Apostelenes gerninger 7
1 Men Ypperstepræsten sagde: „Forholder dette sig saaledes?”
Chuin thempu chungnung chun Stephen chu adongin, “Hiche hehna thu hohi dih em?” ati.
2 Men han sagde: „I Mænd, Brødre og Fædre, hører til! Herlighedens Gud viste sig for vor Fader Abraham, da han var i Mesopotamien, førend han tog Bolig i Karan.
Chuin Stephen in adonbut in, “Sopite le Pateho ngaiyuvin, Ipuluiyu Abraham Haran a achen masang, Mesopotamia gam'a aumlaiyin Loupi Pathen chu ahenga ana kilah in,
3 Og han sagde til ham: „Gaa ud af dit Land og fra din Slægt, og kom til det Land, som jeg vil vise dig.”
Hitin anaseiyin ahi, ‘napena gam leiset le na insungmi hindalhan lang, keiman kavetsah ding gamleiset a hungin’” ati.
4 Da gik han ud fra Kaldæernes Land og tog Bolig i Karan; og efter hans Faders Død lod Gud ham flytte derfra hen i dette Land, hvor I nu bo.
Chuin Abraham'in Chaldea gam ahin dalhan apa thikah in Haran a anachengin, chujouvin tua nachennau gamsunga hin ahin puilut in ahi.
5 Og han gav ham ikke Ejendom deri, end ikke en Fodsbred; dog forjættede han ham at give ham det til Eje og hans Sæd efter ham, endskønt han intet Barn havde.
Ahinlah Pathen in akengto ngapna dingkham gambeh neocha jong ana pepoi. Ahin Abraham'in chapa aneiloulai vang'in nikhatle ama le ason achilhah ten hichegam hi alodingu ahi tin Pathen in ana thutep-in ahi.
6 Men Gud talte saaledes: „Hans Sæd skal være Udlændinge i et fremmed Land, og man skal gøre dem til Trælle og handle ilde med dem i fire Hundrede Aar.
Chuleh Pathen in aseikit in nason nachilhate jong migama kum jali sohchang le bolgima um dingu ahi
7 Og det Folk, for hvilket de skulle trælle, vil jeg dømme, sagde Gud; og derefter skulle de drage ud og tjene mig paa dette Sted.”
Ahin soh-a kai nam mite chunga keiman thu katan ding, achaina le hiche gam'a hi hung kile kit uva keima eihoukit dingu ahi ati.
8 Og han gav ham Omskærelsens Pagt. Og saa avlede han Isak og omskar ham den ottende Dag, og Isak avlede Jakob, og Jakob de tolv Patriarker.
Chule Pathen in jong Abraham chu cheptana kitepna thu anapen, chuin Abraham'in achapa Isaac ahin phat in aniget nin chep anatan in, chule hiche kitepna chu Isaac in jong Jacob ahina, chuleh Jacob in apului-u somleni ahinchan geiyin jong ahin boljom jingun ahi.
9 Og Patriarkerne bare Avind imod Josef og solgte ham til Ægypten; og Gud var med ham,
Chuin hiche puluiho chu asopipau Joseph chunga ana thangthip uvin, hijeh chun Egypt gam'a sohding in anajohdoh uvin ahi. Ahin Pathen in anaumpi jingin,
10 og han udfriede ham af alle hans Trængsler og gav ham Naade og Visdom for Farao, Kongen i Ægypten, som satte ham til Øverste over Ægypten og over hele sit Hus.
Gentheina ho jouse a konin anahuhdoh in Egypt lengpa Pharaoh angsunga lungsetna anapen ahi. Chule Pathen in Joseph chu kidangtah chihna anapen hijeh chun Pharaoh in Joseph chu Egypt gam pumpia vaipon ana pansah in chuleh a leng inpia jong mopon ana pansah in ahi.
11 Men der kom Hungersnød over hele Ægypten og Kanaan og en stor Trængsel, og vore Fædre fandt ikke Føde.
Ahin Egypt gam le Canaan gam sunga kel ahunglha tan ahileh gentheina sangtah ahunglhung tan hijeh chun ipuiluiteu jong nehding neilouvin anaum un ahi.
12 Men da Jakob hørte, at der var Korn i Ægypten, sendte han vore Fædre ud første Gang.
Chuin Jacob in Egypt gamsunga neh aum nalaiye ti ahet phatin achate-ipuiluiteu chu neh choding in asolin ahi.
13 Og anden Gang blev Josef genkendt af sine Brødre, og Josefs Herkomst blev aabenbar for Farao.
Anivei channa a anache uchun Joseph chu a sopite henga ana kiphongin chuin asopite chu Pharaoh henga anapuilut in ahi.
