Apostelenes gerninger 6

1 Men da i de Dage Disciplenes Antal forøgedes, begyndte Hellenisterne at knurre imod Hebræerne, fordi deres Enker bleve tilsidesatte ved den daglige Uddeling.

Ce tloek awh hubat a pung a tai hqui voe voe awh, them aming paa awh nuhaikhqi ami hlah phlam adawngawh Greek awi na amik pau Judakhqi ing Hebrai awi na ak pau Judakhqi ak khan awh sai bi uhy.

2 Da sammenkaldte de tolv Disciplenes Skare og sagde: „Det huer os ikke at forlade Guds Ord for at tjene ved Bordene.

Cedawngawh thlanghqa hlaihih tloek ing hubatkhqi boeih ce khy unawh, “Khawsa ak awikqawn plal nawh aawk ai cabawi awh bi ni bi awhtaw am thym kaw.

3 Udser derfor, Brødre! iblandt eder syv Mænd, som have godt Vidnesbyrd og ere fulde af Aand og Visdom; dem ville vi saa indsætte til denne Gerning.

Ceamyihna awmsaw, koeinaakhqi aw, na mimah ak khui awhkaw Myihla ingkaw cyihnaak ing ak be thlang khqih awh tyk uh. Vawhkaw bibi ve cekkhqi venawh pe u sih,

4 Men vi ville holde trolig ved i Bønnen og Ordets Tjeneste.‟

cawh ni cykcahnaak ingkaw awikqawn bibinaak benawh ni ngaih hqytnaak hly thai uhy,” tinak khqi uhy.

5 Og denne Tale behagede hele Mængden; og de udvalgte Stefanus, en Mand fuld af Tro og den Helligaand, og Filip og Prokorus og Nikanor og Timon og Parmenas og Nikolaus, en Proselyt fra Antiokia;

Ce ak awi aming zaak awh thlangkhqi amik kaw zeel hy. Cedawngawh cangnaak ingkaw Ciim Myihla ing ak be Stephen, cekcoengawh Philip, Pqokorus, Nikanor, Timon, Parmenas ingkaw Antiok khaw awhkaw Juda phung na ak hawi qu Nikola ce tyk uhy.

6 dem stillede de frem for Apostlene; og disse bade og lagde Hænderne paa dem.

Ce ak thlangkhqi ce ceityihkhqi venna khyn uhy, ceityihkhqi ing ami lu ak khan awh kut tloeng unawh cykcah pek khqi uhy.

7 Og Guds Ord havde Fremgang, og Disciplenes Tal forøgedes meget i Jerusalem; og en stor Mængde af Præsterne adløde Troen.

Ceamyihna Khawsak awi ce pung a tai hqui nawh Jerusalem khaw awh hubat thlang thlangmi awm pung hqui khqoet khqoet inawh, khawsoeihkhqi ingawm cangnaak awi ce ngai uhy.

8 Men Stefanus, fuld af Naade og Kraft, gjorde Undere og store Tegn iblandt Folket.

Khawsa qeennaak saithainaak ing ak be Stephen ing, thlangkhqi anglakawh kawpoek kyi themkhqi ingkaw hatnaakkhqi ce sai hy.

9 Da stod der nogle frem af den Synagoge, som kaldes de frigivnes og Kyrenæernes og Aleksandrinernes, og nogle af dem fra Kilikien og Asien, og de tvistedes med Stefanus.

Cehlai, anih amak ngaih thlangkhqi Tamnaa Loetkhqi, Cyqene ingkaw Alexandria khaw awhkaw khqi, Kilikia ingkaw Asia qam awhkaw Juda thlangkhqi ing Stephen ce oelh uhy.

10 Og de kunde ikke modstaa den Visdom og den Aand, som han talte af.

Cehlai cekkhqi ing a cyihnaak ingkaw awi ak kqawn sakkung Myihla cetaw am oelh thai uhy.

11 Da fik de hemmeligt nogle Mænd til at sige: „Vi have hørt ham tale bespottelige Ord imod Moses og imod Gud.‟

Cedawngawh thlang pynoet venawh, “Stephen ing Mosi ingkaw Khawsa a kqawn seetnaak awi za unyng,” tinawh kqawn aham ang hypna awi yn uhy.

12 Og de ophidsede Folket og de Ældste og de skriftkloge, og de overfaldt ham og slæbte ham med sig og førte ham for Raadet;

Ceamyihna thlang kqeng ingkaw a hqamcakhqi, anaa awi qeekungkhqi venawh kqawn pe uhy. Stephen ce tu unawh Sanhedrin a haina sawi uhy.

13 og de fremstillede falske Vidner, som sagde: „Dette Menneske holder ikke op med at tale Ord imod dette hellige Sted og imod Loven.

Simpyikung amak thym ta unawh, cekkhqi ing, “Ve ak thlang ing vawhkaw hun ciim ingkaw anaa awi ce ak che che na kqawn hy.

14 Thi vi have hørt ham sige, at denne Jesus af Nazareth skal nedbryde dette Sted og forandre de Skikke, som Moses har overgivet os.‟

Vawhkaw Nazareth Jesu ing ve im ve hqe kawmsaw Mosi ing a cehtaak phung alamkhqi awm hqe kaw, tinawh ve ak thlang ing ak kqawn awh za unyng,” tina uhy.

15 Og alle de, som sade i Raadet, stirrede paa ham, og de saa hans Ansigt som en Engels Ansigt.

Sanhedrin awh ak ngawikhqi boeih ing Stephen ce toek ceet uhy, cawh khan ceityih a haai amyihna a haai ce hu uhy.