Apostelenes gerninger 3
1 Men Peter og Johannes gik op i Helligdommen ved Bedetimen, den niende Time.
Ek din, tin baji homoi te, Peter aru John prathana kori bole mondoli te jai thakise.
2 Og en Mand, som var lam fra Moders Liv af, blev baaren frem; ham satte de daglig ved den Dør til Helligdommen, som kaldtes den skønne, for at han kunde bede dem, som gik ind i Helligdommen, om Almisse.
Titia ta te ekjon manu ama laga pet pora bera bole napara thakise, aru manu khan pora hodai taike bukhi kene mondoli laga dorja Sundur koi kene mata jagate rakhi diye, taike mondoli te aha manu khan pora poisa mangibo nimite.
3 Da han saa Peter og Johannes, idet de vilde gaa ind i Helligdommen, bad han om at faa en Almisse.
Tai kitia Peter aru John ke mondoli bhitor te jai thaka dikhise, taikhan ke poisa mangise.
4 Da saa Peter tillige med Johannes fast paa ham og sagde: „Se paa os!‟
Kintu Peter aru John taike bhal kori saise aru koise, “Amikhan phale sabi.”
5 Og han gav Agt paa dem, efterdi han ventede at faa noget af dem.
Titia etu bera bole napara manu taikhan ke saise, aru bhabise kiba taikhan pora pabo.
6 Men Peter sagde: „Sølv og Guld ejer jeg ikke, men hvad jeg har, det giver jeg dig: I Jesu Kristi Nazaræerens Navn staa op og gaa!‟
Kintu Peter koise, “Suna aru chandi moi logot nai, kintu ki moi logot ase, etu moi tumike dibo. Nazareth laga Jisu Khrista naam pora koi ase, uthi kene berabi.”
7 Og han greb ham ved den højre Haand og rejste ham op.
Aru Peter tai laga dyna hath dhori kene khara kori bole dise, aru etu homoi te theng laga hardi khan te takot ahi jaise.
8 Men straks bleve hans Ben og Ankler stærke, og han sprang op og stod og gik omkring og gik med dem ind i Helligdommen, hvor han gik omkring og sprang og lovede Gud.
Titia etu manu khara hoi kene bera bole shuru hoise; aru taikhan logote mondoli bhitor te jaise, kudi kene aru berai kene Isor ke dhanyavad dise.
9 Og hele Folket saa ham gaa omkring og love Gud.
Aru sob manu taike berai kene Isor ke dhanyavad kora dikhise.
10 Og de kendte ham som den, der havde siddet ved den skønne Port til Helligdommen for at faa Almisse; og de bleve fulde af Rædsel og Forfærdelse over det, som var timedes ham.
Aru manu khan taike dikhi kene jani loise tai kun ase, tai jun mondoli laga Sundur dorjate bhik mangi thake; aru tai logot ki hoise etu dikhi kene taikhan bisi asurit hoi jaise.
11 Medens han nu holdt fast ved Peter og Johannes, løb alt Folket rædselsslaget sammen om dem i den Søjlegang, som kaldes Salomons.
Aru tai Peter aru John logote jai thaka karone, sob manu polai ahi kene Solomon laga veranda kowa jagate joma hoise aru taikhan bisi asurit pora sai thakise.
12 Men da Peter saa det, talte han til Folket: „I israelitiske Mænd! Hvorfor undre I eder over dette? eller hvorfor stirre I paa os, som om vi af egen Magt eller Gudfrygtighed havde gjort, at han kan gaa?
Jitia Peter etu dikhise, tai manu khan ke koise, “Israel laga manu khan, etu dikhi kene kele iman asurit lagi ase? Aru kele amikhan ke eneka sai ase, amikhan laga hokti pora nohoile amikhan bisi bhal manu huwa pora taike berabo paribole diya nisena?
13 Abrahams og Isaks og Jakobs Gud, vore Fædres Gud, har herliggjort sin Tjener Jesus, hvem I prisgave og fornægtede for Pilatus, da han dømte, at han skulde løslades.
Abraham laga Isor, Isaac aru Jacob laga Isor, amikhan baba khan laga Isor, Tai laga noukar Jisu ke mohima kori dise, tumikhan taike swekar kora nai aru Pilate laga hathte di dise, jitia Pilate pora Jisu ke chari dibo koise etu bhi tumikhan mana nai.
