Apostelenes gerninger 4

1 Men medens de talte til Folket, kom Præsterne og Høvedsmanden for Helligdommen og Saddukæerne over dem,

And while thei spaken to the puple, the preestis and magistratis of the temple, and the Saduceis camen vpon hem, and soreweden,

2 da de harmedes over, at de lærte Folket og i Jesus forkyndte Opstandelsen fra de døde.

that thei tauyten the puple, and telden in Jhesu the ayenrisyng fro deth.

3 Og de lagde Haand paa dem og satte dem i Forvaring til den følgende Dag; thi det var allerede Aften.

And thei leiden hondis on hem, and puttiden hem in to warde in to the morewe; for it was thanne euentid.

4 Men mange af dem, som havde hørt Ordet, troede, og Tallet paa Mændene blev omtrent fem Tusinde.

But manye of hem that hadden herd the word, bileueden; and the noumbre of men was maad fyue thousyndis.

5 Men det skete Dagen derefter, at deres Raadsherrer og Ældste og skriftkloge forsamlede sig i Jerusalem,

And amorewe it was don, that the princis of hem, and eldre men and scribis weren gadirid in Jerusalem;

6 ligesaa Ypperstepræsten Annas og Kajfas og Johannes og Alexander og alle, som vare af ypperstepræstelig Slægt.

and Annas, prince of preestis, and Caifas, and Joon, and Alisaundre, and hou manye euere weren of the kynde of preestis.

7 Og de stillede dem midt iblandt sig og spurgte: „Af hvad Magt eller i hvilket Navn have I gjort dette?‟

And thei settiden hem in the myddil, and axiden, In what vertue, ether in what name, han ye don this thing?

8 Da sagde Peter, fyldt med den Helligaand, til dem: „I Folkets Raadsherrer og Ældste!

Thanne Petre was fillid with the Hooli Goost, and seide to hem, Ye pryncis of the puple, and ye eldre men, here ye.

9 Naar vi i Dag forhøres angaaende en Velgerning imod en vanfør Mand, om hvorved han er bleven helbredet,

If we to dai be demyd in the good dede of a sijk man, in whom this man is maad saaf,

10 da skal det være eder alle og hele Israels Folk vitterligt, at ved Jesu Kristi Nazaræerens Navn, hvem I have korsfæstet, hvem Gud har oprejst fra de døde, ved dette Navn er det, at denne staar rask her for eders Øjne.

be it knowun to you alle, and to al the puple of Israel, that in the name of Jhesu Crist of Nazareth, whom ye crucifieden, whom God reiside fro deth, in this this man stondith hool bifor you.

11 Han er den Sten, som blev agtet for intet af eder, I Bygningsmænd, men som er bleven til en Hovedhjørnesten.

This is the stoon, which was repreued of you bildinge, which is maad in to the heed of the corner;

12 Og der er ikke Frelse i nogen anden; thi der er ikke noget andet Navn under Himmelen, givet iblandt Mennesker, ved hvilket vi skulle blive frelste.‟

and heelthe is not in ony othir. For nether other name vndur heuene is youun to men, in which it bihoueth vs to be maad saaf.

13 Men da de saa Peters og Johannes's Frimodighed og kunde mærke, at de vare ulærde Mænd og Lægfolk, forundrede de sig, og de kendte dem, at de havde været med Jesus.

And thei siyen the stidfastnesse of Petre and of Joon, for it was foundun that thei weren men vnlettrid, and lewid men, and thei wondriden, and knewen hem that thei weren with Jhesu.

14 Og da de saa Manden, som var helbredet, staa hos dem, havde de intet at sige derimod.

And thei siyen the man that was helid, stondinge with hem, and thei myyten no thing ayenseie.

15 Men de bøde dem at træde ud fra Raadet og raadførte sig med hverandre og sagde:

But thei comaundiden hem to go forth with out the counsel. And thei spaken togidere,

16 „Hvad skulle vi gøre med disse Mennesker? thi at et vitterligt Tegn er sket ved dem, det er aabenbart for alle dem, som bo i Jerusalem, og vi kunne ikke nægte det.

and seiden, What schulen we do to these men? for the signe is maad knowun bi hem to alle men, that dwellen at Jerusalem; it is opyn, and we moun not denye.

17 Men for at det ikke skal komme videre ud iblandt Folket, da lader os true dem til ikke mere at tale til noget Menneske i dette Navn.‟

But that it be no more pupplischid in to the puple, manasse we to hem, that thei speke no more in this name to ony men.

18 Og de kaldte dem ind og forbøde dem aldeles at tale eller lære i Jesu Navn.

And thei clepiden hem, and denounsiden to hem, that on no maner thei schulden speke, nether teche, in the name of Jhesu.

19 Men Peter og Johannes svarede og sagde til dem: „Dømmer selv, om det er ret for Gud at lyde eder mere end Gud.

But Petre and Joon answeriden, and seiden to hem, If it be riytful in the siyt of God to here you rather than God, deme ye.