14 Men Josef sendte Bud og lod sin Fader Jakob og al sin Slægt kalde til sig, fem og halvfjerdsindstyve Sjæle.
Chuin Joseph in mi asolin apa Jacob le ainsungmite somsagi le nga hochu ahenga dingin agakousah tan ahi.
15 Og Jakob drog ned til Ægypten. Og han og vore Fædre døde,
Chuin Jacob chu Egypt gam'a anache in athitan ahi chule ipuluiteu jong anathi tauvin ahi.
16 og de bleve flyttede til Sikem og lagte i den Grav, som Abraham havde købt for en Sum Penge af Hemors Sønner i Sikem.
Chun alongdamsau chu Shechem a ahin pouvin Abraham'in Hamor chapate koma anachohna lhanmuna chun avui tauvin ahi.
17 Som nu Tiden nærmede sig for den Forjættelse, Gud havde tilsagt Abraham, voksede Folket og formeredes i Ægypten,
Pathen in Abraham koma athutep guilhunna ding phat anaitah jehchun miho chu Egypt gam'a chun hatah in apungun.
18 indtil der fremstod en anden Konge, som ikke kendte Josef.
Ahin Joseph hephalou lengthah khat Egypt lengvaipoa ahung pan phat in,
19 Han viste Træskhed imod vor Slægt og handlede ilde med vore Fædre, saa de maatte sætte deres smaa Børn ud, for at de ikke skulde holdes i Live.
Hiche lengpa chun imiteu chu doha in abolin asugentheiyin chule achasen houchu athi nadingin anu le apa teu chu hunam'in ana paidoh sah in ahi.
20 Paa den Tid blev Moses født, og han var dejlig for Gud; han blev opfostret i tre Maaneder i sin Faders Hus.
Hichephat laitah chun Pathen mitvet a chapang hoitah Mose chu anapengin, anu le apan inmun'ah lhathum hoitah in anasin lhonin ahi.
21 Men da han var sat ud, tog Faraos Datter ham op og opfostrede ham til sin Søn.
Chuin anu le apan Mose chu apaidoh lhontan ahileh Pharaoh chanun ana kimudoh in ama cha bang bangin ahin vahkhang tan ahi.
22 Og Moses blev oplært i al Ægypternes Visdom; og han var mægtig i sine Ord og Gerninger.
Chuin Mose chu Egypt gamsung chihna ho jouse ahilun ahile ama chu thusei le natoh a thahattah'a hung hitan ahi.
23 Men da han blev fyrretyve Aar gammel, fik han i Sinde at besøge sine Brødre, Israels Børn.
Chuin Mose chu kum somli ahung hi phat hin nikhat chu asopite-Israel techu agavetan ahile,
24 Og da han saa en lide Uret, forsvarede han ham og hævnede den mishandlede, idet han slog Ægypteren ihjel.
Egypt mipa khat'in Israel mikhat alamlou tah'a abol chu amun chuin Mose chu ahungin Israel mipa chu ahuh in Egypt mipa chu athattan ahi.
25 Men han mente, at hans Brødre forstode, at Gud gav dem Frelse ved hans Haand; men de forstode det ikke.
Mose chun hiche Israel mite chun Pathen in keiho huhdoh dinga eihinsolpeh ahi ti geldoh nauvinte tia anagel vang chun Israel mite chun anageldoh pouvin ahi.
26 Og den næste Dag viste han sig iblandt dem under en Strid og vilde forlige dem til at holde Fred, sigende: „I Mænd! I ere Brødre, hvorfor gøre I hinanden Uret?”
Chuin ajing nikhon amite agavet a ahileh, Israel mini ana kina lhonin hijeh chun aman jong chamna nasem kigon hiche miteni koma chun “Nangni sopi khat nahi lhon louham? Ipi dinga nakinah lhon ham?” atin ahile,
27 Men den, som gjorde sin Næste Uret, stødte ham fra sig og sagde: „Hvem har sat dig til Hersker og Dommer over os?
mikhatpa chun Mose chu ahin sondoh in, kon keiho chunga vaihom le thutana napansah ham? tin ahin dongin,
28 Vil du slaa mig ihjel, ligesom du i Gaar slog Ægypteren ihjel?”
“Janhia Egypt mipa khat natha banga chu keima jong neitha got ham?” atin ahi.
29 Da flygtede Moses for denne Tales Skyld og boede som fremmed i Midians Land, hvor han avlede to Sønner.
Chuin Mosen hichu ajah phat chun, Egypt gam'a konin ajamin Midian gam apemin hiche muna chun chapa ni ahingin ahi.
30 Og efter fyrretyve Aars Forløb viste en Engel sig for ham i Sinai Bjergs Ørken i en Tornebusk, der stod i lys Lue.
Chuin kum somli jouvin Vantil hamboh meikongin Mose chu Sinai mol toh kinai gamthip a chun ana kimupi in,
31 Men da Moses saa det, undrede han sig over Synet, og da han gik hen for at betragte det, lød Herrens Røst til ham:
Chuin Mosen hichu amun athilmu chu kidang asah in, achenaiya agavet kigot le Pakai awgin chun ahin kouvin,
32 „Jeg er dine Fædres Gud, Abrahams og Isaks og Jakobs Gud.” Da bævede Moses og turde ikke se derhen.
