeshay hara biittan imathatethan daana; yan oyddu xeetu laythi entti aylletethan haarettana.
7 Og det Folk, for hvilket de skulle trælle, vil jeg dømme, sagde Gud; og derefter skulle de drage ud og tjene mig paa dette Sted.‟
Shin taani ne sheeshaa haariya deriya bolla pirddana. Hessafe guye, entti he biittaafe keyidi hayssan taw goynnana’ yaagis.
8 Og han gav ham Omskærelsens Pagt. Og saa avlede han Isak og omskar ham den ottende Dag, og Isak avlede Jakob, og Jakob de tolv Patriarker.
Xoossay Abrahaame sheeshay qaxxarettana mela iyara caaqqin, Yisaaqi yelettida hosppuntha gallasan qaxxaris. Yisaaqi Yayqooba qaxxaris; qassi Yayqoobi tammanne nam77u ba nayta, nu aawata mayzata qaxxaris.
9 Og Patriarkerne bare Avind imod Josef og solgte ham til Ægypten; og Gud var med ham,
“Yayqooba nayti Yoosefa qanaattidi Gibxe biittan aylletethas bayzidosona, shin Xoossay iyara de7ees.
10 og han udfriede ham af alle hans Trængsler og gav ham Naade og Visdom for Farao, Kongen i Ægypten, som satte ham til Øverste over Ægypten og over hele sit Hus.
Iya, iya waaye ubbaafe kessis. Gibxe kawuwa sinthan sabanne cinccatethi iyaw immis. Gibxe kawoy Yoosefas Gibxe biittaanne ba keetha ubbaa aysanaada halaqatethi immis.
11 Men der kom Hungersnød over hele Ægypten og Kanaan og en stor Trængsel, og vore Fædre fandt ikke Føde.
“Gibxe biittaninne Kanaane biittan ubban koshi gelidi daro asaa un77ethis. He wode nu mayzati kathi demmanaw dandda7ibookkona.
12 Men da Jakob hørte, at der var Korn i Ægypten, sendte han vore Fædre ud første Gang.
Yayqoobi Gibxe biittan kathi de7eyssa si7idi nu aawata koyro yaa yeddis.
13 Og anden Gang blev Josef genkendt af sine Brødre, og Josefs Herkomst blev aabenbar for Farao.
Nam77antho buussan Yoosefi ba ishatas banatethaa erisis. Gibxe kawoykka Yoosefa sheeshaa eris.
14 Men Josef sendte Bud og lod sin Fader Jakob og al sin Slægt kalde til sig, fem og halvfjerdsindstyve Sjæle.
Yoosefi ba aawa Yayqoobanne ba dabbo ubbaa, laappun tammanne ichchashu asaa baakko yaana mela kiittidi ehisis.
15 Og Jakob drog ned til Ægypten. Og han og vore Fædre døde,
Yayqoobi Gibxe biittaa wodhdhis; inne iya nayti yan hayqqidosona.
16 og de bleve flyttede til Sikem og lagte i den Grav, som Abraham havde købt for en Sum Penge af Hemors Sønner i Sikem.
Entta ahay he bessaafe Seekeme giya biittaa tookettidi bidi, yan Abrahamey Hamoore naytappe daro biran shammida duufon moogettis.
17 Som nu Tiden nærmede sig for den Forjættelse, Gud havde tilsagt Abraham, voksede Folket og formeredes i Ægypten,
“Shin Xoossay Abrahames immana gidayssa poliya wodey gakkanaw matida wode Gibxe biittan de7iya nu asay dari dari bis.
18 indtil der fremstod en anden Konge, som ikke kendte Josef.
Hessafe guye, Yoosefa eronna hara kawoy Gibxe biittan kawotis.
19 Han viste Træskhed imod vor Slægt og handlede ilde med vore Fædre, saa de maatte sætte deres smaa Børn ud, for at de ikke skulde holdes i Live.
He kawoy nu zerethaa genidi guutha nayti hayqqana mela entta kare kessi yeggana mela nu aawata un77ethis.
20 Paa den Tid blev Moses født, og han var dejlig for Gud; han blev opfostret i tre Maaneder i sin Faders Hus.
“He wode Musey yelettis; I Xoossaa sinthan daro lo77o na7a. Ba aawa keethan heedzu ageena gakkanaw diccis.
