Apostelenes gerninger 5
1 Men en Mand, ved Navn Ananias, tillige med Safira, hans Hustru, solgte en Ejendom
Vayi mutu wumosi dizina diandi Anania, va kimosi ayi nketoꞌandi Safila basumbisa tsolꞌawu.
2 og stak med sin Hustrus Vidende noget af Værdien til Side og bragte en Del deraf og lagde den for Apostlenes Fødder.
Vayi bu kawizana ayi nketoꞌandi, Anania wusueka ndambu yi zimbongo ziozi kasumbisila tsola. Bosi wunata ndambu yinkaka kuidi bamvuala.
3 Men Peter sagde: „Ananias! hvorfor har Satan fyldt dit Hjerte, saa du har løjet imod den Helligaand og stukket noget til Side af Summen for Jordstykket?
Piela wunkamba: —A Anania! Bila mbi Satana kawadidi mu ntimꞌaku e? Vunini Pheve Yinlongo, suekidi ndambu yi zimbongo ziozi sumbisidi tsolꞌaku e?
4 Var det ikke dit, saa længe du ejede det, og stod ikke det, som det blev solgt for, til din Raadighed? Hvorfor har du dog sat dig denne Gerning for i dit Hjerte? Du har ikke løjet for Mennesker, men for Gud.‟
Tuamina wusumbisa tsola beni, yisi ba yaku veka ko e? Bosi ku nzimunina bu wumeni kuyisumbisa, wulendi sadila zimbongo beni ko boso buzodidi e? Buna buevi bakidi lukanu luvangila diambu di phila yayi e? Bika sia ti batu vunini vayi Nzambi vunini!
5 Men da Ananias hørte disse Ord, faldt han om og udaandede. Og der kom stor Frygt over alle, som hørte det.
Anania bu kamana wa mambu mama, wubua va tsi ayi wufua. Batu boso bobo bawa diambu beni bamona boma.
6 Men de unge Mænd stode op og lagde ham til Rette og bare ham ud og begravede ham.
Matoko mayiza zinga mvumbi, manata yawu ku nganda bosi mayenda kuyizika.
7 Men det skete omtrent tre Timer derefter, da kom hans Hustru ind uden at vide, hvad der var sket.
Nduka-nduka zithangu zitatu zivioka bosi nketoꞌandi wuyiza kota, mukambu zaba mambu mavioka.
8 Da sagde Peter til hende: „Sig mig, om I solgte Jordstykket til den Pris?‟ Og hun sagde: „Ja, til den Pris.‟
Piela wunyuvula: —Wutsudikisa: yawu yoyi thalu lusumbisididi tsolꞌeno e? Niandi wumvutudila: —Mu thalu yoyi kaka!
9 Men Peter sagde til hende: „Hvorfor ere I dog blevne enige om at friste Herrens Aand? Se, deres Fødder, som have begravet din Mand, ere for Døren, og de skulle bære dig ud.‟
Bosi Piela wunkamba: —A bila mbi luwizinini mu diambu di tota Pheve yi Pfumu e? Tala batu bobo babedi ku zika bakala diaku badi va muelo ayi ngeyo mamvaku, beka ku nata.
10 Men hun faldt straks om for hans Fødder og udaandede. Men da de unge Mænd kom ind, fandt de hende død, og de bare hende ud og begravede hende hos hendes Mand.
Muna thangu yina wubua va malu ma Piela ayi wufua. Matoko bu mavutuka mammona wufua. Mannata ayi manzika vana ndambu bakala diandi.
11 Og stor Frygt kom over hele Menigheden og over alle, som hørte dette.
Mambu mama mamonisa basi dibundu tsisi yiwombo ayi batu boso bobo bawa mambu beni.
12 Men ved Apostlenes Hænder skete der mange Tegn og Undere iblandt Folket; og de vare alle endrægtigt sammen i Salomons Søjlegang.
Bamvuala zivanga bikumu ayi bidimbu biwombo va khatitsika batu. Babo baba kifu kikutakananga ku velanda yi Solomo.
13 Men af de andre turde ingen holde sig til dem; dog priste Folket dem højt,
Kadi mutu wunkaka kasia fubana yawu ko, muaki batu baba kuba niemisanga ngolo.
14 og der føjedes stedse flere troende til Herren, Skarer baade af Mænd og Kvinder,
Vayi babakala ayi baketo bawombo bawilukila Pfumu ayi babuelama.
15 saa at de endogsaa bare de syge ud paa Gaderne og lagde dem paa Senge og Løjbænke, for at naar Peter kom, endog blot hans Skygge kunde overskygge nogen af dem.
