Apostelenes gerninger 28

1 Og da vi nu vare reddede, saa fik vi at vide, at Øen hed Malta.

Knare huta mopare'ma unehanatita konana Maltae nehaza ti amu'nompi mopa ke'none.

2 Og Barbarerne viste os en usædvanlig Menneskekærlighed; thi de tændte et Baal og toge sig af os alle for den frembrydende Regns og Kuldens Skyld.

Anampima nemaniza vahe'mo'za knare so'e zamavu'zamava hu'za tavarente'naze. Tusi'a teve hegare'za tazeri so'e hu'naze na'ankure, tusi ko'aruno zasi hige'za ana hu'naze.

3 Men da Paulus samlede en Bunke Ris og lagde paa Baalet, krøb der en Øgle ud paa Grund af Varmen og hængte sig fast ved hans Haand.

Poli'ma teve zogino erino eme tevefima negregeno, tevemo'a amuho higeno ana tevefinti mago ha' osifa'vemo hanatino Poli azante haninkofigeno, arisonamo'a kizu'vazu hu'ne.

4 Da nu Barbarerne saa Dyret hænge ved hans Haand, sagde de til hverandre: „Sikkert er denne Mand en Morder, hvem Gengældelsen ikke har tilstedt at leve, skønt han er reddet fra Havet.‟

Kuma agafa vahe'mo'za kazageno osifa'vemo Poli azante haninkofi nege'za, zamagra'a anage hugantugma hu'za, ama'na nera vahe zamahe nefria nepigure, hankino hagerimpi frigara knare huno freno e'neanagi, tagri'ma refko'ma nehia a' anumzamo refako husiana atre'sigeno Poli'a omanigahie.

5 Men han rystede Dyret af i Ilden, og der skete ham intet ondt.

Hianagi Poli'a ana ha' osifavea tevefi rutafri atregeno ata hoza omi'ne.

6 Men de ventede, at han skulde hovne op eller pludseligt falde død om. Men da de havde ventet længe og saa, at der ikke skete ham noget usædvanligt, kom de paa andre Tanker og sagde, at han var en Gud.

Zamagra'ma antahi'zana, avufamo'a zorege mopafi traka huno frigahie hu'za nentahi'za, za'za kna kete'za mani'zana, mago'zana agritera fore osige'za, antahizazmia rukarehe hu'za ama'na nera anumzampigure hu'za hu'naze.

7 Men i Omegnen af dette Sted havde Øens fornemste Mand, ved Navn Publius, nogle Landejendomme. Han tog imod os og laante os venligt Herberge i tre Dage.

Ana kumate'ma me'nea mopagerfa, ana ti amu'nompi mopare ugagota hu'nea ne' Pabliasi'e nehaza ne'mofona, agupo mopa'a me'nea ne'mo, muse nehuno tavareno noma'are vuno, 3'a kna'mofo agu'afina tazeri so'e hurante'ne.

8 Men det traf sig, at Publius's Fader laa syg af Feber og Blodgang. Til ham gik Paulus ind og bad og lagde Hænderne paa ham og helbredte ham.

Anama hifina Pabliusi nefana amuho ave'nesino korarifa renagigeno vase'nege'za ome ke'naze. Poli'a omegeno nunamu hunteteno, avufare azana agofetu antegeno, kri'a amane hunte'ne.

9 Da dette var sket, kom ogsaa de andre paa Øen, som havde Sygdomme, til ham og bleve helbredede.

Anazama fore hige'za, maka ana ti amu'nompi mopare'ma nemaniza kri vahera anahu'za ageno kri'zamia eri amane huzmante'ne.

10 De viste os ogsaa megen Ære, og da vi sejlede bort, bragte de om Bord i Skibet, hvad vi trængte til.

Hagi zamagranena, tagrira husga hunerante'za, vunaku'ma trotra nehunke'za, ina zanku'ma atupa'ma hu'nazana ventefi eri'za ome tami'naze.

11 Men efter tre Maaneders Forløb sejlede vi da bort i et aleksandrinsk Skib, som havde haft Vinterleje ved Øen og førte Tvillingernes Mærke.

