Apostelenes gerninger 5
1 Men en Mand, ved Navn Ananias, tillige med Safira, hans Hustru, solgte en Ejendom
Hnaniyi eteef asho b́ máátsu Sep'iri eteetsunton datso bokemi,
2 og stak med sin Hustrus Vidende noget af Værdien til Side og bragte en Del deraf og lagde den for Apostlenes Fødder.
B́ máátsunu b́ danfere dats kemeets gizotse k'atso oorik'rat k'atsonmó dek' waat woshetswotssh imb́k'ri,
3 Men Peter sagde: „Ananias! hvorfor har Satan fyldt dit Hjerte, saa du har løjet imod den Helligaand og stukket noget til Side af Summen for Jordstykket?
P'et'rosmó bísh hank'owa bí'et, «Hee Ananaiyo! S'ayin shayirats korr datso kemeets gizotse nooridek'etwok'o n nibots Shed'ano eegishe b́ kindi?
4 Var det ikke dit, saa længe du ejede det, og stod ikke det, som det blev solgt for, til din Raadighed? Hvorfor har du dog sat dig denne Gerning for i dit Hjerte? Du har ikke løjet for Mennesker, men for Gud.‟
N kemftsere shino datsman nikoshna b́ teshi? N kemiyakonor gizo nikoshna b́ teshi? Eshe, keewan eegoshe n nibots n gawi? N kootiye Ik'atsa bako ashaatsaliyee.»
5 Men da Ananias hørte disse Ord, faldt han om og udaandede. Og der kom stor Frygt over alle, som hørte det.
Hananiyi b́ keewts keewuman b́ shishtsok'on diht b́ k'iri, keewuman shishts ash jamo ayidek't shatbowtsi.
6 Men de unge Mænd stode op og lagde ham til Rette og bare ham ud og begravede ham.
Jawetswotsu b́ duuno k'oddek't dek'amt duukbok'ri.
7 Men det skete omtrent tre Timer derefter, da kom hans Hustru ind uden at vide, hvad der var sket.
Keez sa'atonire okoon Hananiyi máátsu b kenihats bodts keewo b danawo waa bkeshi.
8 Da sagde Peter til hende: „Sig mig, om I solgte Jordstykket til den Pris?‟ Og hun sagde: „Ja, til den Pris.‟
P'et'rosuwere «Aab taash keewwe it datso it keemts k'awuntso hank'one?» bish bíet. Biwere «Ee! Mank'o gizoshe?» bi'et.
9 Men Peter sagde til hende: „Hvorfor ere I dog blevne enige om at friste Herrens Aand? Se, deres Fødder, som have begravet din Mand, ere for Døren, og de skulle bære dig ud.‟
Manoor P'et'ros, «Ik'i Shayiri S'ayino fadosh aawuk'oneya ik it woti? Hamb! nkenihi duukt aaniru ashuwots fengeshatsnee, Nenowere de'amr duuketunee» bí et.
10 Men hun faldt straks om for hans Fødder og udaandede. Men da de unge Mænd kom ind, fandt de hende død, og de bare hende ud og begravede hende hos hendes Mand.
Biwere manoor b́ tufishroots dihat k'irbwutsi, Jawetswotswere bokindtsok'on k'irgutsat b befere daatst dek'amt b kenih ganok duukbok'ri.
11 Og stor Frygt kom over hele Menigheden og over alle, som hørte dette.
Ik' mootsi ash ash jamona et keewan shishtsuwots ayidek shato wotb́wtsi.
12 Men ved Apostlenes Hænder skete der mange Tegn og Undere iblandt Folket; og de vare alle endrægtigt sammen i Salomons Søjlegang.
Adits keewu ayuwotsnat milikituwotsn wosh etsúwots kishona bofinefo b́tesh, jametsuwotswere ik nibon wotde'er Selemon dada etefokna bokakuwefoni.
13 Men af de andre turde ingen holde sig til dem; dog priste Folket dem højt,
Bonton woterawo ikonuwor dab bonton wotosh ááwu shuuk'fo aali b́ tesh, b́ woteferor ash jamo boon mangya bo mangifoni.
14 og der føjedes stedse flere troende til Herren, Skarer baade af Mænd og Kvinder,
Doonzono! amaniru máátsonat nungushwots botaawo ayidek't ayefera bíamfoni.
15 saa at de endogsaa bare de syge ud paa Gaderne og lagde dem paa Senge og Løjbænke, for at naar Peter kom, endog blot hans Skygge kunde overskygge nogen af dem.
Ash ashuwots shodets ayuwotsi weromantsana kishde'er es'onat she'ats bok'eezfoni, mank'o bok'alirwere P'et'ros man weeron b́beshoor b́ s'ilalo dab́ ik iketsuwotsats b́bodishee.