Buna batu baba natina bambevo bawombo mu ziphambu zi zinzila; bazitula va zikhuala ayi mu biphoyi muingi Piela bu kamvioka, kitsuisula kiandi kibua vadi bambevo bankaka.
16 Ja, selv fra Byerne i Jerusalems Omegn strømmede Mængden sammen og bragte syge og saadanne, som vare plagede af urene Aander, og de bleve alle helbredede.
Batu bawombo baba kuizanga, baba mu mavula mafikimini Yelusalemi; banata bambevo ziawu ayi banata batu baba yamusu kuidi ziphevi zimbimbi. Baboso babeluka.
17 Men Ypperstepræsten stod op samt alle de, som holdt med ham, nemlig Saddukæernes Parti, og de bleve fulde af Nidkærhed.
Pfumu yi zinganga Nzambi ayi batu bandi boso va kimosi ayi basi dikabu di Basaduki; bamona kikhenene
18 Og de lagde Haand paa Apostlene og satte dem i offentlig Forvaring.
bakanga bamvuala ayi babakotisa mu nloko wunneni.
19 Men en Herrens Engel aabnede Fængselets Døre om Natten og førte dem ud og sagde:
Vayi mbasi yi Pfumu yiyiza va builu, yizibula mielo mi nloko ayi yitotula bamvuala,
20 „Gaar hen og træder frem og taler i Helligdommen alle disse Livets Ord for Folket!‟
buna yiba kamba: —Yendanu ku Nzo Nzambi, lulonga batu malongi ma luzingu lualu.
21 Men da de havde hørt dette, gik de ved Daggry ind i Helligdommen og lærte. Men Ypperstepræsten og de, som holdt med ham, kom og sammenkaldte Raadet og alle Israels Børns Ældste og sendte Bud til Fængselet, at de skulde føres frem.
Bu bawa bobo, mu nsuka-nsuka bayenda ku nzo Nzambi, batona longa! Pfumu yi zinganga Nzambi ayi batu bandi batumisa batu ba lukutukunu lu minyadi ayi bakulutu boso ba Iseli. Buna batuma batu benda landi bamvuala mu nloko.
22 Men da Tjenerne kom derhen, fandt de dem ikke i Fængselet; og de kom tilbage og meldte det og sagde:
Vayi minsungi bu miyenda tula kuna nloko, misia bamona ko mu nloko. Mivutuka ayi mituba:
23 „Fængselet fandt vi tillukket helt forsvarligt, og Vogterne staaende ved Dørene; men da vi lukkede op, fandt vi ingen derinde.‟
—Tuenda bata nloko widi wukangama ayi minsungi mi nloko buna mitelimini va mielo. Vayi bu tuzibudi kadi mutu wumosi tuisi mona ko!
24 Men da Høvedsmanden for Helligdommen og Ypperstepræsterne hørte disse Ord, bleve de tvivlraadige om dem, hvad dette skulde blive til.
Thangu pfumu yi minsungi mi Nzo Nzambi ayi pfumu yi zinganga Nzambi bawa mambu mama, basia zaba ko mbi bivanga. Bayindula kani buevi bu kuiza sukila Nsamu wawu.
25 Men der kom en og meldte dem: „Se, de Mænd, som I satte i Fængselet, staa i Helligdommen og lære Folket.‟
Vana vawu mutu wumosi wuyiza ku bakamba: —Batu bobo lukotisa mu nloko badi muna Nzo Nzambi, balembo longi!
26 Da gik Høvedsmanden hen med Tjenerne og hentede dem, dog ikke med Magt; thi de frygtede for Folket, at de skulde blive stenede.
Pfumu yi minsungi mi Nzo Nzambi wuyenda va kimosi ayi masodi mandi kuna nzo Nzambi. Wunata bamvuala ku lukutukunu lu minyadi, bika sia ti mu kingolo bila boma baba mona mu diambu di batu bedi kuba zuba matadi.
27 Men da de havde hentet dem, stillede de dem for Raadet; og Ypperstepræsten spurgte dem og sagde:
Bu baba nata, baba tula va ntuala lukutukunu lu monyadi bosi Pfumu yi zinganga Nzambi wuba yuvula:
28 „Vi bøde eder alvorligt, at I ikke maatte lære i dette Navn, og se, I have fyldt Jerusalem med eders Lære, og I ville bringe dette Menneskes Blod over os!‟
—Tulukandika lubika buela longilanga mu dizina di mutu wuna. Vayi tala malongi meno mameni tembakana mu Yelusalemi dioso, bosi lutidi beto tunata nkanu wu lufua lu mutu wuna e?
29 Men Peter og Apostlene svarede og sagde: „Man bør adlyde Gud mere end Mennesker.
Vayi Piela ayi bamvuala bavutula: —Bulutidi mboti mu tumukina Nzambi vayi bika batu.