14 Men I fornægtede den hellige og retfærdige og bade om, at en Morder maatte skænkes eder.
Tumikhan Pobitro aru dhormik ekjon ke luwa nai, aru manu morai diya ekjon ke chari dibole binti korise.
15 Men Livets Fyrste sloge I ihjel, hvem Gud oprejste fra de døde, hvorom vi ere Vidner.
Kintu Jibon diya ke morai dise, junke Isor he mora pora aru jinda kori dise- aru amikhan utu laga sakhi ase.
16 Og i Troen paa hans Navn har hans Navn styrket denne, hvem I se og kende, og Troen, som virkedes ved ham, har givet denne hans Førlighed i Paasyn af eder alle.
Etiya, Jisu laga naam te aru biswas pora apnikhan junke dikhi ase taike takot kori dise. Jisu laga naam te aru Tai dwara thaka biswas pora etu manu ke apuni khan sob usorte pura bhal kori dise.
17 Og nu, Brødre! jeg ved, at I handlede i Uvidenhed, ligesom ogsaa eders Raadsherrer.
Etiya, bhai khan, moi jane apuni khan najani kene kori dise, aru tumikhan laga cholawta khan bhi eneka korise.
18 Men Gud har saaledes fuldbyrdet, hvad han forud forkyndte ved alle Profeternes Mund, at hans Salvede skulde lide.
Kintu ji kotha Isor he tai laga bhabobadi khan mukh pora koi dise, Tai laga Khrista dukh pabo, aru Tai etu purah kori dise.
19 Derfor fatter et andet Sind og vender om, for at eders Synder maa blive udslettede, for at Vederkvægelsens Tider maa komme fra Herrens Aasyn,
Mon ghura bhi, aru, titia nijor paap pora maph pabo,
20 og han maa sende den for eder bestemte Kristus, Jesus,
Probhu laga asirbad apuni khan logote notun kori kene ahibo; aru Tai apuni khan nimite basi kene rakhi diya ekjon, Jisu Khrista ke pathai dibo.
21 hvem Himmelen skal modtage indtil alle Tings Genoprettelses Tider, hvorom Gud har talt ved sine hellige Profeters Mund fra de ældste Dage. (aiōn g165)
Taike sorgote loi najabo jitia tak sob kaam pura nohoi, aru ji kotha Isor pora Tai laga pobitro bhabobadi khan laga mukh pora koi disele etu pura nohua tak. (aiōn g165)
22 Moses sagde: „En Profet skal Herren eders Gud oprejse eder af eders Brødre ligesom mig; ham skulle I høre i alt, hvad han end vil tale til eder.
Moses pora amikhan baba laga baba khan ke koise, ‘Probhu Isor pora tumikhan nimite bhai khan majot pora moi nisena ekjon bhabobadi ulai dibo, aru tai ki kotha kobo etu tumikhan sob hunibo.
23 Men det skal ske, hver Sjæl, som ikke hører den Profet, skal udryddes af Folket.‟
Aru kun etu bhabobadi laga kotha nahunibo, etu bhabobadi pora taike manu laga majot pora khotom kori dibo.’
24 Men ogsaa alle Profeterne, fra Samuel af og derefter, saa mange som talte, have ogsaa forkyndt disse Dage.
Aru Samuel pora loi kene jiman bhabobadi khan tai pichete ahise, taikhan sob pora etu din laga kotha he koise.
25 I ere Profeternes Sønner og Sønner af den Pagt, som Gud sluttede med vore Fædre, da han sagde til Abraham: „Og i din Sæd skulle alle Jordens Slægter velsignes.‟
Apuni khan bhabobadi khan laga bacha khan ase, aru Isor pora apnikhan laga baba khan logote kowa nisena, Abraham ke koise, ‘Aru tumi laga bijon pora duniya te sob parivar asishit hobo.’
26 For eder først har Gud oprejst sin Tjener og sendt ham for at velsigne eder, naar enhver af eder vender om fra sin Ondskab.‟
Jitia Isor pora Tai laga noukar ke mora pora jinda kori dise, Tai pora Taike tumikhan usorte poila pathai dise, tumikhan laga biya kaam pora ghurai kene loi anibo aru asirbad dibo nimite.”
