Apostelenes gerninger 3
1 Men Peter og Johannes gik op i Helligdommen ved Bedetimen, den niende Time.
Sûnkhat chu Peter le John hah chonûk dâr thumin chubaitho rangin Biekina an sea.
2 Og en Mand, som var lam fra Moders Liv af, blev baaren frem; ham satte de daglig ved den Dør til Helligdommen, som kaldtes den skønne, for at han kunde bede dem, som gik ind i Helligdommen, om Almisse.
Pasal inkhat a suok renga kholra rojônin Biekina se ngei kôm kutdo rangin mokot, “Enhoi” an ti kôla han anîngtin an dar ngâia.
3 Da han saa Peter og Johannes, idet de vilde gaa ind i Helligdommen, bad han om at faa en Almisse.
Ama han Peter le John Biekina an lût rang hah a mua, a kut a lei doa,
4 Da saa Peter tillige med Johannes fast paa ham og sagde: „Se paa os!‟
Peter le John han an en ngita, Peter'n, “Keini mi hong en ta!” a tia.
5 Og han gav Agt paa dem, efterdi han ventede at faa noget af dem.
Masikin, ama han anni renga imakhat man rang sabeiin a en ngeia.
6 Men Peter sagde: „Sølv og Guld ejer jeg ikke, men hvad jeg har, det giver jeg dig: I Jesu Kristi Nazaræerens Navn staa op og gaa!‟
Hannirese Peter'n, “Sum le rângkachak dôn mu ung, aniatachu ko dôn nang ke pêk thei chu Nazareth Jisua Khrista rimingin inthoi inla ne ke le lôn roh!” a tia.
7 Og han greb ham ved den højre Haand og rejste ham op.
A kut changtieng a sûra, a kaithoia, voikhat rengin a kengei le a ke ârtui rungei ahong rât kelena.
8 Men straks bleve hans Ben og Ankler stærke, og han sprang op og stod og gik omkring og gik med dem ind i Helligdommen, hvor han gik omkring og sprang og lovede Gud.
Ânchômma a ke leh ândinga a lôn phut zoia, Pathien manpâk pumin Biekina han an lût kelen zoia.
9 Og hele Folket saa ham gaa omkring og love Gud.
Kea a lôn le Pathien a minpâk hah mingeiin an mua,
10 Og de kendte ham som den, der havde siddet ved den skønne Port til Helligdommen for at faa Almisse; og de bleve fulde af Rædsel og Forfærdelse over det, som var timedes ham.
Biekin mokot, “Mokot Enhoi” bula kutdoa lei insung ngâi hah ani ti an rieta, a chunga neinun tung hah kamâmruoi ok an tia, a mindonna chang riet mak ngei.
11 Medens han nu holdt fast ved Peter og Johannes, løb alt Folket rædselsslaget sammen om dem i den Søjlegang, som kaldes Salomons.
A dampu han Peter le John hah a la kol tita, hanchu mi murdi'n kamâmruoi tatakin an rieta, Solomon Bokrop an tia han mi tamtak an hong intûpkhôma.
12 Men da Peter saa det, talte han til Folket: „I israelitiske Mænd! Hvorfor undre I eder over dette? eller hvorfor stirre I paa os, som om vi af egen Magt eller Gudfrygtighed havde gjort, at han kan gaa?
Mipui intûp ngei lâia han Peter'n, Nangni Israel mingei, ithomo hi hih kamâmruoi nin ti? Pathien kin iem mindik sika kin sinthotheinân hi mi hih kin minlôn anga ithomo ni nan en ngit?
13 Abrahams og Isaks og Jakobs Gud, vore Fædres Gud, har herliggjort sin Tjener Jesus, hvem I prisgave og fornægtede for Pilatus, da han dømte, at han skulde løslades.
Abraham, Isaac le Jakob Pathien, ei richibulngei Pathien han a Tîrlâm inthieng le roiinpuitak, Jisua hah rachamneipungei kuta nin banga, male nin min sûra, Pilat'n mojôk rang a masat suonûk khomin a makunga nin lei heng ani.
14 Men I fornægtede den hellige og retfærdige og bade om, at en Morder maatte skænkes eder.
Mi inthiengtak le diktak hah nin henga, mi thatpa hah mojôk rangin Pilat kôm nin ngêna.
