Apostelenes gerninger 3
1 Men Peter og Johannes gik op i Helligdommen ved Bedetimen, den niende Time.
ᏈᏓᏃ ᎠᎴ ᏣᏂ ᎢᏧᎳᎭ ᎤᏁᏅᎭ ᎤᏛᏅ-ᏗᎦᎳᏫᎢᏍᏗᏱ, ᎠᏓᏙᎵᏍᏙᏗᏱ ᎨᏒ ᎢᏳᎢ, ᏦᎢᏁ ᎢᏳᏟᎶᏛ ᎧᎳᏩᏗᏒᎢ.
2 Og en Mand, som var lam fra Moders Liv af, blev baaren frem; ham satte de daglig ved den Dør til Helligdommen, som kaldtes den skønne, for at han kunde bede dem, som gik ind i Helligdommen, om Almisse.
ᎩᎶᏃ ᎢᏳᏍᏗ ᎠᏍᎦᏯ ᎠᏲᎤᎵ ᏂᎨᏎ ᎤᏕᏅ-ᎠᏥᏁᎨᎢ, ᎾᏍᎩ ᏂᏚᎩᏨᏂᏒ ᎠᏂᎧᎲᏍᎨ ᎦᎶᎯᏍᏗᏳᎶᏗ ᎤᏛᏅ-ᏗᎦᎳᏫᎢᏍᏗᏱ ᎾᏍᎩ ᎦᎶᎯᏍᏗᏱ ᎤᏬᏚᎯ ᏥᏕᎤᏙᎥ, ᏧᏚᎳᏕᏗᏱ ᎤᏂᏰᎸᏎ ᎠᏂᏴᎯᎯ ᎤᏛᏅ-ᏗᎦᎳᏫᎢᏍᏗᏱ.
3 Da han saa Peter og Johannes, idet de vilde gaa ind i Helligdommen, bad han om at faa en Almisse.
ᎾᏍᎩ ᏕᎤᎪᎲ ᏈᏓ ᎠᎴ ᏣᏂ ᎿᎭᏉ ᏗᏂᏴᎵᏎ ᎤᏛᏅ-ᏗᎦᎳᏫᎢᏍᏗᏱ, ᏚᏚᎳᏕᎴᎢ.
4 Da saa Peter tillige med Johannes fast paa ham og sagde: „Se paa os!‟
ᏈᏓᏃ ᎤᏯᏅᏒᎯ ᏚᎧᎿᎭᏁᎢ, ᎠᎴ ᎾᏍᏉ ᏣᏂ; ᏈᏓᏃ ᎯᎠ ᏄᏪᏎᎢ, ᏗᏍᎩᎾᎦᏅᎦ.
5 Og han gav Agt paa dem, efterdi han ventede at faa noget af dem.
ᏕᎤᏬᎯᏳᏁᏃ, ᎪᎱᏍᏗ ᏓᎬᎩᏁᎵ ᎡᎵᏍᎨᎢ.
6 Men Peter sagde: „Sølv og Guld ejer jeg ikke, men hvad jeg har, det giver jeg dig: I Jesu Kristi Nazaræerens Navn staa op og gaa!‟
ᎿᎭᏉᏃ ᏈᏓ ᎯᎠ ᏄᏪᏎᎢ; ᎠᏕᎸ ᎤᏂᏁᎬ ᎠᎴ ᎠᏕᎸ ᏓᎶᏂᎨ ᎥᏝ ᏱᏓᎩᎭ, ᎢᏳᏍᏗᏍᎩᏂᏃᏅ ᎠᎩᎲ ᎬᎥᏏ; ᏥᏌ ᎦᎶᏁᏛ ᎾᏎᎵᏗ ᏤᎲ ᏕᎤᏙᏍᏛ ᏔᎴᎲᎦ ᎠᎴ ᎮᏓ.
7 Og han greb ham ved den højre Haand og rejste ham op.
ᎠᎦᏘᏏᏃ ᎤᏬᏯᏁᏒ ᏕᎤᎴᏔᏁᎢ; ᎩᎳᏉᏃ ᎢᏴᏛ ᏧᎳᏏᏕᏂ ᎠᎴ ᏗᏓᏆᎵᎢ ᏧᎵᏂᎩᏗᏳ ᏂᏚᎵᏍᏔᏁᎢ.
8 Men straks bleve hans Ben og Ankler stærke, og han sprang op og stod og gik omkring og gik med dem ind i Helligdommen, hvor han gik omkring og sprang og lovede Gud.
