< Apostelenes gerninger 4 >

1 Men medens de talte til Folket, kom Præsterne og Høvedsmanden for Helligdommen og Saddukæerne over dem,
While Peter and John were still speaking to the people, the Chief Priest, with the Officer in charge at the Temple and the Sadducees, came up to them,
2 da de harmedes over, at de lærte Folket og i Jesus forkyndte Opstandelsen fra de døde.
much annoyed because they were teaching the people, and because, through Jesus, they were preaching the resurrection from the dead.
3 Og de lagde Haand paa dem og satte dem i Forvaring til den følgende Dag; thi det var allerede Aften.
They arrested the Apostles and, as it was already evening, had them placed in custody till the next day.
4 Men mange af dem, som havde hørt Ordet, troede, og Tallet paa Mændene blev omtrent fem Tusinde.
Many, however, of those who had heard the Apostles’ Message became believers in Christ, the number of the men alone amounting to about five thousand.
5 Men det skete Dagen derefter, at deres Raadsherrer og Ældste og skriftkloge forsamlede sig i Jerusalem,
The next day, a meeting of the leading men, the Councillors, and the Teachers of the Law was held in Jerusalem.
6 ligesaa Ypperstepræsten Annas og Kajfas og Johannes og Alexander og alle, som vare af ypperstepræstelig Slægt.
There were present Annas the High Priest, Caiaphas, John, Alexander, and all who were of High-Priestly rank.
7 Og de stillede dem midt iblandt sig og spurgte: „Af hvad Magt eller i hvilket Navn have I gjort dette?”
They had Peter and John brought before them, and questioned them. “By what power,” they asked, “Or in whose name have men like you done this thing?”
8 Da sagde Peter, fyldt med den Helligaand, til dem: „I Folkets Raadsherrer og Ældste!
On this, Peter, filled with the Holy Spirit, spoke as follows: “Leaders of the people and Councillors,
9 Naar vi i Dag forhøres angaaende en Velgerning imod en vanfør Mand, om hvorved han er bleven helbredet,
since we are on our trial to-day for a kind act done to a helpless man, and are asked in what way the man here before you has been cured,
10 da skal det være eder alle og hele Israels Folk vitterligt, at ved Jesu Kristi Nazaræerens Navn, hvem I have korsfæstet, hvem Gud har oprejst fra de døde, ved dette Navn er det, at denne staar rask her for eders Øjne.
let me tell you all and all the people of Israel, that it is by the Name of Jesus Christ of Nazareth, whom you crucified and whom God raised from the dead — it is, I say, by his Name that this man stands here before you lame no longer.
11 Han er den Sten, som blev agtet for intet af eder, I Bygningsmænd, men som er bleven til en Hovedhjørnesten.
Jesus is ‘the stone which, scorned by you the builders, has yet become the corner stone.’
12 Og der er ikke Frelse i nogen anden; thi der er ikke noget andet Navn under Himmelen, givet iblandt Mennesker, ved hvilket vi skulle blive frelste.”
And Salvation is in him alone; for there is no other Name in the whole world, given to men, to which we must look for our Salvation.”
13 Men da de saa Peters og Johannes's Frimodighed og kunde mærke, at de vare ulærde Mænd og Lægfolk, forundrede de sig, og de kendte dem, at de havde været med Jesus.
When the Council saw how boldly Peter and John spoke, and found that they were uneducated men of humble station, they were surprised, and realised that they had been companions of Jesus.
14 Og da de saa Manden, som var helbredet, staa hos dem, havde de intet at sige derimod.
But, when they looked at the man who had been healed, standing there with them, they had nothing to say.
15 Men de bøde dem at træde ud fra Raadet og raadførte sig med hverandre og sagde:
So they ordered them out of court, and then began consulting together.
16 „Hvad skulle vi gøre med disse Mennesker? thi at et vitterligt Tegn er sket ved dem, det er aabenbart for alle dem, som bo i Jerusalem, og vi kunne ikke nægte det.
“What are we to do to these men?” they asked one another. “That a remarkable sign has been given through them is obvious to every one living in Jerusalem, and we cannot deny it.
17 Men for at det ikke skal komme videre ud iblandt Folket, da lader os true dem til ikke mere at tale til noget Menneske i dette Navn.”
But, to prevent this thing from spreading further among the people, let us warn them not to speak in this Name any more to any one whatever.”
18 Og de kaldte dem ind og forbøde dem aldeles at tale eller lære i Jesu Navn.
So they called the Apostles in, and ordered them not to speak or teach in the Name of Jesus.
19 Men Peter og Johannes svarede og sagde til dem: „Dømmer selv, om det er ret for Gud at lyde eder mere end Gud.
But Peter and John replied: “Whether it is right, in the sight of God, to listen to you rather than to him —
20 Thi vi kunne ikke lade være at tale om det, som vi have set og hørt.”
Judge for yourselves, for we cannot help speaking of what we have seen and heard.”
