Apostelenes gerninger 3
1 Men Peter og Johannes gik op i Helligdommen ved Bedetimen, den niende Time.
Na e haere tahi atu ana a pita raua ko Hoani ki te temepara i te haora inoi, i te iwa o nga haora.
2 Og en Mand, som var lam fra Moders Liv af, blev baaren frem; ham satte de daglig ved den Dør til Helligdommen, som kaldtes den skønne, for at han kunde bede dem, som gik ind i Helligdommen, om Almisse.
Na ka kawea mai tetahi tangata, he kopa no te kopu mai ano o tona whaea, he mea whakatakoto i nga ra katoa ki te kuwaha o te temepara i huaina nei ko Ataahua, ki te tono mea mana i te hunga e tomo ana ki te temepara;
3 Da han saa Peter og Johannes, idet de vilde gaa ind i Helligdommen, bad han om at faa en Almisse.
No tona kitenga i a Pita raua ko Hoani meake tomo ki te temepara, ka tono ia i tetahi mea mana.
4 Da saa Peter tillige med Johannes fast paa ham og sagde: „Se paa os!‟
Na ka whakamau atu nga kanohi o Pita raua ko Hoani ki a ia, ka mea, Titiro mai ki a maua.
5 Og han gav Agt paa dem, efterdi han ventede at faa noget af dem.
Ka whakarongo ia ki a raua, hua noa e riro mai tetahi mea a raua mana.
6 Men Peter sagde: „Sølv og Guld ejer jeg ikke, men hvad jeg har, det giver jeg dig: I Jesu Kristi Nazaræerens Navn staa op og gaa!‟
Ano ra ko Pita, Ko te hiriwa me te koura kahore i ahau; ko te mea ia kei ahau, maku tena e hoatu ki a koe: I runga i te ingoa o Ihu Karaiti o Nahareta, whakatika, haere.
7 Og han greb ham ved den højre Haand og rejste ham op.
Katahi ia ka hopu i tona ringa matau ka whakaara ake i a ia: i reira tonu kua whai kaha ona waewae me nga pona.
8 Men straks bleve hans Ben og Ankler stærke, og han sprang op og stod og gik omkring og gik med dem ind i Helligdommen, hvor han gik omkring og sprang og lovede Gud.
A, ko tona mawhititanga ake, ka tu, ka timata te haere, tomo tahi ana me raua ki te temepara, e haere ana, e tupeke ana, e whakamoemiti ana ki te Atua.
9 Og hele Folket saa ham gaa omkring og love Gud.
A i kite te iwi katoa i a ia e haere ana, e whakamoemiti ana ki te Atua.
10 Og de kendte ham som den, der havde siddet ved den skønne Port til Helligdommen for at faa Almisse; og de bleve fulde af Rædsel og Forfærdelse over det, som var timedes ham.
Katahi ratou ka mohio ki a ia, ko ia ano tera i noho ra ki te tatau Ataahua o te temepara, tono mea ai mana: na nui atu to ratou miharo me te ihiihi ki taua mea i pa ki a ia.
11 Medens han nu holdt fast ved Peter og Johannes, løb alt Folket rædselsslaget sammen om dem i den Søjlegang, som kaldes Salomons.
I a ia e pupuri ana ki a Pita raua ko Hoani, ka oma atu te iwi katoa ki a ratou i te whakamahau i huaina nei ko ta Horomona, nui rawa te whakamiharo.
12 Men da Peter saa det, talte han til Folket: „I israelitiske Mænd! Hvorfor undre I eder over dette? eller hvorfor stirre I paa os, som om vi af egen Magt eller Gudfrygtighed havde gjort, at han kan gaa?
A, i te kitenga o Pita, ka whai kupu atu ia ki te iwi, E nga tangata o Iharaira, he aha ta koutou e miharo nei ki tenei tangata? he aha hoki koutou ka whakamau ai te titiro ki a maua, me te mea he mana no maua ake he ngakau karakia ranei i meati a ai ia kia haere?
13 Abrahams og Isaks og Jakobs Gud, vore Fædres Gud, har herliggjort sin Tjener Jesus, hvem I prisgave og fornægtede for Pilatus, da han dømte, at han skulde løslades.
Na te Atua o Aperahama, o ihaka, o Hakopa, na te Atua o o tatou matua, i whakakororia tana Tama a Ihu: ko ta koutou i tuku na, i whakakahore na i te aroaro o Pirato, kua oti ra i a ia kia tukua ia.