ᎾᏍᎩᏃ ᏚᎵᏔᏗᏅᏎᎢ, ᎤᎴᏁᎢ, ᎠᎴ ᎤᏪᏙᎴᎢ, ᎠᎴ ᎢᏧᎳᎭ ᏭᏂᏴᎴ ᎤᏛᏅ-ᏗᎦᎳᏫᎢᏍᏗᏱ, ᎡᏙᎮᎢ, ᎠᎴ ᏓᎵᏔᏕᎨᎢ, ᎠᎴ ᎦᎸᏉᏗᏍᎨ ᎤᏁᎳᏅᎯ.
9 Og hele Folket saa ham gaa omkring og love Gud.
ᏂᎦᏛᏃ ᏴᏫ ᎬᏩᎪᎮ ᎡᏙᎲᎢ ᎠᎴ ᎦᎸᏉᏗᏍᎬ ᎤᏁᎳᏅᎯ.
10 Og de kendte ham som den, der havde siddet ved den skønne Port til Helligdommen for at faa Almisse; og de bleve fulde af Rædsel og Forfærdelse over det, som var timedes ham.
ᎬᏬᎵᏤᏃ ᎾᏍᎩ ᎨᏒ ᎤᏚᎳᏗᏍᏗᏱ ᏧᏰᎸᏎ ᏥᎦᎲᏍᎨ ᎤᏬᏚᎯ ᎦᎶᎯᏍᏗᏱ ᎤᏛᏅ-ᏗᎦᎳᏫᎢᏍᏗᏱ. ᎤᏣᏔᏅᎯᏃ ᎤᏂᏍᏆᏂᎪᏎ ᏅᏗᎦᎵᏍᏙᏗᏍᎨ ᎾᏍᎩ ᏄᎵᏍᏓᏁᎸᎢ.
11 Medens han nu holdt fast ved Peter og Johannes, løb alt Folket rædselsslaget sammen om dem i den Søjlegang, som kaldes Salomons.
ᎠᏏᏉᏃ ᎠᏥᏅᏩᏅᎯ ᎠᏲᎤᎵ ᏕᎤᏂᏴᏎ ᏈᏓ ᎠᎴ ᏣᏂ, ᏂᎦᏛ ᏴᏫ ᏕᎬᏩᏂᏔᏫᏤ ᎠᏲᏓᏝᎲᎢ ᏐᎵᎹᏅ ᎤᏤᎵ ᏥᏕᎤᏙᎥ, ᎤᏣᏔᏅᎯ ᎤᏂᏍᏆᏂᎪᏍᎨᎢ.
12 Men da Peter saa det, talte han til Folket: „I israelitiske Mænd! Hvorfor undre I eder over dette? eller hvorfor stirre I paa os, som om vi af egen Magt eller Gudfrygtighed havde gjort, at han kan gaa?
ᏈᏓᏃ ᎤᏙᎴᎰᏒ ᎯᎠ ᏂᏚᏪᏎᎴ ᏴᏫ; ᎢᏥᏍᎦᏯ ᎢᏏᎵ ᏧᏪᏥ, ᎦᏙᏃ ᎢᏥᏍᏆᏂᎪᏍᎦ ᎯᎠ, ᎠᎴ ᎦᏙᏃ ᎤᏯᏅᏒᎯ ᏙᏍᎩᎾᎦᏂᎭ, ᎾᏍᎩᏯ ᎣᎩᏅᏒ ᏙᎩᎾᎵᏂᎬᎬ ᎠᎴ ᎣᏍᏙᏏᏳ ᎨᏒ ᏦᎩᏅᏔᏃᎢ ᎯᎠ ᎬᏪᏓᏍᏗ ᏥᏃᏍᏛᏁᎶᎢ.
13 Abrahams og Isaks og Jakobs Gud, vore Fædres Gud, har herliggjort sin Tjener Jesus, hvem I prisgave og fornægtede for Pilatus, da han dømte, at han skulde løslades.
ᎤᏁᎳᏅᎯ ᎡᏆᎭᎻ ᎤᏤᎵᎦ, ᎠᎴ ᎡᏏᎩ ᎤᏤᎵᎦ, ᎠᎴ ᏤᎦᏈ ᎤᏤᎵᎦ, ᎤᏁᎳᏅᎯ ᏗᎩᎦᏴᎵᎨ ᎤᎾᏤᎵᎦ, ᎤᎸᏉᏔᏅ ᎤᏪᏥ ᏥᏌ, ᎾᏍᎩ ᏂᎯ ᏥᏕᏥᏲᏒᎩ ᎠᎴ ᏤᏣᏓᏱᎸᎩ ᎠᎦᏔᎲ ᏆᎴᏗ, ᎾᏍᎩ ᎤᏪᎪᏗᏱ ᏧᏰᎸᏒᎩ.