21 Men da han var sat ud, tog Faraos Datter ham op og opfostrede ham til sin Søn.
Musey wora holettida wode Gibxe kawuwa na7iya demma ekkada ba na7a oothada iya dichchasu.
22 Og Moses blev oplært i al Ægypternes Visdom; og han var mægtig i sine Ord og Gerninger.
Musey Gibxeta cinccatetha ubbaa tamaaridi odaninne ooson mino asi gidis.
23 Men da han blev fyrretyve Aar gammel, fik han i Sinde at besøge sine Brødre, Israels Børn.
“Muses laythay oytama kumida wode ba ishata, Isra7eeleta be7anaw ba wozanan qoppis.
24 Og da han saa en lide Uret, forsvarede han ham og hævnede den mishandlede, idet han slog Ægypteren ihjel.
Isra7eelatappe issuwa Gibxe issoy qohishin be7idi he Isra7eele uraa maaddidi, he qohida Gibxe uraa wodhidi kushe zaaris.
25 Men han mente, at hans Brødre forstode, at Gud gav dem Frelse ved hans Haand; men de forstode det ikke.
Musey ba ishata ba baggara Xoossay ashshanaw haneyssa entti akeekana gidi qoppis, shin entti akeekibookkona.
26 Og den næste Dag viste han sig iblandt dem under en Strid og vilde forlige dem til at holde Fred, sigende: „I Mænd! I ere Brødre, hvorfor gøre I hinanden Uret?‟
“Wonttetha gallas nam77u Isra7eele asati issoy issuwara wadhettishin demmidi entta sigethanaw koyidi, ‘Asato, hintte ishantta; ays issoy issuwa qohetii?’ yaagis.
27 Men den, som gjorde sin Næste Uret, stødte ham fra sig og sagde: „Hvem har sat dig til Hersker og Dommer over os?
“Shin ba laggiya qoheyssi Musekko, ‘Nena nu bolla haareyssanne daynna oothiday oonee?
28 Vil du slaa mig ihjel, ligesom du i Gaar slog Ægypteren ihjel?‟
Neeni zine Gibxe uraa wodhidayssada tana wodhanaw koyay?’ yaagidi Muse sugi yeddis.
29 Da flygtede Moses for denne Tales Skyld og boede som fremmed i Midians Land, hvor han avlede to Sønner.
Musey hessa si7ida wode Gibxefe betidi Miidiyaame biittan bete asi gididi de7ishe nam77u adde nayta yelis.
30 Og efter fyrretyve Aars Forløb viste en Engel sig for ham i Sinai Bjergs Ørken i en Tornebusk, der stod i lys Lue.
“Godaa kiitanchchoy oytamu laythafe guye, Siina Deriya matan de7iya bazzo tushiya giddon eexiya tama laco giddon Muses benttis.
31 Men da Moses saa det, undrede han sig over Synet, og da han gik hen for at betragte det, lød Herrens Røst til ham:
Musey ba be7idayssan malaalettidi, loythi be7anaw tushiya mati shiiqidi de7ishin, Godaa qaalay,
32 „Jeg er dine Fædres Gud, Abrahams og Isaks og Jakobs Gud.‟ Da bævede Moses og turde ikke se derhen.
‘Taani ne aawata, Abrahame Xoossaa, Yisaaqa Xoossaa, Yayqooba Xoossaa’ yaagishe Musekko yis. Musey yashshan kokkoridi xeellanaw dandda7ibeenna.
33 Men Herren sagde til ham: „Løs Skoene af dine Fødder; thi det Sted, som du staar paa, er hellig Jord.
“Goday Musekko, ‘Neeni eqqida biittay geeshshi gidiya gisho ne tohuwan de7iya caammaa kessa.
34 Jeg har grant set mit Folks Mishandling i Ægypten og hørt deres Suk, og jeg er stegen ned for at udfri dem; og nu kom, lad mig sende dig til Ægypten!‟
Taani Gibxen de7iya ta asaa un77etethaa be7as. Entta waasuwa si7ada entta ashshanaw wodhdhas. Ha77i haaya! Taani nena Gibxe kiittana’ yaagis.
35 Denne Moses, hvem de fornægtede, idet de sagde: „Hvem har sat dig til Hersker og Dommer, ‟ ham har Gud sendt til at være baade Hersker og Befrier ved den Engels Haand, som viste sig for ham i Tornebusken.
