< Apostelenes gerninger 5 >

1 Men en Mand, ved Navn Ananias, tillige med Safira, hans Hustru, solgte en Ejendom
Emdi Ananiyas isimlik yene bir ademmu ayali Safira bilen bir parche yérini satti.
2 og stak med sin Hustrus Vidende noget af Værdien til Side og bragte en Del deraf og lagde den for Apostlenes Fødder.
Ananiyas pulning bir qismini özige qaldurdi, yeni bir qismini élip kélip, rosullarning ayighi aldigha qoydi. Ayalimu buningdin toluq xewerdar idi.
3 Men Peter sagde: “Ananias! hvorfor har Satan fyldt dit Hjerte, saa du har løjet imod den Helligaand og stukket noget til Side af Summen for Jordstykket?
Biraq Pétrus uninggha: — Ananiyas, némishqa qelbingni Sheytanning ilkige tapshurup, Muqeddes Rohqa yalghan éytip, yer satqan pulning bir qismini özüngge qaldurdung?
4 Var det ikke dit, saa længe du ejede det, og stod ikke det, som det blev solgt for, til din Raadighed? Hvorfor har du dog sat dig denne Gerning for i dit Hjerte? Du har ikke løjet for Mennesker, men for Gud.”
Yer sétilmighanda, séningki emesmidi? Sétilghandin kéyin, pulmu öz ixtiyaringda bolmamti? Shundaq turuqluq, némishqa qelbingde bu ishni niyet qilding? Sen insanlargha emes, belki Xudagha yalghan éytting! — dédi.
5 Men da Ananias hørte disse Ord, faldt han om og udaandede. Og der kom stor Frygt over alle, som hørte det.
Ananiyas bu sözlerni anglighan haman yiqilip jan üzdi. Bu ishni anglighuchilarni qattiq qorqunch basti.
6 Men de unge Mænd stode op og lagde ham til Rette og bare ham ud og begravede ham.
Emdi yash yigitler ornidin turup jesetni képenlep, sirtqa apirip depne qildi.
7 Men det skete omtrent tre Timer derefter, da kom hans Hustru ind uden at vide, hvad der var sket.
Texminen üch saettin kéyin, [Ananiyasning] ayali kirip keldi; biraq u bolghan weqedin xewersiz idi.
8 Da sagde Peter til hende: “Sig mig, om I solgte Jordstykket til den Pris?” Og hun sagde: “Ja, til den Pris.”
Pétrus uningdin: — Manga éytqin, siler yerni mushu pulgha sattinglarmu? — dep soridi. — Shundaq, mushunchilik pulgha sattuq, — dep jawab berdi u.
9 Men Peter sagde til hende: “Hvorfor ere I dog blevne enige om at friste Herrens Aand? Se, deres Fødder, som have begravet din Mand, ere for Døren, og de skulle bære dig ud.”
Pétrus: — Siler néme üchün Muqeddes Rohni sinashqa til biriktürdünglar? Qara, éringni depne qilip kelgenlerning putliri ishik tüwide turidu, ular sénimu ekétidu! — dédi.
10 Men hun faldt straks om for hans Fødder og udaandede. Men da de unge Mænd kom ind, fandt de hende død, og de bare hende ud og begravede hende hos hendes Mand.
Umu shuan uning ayaghliri aldigha yiqilip, jan berdi. Héliqi yash yigitler kirip, uning ölgenlikini kördi; ular unimu élip bérip érining yénigha depne qildi.
11 Og stor Frygt kom over hele Menigheden og over alle, som hørte dette.
Pütün jamaetni, shundaqla bu ishni anglighanlarning herbirini qattiq qorqunch basti.
12 Men ved Apostlenes Hænder skete der mange Tegn og Undere iblandt Folket; og de vare alle endrægtigt sammen i Salomons Søjlegang.
Rosullarning qoli arqiliq xelq ichide nurghun möjizilik alametler we karametler körsitildi. (Barliq [étiqadchilar] bir niyette bolup ibadetxanidiki «Sulayman péshaywini»da daim jem bolatti.
13 Men af de andre turde ingen holde sig til dem; dog priste Folket dem højt,
Biraq bashqa kishiler ulargha qoshulushqa jür’et qilalmaytti; emma xalayiq ularni intayin hörmetleytti.
14 og der føjedes stedse flere troende til Herren, Skarer baade af Mænd og Kvinder,
Shundaqtimu, étiqad qilghuchilar barghanséri köpiyip, hem erler hem ayallar top-top bolup Rebge qoshulghili turdi).
15 saa at de endogsaa bare de syge ud paa Gaderne og lagde dem paa Senge og Løjbænke, for at naar Peter kom, endog blot hans Skygge kunde overskygge nogen af dem.
Shuning bilen kishiler hetta Pétrus ötüp kétiwatqanda héchbolmighanda uning sayisi bolsimu üstige chüshsun dep, késellerni kochilargha élip chiqip körpe we zembillerge yatquzup qoyatti.