“Keima napuluiteu Pathen kahi, Abraham, Isaac, Jacob Pathen kahi,” ahin tin ahile Mose jong akicha behseh jengin avengam tapon ahi.
33 Men Herren sagde til ham: „Løs Skoene af dine Fødder; thi det Sted, som du staar paa, er hellig Jord.
Chuin Pathen in aseiyin, “Nakengchot sutlhan ajeh chu nadinna mun chu muntheng ahi.
34 Jeg har grant set mit Folks Mishandling i Ægypten og hørt deres Suk, og jeg er stegen ned for at udfri dem; og nu kom, lad mig sende dig til Ægypten!”
Egypt gam'a kamite gentheina kamutan, akanau aw kajan ahuhdoh dinga hungkumlha kahitai, hijeh chun tun keiman nangma hi Egypt gam'a kanungsol kit nahi,” ati.
35 Denne Moses, hvem de fornægtede, idet de sagde: „Hvem har sat dig til Hersker og Dommer,” ham har Gud sendt til at være baade Hersker og Befrier ved den Engels Haand, som viste sig for ham i Tornebusken.
Chuin “Kon keiho chunga vaihom le thutana napansah ham?” tia asanlou pau chu, Pathen in hamboh lah'a kona akimusah vantil jalchun vaipo dingle thutan dingin Pathen in Mose chu alesol kit in ahile.
36 Ham var det, som førte dem ud, idet han gjorde Undere og Tegn i Ægyptens Land og i det røde Hav og i Ørkenen i fyrretyve Aar.
Mose'n thil kidang le melchihna tamtah pumin Israelte chu Egypt gam'a konin ahinpuidoh in twipisan le gamthip chu kum somli sungin ahung galkaiyun ahi.
37 Han er den Moses, som sagde til Israels Børn: „En Profet skal Gud oprejse eder af eders Brødre ligesom mig.”
“Chuin Mose amatah in Israelte koma anaseiyin, Pathen in keima tobang themgaokhat nangholah-a kona asodohsah ding ahi,” ati.
38 Han er den, som i Menigheden i Ørkenen færdedes med Engelen, der talte til ham paa Sinai Bjerg, og med vore Fædre; den, som modtog levende Ord at give os;
Mose chu gamthip a ipuluiteu toh Pathen mite kikhop khomna-a anaumkhomin, Sinai Molchunga valtil in thu aseipeh chun, khonunga eiho jouse pehson dingin hinna thu eina lahpeh-uvin ahi.
39 hvem vore Fædre ikke vilde adlyde, men de stødte ham fra sig og vendte sig med deres Hjerter til Ægypten, idet de sagde til Aron:
Ahinlah Ipuluiteu chun Mose thusei anangai pouvin Egypt gam'a kinungle ding ana deijo un ahi.
40 „Gør os Guder, som kunne gaa foran os; thi vi vide ikke, hvad der er sket med denne Moses, som førte os ud af Ægyptens Land.”
Ipuiluiteu chun Aaron koma aseiyun, “Eilamkai thei ding-u pathen lim themkhat neisempeh-un ajeh chu Egypt gam'a kona eihin puidoh pau Mose hi iti hitam kahetapouve,” atiuvin ahi.
41 Og de gjorde en Kalv i de Dage og bragte Offer til Gudebilledet og frydede sig ved deres Hænders Gerninger.
Chuin bongnou toh kilou milim khat asem uvin, hiche milim henga chun kilhaina gantha asemuvin, athilsem uchu akipapi uvin ahi.
42 Men Gud vendte sig fra dem og gav dem hen til at tjene Himmelens Hær, som der er skrevet i Profeternes Bog: „Have I vel, Israels Hus! bragt mig Slagtofre og andre Ofre i fyrretyve Aar i Ørkenen?
Chuin amahoa konin Pathen akihei mangin, Vana ahsiho chu apathenu hidingin adalhatan ahi! Chuin themgao lekhabun asei “Vo Israel kum somli gamthip'a nathamlaiyuva nahin choiyu kilhaina gantha le thilto ho chu keima henga ding ham?
43 Og I bare Moloks Telt og Guden Remfans Stjerne, de Billeder, som I havde gjort for at tilbede dem; og jeg vil flytte eder bort hinsides Babylon.”
Ahipoi, nanghon Molech ponbuh le pathen Rephan ahsi hou dinga alim nasemthu-u chu napole ji bouvui, hijeh a chu nangho Babylon gamsung chana soh-a kasol ding nahiuve,” ati.