16 Ja, selv fra Byerne i Jerusalems Omegn strømmede Mængden sammen og bragte syge og saadanne, som vare plagede af urene Aander, og de bleve alle helbredede.
Ash asho Iyerusalem gúúratse fa'a kitwotsitse shoodetsonat kim shayiron gondo bek'irwotsi de'erni bowaafo, jametswotswere kasha bokashefo.
17 Men Ypperstepræsten stod op samt alle de, som holdt med ham, nemlig Saddukæernes Parti, og de bleve fulde af Nidkærhed.
Kahni naashwotsatsi k'aabonat bínton teshts Seduk'awino eteefuwots jirwots bojamets okooron s'eent boatsats botuwi,
18 Og de lagde Haand paa Apostlene og satte dem i offentlig Forvaring.
Woshetswotsi detsdek't tipimoots kindsh bok'ri.
19 Men en Herrens Engel aabnede Fængselets Døre om Natten og førte dem ud og sagde:
Melakiwotsmó t'ú tipi maa fengesho k'eshdek't boon kishbok'ri,
20 „Gaar hen og træder frem og taler i Helligdommen alle disse Livets Ord for Folket!‟
«Ameree! Ik'i mootse need'de'er kashi keewo detsts keewan ash jamosh keewwere!» boosh bíeti,
21 Men da de havde hørt dette, gik de ved Daggry ind i Helligdommen og lærte. Men Ypperstepræsten og de, som holdt med ham, kom og sammenkaldte Raadet og alle Israels Børns Ældste og sendte Bud til Fængselet, at de skulde føres frem.
Woshetswotswere b́ tzaziyo dek't guuron Ik'i moowots kindek't daniyo dek't botuwi. Manoor Kahani naashwotsatsi k'aabonat bínton beyirwots wáát mooshiru jirwotsnat Ayhudi eenashts jamwots ikok ko'ebowutsi, ashuwots woshetsauwotsi de'er bowetuwok'o tipi moowo maantsan bowoshi.
22 Men da Tjenerne kom derhen, fandt de dem ikke i Fængselet; og de kom tilbage og meldte det og sagde:
Woshetswotswere tipi moo maantsan wáát woshtsuwotsi bítse daatsratsno, aanat waatnuwere,
23 „Fængselet fandt vi tillukket helt forsvarligt, og Vogterne staaende ved Dørene; men da vi lukkede op, fandt vi ingen derinde.‟
«Tipi maa fengsho kup'shdek't is'etsok'on, kotiruwotsuwere b́ fengshatse need'dek't bokotfere nodaatsi, tipi maa is'o nok'sheoromó eegoru bítse datsatsone» ett bokeewi.
24 Men da Høvedsmanden for Helligdommen og Ypperstepræsterne hørte disse Ord, bleve de tvivlraadige om dem, hvad dette skulde blive til.
Ik'i moo kotirwotsi jishruwonat Kahanati naashuwots n han boshishor «Eebi keewan naaroni?» ett daand bowutsi.
25 Men der kom en og meldte dem: „Se, de Mænd, som I satte i Fængselet, staa i Helligdommen og lære Folket.‟
Manoor ash iko wáát «Tipi moots it gedts ashuwots hamb́, Ik'i mootse need'dek'tniye ashuwotsi bodaniri» ett boosh b́ keewi.
26 Da gik Høvedsmanden hen med Tjenerne og hentede dem, dog ikke med Magt; thi de frygtede for Folket, at de skulde blive stenede.
Manoor Ik'i maa kotiruwotsi jishiruwonat bínton beyiru ashuwotsnton amt boon dek't boweyi, bodoowuwere angnon b́woteraniye dashdek'tniye, han bok'aliye ashuwots boon shútson bojod'awok'o shatniye.
27 Men da de havde hentet dem, stillede de dem for Raadet; og Ypperstepræsten spurgte dem og sagde:
Woshetswotsno dek'wat mooshiyruwots shinat bot'intsi, kahani naashonuwere hank'o ett boon bí aati,
28 „Vi bøde eder alvorligt, at I ikke maatte lære i dette Navn, og se, I have fyldt Jerusalem med eders Lære, og I ville bringe dette Menneskes Blod over os!‟
«Iyesus shútso s'eer it danirawok'o itn kup'shdek'at azazerone b́teshi, ernmó hamb, Iyerusalemi it daniruwon s'entsk'rerte, itmo ash man k'irotse no aatetuwok'o woshoshe itgeyri.»