14 Men I fornægtede den hellige og retfærdige og bade om, at en Morder maatte skænkes eder.
ᎠᏎᏃ ᏂᎯ ᎡᏣᏓᏱᎸᎩ ᎾᏍᎩ ᎾᏍᎦᏅᎾ ᎠᎴ ᎤᏓᏅᏘ, ᎢᏥᏔᏲᎸᎩᏃ ᎤᏓᎸᎯ ᎡᏥᎧᏁᏗᏱ
15 Men Livets Fyrste sloge I ihjel, hvem Gud oprejste fra de døde, hvorom vi ere Vidner.
ᎠᎴ ᎤᎬᏫᏳᎯ ᎬᏂᏛ ᎠᏓᏁᎯ ᎡᏥᎸᎩ, ᎾᏍᎩ ᎤᏁᎳᏅᎯ ᏕᎤᎴᏔᏅ ᎤᏲᎱᏒᎢ, ᎾᏍᎩᏃ ᎠᏴ ᎣᏍᏗᏃᎮᏍᎩ.
16 Og i Troen paa hans Navn har hans Navn styrket denne, hvem I se og kende, og Troen, som virkedes ved ham, har givet denne hans Førlighed i Paasyn af eder alle.
ᎠᎴ ᎾᏍᎩ ᏚᏙᎥ ᎪᎯᏳᏗ ᎨᏒ ᏅᏧᎵᏍᏙᏔᏅ ᎾᏍᎩ ᏚᏙᎢ ᎤᎵᏂᎪᎯᏍᏔᏅ ᎯᎠ ᎠᏍᎦᏯ, ᎾᏍᎩ ᏤᏥᎪᏩᏘᎭ ᎠᎴ ᏤᏥᎦᏔᎭ; ᎥᎥ, ᎪᎯᏳᏗ ᎨᏒ ᎾᏍᎩ ᎤᏤᎵᎦ ᎯᎠ ᎤᏃᏍᏛᏯ ᏄᏩᏁᎸ ᎢᏥᎦᏔᎲ ᏂᎦᏛ.
17 Og nu, Brødre! jeg ved, at I handlede i Uvidenhed, ligesom ogsaa eders Raadsherrer.
Ꭷ ᎢᏓᏓᏅᏟ ᏥᎦᏔᎭ ᏂᏥᎦᏔᎲᎾ ᎨᏒ ᏅᏧᎵᏍᏙᏔᏅ ᎾᏍᎩ ᏂᏣᏛᏁᎸᎢ, ᎠᎴ ᎾᏍᏉ ᏗᏣᏤᎵ ᎤᏂᎬᏫᏳᎯ.
18 Men Gud har saaledes fuldbyrdet, hvad han forud forkyndte ved alle Profeternes Mund, at hans Salvede skulde lide.
ᎾᏍᎩᏍᎩᏂ ᎯᎠ ᏥᏄᎵᏍᏔᏅ ᎤᏁᎳᏅᎯ ᎤᎧᎵᎸ ᎾᏍᎩ ᎦᏳᎳ ᎬᏂᎨᏒ ᎢᏳᏩᏁᎸᎯ ᏥᎨᏎᎢ ᎦᎶᏁᏛ ᎤᎩᎵᏲᎢᏍᏗᏱ, ᏂᎦᏛ ᏧᏤᎵ ᎠᎾᏙᎴᎰᏍᎩ ᏗᏂᎰᎵ ᏥᏕᎬᏗᏍᎨᎢ.
19 Derfor fatter et andet Sind og vender om, for at eders Synder maa blive udslettede, for at Vederkvægelsens Tider maa komme fra Herrens Aasyn,
ᎾᏍᎩ ᎢᏳᏍᏗ ᏗᏥᏁᏟᏴᎾ ᏕᏣᏓᏅᏛᎢ, ᎠᎴ ᎢᏣᎦᏔᎲᎾ, ᎤᏓᏅᎦᎸᏗᏱ ᎢᏥᏍᎦᏅᏨᎢ, ᎾᏍᎩ ᎣᏍᏛ ᎠᏓᏅᏓᏗᏍᏗ ᎨᏒ ᎤᎾᏄᎪᎢᏍᏗᏱ ᎤᎬᏫᏳᎯᏱ ᏅᏓᏳᏓᎴᏅᎯ.