“Isra7eeleti Muse, ‘Nena nuna haareyssanne daynna oothiday oonee?’ yaagidi ixxidayssa tushiya giddon iyaw benttida kiitanchchuwa baggara haareyssanne ashsheyssa oothidi Xoossay kiittis.
36 Ham var det, som førte dem ud, idet han gjorde Undere og Tegn i Ægyptens Land og i det røde Hav og i Ørkenen i fyrretyve Aar.
He Musey Isra7eeleta Gibxefe kessidi malaalisiyabatanne oorathabata Gibxe biittaninne Zo7o Abban oothidi entta oytamu laythi bazzo biittan kaalethis.
37 Han er den Moses, som sagde til Israels Børn: „En Profet skal Gud oprejse eder af eders Brødre ligesom mig.‟
“Isra7eele asaakko, ‘Xoossay tana denthidayssada hintte sheeshaa giddofe ta mela nabe hinttew denthana’ yaagiday he Muse.
38 Han er den, som i Menigheden i Ørkenen færdedes med Engelen, der talte til ham paa Sinai Bjerg, og med vore Fædre; den, som modtog levende Ord at give os;
Bazzo biittan shiiqida Isra7eele asaara de7idayssi, nu aawataranne Siina Deriya bolla iyaw odida kiitanchchuwara de7ida Musey iya. Yaatidi, Xoossaa de7o qaala nuus immanaw ekkis.
39 hvem vore Fædre ikke vilde adlyde, men de stødte ham fra sig og vendte sig med deres Hjerter til Ægypten, idet de sagde til Aron:
“Shin nu mayzati Muses kiitettanaw dosibookkona; iya ixxidi guye Gibxe simmanaw amottidosona.
40 „Gør os Guder, som kunne gaa foran os; thi vi vide ikke, hvad der er sket med denne Moses, som førte os ud af Ægyptens Land.‟
Qassi Aaronakko, ‘Nuna kaalethiya xoossata nuus ootha. Ays giikko, hayssi nuna Gibxefe ehida Musey, waanidaakko nuuni erokko’ yaagidosona.
41 Og de gjorde en Kalv i de Dage og bragte Offer til Gudebilledet og frydede sig ved deres Hænders Gerninger.
He wode mari daanisidi eeqa oothidosona. He eeqaas yarshsho yarshshidi bantta kushen oothida oosuwan ufayttidosona.
42 Men Gud vendte sig fra dem og gav dem hen til at tjene Himmelens Hær, som der er skrevet i Profeternes Bog: „Have I vel, Israels Hus! bragt mig Slagtofre og andre Ofre i fyrretyve Aar i Ørkenen?
Shin Xoossay enttaw zokko zaaris. Entti saluwa xoolinttotas goynnana mela entta yeggi aggis. Nabeta maxaafan, ‘Isra7eele asato oytamu laythi kumethi bazzo biittan shukkida mehiyanne yarshshida yarshshuwa taw yarshshidetii?
43 Og I bare Moloks Telt og Guden Remfans Stjerne, de Billeder, som I havde gjort for at tilbede dem; og jeg vil flytte eder bort hinsides Babylon.‟
Hinttee, hinttew goynnanaw kessida eeqaanne Molooke dunkkaaniya Refaana giya hintte xoossaa xoolintto misiliya tookkideta. Taani hinttena Babilooneppe hini bagga yeddana’ geetettidi xaafettis.
44 Vore Fædre i Ørkenen havde Vidnesbyrdets Tabernakel, saaledes som han, der talte til Moses, havde befalet at gøre det efter det Forbillede, som han havde set.
“Nu aawatas bazzo biittan markka dunkkaaney de7ees. Iyakka Xoossay Muse kiittidayssadanne iya bessidayssada oothis.
45 Dette toge ogsaa vore Fædre i Arv og bragte det under Josva ind i Landet, som Hedningerne besade, hvilke Gud fordrev fra vore Fædres Aasyn — indtil Davids Dage,
Qassi nu aawati he dunkkaaniya bantta aawatappe ekkidi Xoossay kase yedethida Ayhude gidonna asaa biittaa oykkida wode Iyaasura yaa ekkidi gelidosona. He dunkkaaney Dawite wode gakkanawukka he bessan de7is.