Hagi 3'a ika maniteta, ana ti amunompi kumate'ma zaho ko'ma atigeno ko'ma emani'nea Aleksandria ventefi vu'none. Ana ventemofo avuga kugaveza anumzane huno tare kogna tremokizni znamema'a me'ne.

12 Og vi løb ind til Syrakus, hvor vi bleve tre Dage.

Vuta 3'a kna (3 dei) Sirakuse kumate ome azerita mani'none.

13 Derfra sejlede vi videre og kom til Regium, og efter en Dags Forløb fik vi Søndenvind og kom den næste Dag til Puteoli.

Anantetira rugagita Regiumu uhanati'none. Masonkeno ko'atigeno zage fretegati zaho egeta anagame'a mago knarera Puteoli uhanatuna zamota,

14 Der fandt vi Brødre og bleve opfordrede til at blive hos dem i syv Dage. Og saa droge vi til Rom.

anampi mago'a tafuhe'ina ome zamageta erifore hunke'za, ke hazageta zamagranena mago sonta umani'none. Ananteti Romu e'none.

15 Og Brødrene derfra, som havde hørt om os, kom os i Møde til Appius's Forum og Tres-Tabernæ. Og da Paulus saa dem, takkede han Gud og fattede Mod.

Hago tagriku'ma emani'naze kema Romu mani'naza tafuhe'za nentahi'za vahe'ma e'nazana, Apiusi kante maketi kumapinti neageno, 3'a no mizase'za nemasaza nonteti tagri'ma tavataginakura e'naze. Poli'ma nezmageno'a hanave e'nerino, Anumzamofo muse hunte'ne.

16 Men da vi kom til Rom, [overgav Høvedsmanden Fangerne til Høvdingen for Livvagten. Dog] blev det tilstedt Paulus at bo for sig selv sammen med den Stridsmand, der bevogtede ham.

Romuma ufronke'za, kagra kavesi'zante kvama hugante'nia sondia ne'ene manio hu'za Polinkura hunte'naze.

17 Men efter tre Dages Forløb skete det, at han sammenkaldte de fornemste iblandt Jøderne. Men da de vare forsamlede, sagde han til dem: „I Mænd, Brødre! uagtet jeg intet har gjort imod vort Folk eller de fædrene Skikke, er jeg fra Jerusalem overgiven som Fange i Romernes Hænder,

Hagi 3'a gna'mofo amefi'a, Poli'a kehige'za Juda kva vahera emeritru hazageno, Juda kva vaheku anage hu'ne, Nafuheta nagra mago havizana vahetia huozmante'na tafahe'i zamu'zmara eri haviza osu'noanagi, nagrira kina vahekna hu'za Jerusalemitira navare'za Romu vahe zamazampi eme natre'naze.

18 og disse vilde efter at have forhørt mig løslade mig, efterdi der ikke var nogen Dødsskyld hos mig.

Romu vahe'mo'za nagrira refko hu'za nagete'za, katufe natrenaku hu'naze. Na'ankure nahe friku'ma hunantazana, kegafa'a nagripina omanetfa hu'ne.

19 Men da Jøderne gjorde Indsigelse, nødtes jeg til at skyde mig ind under Kejseren, dog ikke, som om jeg havde noget at anklage mit Folk for.

Hianagi Juda vahe'mo'za ana kerera ke ha' renantage'na, rankva Sisa kenakure hu'noe. Hu'neanagi nagrama antahuana mago keaga nagra'ni'a vahera huozmantegahue hu'noe.

20 Af denne Aarsag har jeg altsaa ladet eder kalde hid for at se og tale med eder; thi for Israels Haabs Skyld er jeg sluttet i denne Lænke.‟

E'ina hu'negu nagra neramage'na tamagra ne keaga huku nehue. Na'ankure Israeli vahe'mo'za zamentinti hu'za, zamage'sama nentahiza zante ana agafare nagrira ama'na kina nofira renante'naze.