20 og han maa sende den for eder bestemte Kristus, Jesus,
ᎠᎴ ᏅᏓᏳᏅᏍᏗᏱ ᏥᏌ ᎦᎶᏁᏛ, ᎾᏍᎩ ᎦᏳᎳ ᎡᏣᎵᏥᏙᏁᎸᎯ ᏥᎩ;
21 hvem Himmelen skal modtage indtil alle Tings Genoprettelses Tider, hvorom Gud har talt ved sine hellige Profeters Mund fra de ældste Dage. (aiōn g165)
ᎾᏍᎩ ᎦᎸᎳᏗ ᏭᏕᏗ ᏥᎩ ᎬᏂ ᎾᎯᏳ ᎠᎵᏱᎶᎸᎭ ᎤᏓᏁᏟᏴᏍᏗ ᎨᏒ ᏂᎦᎥᎢ, ᎾᏍᎩ ᎤᏁᎳᏅᎯ ᎤᏁᏨᎯ ᏥᎩ ᏧᏤᎵ ᎨᏥᎸᏉᏗ ᎠᎾᏙᎵᎰᏍᎩ ᏗᏂᎰᎵ ᏧᏩᏔᏅᎯ ᏥᎩ, ᎡᎶᎯ ᏧᏙᏢᏅᎢ ᏅᏓᎬᏩᏓᎴᏅᏛ. (aiōn g165)
22 Moses sagde: „En Profet skal Herren eders Gud oprejse eder af eders Brødre ligesom mig; ham skulle I høre i alt, hvad han end vil tale til eder.
ᎼᏏᏰᏃ ᎯᎠ ᏂᏕᎤᏪᏎᎴ ᏗᎩᏙᏓ; “ᏱᎰᏩ ᎢᏣᏁᎳᏅᎯ ᏓᏥᎾᏄᎪᏫᏎᎵ ᎠᏙᎴᎰᏍᎩ ᎢᏣᎵᏅᏟ ᎨᏒ ᏓᎦᎾᏄᎪᏥ, ᎠᏴ ᎾᏍᎩᏯᎢ; ᎾᏍᎩ ᏓᏰᏣᏛᏓᏍᏓᏁᎵ ᏂᎦᎥ ᎢᏥᏁᏤᏗ ᎨᏒᎢ.
23 Men det skal ske, hver Sjæl, som ikke hører den Profet, skal udryddes af Folket.‟
ᎯᎠᏃ ᏅᏓᎦᎵᏍᏔᏂ ᎾᏍᎩ ᎩᎶ ᏂᎪᎯᏳᎲᏍᎬᎾ ᎢᎨᏎᏍᏗ ᎾᏍᎩ ᎠᏙᎴᎰᏍᎩ, ᎠᏥᏛᏙᏗ ᎠᎨᎳᏗᏍᏗ ᎨᏎᏍᏗ ᎤᏓᏑᏴ ᏴᏫ ᎠᏁᎲᎢ.”
24 Men ogsaa alle Profeterne, fra Samuel af og derefter, saa mange som talte, have ogsaa forkyndt disse Dage.
ᎠᎴ ᎾᏍᏉ ᏂᎦᏛ ᎠᎾᏙᎴᎰᏍᎩ ᏌᎻ ᏅᏓᏳᏓᎴᏅᏛ, ᎾᏍᎩ ᎣᏂ ᎤᏂᎾᏄᎪᏨᎯ, ᎾᏂᎥ ᎤᏂᏬᏂᏒᎯ, ᎾᏍᏉ ᎤᏂᏁᎢᏍᏔᏅ ᎪᎯ ᎨᏒᎢ.
25 I ere Profeternes Sønner og Sønner af den Pagt, som Gud sluttede med vore Fædre, da han sagde til Abraham: „Og i din Sæd skulle alle Jordens Slægter velsignes.‟
ᏂᎯ ᎠᎾᏙᎴᎰᏍᎩ ᏧᏁᏥ, ᎠᎴ ᎾᏍᏉ ᏧᏪᏥ ᎠᏚᎢᏍᏛᎢ, ᎾᏍᎩ ᎤᏁᎳᏅᎯ ᏗᎩᎦᏴᎵᎨ ᏚᏚᎢᏍᏓᏁᎸᎢ, ᎯᎠ ᏥᏄᏪᏎᎴ ᎡᏆᎭᎻ; “ᎠᎴ ᏂᎯ ᏣᏁᏢᏔᏅᎯ ᎨᏒ ᏅᏓᎦᎵᏍᏙᏔᏂ ᏄᎾᏓᎴᏒ ᏴᏫ ᎡᎶᎯ ᎠᏁᎯ ᎣᏏᏳ ᎢᏳᎾᎵᏍᏓᏁᏗ ᎨᏎᏍᏗ.”
26 For eder først har Gud oprejst sin Tjener og sendt ham for at velsigne eder, naar enhver af eder vender om fra sin Ondskab.‟
ᎤᏁᎳᏅᎯ, ᎤᎾᏄᎪᏫᏒ ᎤᏪᏥ ᏥᏌ, ᏂᎯ ᎢᏤᎲ ᎢᎬᏱ ᎤᏅᏒᎩ ᎣᏍᏛ ᎢᏣᏛᏁᏗᏱ ᏕᏥᎦᏔᎲᏍᎬ ᏗᏥᏲᎯᏍᏗᏱ ᏂᏨᏁᎲ ᏂᏥᎥ ᎢᏥᏍᎦᏅᏨᎢ.