29 Men Peter og Apostlene svarede og sagde: „Man bør adlyde Gud mere end Mennesker.
P'et'rosnat woheets k'oshuwotsn hank'o et boaaniyi, «Ashosh aleyoniyere Ik'osh aleyo noosh geyife,
30 Vore Fædres Gud oprejste Jesus, hvem I hængte paa et Træ og sloge ihjel.
No nihotsko Izar Izewer it mitats jittdek'at it úd'tso Iyesusi k'irotse tuuz b́k'ri,
31 Ham har Gud ved sin højre Haand ophøjet til en Fyrste og Frelser for at give Israel Omvendelse og Syndernes Forladelse.
Ik'o Israe'el ash ashosh naandre etonat bomorrosh oorowe eto b́ imetuwok'o Iyesusi jishiruwonat woritson woshdek't b́ k'ani aaromants mangon b́ beetuewk'o woshre,
32 Og vi ere hans Vidner om disse Ting, ligesom ogsaa den Helligaand, som Gud har givet dem, der adlyde ham.‟
Keewu man jangosh noo gawunone, Ik'o bísh aleets jamwotssh b́ imts S'ayin shayiro gawe.»
33 Men da de hørte dette, skar det dem i Hjertet, og de raadsloge om at slaa dem ihjel.
Moosh mooshiyruwots man bo shishtsok'on ayidek't fayat woshetswotsi úd'o bogeyi.
34 Men der rejste sig i Raadet en Farisæer ved Navn Gamaliel, en Lovlærer, højt agtet af hele Folket, og han bød, at de skulde lade Mændene træde lidt udenfor.
Ernmó ash ashoke mangiyetsonat Muse nemo danik wottso Gemaliyali eteets ferisawi wotat moosh mooshif iko tuut woshetswotsi múk' gizewosh úromaantsan bo kishituwok'o boon bíazazi.
35 Og han sagde til dem: „I israelitiske Mænd! ser eder vel for, hvad I gøre med disse Mennesker.
Manoor mooshiru jirwotssh hank'owa bíet, «Israe'el ashuwotso! Ashaanotsats it k'aliru keewosh it atso korde'ere.
36 Thi for nogen Tid siden fremstod Theudas, som udgav sig selv for at være noget, og et Antal af omtrent fire Hundrede Mænd sluttede sig til ham; han blev slaaet ihjel, og alle de, som adløde ham, adsplittedes og bleve til intet.
Haniye shin Tewodasi eteets asho ‹Taahe ash een taane› ett tuure b́ teshi, awd balok'o ashonwere bínton ik woterne bo teshi, ernmó bín úd'niyek'reyi, b́ shuutso shairwotsuwere bad' bowutsi, bí'ettsonuwere shiro boraniyere b́ oori.
37 Efter ham fremstod Judas Galilæeren i Skatteindskrivningens Dage og fik en Flok Mennesker til at følge sig. Ogsaa han omkom, og alle de, som adløde ham, bleve adspredte.
Maniyere hakon ash ashuwotsi taawets dúron Geliltso Yhud tuwut ay ashuwots b́shuutso bosha'itwok'o b́ woshi, bínowere úd'eyi, b́ shuuts sha'irwotswere bad'e bobad'i
38 Og nu siger jeg eder: Holder eder fra disse Mennesker, og lader dem fare; thi dersom dette Raad eller dette Værk er af Mennesker, bliver det til intet;
Mansh and taa itsh tietirwo it ashaanotsoke wokar boon k'ay it k'rituwok'owe, asaabiyan wee finan ashoke waaka wotiyal t'afitkee.
39 men er det af Gud, kunne I ikke gøre dem til intet. Lader eder dog ikke findes som de, der endog ville stride imod Gud!‟
Ik'oke waaka wotiyalmó boon t'afiyosh falratste, Ikinuwor Ik'onton fayeye itsh wotitwe.» Bowere Gemalyal iztso bodek'i.
40 Og de adløde ham; og de kaldte Apostlene frem og lode dem piske og forbøde dem at tale i Jesu Navn og løslode dem.
Maniyak woshetswotsi bo maants s'eegdek't bojot'iyi, Iyesus shútsonowere s'eer bokeewrawok'o azazat faksh bok'ri.
41 Saa gik de da glade bort fra Raadets Aasyn, fordi de vare blevne agtede værdige til at vanæres for hans Navns Skyld.
Woshetswotsmó Iyesus shútsi jangosh keteyo boosh b́geyitwok'o bodantsotse gene'úwefetst mooshi jeboke kesht boami,
42 Og de holdt ikke op med hver Dag at lære i Helligdommen og i Husene og at forkynde Evangeliet om Kristus Jesus.
Aawu aawon Ik'i moonat maa mootsnowere Mesihiyo Iyesus jango daniyonat doo shishi keewo ned'iratsno boteshi.