30 Vore Fædres Gud oprejste Jesus, hvem I hængte paa et Træ og sloge ihjel.
Nzambi yi bakulu beto wufulukisa Yesu beni mu bafua. Yesu diodi luvondisa bu lumbanda va nti.
31 Ham har Gud ved sin højre Haand ophøjet til en Fyrste og Frelser for at give Israel Omvendelse og Syndernes Forladelse.
Vayi Nzambi wunnangika bu kamvuandisa va koko kuandi ku lubakala banga Pfumu ayi Mvulusi mu diambu di basi Iseli babalula mavanga ayi balemvokolo mu masumu.
32 Og vi ere hans Vidner om disse Ting, ligesom ogsaa den Helligaand, som Gud har givet dem, der adlyde ham.‟
Beto tuidi bambangi ba mambu mama va kimosi ayi Pheve Yinlongo yoyi Nzambi kavana kuidi batu beti kuntumimina.
33 Men da de hørte dette, skar det dem i Hjertet, og de raadsloge om at slaa dem ihjel.
Vayi bawu bu bawa mambu momo, bafuema ngolo; bawizana mu diambu di baba vondisa.
34 Men der rejste sig i Raadet en Farisæer ved Navn Gamaliel, en Lovlærer, højt agtet af hele Folket, og han bød, at de skulde lade Mændene træde lidt udenfor.
Vayi mfalisi wumosi mu dikabu di lukutukunu lu minyadi, dizina diandi Ngamalieli, wuba nlongi wu Mina; wuba kinzukungu kuidi batu boso, wutelama va khatitsika lukutukunu minyadi; wuvana lutumunu batotula bamvuala ku nganda mu ndambu thangu.
35 Og han sagde til dem: „I israelitiske Mænd! ser eder vel for, hvad I gøre med disse Mennesker.
Buna wuba kamba: —A beno basi Iseli, lulubuka mu diambu di batu baba ayi talanu mambu mbi lutidi kuba vangila.
36 Thi for nogen Tid siden fremstod Theudas, som udgav sig selv for at være noget, og et Antal af omtrent fire Hundrede Mænd sluttede sig til ham; han blev slaaet ihjel, og alle de, som adløde ham, adsplittedes og bleve til intet.
Bila mu bilumbu kuandi bibedi, mutu wumosi wutotuka, dizina diandi Tewudasi wuzola kukimonisa mutu wu minsua. Nduka-nduka zikhama ziya zi batu banlandakana. Vayi bu kavondo, buna batu bandi boso baba kuntumukinanga basasukusu. Dingumba diandi disia buela wakakana ko.
37 Efter ham fremstod Judas Galilæeren i Skatteindskrivningens Dage og fik en Flok Mennesker til at følge sig. Ogsaa han omkom, og alle de, som adløde ham, bleve adspredte.
Niandi bu kavioka, mu thangu yiba disasama, Yuda muisi Ngalili wutotuka. Niandi mamvandi wuvitumuna batu bawombo mu diambu batotula khindu, vayi mamvandi wufua ayi batu baba kuntumukinanga bamana sasukusu.
38 Og nu siger jeg eder: Holder eder fra disse Mennesker, og lader dem fare; thi dersom dette Raad eller dette Værk er af Mennesker, bliver det til intet;
Buabu ndieka ku lukamba: Bikanu buela kota mambu ma batu baba ayi luba yekula benda kuawu; bila enati lukanu lualu votimavanga mama madi ma batu buna mela fua.
39 men er det af Gud, kunne I ikke gøre dem til intet. Lader eder dog ikke findes som de, der endog ville stride imod Gud!‟
Vayi enati madi mavanga ma Nzambi buna lulendi nunga ku mavonda ko ayi lukeba luedi nuanisa Nzambi.
40 Og de adløde ham; og de kaldte Apostlene frem og lode dem piske og forbøde dem at tale i Jesu Navn og løslode dem.
Batu boso bakikinina ndubu andi. Bu batumisa bamvuala; baba kandika babika buela yolukila dizina di Yesu. Bu bamana kuba tuta khuba; bosi baba yekula.
41 Saa gik de da glade bort fra Raadets Aasyn, fordi de vare blevne agtede værdige til at vanæres for hans Navns Skyld.
Bawu batotuka va ntuala lukutukunu lu minyadi mu khini bila bamonika ti bafueni mona ziphasi mu diambu di dizina di Yesu.
42 Og de holdt ikke op med hver Dag at lære i Helligdommen og i Husene og at forkynde Evangeliet om Kristus Jesus.
Bosi kadika lumbu mu nzo Nzambi ayi mu zinzo, bamvuala basia vonga ko mu longa ayi mu yamikisa Yesu banga Klisto.