14 Men I fornægtede den hellige og retfærdige og bade om, at en Morder maatte skænkes eder.
Otira whakakahoretia ana e koutou te Mea Tapu, te Mea Tika, tonoa ana ko te tangata kohuru kia homai ki a koutou;
15 Men Livets Fyrste sloge I ihjel, hvem Gud oprejste fra de døde, hvorom vi ere Vidner.
Patua ana hoki e koutou te Take o te ora; kua whakaarahia nei ia e te Atua i te hunga mate, ko matou nei ona kaiwhakaatu.
16 Og i Troen paa hans Navn har hans Navn styrket denne, hvem I se og kende, og Troen, som virkedes ved ham, har givet denne hans Førlighed i Paasyn af eder alle.
A na te whakapono ki tona ingoa i meinga ai e tona ingoa tenei tangata kia kaha, e kite nei, e matau nei koutou; ae ra, ko te whakapono ki a ia te mea nana i hoatu tenei ora nui ki tenei i te aroaro o koutou katoa.
17 Og nu, Brødre! jeg ved, at I handlede i Uvidenhed, ligesom ogsaa eders Raadsherrer.
Na, e oku teina, e mahara ana ahau na te kuware tena mahi a koutou, pera i ta o koutou rangatira.
18 Men Gud har saaledes fuldbyrdet, hvad han forud forkyndte ved alle Profeternes Mund, at hans Salvede skulde lide.
Engari ko nga mea a te Atua i whakakitea i mua e te mangai o nga poropiti katoa, mo tana Karaiti kia whakamamaetia, kua rite enei i a ia.
19 Derfor fatter et andet Sind og vender om, for at eders Synder maa blive udslettede, for at Vederkvægelsens Tider maa komme fra Herrens Aasyn,
No reira, Ripeneta, a tahuri mai ano koutou, kia murua ai o koutou hara, kia puta mai ai i te aroaro o te Ariki he wa whakahauora.
20 og han maa sende den for eder bestemte Kristus, Jesus,
A kia tonoa mai ai e ia te Karaiti i whakaritea nei mo koutou, ara a Ihu:
21 hvem Himmelen skal modtage indtil alle Tings Genoprettelses Tider, hvorom Gud har talt ved sine hellige Profeters Mund fra de ældste Dage. (aiōn g165)
Kua takoto nei te tikanga kia noho ia ki te rangi a taea noatia nga wa o te whakahokinga mai o nga mea katoa, i korero ai te Atua ra te mangai o ana poropiti tapu no te timatanga mai ano o te ao. (aiōn g165)
22 Moses sagde: „En Profet skal Herren eders Gud oprejse eder af eders Brødre ligesom mig; ham skulle I høre i alt, hvad han end vil tale til eder.
I mea ra hoki a Mohi, Ma te Ariki, ma te Atua, e whakaara ake he poropiti mo koutou i roto i o koutou teina, he penei ano me ahau; ko ia ta koutou e whakarongo ai i nga mea katoa e mea ai ia ki a koutou.
23 Men det skal ske, hver Sjæl, som ikke hører den Profet, skal udryddes af Folket.‟
A taua wa, ko nga wairua katoa e kore e whakarongo ki taua poropiti, ka whakamatea rawatia i roto i te iwi.
24 Men ogsaa alle Profeterne, fra Samuel af og derefter, saa mange som talte, have ogsaa forkyndt disse Dage.
Ae ra, ko nga poropiti katoa o Hamuera iho ano, tae mai ki o muri nei, ko te hunga katoa i korero, i whakaatu ano hoki ratou i nga ra nei.
25 I ere Profeternes Sønner og Sønner af den Pagt, som Gud sluttede med vore Fædre, da han sagde til Abraham: „Og i din Sæd skulle alle Jordens Slægter velsignes.‟
Ko koutou aua tama a nga poropiti, a te kawenata hoki i whakatakotoria e te Atua ki o koutou matua, i mea ra ia ki a Aperahama, Ma tou uri ka manaakitia ai nga hapu katoa o te ao.
26 For eder først har Gud oprejst sin Tjener og sendt ham for at velsigne eder, naar enhver af eder vender om fra sin Ondskab.‟
Mo koutou ke hoki i te tuatahi, i tana whakaaranga ake ai i tana Tama, te tononga mai nei a te Atua i a ia ki a koutou hei manaaki i a koutou, hei whakatahuri i tenei, i tenei o koutou i o koutou kino.