15 Men Livets Fyrste sloge I ihjel, hvem Gud oprejste fra de døde, hvorom vi ere Vidner.
Ringna pêkpu hah nin thata, hannirese Pathien'n ama hah mithingei lâi renga a kaithoi zoia, keini hih a rietpuipungei kin ni.
16 Og i Troen paa hans Navn har hans Navn styrket denne, hvem I se og kende, og Troen, som virkedes ved ham, har givet denne hans Førlighed i Paasyn af eder alle.
A riming sinthotheina han hih kholrapa hih râtna a pêk ani. Nin mu le nin riet hih a riming taksônna sika sin ani; nin rêngin nin mu angin Jisua taksônna sika hong om hin amindamriem zoi ani.
17 Og nu, Brødre! jeg ved, at I handlede i Uvidenhed, ligesom ogsaa eders Raadsherrer.
Male, “Atûn hin ka champuingei, nangni le nin ruoipungei khomin Jisua chunga nin sintho hah nin riet loi tatak ani ti ki riet zoi ani.
18 Men Gud har saaledes fuldbyrdet, hvad han forud forkyndte ved alle Profeternes Mund, at hans Salvede skulde lide.
Pathien'n dêipungei murdi manga Khrista han a tuong rang ani tia a lei ril hah a juongtung ani zoi.
19 Derfor fatter et andet Sind og vender om, for at eders Synder maa blive udslettede, for at Vederkvægelsens Tider maa komme fra Herrens Aasyn,
Masikin nin sietnangei nangni ngâidam theina rangin insîr ungla, Pathien tieng hong kîrnôk ta roi, hanchu nin sietnangei ngâidamin om nin ta.
20 og han maa sende den for eder bestemte Kristus, Jesus,
Male Pumapa kôm renga rathatienga râtna zora juong tung a ta, nin ranga Messiah a lei thang Jisua hah, juongtîr a tih.
21 hvem Himmelen skal modtage indtil alle Tings Genoprettelses Tider, hvorom Gud har talt ved sine hellige Profeters Mund fra de ældste Dage. (aiōn g165)
Pathien'n tienlâia a dêipu inthiengngei bâia a lei phuong sai anghan neinunngei murdi sin minthar zora atung mâka chu invâna la om rang ani. (aiōn g165)
22 Moses sagde: „En Profet skal Herren eders Gud oprejse eder af eders Brødre ligesom mig; ham skulle I høre i alt, hvad han end vil tale til eder.
Moses khom han, ‘Pumapa nin Pathien'n keima ni tîr anga nin sûngsuokngei lâia mi dêipu inkhat nangni minding pe a ta; nin kôma a ril murdi chu nin jôm rang ani.
23 Men det skal ske, hver Sjæl, som ikke hører den Profet, skal udryddes af Folket.‟
Tukhom ha dêipu chongjôm loi murdi chu, Pathien mingei renga sensâiin that minmang pai nîng a tih,’ a ti ani.
24 Men ogsaa alle Profeterne, fra Samuel af og derefter, saa mange som talte, have ogsaa forkyndt disse Dage.
Male Samuel le a nûka dêipungei murdi chu atûnlâi thurchi hih an lei misîr ngâi ani.
25 I ere Profeternes Sønner og Sønner af den Pagt, som Gud sluttede med vore Fædre, da han sagde til Abraham: „Og i din Sæd skulle alle Jordens Slægter velsignes.‟
Pathien'n a dêipungei manga chong a lei khâm hah nangni ngei rang ania, nin richibulngei kôma chongkhâm a lei pêk hah khom nin mansa zoia, Pathien'n Abraham kôm, ‘Ni richisuonpârngei sikin pilchunga mi murdi satvur ki tih, a lei ti anghan.’
26 For eder først har Gud oprejst sin Tjener og sendt ham for at velsigne eder, naar enhver af eder vender om fra sin Ondskab.‟
Masikin Pathien'n a Tîrlâm hah a thanga, nin puoloina lampuingei nûksong zit rang le mi murdi sat nangni vur rangin nin kôm a juongtîr masa ani hi,” a tia.