16 Ja, selv fra Byerne i Jerusalems Omegn strømmede Mængden sammen og bragte syge og saadanne, som vare plagede af urene Aander, og de bleve alle helbredede.
Yene top-top kishiler Yérusalém etrapidiki sheher-yézilardin késellerni we napak rohlar chaplishiwalghan kishilerni élip kéletti. Ularning hemmisi saqiyip qaytishatti.
17 Men Ypperstepræsten stod op samt alle de, som holdt med ham, nemlig Saddukæernes Parti, og de bleve fulde af Nidkærhed.
Bash kahin we uning terepdarliri, yeni Saduqiy mezhepidikiler qozghilip bu ishlargha ghezeplinip,
18 Og de lagde Haand paa Apostlene og satte dem i offentlig Forvaring.
rosullarni tutqun qilip, qamaqxanigha qamidi.
19 Men en Herrens Engel aabnede Fængselets Døre om Natten og førte dem ud og sagde:
Lékin shu kéche, Rebning bir perishtisi qamaqxanining derwazilirini échip, rosullarni élip chiqip, ulargha:
20 “Gaar hen og træder frem og taler i Helligdommen alle disse Livets Ord for Folket!”
— Siler ibadetxana hoylisigha kirip, xalayiqqa bu hayatliq toghrisidiki hemme sözlerni jakarlanglar — dep tapilidi.
21 Men da de havde hørt dette, gik de ved Daggry ind i Helligdommen og lærte. Men Ypperstepræsten og de, som holdt med ham, kom og sammenkaldte Raadet og alle Israels Børns Ældste og sendte Bud til Fængselet, at de skulde føres frem.
Rosullar bu sözni anglap, tang atqanda ibadetxana hoylisigha kirip, kishilerge telim bérishke bashlidi. Bash kahin we uning terepdarliri kelgende, aliy kéngeshmidikiler we Israillarning barliq aqsaqallirini jem bolushqa chaqirdi. Andin [rosullarni] élip kelsun dep qamaqxanigha adem ewetti.
22 Men da Tjenerne kom derhen, fandt de dem ikke i Fængselet; og de kom tilbage og meldte det og sagde:
Lékin sipahlar zindan’gha yétip barghanda, rosullarning u yerde yoqluqini bayqap qaytip bérip, kéngeshmidikilerge:
23 “Fængselet fandt vi tillukket helt forsvarligt, og Vogterne staaende ved Dørene; men da vi lukkede op, fandt vi ingen derinde.”
— Biz barsaq, zindan mehkem taqaqliq turuptu, qarawullarmu derwazilirida közette turuptu. Lékin derwazilarni échip qarisaq, ichide birmu adem yoq! — dep melumat berdi.
24 Men da Høvedsmanden for Helligdommen og Ypperstepræsterne hørte disse Ord, bleve de tvivlraadige om dem, hvad dette skulde blive til.
Bu xewerni anglighan ibadetxanidiki [mes’ul] kahin hem qarawullarning bashliqi we bash kahinlar: — «Emdi bu ish zadi qandaq bolup kéter?» déyiship alaqzadilikke chömdi.
25 Men der kom en og meldte dem: “Se, de Mænd, som I satte i Fængselet, staa i Helligdommen og lære Folket.”
Del shu chaghda, bir kishi kirip: — Qaranglar, siler zindan’gha qamighan ademler ibadetxana hoylisida turup xalayiqqa telim bériwatidighu! — dep xewer qildi.
26 Da gik Høvedsmanden hen med Tjenerne og hentede dem, dog ikke med Magt; thi de frygtede for Folket, at de skulde blive stenede.
Buning bilen, héliqi qarawullar bashliqi sipahlirini bashlap bérip, [rosullarni] élip keldi. Biraq ular xalayiq bizni chalma-kések qilishi mumkin dep qorqup, ulargha zorluq ishletmidi.
27 Men da de havde hentet dem, stillede de dem for Raadet; og Ypperstepræsten spurgte dem og sagde:
Ular [rosullarni] élip kelgendin kéyin, ularni kéngeshmidikiler aldida turghuzdi. Bash kahin ularni soraq qilip:
28 “Vi bøde eder alvorligt, at I ikke maatte lære i dette Navn, og se, I have fyldt Jerusalem med eders Lære, og I ville bringe dette Menneskes Blod over os!”
— Biz esli silerni bu namda kishilerge telim bermenglar, dep qattiq agahlandurghaniduq. Lékin mana, siler yene shu teliminglar bilen pütkül Yérusalémni qaplidinglar hemde bu kishining qan qerzini bizge artmaqchi boluwatisiler! — dédi.
29 Men Peter og Apostlene svarede og sagde: “Man bør adlyde Gud mere end Mennesker.
Lékin Pétrus we [bashqa] rosullar jawab bérip mundaq dédi: — Insan’gha emes, Xudagha itaet qilish kérek!