44 Vore Fædre i Ørkenen havde Vidnesbyrdets Tabernakel, saaledes som han, der talte til Moses, havde befalet at gøre det efter det Forbillede, som han havde set.
Ipuluiteu chun gamthip noija chun Houbuh chu anapole un Pathen in Mose henga anamusah lim bang bang chun ana tungdoh ji-un ahi.
45 Dette toge ogsaa vore Fædre i Arv og bragte det under Josva ind i Landet, som Hedningerne besade, hvilke Gud fordrev fra vore Fædres Aasyn — indtil Davids Dage,
Kum phabep jouvin Joshua lamkaina a ipuluiteuvin hiche gam'a kona Pathen in ananodohho khopimun analo-uchun Pathen Houbuh chu anapolut un Leng David khang chanin ana um'in ahi.
46 som fandt Naade for Gud og bad om at maatte finde en Bolig for Jakobs Gud.
David chu Pathen mitmun deium ana chang'in, aitih a Jacob Pathen chenna ding Houin sahna dingin anathumin ahi.
47 Men Salomon byggede ham et Hus.
Ahin hiche houin chu Solomon in ana tungdoh in ahi.
48 Dog, den Højeste bor ikke i Huse gjorte med Hænder, som Profeten siger:
Hijeng jongle hiche khut a kisa houin a chun Chungnungpen Pathen chu achengpoi tin, Themgaovin aseiye.
49 „Himmelen er min Trone, og Jorden mine Fødders Skammel, hvad Hus ville I bygge mig? siger Herren, eller hvilket er min Hviles Sted?
“Van kalaltouna ahin leiset kakengto ngapna ahi, chutobang chenna ding inpha chu neisahpeh thei ding ham?” tin Pakai chun adongin ahi.
50 Har ikke min Haand gjort alt dette?”
Van le leiset ania kakhut a kasem hilou ham? tia asei banga chu.
51 I haarde Halse og uomskaarne paa Hjerter og Øren! I staa altid den Helligaand imod; som eders Fædre, saaledes ogsaa I.
“Nangho milouchalte, thutah'a dinga alungthim le ana ngong teho, aimatih chana Lhagao Theng nadoudalu hilou ham? Hichu na pului teuvin ana bola nanghon jong nabolu ahi.
52 Hvem af Profeterne er der, som eders Fædre ikke have forfulgt? og de ihjelsloge dem, som forud forkyndte om den retfærdiges Komme, hvis Forrædere og Mordere I nu ere blevne,
Napului teuvin ana bolgim lou themgao khat umem? Chondihtah Messiah hungding thu ana sei masaho chu ana that un amatah jong namatsah un na that un ahi.
53 I, som modtoge Loven under Engles Besørgelse og have ikke holdt den!”
chule Vantil a kona nalah son u Pathen danthu jeng jong henasa san nanit pouvin ahi,” ati.
54 Men da de hørte dette, skar det dem i deres Hjerter, og de bede Tænderne sammen imod ham.
Stephen in athemmo nau thu asei chun Judate lamkai ho chu alunghansah lheh jengun chuin amachu akhuttum ajel khumun ahi.
55 Men som han var fuld af den Helligaand, stirrede han op imod Himmelen og saa Guds Herlighed og Jesus staaende ved Guds højre Haand.
Ahin Lhagao Theng dimset'in Stephen chun vanlam aven ahileh Pathen loupina le Yeshua Pathen khut jetlam jabolna muna adin chu amun ahi.
56 Og han sagde: „Se, jeg ser Himlene aabnede og Menneskesønnen staaende ved Guds højre Haand.”
Chuin aman amahojah a, “Ven vankot akihona chule Pathen khut jetlam jabolna muna mihem chapa adin kamui,” ati.
57 Men de raabte med høj Røst og holdt for deres Øren og stormede endrægtigt ind paa ham.
Chuin amahon akhut'un anakol akisip-un apengjah un amachu anokhum jengun,
58 Og de stødte ham ud uden for Staden og stenede ham. Og Vidnerne lagde deres Klæder af ved en ung Mands Fødder, som hed Saulus.
Khopi pamlanga akaidoh-un songin asep-un, chuin ama themmo chansah hochun avon chu asut-un Saul kiti khangdongpa kengbul'a chun akoiyun ahi.
59 Og de stenede Stefanus, som bad og sagde: „Herre Jesus, tag imod min Aand!”
Chuin songa asepettah-un Stephen chu ataovin, “Pakai Ka lhagao lan,” ati.
60 Men han faldt paa Knæ og raabte med høj Røst: „Herre, tilregn dem ikke denne Synd!” Og som han sagde dette, sov han hen.
Chuin abohkhup in apengjah jengin, “Pakai abolho jouseu hi amaho chonsetin simpeh hih-in,” atin hiti chu athitan ahi.
