Apostelenes gerninger 28
1 Og da vi nu vare reddede, saa fik vi at vide, at Øen hed Malta.
Pea kuo hao ʻakimautolu, pea mau toki ʻilo ko e motu ia ʻoku ui ko Melita.
2 Og Barbarerne viste os en usædvanlig Menneskekærlighed; thi de tændte et Baal og toge sig af os alle for den frembrydende Regns og Kuldens Skyld.
Pea naʻe lahi ʻae ʻofa mai ʻae kakai muli kiate kimautolu: he naʻa nau tutu ʻae afi, ʻo maʻu ʻakimautolu kotoa pē, koeʻuhi naʻe tō ʻae ʻuha, pea koeʻuhi ko e momoko.
3 Men da Paulus samlede en Bunke Ris og lagde paa Baalet, krøb der en Øgle ud paa Grund af Varmen og hængte sig fast ved hans Haand.
Pea ʻi he okooko ʻe Paula ʻae ʻu popohango, ʻo ne tuku ia ki he afi, naʻe haʻu mei he mafana ʻae ngata fekai, ʻo piki ʻi hono nima.
4 Da nu Barbarerne saa Dyret hænge ved hans Haand, sagde de til hverandre: „Sikkert er denne Mand en Morder, hvem Gengældelsen ikke har tilstedt at leve, skønt han er reddet fra Havet.‟
Pea kuo mamata ʻae kakai muli ki he manu ʻoku tāupe ʻi hono nima, ne nau fepehēʻaki ʻiate kinautolu, “Ko e moʻoni ko e fakapō ʻae tangata ni, pea kuo hao ia mei he tahi, ka ʻoku ʻikai tuku ia ʻe he houhau ke ne moʻui.”
5 Men han rystede Dyret af i Ilden, og der skete ham intet ondt.
Pea tupeʻi ʻe ia ʻae manu ki he afi, pea naʻe ʻikai ongoʻi ʻe ia ha kovi.
6 Men de ventede, at han skulde hovne op eller pludseligt falde død om. Men da de havde ventet længe og saa, at der ikke skete ham noget usædvanligt, kom de paa andre Tanker og sagde, at han var en Gud.
Ka naʻa nau ʻamanaki ki heʻene pupula, pe tō hifo ʻo mate fakafokifā pe: pea kuo nau siosio ʻo fuoloa, kae ʻikai mamata ki ha kovi kuo hoko kiate ia; pea liliu honau loto, ʻonau pehē, “Tā ko e ʻotua ia.”
7 Men i Omegnen af dette Sted havde Øens fornemste Mand, ved Navn Publius, nogle Landejendomme. Han tog imod os og laante os venligt Herberge i tre Dage.
Pea naʻe tuʻu ʻi he potu ko ia ʻae ʻapi ʻoe ʻeiki ʻoe motu, ko hono hingoa ko Pupilio; pea naʻe ʻofa mai ia kiate kimautolu, ʻo mau nofo ʻi hono ʻapi ʻi he ʻaho ʻe tolu.
8 Men det traf sig, at Publius's Fader laa syg af Feber og Blodgang. Til ham gik Paulus ind og bad og lagde Hænderne paa ham og helbredte ham.
Pea pehē, naʻe tokoto ʻae tamai ʻa Pupilio ʻoku mahaki, ko e mofi mo e hana toto; pea kuo hū atu ʻa Paula ki ai, ʻo lotu, pea ne ala atu hono nima kiate ia, ʻo fakamoʻui ia.
9 Da dette var sket, kom ogsaa de andre paa Øen, som havde Sygdomme, til ham og bleve helbredede.
Pea kuo fai ia, pea haʻu foki mo e niʻihi ʻoe motu naʻe moʻua ʻi he ngaahi mahaki, pea fakamoʻui:
10 De viste os ogsaa megen Ære, og da vi sejlede bort, bragte de om Bord i Skibet, hvad vi trængte til.
Pea naʻa nau foaki ʻae ngaahi foaki lahi kiate kimautolu; pea ʻi heʻemau ʻalu, naʻa nau fakaheka ʻae ngaahi meʻa naʻe ʻaonga.
11 Men efter tre Maaneders Forløb sejlede vi da bort i et aleksandrinsk Skib, som havde haft Vinterleje ved Øen og førte Tvillingernes Mærke.
Pea kuo hili ʻae māhina ʻe tolu, naʻa mau folau ʻi he vaka ʻAlekisānitia, naʻe nofo ʻi he motu ʻi he faʻahitaʻu afā, pea ko hono fakaʻilonga “ko e Mahangataʻane.”