20 Thi vi kunne ikke lade være at tale om det, som vi have set og hørt.‟

For we moten nedis speke tho thingis, that we han sayn and herd.

21 Men de truede dem end mere og løslode dem, da de ikke kunde udfinde, hvorledes de skulde straffe dem, for Folkets Skyld; thi alle priste Gud for det, som var sket.

And thei manassiden, and leften hem, and foundun not hou thei schulden punische hem, for the puple; for alle men clarifieden that thing that was don in that that was bifalle.

22 Thi den Mand, paa hvem dette Helbredelsestegn var sket, var mere end fyrretyve Aar gammel.

For the man was more than of fourty yeer, in which this signe of heelthe was maad.

23 Da de nu vare løsladte, kom de til deres egne og fortalte dem alt, hvad Ypperstepræsterne og de Ældste havde sagt til dem.

And whanne thei weren delyuerid, thei camen to her felowis, and telden to hem, hou grete thingis the princis of preestis and the eldre men hadden seid to hem.

24 Men da de hørte dette, opløftede de endrægtigt Røsten til Gud og sagde: „Herre, du, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alle Ting, som ere i dem,

And whanne thei herden, with oon herte thei reiseden vois to the Lord, and seiden, Lord, thou that madist heuene and erthe, see, and alle thingis that ben in hem, which seidist bi the Hooli Goost,

25 du, som har sagt ved din Tjener Davids Mund: „Hvorfor fnyste Hedninger, og Folkeslag oplagde forfængelige Raad?

bi the mouth of oure fadir Dauid, thi child, Whi hethen men gnastiden with teeth togidre, and the puplis thouyten veyn thingis?

26 Jordens Konger rejste sig, og Fyrsterne samlede sig til Hobe imod Herren og imod hans Salvede.‟

Kyngis of the erthe stoden nyy, and princis camen togidre `in to oon, ayens the Lord, and ayens his Crist.

27 Ja, de have i Sandhed forsamlet sig i denne Stad imod din hellige Tjener Jesus, hvem du har salvet, baade Herodes og Pontius Pilatus tillige med Hedningerne og Israels Folkestammer

For verili Eroude and Pounce Pilat, with hethene men, and puplis of Israel, camen togidre in this citee ayens thin hooli child Jhesu,

28 for at gøre det, som din Haand og dit Raad forud havde bestemt skulde ske.

whom thou anoyntidist, to do the thingis, that thin hoond and thi counsel demyden to be don.

29 Og nu, Herre! se til deres Trusler, og giv dine Tjenere at tale dit Ord med al Frimodighed,

And now, Lord, biholde in to the thretnyngis of hem, and graunte to thi seruauntis to speke thi word with al trist,

30 idet du udrækker din Haand til Helbredelse, og der sker Tegn og Undere ved din hellige Tjeners Jesu Navn.‟

in that thing that thou holde forth thin hond, that heelthis and signes and wondris be maad bi the name of thin hooli sone Jhesu.

31 Og da de havde bedet, rystedes Stedet, hvor de vare forsamlede; og de bleve alle fyldte med den Helligaand, og de talte Guds Ord med Frimodighed.

And whanne thei hadden preyed, the place was moued, in which thei weren gaderid; and alle weren fillid with the Hooli Goost, and spaken the word of God with trist.

32 Men de troendes Mængde havde eet Hjerte og een Sjæl; og end ikke een kaldte noget af det, han ejede, sit eget; men de havde alle Ting fælles.

And of al the multitude of men bileuynge was oon herte and oon wille; nether ony man seide ony thingis of tho thingis that he weldide to be his owne, but alle thingis weren comyn to hem.

33 Og med stor Kraft aflagde Apostlene Vidnesbyrdet om den Herres Jesu Opstandelse, og der var stor Naade over dem alle.

And with greet vertu the apostlis yeldiden witnessyng of the ayenrysyng of Jhesu Crist oure Lord, and greet grace was in alle hem.

34 Thi der var end ikke nogen trængende iblandt dem; thi alle de, som vare Ejere af Jordstykker eller Huse, solgte dem og bragte Salgssummerne

For nether ony nedi man was among hem, for how manye euere weren possessouris of feeldis, ether of housis, thei seelden, and brouyten the pricis of tho thingis that thei seelden,

35 og lagde dem for Apostlenes Fødder; men der blev uddelt til enhver, efter hvad han havde Trang til.

and leiden bifor the feet of the apostlis. And it was departid to ech, as it was nede to ech.

36 Og Josef, som af Apostlene fik Tilnavnet Barnabas, (det er udlagt: Trøstens Søn), en Levit, født paa Kypern,

Forsothe Joseph, that was named Barsabas of apostlis, that is to seie, the sone of coumfort, of the lynage of Leuy,

37 som ejede en Jordlod, solgte den og bragte Pengene og lagde dem for Apostlenes Fødder.

a man of Cipre, whanne he hadde a feeld, seelde it, and brouyte the prijs, and leide it bifor the feet of apostlis.