Apostelenes gerninger 3
1 Men Peter og Johannes gik op i Helligdommen ved Bedetimen, den niende Time.
Pako kah thangthuinah tue ah Peter neh Johan tah bawkim la cet rhoi.
2 Og en Mand, som var lam fra Moders Liv af, blev baaren frem; ham satte de daglig ved den Dør til Helligdommen, som kaldtes den skønne, for at han kunde bede dem, som gik ind i Helligdommen, om Almisse.
Te vaengah a manu bung khui lamloh aka khawn hlang pakhat te a khuen uh te om tih, bawkim khuila aka kun rhoek taengah doedannah bih sak ham sawtthen la a khue bawkim thohka ah hnin takuem a khueh uh.
3 Da han saa Peter og Johannes, idet de vilde gaa ind i Helligdommen, bad han om at faa en Almisse.
Anih loh doedannah dang hamla a bih te bawkim khuila kun ham a cai rhoi vaengah Peter neh Johan loh a hmuh.
4 Da saa Peter tillige med Johannes fast paa ham og sagde: „Se paa os!‟
Tedae anih te Peter neh Johan loh a hmaitang tih, “Kaimih rhoi he n'so lah,” a ti nah.
5 Og han gav Agt paa dem, efterdi han ventede at faa noget af dem.
Te dongah amih taengkah khat khat dang hamla a lamtawn tih amih te a laehdawn.
6 Men Peter sagde: „Sølv og Guld ejer jeg ikke, men hvad jeg har, det giver jeg dig: I Jesu Kristi Nazaræerens Navn staa op og gaa!‟
Te vaengah Peter loh, “Tangka neh sui khaw ka khueh moenih. Tedae nang kam paek ham te he ni ka khueh. Nazareth Jesuh Khrih ming neh thoo lamtah cet laeh,” a ti nah.
7 Og han greb ham ved den højre Haand og rejste ham op.
Te phoeiah bantang kut neh a tuuk tih anih te a thoh hatah a kho neh a khocin khaw pahoi caang.
8 Men straks bleve hans Ben og Ankler stærke, og han sprang op og stod og gik omkring og gik med dem ind i Helligdommen, hvor han gik omkring og sprang og lovede Gud.
Te dongah cangpet tih, pai tih cet. Te phoeiah amih neh bawkim khuila kun tih a caeh doela soi tih Pathen a thangthen.
9 Og hele Folket saa ham gaa omkring og love Gud.
Cet tih Pathen a thangthen te pilnam pum loh a hmuh vaengah,
10 Og de kendte ham som den, der havde siddet ved den skønne Port til Helligdommen for at faa Almisse; og de bleve fulde af Rædsel og Forfærdelse over det, som var timedes ham.
anih te, bawkim kah sawtthen thohka ah doedannah lamtawn ham aka ngol ni tila a ming uh. Te dongah anih soah aka thoeng te ngaihmangnah neh mueimang bangla om uh.
11 Medens han nu holdt fast ved Peter og Johannes, løb alt Folket rædselsslaget sammen om dem i den Søjlegang, som kaldes Salomons.
Te vaengah anih loh Peter neh Johan te a tuuk. Pilnam boeih loh Solomon impup la a khue kah amih taengah pawk ha capit uh.
12 Men da Peter saa det, talte han til Folket: „I israelitiske Mænd! Hvorfor undre I eder over dette? eller hvorfor stirre I paa os, som om vi af egen Magt eller Gudfrygtighed havde gjort, at han kan gaa?
A hmuh vaengah Peter loh pilnam te, “Israel hlang rhoek, balae tih he dongah na ngai a hmanguh. Anih a caeh thai ham he amah thaomnah neh hingcimnah lamloh a saii bangla balae tih kaimih nan hmaitang uh.
13 Abrahams og Isaks og Jakobs Gud, vore Fædres Gud, har herliggjort sin Tjener Jesus, hvem I prisgave og fornægtede for Pilatus, da han dømte, at han skulde løslades.
Abraham Pathen, Isaak Pathen, Jakob Pathen, a pa rhoek kah Pathen loh, a ca Jesuh te a thangpom coeng. Anih te Pilat mikhmuh ah na voeih uh tih hlah hamla lai a tloek lalah na aal uh.