21 Men de truede dem end mere og løslode dem, da de ikke kunde udfinde, hvorledes de skulde straffe dem, for Folkets Skyld; thi alle priste Gud for det, som var sket.
However, after further warnings, the Council set them at liberty, not seeing any safe way of punishing them, because of the people, for they were all praising God for what had occurred;
22 Thi den Mand, paa hvem dette Helbredelsestegn var sket, var mere end fyrretyve Aar gammel.
for the man who was the subject of this miraculous cure was more than forty years old.
23 Da de nu vare løsladte, kom de til deres egne og fortalte dem alt, hvad Ypperstepræsterne og de Ældste havde sagt til dem.
After they had been set at liberty, the Apostles went to their friends and told them what the Chief Priests and the Councillors had said to them.
24 Men da de hørte dette, opløftede de endrægtigt Røsten til Gud og sagde: „Herre, du, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alle Ting, som ere i dem,
All who heard their story, moved by a common impulse, raised their voices to God in prayer: “O Sovereign Lord, it is you who has ‘made the heavens, the earth, the sea, and everything that is in them,’
25 du, som har sagt ved din Tjener Davids Mund: „Hvorfor fnyste Hedninger, og Folkeslag oplagde forfængelige Raad?
And who, by the lips of our ancestor, your servant David, who spoke under the influence of the Holy Spirit, have said — ‘Why did the nations rage, And the peoples form vain designs?
26 Jordens Konger rejste sig, og Fyrsterne samlede sig til Hobe imod Herren og imod hans Salvede.”
The kings of the earth set their array, And its rulers gathered together, Against the Lord and against his Christ.’
27 Ja, de have i Sandhed forsamlet sig i denne Stad imod din hellige Tjener Jesus, hvem du har salvet, baade Herodes og Pontius Pilatus tillige med Hedningerne og Israels Folkestammer
There have indeed gathered together in this city against your holy Servant Jesus, whom you has consecrated the Christ, not Herod and Pontius Pilate only, but the nations and the people of Israel besides —
28 for at gøre det, som din Haand og dit Raad forud havde bestemt skulde ske.
Yet only to do what thou, by thy power and of thy own will, didst long ago destine to be done.
29 Og nu, Herre! se til deres Trusler, og giv dine Tjenere at tale dit Ord med al Frimodighed,
Now, therefore, O Lord, mark their threats, and enable thy servants, with all fearlessness, to tell thy Message,
30 idet du udrækker din Haand til Helbredelse, og der sker Tegn og Undere ved din hellige Tjeners Jesu Navn.”
while thou stretchest out thy hand to heal, and causest signs and wonders to take place through the Name of thy holy Servant Jesus.”
31 Og da de havde bedet, rystedes Stedet, hvor de vare forsamlede; og de bleve alle fyldte med den Helligaand, og de talte Guds Ord med Frimodighed.
When their prayer was ended, the place in which they were assembled was shaken; and they were all filled with the Holy Spirit, and began to tell God’s Message fearlessly.
32 Men de troendes Mængde havde eet Hjerte og een Sjæl; og end ikke een kaldte noget af det, han ejede, sit eget; men de havde alle Ting fælles.
The whole body of those who had become believers in Christ were of one heart and mind. Not one of them claimed any of his goods as his own, but everything was held for the common use.
33 Og med stor Kraft aflagde Apostlene Vidnesbyrdet om den Herres Jesu Opstandelse, og der var stor Naade over dem alle.
The Apostles continued with great power to bear their testimony to the resurrection of the Lord Jesus, and God’s blessing rested upon them all abundantly.
34 Thi der var end ikke nogen trængende iblandt dem; thi alle de, som vare Ejere af Jordstykker eller Huse, solgte dem og bragte Salgssummerne
Nor was there any one in need among them, for all who were owners of land or houses sold them, and brought the proceeds of the sales
35 og lagde dem for Apostlenes Fødder; men der blev uddelt til enhver, efter hvad han havde Trang til.
And laid them at the Apostles’ feet; and then every one received a share in proportion to his wants.
36 Og Josef, som af Apostlene fik Tilnavnet Barnabas, (det er udlagt: Trøstens Søn), en Levit, født paa Kypern,
A Levite of Cyprian birth, named Joseph, (who had received from the Apostles the additional name of ‘Barnabas’ — which means ‘The Consoler,’)
37 som ejede en Jordlod, solgte den og bragte Pengene og lagde dem for Apostlenes Fødder.
Sold a farm that belonged to him, and brought the money and laid it at the Apostles’ feet.

< Apostelenes gerninger 4 >