12 Og vi løb ind til Syrakus, hvor vi bleve tre Dage.
Pea naʻa mau ʻalu ki ʻuta ʻi Silakusa, pea mau nofo ai ʻo ʻaho tolu.
13 Derfra sejlede vi videre og kom til Regium, og efter en Dags Forløb fik vi Søndenvind og kom den næste Dag til Puteoli.
Pea mau fākahua mei ai, pea mau aʻu atu ki Lisio: pea hili ʻae ʻaho ʻe taha, pea tonga ʻae matangi, pea pongipongi ai, naʻa mau aʻu atu ki Piuteoli:
14 Der fandt vi Brødre og bleve opfordrede til at blive hos dem i syv Dage. Og saa droge vi til Rom.
Pea mau ʻilo ai ʻae kāinga, pea naʻa nau kole ke mau nofo mo kinautolu ʻo ʻaho fitu: pea naʻa mau fononga atu ki Loma.
15 Og Brødrene derfra, som havde hørt om os, kom os i Møde til Appius's Forum og Tres-Tabernæ. Og da Paulus saa dem, takkede han Gud og fattede Mod.
Pea kuo fanongo ʻae kāinga mei ai kiate kimautolu, naʻa nau haʻu ʻo fakafetaulaki mai kiate kimautolu ki he Malaʻe ʻo ʻApio, mo e Fale ʻe tolu: pea kuo mamata ai ʻa Paula, pea ne fakafetaʻi ki he ʻOtua, mo loto mālohi ai.
16 Men da vi kom til Rom, [overgav Høvedsmanden Fangerne til Høvdingen for Livvagten. Dog] blev det tilstedt Paulus at bo for sig selv sammen med den Stridsmand, der bevogtede ham.
Pea kuo mau aʻu atu ki Loma, pea tuku ʻe he ʻeikitau ʻae kau pōpula ki he pule ʻoe kau tau: ka naʻe tuku ʻa Paula ke nofo kehe, mo e tangata tau naʻa ne leʻohi ia.
17 Men efter tre Dages Forløb skete det, at han sammenkaldte de fornemste iblandt Jøderne. Men da de vare forsamlede, sagde han til dem: „I Mænd, Brødre! uagtet jeg intet har gjort imod vort Folk eller de fædrene Skikke, er jeg fra Jerusalem overgiven som Fange i Romernes Hænder,
Pea pehē, “Kuo hili ʻae ʻaho ʻe tolu, pea fekau ʻe Paula ki he kau matāpule Siu ke fakataha: pea kuo nau kātoa mai, pea ne pehē kiate kinautolu, ʻae kau tangata ko e kāinga, naʻe ʻikai pe te u fai ha meʻa ki he kakai pe ki he ngaahi ngāue fakaʻeiki ʻo ʻetau ngaahi tamai, ka naʻe tuku au mei Selūsalema, ko e pōpula ki he nima ʻoe kakai Loma.
18 og disse vilde efter at have forhørt mig løslade mig, efterdi der ikke var nogen Dødsskyld hos mig.
Pea kuo nau fakamaau au, pea nau loto ke tukuange au, koeʻuhi naʻe ʻikai ʻiate au ha meʻa e totonu ai ʻeku mate.
19 Men da Jøderne gjorde Indsigelse, nødtes jeg til at skyde mig ind under Kejseren, dog ikke, som om jeg havde noget at anklage mit Folk for.
Ka ʻi he lea mālohi ʻae kakai Siu ke ʻoua, pea ne u pehē, te u fakamaau pe au ia Sisa; ka naʻe ʻikai ʻi heʻeku fie talatalaakiʻi hoku kakai ʻi ha meʻa.
20 Af denne Aarsag har jeg altsaa ladet eder kalde hid for at se og tale med eder; thi for Israels Haabs Skyld er jeg sluttet i denne Lænke.‟
Pea ko e meʻa ia ʻoku ou fekau atu ai ke mou kātoa mai, ke u mamata pea lea kiate kimoutolu: he koeʻuhi ko e ʻamanaki ʻa ʻIsileli kuo haʻisia ʻaki au ʻae ukamea fihifihi ni.”
21 Men de sagde til ham: „Hverken have vi faaet Brev fra Judæa om dig, ikke heller er nogen af Brødrene kommen og har meddelt eller sagt noget ondt om dig.
Pea naʻa nau pehē kiate ia, “ʻOku ʻikai te mau maʻu mei Siutea ha tohi kiate koe, pea naʻe ʻikai fakahā pea leaʻaki ha kovi kiate koe ʻe ha tokotaha ʻi he kāinga naʻe haʻu.