30 Vore Fædres Gud oprejste Jesus, hvem I hængte paa et Træ og sloge ihjel.
Siler tutup yaghachqa ésip öltürgen Eysani, ata-bowimizning Xudasi tirildürdi.
31 Ham har Gud ved sin højre Haand ophøjet til en Fyrste og Frelser for at give Israel Omvendelse og Syndernes Forladelse.
Xuda Israil xelqini towa qilishqa we gunahlirining kechürülishike muyesser qilish üchün, uni ulughlap Yétekchi hem Qutquzghuchi süpitide Özining ong yénigha kötürüp olturghuzdi.
32 Og vi ere hans Vidner om disse Ting, ligesom ogsaa den Helligaand, som Gud har givet dem, der adlyde ham.”
Biz bu ishlargha guwahchilarmiz; shundaqla Xuda Özige itaet qilghuchilargha ata qilghan Muqeddes Rohmu bu ishlargha guwahchidur.
33 Men da de hørte dette, skar det dem i Hjertet, og de raadsloge om at slaa dem ihjel.
Ular bu sözlerni anglap qelbige sanjilghandek bolup [rosullarni] öltürüshke meslihetleshti.
34 Men der rejste sig i Raadet en Farisæer ved Navn Gamaliel, en Lovlærer, højt agtet af hele Folket, og han bød, at de skulde lade Mændene træde lidt udenfor.
Lékin kéngeshme ichide pütün xelqning hörmitige sazawer bolghan Perisiy mezhipidiki Gamaliyel isimlik bir Tewrat ölimasi bar idi. U ornidin turup: — Ularni birdem sirtqa chiqirip turunglar, — dep buyrudi.
35 Og han sagde til dem: “I israelitiske Mænd! ser eder vel for, hvad I gøre med disse Mennesker.
Andin u [kéngeshmidikilerge] mundaq dédi: — Ey Israillar, siler bu kishilerni bir terep qilishta özünglargha éhtiyat qilinglar!
36 Thi for nogen Tid siden fremstod Theudas, som udgav sig selv for at være noget, og et Antal af omtrent fire Hundrede Mænd sluttede sig til ham; han blev slaaet ihjel, og alle de, som adløde ham, adsplittedes og bleve til intet.
Ilgiri, héliqi Tewdas isimlik özini chong tutup otturigha chiqqanidi. Uninggha texminen töt yüz adem qoshuldi. Biraq u özi öltürüldi we barliq egeshküchiliri tarqilip kétip, uning ishi yoqqa chiqti.
37 Efter ham fremstod Judas Galilæeren i Skatteindskrivningens Dage og fik en Flok Mennesker til at følge sig. Ogsaa han omkom, og alle de, som adløde ham, bleve adspredte.
Andin kéyin nopus tizimlash künliride, Galiliyelik Yehudamu bash kötürüp chiqip, bir top kishini toplap özige egeshtürgen. Umu yoqitilip, barliq egeshküchilirimu tarqitiwétilgen.
38 Og nu siger jeg eder: Holder eder fra disse Mennesker, og lader dem fare; thi dersom dette Raad eller dette Værk er af Mennesker, bliver det til intet;
Emdi silerge nesihitim shuki: Bu kishiler bilen karinglar bolmisun! Ularni ixtiyarigha qoyup béringlar. Chünki eger bu éqim yaki bu ish peqet insandin kelgen bolsa, jezmen yoqqa chiqidu.
39 men er det af Gud, kunne I ikke gøre dem til intet. Lader eder dog ikke findes som de, der endog ville stride imod Gud!”
Lékin eger Xudadin bolsa, siler ularni yoqitalmaysiler! Hetta özünglar Xudagha hujum qilghuchilar bolup chiqisiler!
40 Og de adløde ham; og de kaldte Apostlene frem og lode dem piske og forbøde dem at tale i Jesu Navn og løslode dem.
Aliy kéngeshmidikikiler nesihetni qobul qildi; ular rosullarni chaqirtip kirip, ularni qamchilitip, ulargha hergiz Eysaning namida sözlimeslikni agahlandurdi. Andin ularni qoyup berdi.
41 Saa gik de da glade bort fra Raadets Aasyn, fordi de vare blevne agtede værdige til at vanæres for hans Navns Skyld.
Rosullar emdi kéngeshmining otturisidin chiqip, özlirining mubarek nam üchün xorluq azabi chékishke layiq körülgenlikidin shadlandi.
42 Og de holdt ikke op med hver Dag at lære i Helligdommen og i Husene og at forkynde Evangeliet om Kristus Jesus.
Ular yenila her küni ibadetxana hoylisida we öymu-öy bérip telim bérishtin we «Eysa — Mesihdur!» dégen xush xewerni jakarlashtin héch toxtimidi.

< Apostelenes gerninger 5 >