46 som fandt Naade for Gud og bad om at maatte finde en Bolig for Jakobs Gud.
Dawitey Xoossan sabettis. Qassi Yayqooba Goday de7ana keethaa keexanaw Xoossaa woossis.
47 Men Salomon byggede ham et Hus.
Shin iyaw keethaa keexiday Solomone.
48 Dog, den Højeste bor ikke i Huse gjorte med Hænder, som Profeten siger:
“Hanoshin, Ubbaafe Bolla Xoossay asi keexida keethan deenna. Nabey gidayssa mela,
49 „Himmelen er min Trone, og Jorden mine Fødders Skammel, hvad Hus ville I bygge mig? siger Herren, eller hvilket er min Hviles Sted?
‘Saloy ta araata, sa7aykka ta tohoy yedhdhiyaso. Yaatin, taw hintte ay mela keethi keexanee? Woykko taani shemppiyasoy awunee?
50 Har ikke min Haand gjort alt dette?‟
Ha ubbaa ta kushiyan oothabiikkinaa?’ yaagees Goday.
51 I haarde Halse og uomskaarne paa Hjerter og Øren! I staa altid den Helligaand imod; som eders Fædre, saaledes ogsaa I.
“Hintte waanida si7onna asee? Hintte wozanay Xoossaa qaala ekkanaw ays ixxide? Hintte haythay ays tullidee? Hinttee, hintte aawatatho ubba wode Geeshsha Ayyaanaara eqetteeta.
52 Hvem af Profeterne er der, som eders Fædre ikke have forfulgt? og de ihjelsloge dem, som forud forkyndte om den retfærdiges Komme, hvis Forrædere og Mordere I nu ere blevne,
Nabeta giddofe hintte aawati gooddonnay oonee? Xoossaa Na7ay, Xilloy yaanayssa kasetidi odidayssata wodhidosona. Ha77i hintte iya aathi immidi wodhideta.
53 I, som modtoge Loven under Engles Besørgelse og have ikke holdt den!‟
Hintte kiitanchchuwa kusheppe Xoossaa higgiya ekkideta, shin kiitettibeekketa” yaagis.
54 Men da de hørte dette, skar det dem i deres Hjerter, og de bede Tænderne sammen imod ham.
Entti hessa si7ida wode bantta wozanan Isxifaanose bolla daro yilottidi, bantta mettershshaa saxxidi manddidosona.
55 Men som han var fuld af den Helligaand, stirrede han op imod Himmelen og saa Guds Herlighed og Jesus staaende ved Guds højre Haand.
Shin Isxifaanosey Geeshsha Ayyaanan kumidi, salo pude xeellidi, Xoossaa bonchchuwanne Yesuusa Xoossaa ushachcha baggan eqqidayssa be7is.
56 Og han sagde: „Se, jeg ser Himlene aabnede og Menneskesønnen staaende ved Guds højre Haand.‟
“Hekko, taani saloy dooyettin, Asa Na7ay, Xoossaa ushachcha baggan eqqidayssa be7ays” yaagis.
57 Men de raabte med høj Røst og holdt for deres Øren og stormede endrægtigt ind paa ham.
Qaalaa dhoqqu oothidi waassishe, bantta haythaa oykkidi issife iyaakko woxxidosona
58 Og de stødte ham ud uden for Staden og stenede ham. Og Vidnerne lagde deres Klæder af ved en ung Mands Fødder, som hed Saulus.
Katamaappe gaxa iya kessidi, shuchchan caddidosona. Markkati bantta ma7uwa issi Saa7ola giya na7atethaa matan wothidosona.
59 Og de stenede Stefanus, som bad og sagde: „Herre Jesus, tag imod min Aand!‟
Isxifaanosey, “Ta Godaa Yesuusaa, ta shemppuwa ekka” yaagidi xeegishin entti iya shuchchan caddoosona.
60 Men han faldt paa Knæ og raabte med høj Røst: „Herre, tilregn dem ikke denne Synd!‟ Og som han sagde dette, sov han hen.
Gulbbatidi, ba qaala dhoqqu oothidi, “Ta Godaw, ha nagaraa enttaw atto ga” yaagis. Hessa yaagidi simmida mela hayqqi aggis.