22 Men vi ønske at høre af dig, hvad du tænker; thi om dette Parti er det os bekendt, at det alle Vegne finder Modsigelse.‟
Ka ʻoku mau holi ke fanongo ʻiate koe pe ko e hā ho loto: he koeʻuhi ko e faʻahinga ni, ʻoku mau ʻilo ʻoku lea kovi ki ai ʻi he potu kotoa pē.
23 Efter saa at have aftalt en Dag med ham, kom de til ham i Herberget i større Tal, og for dem forklarede han og vidnede om Guds Rige og søgte at overbevise dem om Jesus, baade ud af Mose Lov og af Profeterne, fra aarle om Morgenen indtil Aften.
Pea kuo nau kotofa ʻae ʻaho kiate ia, pea haʻu ʻae tokolahi ki hono fale; pea ne fakamatala ʻe ia mo fakapapau atu ʻae puleʻanga ʻoe ʻOtua kiate kinautolu, ʻo ne fakamoʻoni kiate kinautolu mei he fono ʻa Mōsese, mo e kau palōfita, kia Sisu, ʻo fai mei he pongipongi ʻo aʻu ki he efiafi.
24 Og nogle lode sig overbevise af det, som blev sagt, men andre troede ikke.
Pea naʻe tui ʻae niʻihi ki he ngaahi meʻa naʻa ne leaʻaki, ka naʻe ʻikai tui ʻae niʻihi.
25 Og under indbyrdes Uenighed gik de bort, da Paulus havde sagt dette ene Ord: „Rettelig har den Helligaand talt ved Profeten Esajas til eders Fædre og sagt:
Pea kuo ʻikai te nau loto taha ʻiate kinautolu, pea nau ʻalu, ka kuo hili ʻae leaʻaki ʻe Paula ʻae lea ni ʻe taha, Neʻineʻi folofola ʻae Laumālie Māʻoniʻoni ʻia ʻIsaia ko e palōfita ki heʻetau ngaahi Tamai.
26 „Gaa hen til dette Folk og sig: I skulle høre med eders Øren og ikke forstaa og se med eders Øjne og ikke se;
ʻO pehē, ‘ʻAlu ki he kakai ni, mo e pehē Te mou fakaongoongo pea fanongo, kae ʻikai ongoʻi; pea siofia ʻo mamata, kae ʻikai ʻiloʻi:
27 thi dette Folks Hjerte er blevet sløvet, og med Ørene høre de tungt, og deres Øjne have de tillukket, for at de ikke skulle se med Øjnene og høre med Ørene og forstaa med Hjertet og omvende sig, saa jeg kunde helbrede dem.‟
‘He kuo fakaongonoa ʻae loto ʻoe kakai ni, pea ʻoku tuli honau telinga, pea kuo nau fakamohe honau mata; telia naʻa ʻiloange kuo mamata honau mata, pea fanongo honau telinga, pea ʻilo ʻe honau loto, pea liliu ai, pea te u fakamoʻui ʻakinautolu.’”
28 Derfor være det eder vitterligt, at denne Guds Frelse er sendt til Hedningerne; de skulle ogsaa høre.‟
Ko ia ke mou ʻilo eni, kuo fekau atu ki he kakai Senitaile ʻae fakamoʻui ʻae ʻOtua, pea ʻe fanongo ai ʻakinautolu.
29 [Og da han havde sagt dette, gik Jøderne bort, og der var stor Trætte imellem dem indbyrdes.]
Pea kuo leaʻaki ʻe ia ʻae ngaahi lea ni, pea ʻalu ʻae kakai Siu, pea naʻe lahi ʻenau fakakikihi ʻiate kinautolu.
30 Men han blev hele to Aar i sit lejede Herberge og modtog alle, som kom til ham,
Pea naʻe nofo ʻa Paula ʻi hono fale ʻoʻona naʻa ne totongi ki ai ʻo ua taʻu, pea ne talia ʻakinautolu kotoa pē naʻe haʻu kiate ia,
31 idet han prædikede Guds Rige og lærte om den Herre Jesus med al Frimodighed, uhindret.
ʻO ne malangaʻaki ʻae puleʻanga ʻoe ʻOtua, mo ako ʻaki ʻae ngaahi meʻa ʻoku kau ki he ʻEiki ko Sisu Kalaisi, ʻi he mālohi lahi, pea naʻe ʻikai taʻofi kiate ia ʻe ha tokotaha.