14 Men I fornægtede den hellige og retfærdige og bade om, at en Morder maatte skænkes eder.
Tedae nangmih loh hlang cim hlang dueng te na hnawt uh tih hlang aka ngawn hlang vik te khodawkngai ham na bih uh.
15 Men Livets Fyrste sloge I ihjel, hvem Gud oprejste fra de døde, hvorom vi ere Vidner.
Te dongah hingnah a rhuihnun ni na ngawn uh. Tedae anih te Pathen loh duek khui lamkah a thoh coeng dongah a laipai la ka om uh.
16 Og i Troen paa hans Navn har hans Navn styrket denne, hvem I se og kende, og Troen, som virkedes ved ham, har givet denne hans Førlighed i Paasyn af eder alle.
A ming neh tangnah dongah aka hoeih te na hmuh uh coeng. Te dongah a ming loh a hoeih sak te miing uh. Amah lamkah tangnah loh anih he nangmih boeih hmaiah hing soepnah a paek.
17 Og nu, Brødre! jeg ved, at I handlede i Uvidenhed, ligesom ogsaa eders Raadsherrer.
Tedae manuca rhoek, na boei rhoek bangla kotalhnah neh kho na boe bal te ka ming coeng.
18 Men Gud har saaledes fuldbyrdet, hvad han forud forkyndte ved alle Profeternes Mund, at hans Salvede skulde lide.
Tedae Pathen loh tonghma boeih kah ka neh a thui taengtae amah kah Khrih a patang ham te ni aka soep tangloeng coeng.
19 Derfor fatter et andet Sind og vender om, for at eders Synder maa blive udslettede, for at Vederkvægelsens Tider maa komme fra Herrens Aasyn,
Te dongah yut uh lamtah ha mael uh laeh. Te daengah ni na tholhnah te hang huih eh.
20 og han maa sende den for eder bestemte Kristus, Jesus,
Boeipa mikhmuh kah caihnah tue loh ha pai van saeh tila Khrih Jesuh te nangmih ham a coelh tih han tueih coeng.
21 hvem Himmelen skal modtage indtil alle Tings Genoprettelses Tider, hvorom Gud har talt ved sine hellige Profeters Mund fra de ældste Dage. (aiōn g165)
Khosuen lamloh a tonghma rhoek, hlangcim rhoek kah a ka dongah Pathen loh a thui boeih te hlinsainah tue a pha duela vaan loh anih a doe ham a kuek. (aiōn g165)
22 Moses sagde: „En Profet skal Herren eders Gud oprejse eder af eders Brødre ligesom mig; ham skulle I høre i alt, hvad han end vil tale til eder.
Moses long khaw, “Kai bang tonghma te Boeipa na Pathen loh na manuca khui lamkah nangmih ham a phoe sak bitni. Anih loh nangmih taengah a thui atah a thui te tah a pum la hnatun uh.
23 Men det skal ske, hver Sjæl, som ikke hører den Profet, skal udryddes af Folket.‟
Ana om saeh, te tonghma ol aka ya pawh hinglu boeih te tah pilnam lamloh a thup ni,” a ti.
24 Men ogsaa alle Profeterne, fra Samuel af og derefter, saa mange som talte, have ogsaa forkyndt disse Dage.
Te dongah Samuel lamloh tonghma rhoek boeih neh a hnukthoi boeih long khaw a thui tih tihnin ah a doek uh.
25 I ere Profeternes Sønner og Sønner af den Pagt, som Gud sluttede med vore Fædre, da han sagde til Abraham: „Og i din Sæd skulle alle Jordens Slægter velsignes.‟
Nangmih tah tonghma rhoek neh paipi kah a ca rhoek la na om uh. Te te Pathen loh na pa rhoek taengah a hal coeng. Te dongah Abraham te, “Na tiingan dongah, diklai nurhui parhui boeih te a yoethen ni,” a ti nah.
26 For eder først har Gud oprejst sin Tjener og sendt ham for at velsigne eder, naar enhver af eder vender om fra sin Ondskab.‟
Na halangnah te rhip na mael tak tih nangmih yoethen sak ham ni Pathen loh a ca te nangmih taengah lamhma la han tueih tih a thoh sak,” a ti nah.