21 Men de sagde til ham: „Hverken have vi faaet Brev fra Judæa om dig, ikke heller er nogen af Brødrene kommen og har meddelt eller sagt noget ondt om dig.

Hige'za anage hu'za asami'naze, Judia kazigatira kagri nanekea avona kre'za atrageta e'ori'none. Hanki tafuhe'za anantegatira e'za naneke'a eme antege, kagri havi kavukva zamofo nanekea ontasmitfa hu'naze.

22 Men vi ønske at høre af dig, hvad du tænker; thi om dette Parti er det os bekendt, at det alle Vegne finder Modsigelse.‟

Hianagi menina kagripinti kema antahinaku nehune, na'ankure mika kotegati vahe'mo'za antahu'nana ama ana kevugura (sekt) huhaviza huneramantaze.

23 Efter saa at have aftalt en Dag med ham, kom de til ham i Herberget i større Tal, og for dem forklarede han og vidnede om Guds Rige og søgte at overbevise dem om Jesus, baade ud af Mose Lov og af Profeterne, fra aarle om Morgenen indtil Aften.

Agranema atru hu'za keaga husnaza knama erinte fatgoma hutage'za, rama'a vahe'mo'za nemasefinka e'za eme negageno, ana zupa Mosese kasegefinti'ene kasnampa vahe'mo'zama krente'naza kefinti erino Anumzamofo mona kuma avu'ava zana huama huno nezmasmino, ama ana Jisasi avu'ava zante'ma zamentinti hanagu nanterana agafa huno nezmasmigeno kinaga ome ase'ne.

24 Og nogle lode sig overbevise af det, som blev sagt, men andre troede ikke.

Poli'ma kema hia kemo'a mago'amokizmia antahintahi zmia zamare agrarega zamante'ne, mago'amo'za antahi'za zamentinti huzankura zamesra hu'naze.

25 Og under indbyrdes Uenighed gik de bort, da Paulus havde sagt dette ene Ord: „Rettelig har den Helligaand talt ved Profeten Esajas til eders Fædre og sagt:

Zamagra zamagra hugantigma hu'za mago zamarimpa nosu'za, atre'za nevazageno, Poli'a vagare keaga huno, Ruotge Avamu'mo tamagehe'ima keaga huzami'neana, kasnampa ne' Aisaiampi huvazino hufatgo hu'ne.

26 „Gaa hen til dette Folk og sig: I skulle høre med eders Øren og ikke forstaa og se med eders Øjne og ikke se;

Ana vahete vunka anage huo, Tamage hutma kea antahigahazanagi, amara osu'tfaza hugahaze, tamagerafa hutma kegahazanagi, keanke oregahaze.

27 thi dette Folks Hjerte er blevet sløvet, og med Ørene høre de tungt, og deres Øjne have de tillukket, for at de ikke skulle se med Øjnene og høre med Ørene og forstaa med Hjertet og omvende sig, saa jeg kunde helbrede dem.‟

Na'ankure ama ana vahe'mokizmi zamagu'amo'a amara huno hagro osu'nege'za kema antahi'zana, zamagesamo'a antahiso'e nosie, hagi zamavurga asuki'nege'za zamavua nonke'za zamagesaretira nontahi'za, zamagu'amo'a amara osanige'za, rukrahe hu'za omesage'na zamazeri onkanamregahue hu'ne. (Ais 6:9-10.)

28 Derfor være det eder vitterligt, at denne Guds Frelse er sendt til Hedningerne; de skulle ogsaa høre.‟

E'ina hu'negu tamagra antahi ankeresazana, Anumzamo tahokehe'zana megi'a vahete atregeno e'ne hu'za zamagra antahigahaze.

29 [Og da han havde sagt dette, gik Jøderne bort, og der var stor Trætte imellem dem indbyrdes.]

30 Men han blev hele to Aar i sit lejede Herberge og modtog alle, som kom til ham,

Poli'a, agra'ama ikante mizaseno ne'mania nompina, tare zagegafufi anampina mani'nege'za, agri'ma kekure hu'za amokizmia so'e huzmante'ne.

31 idet han prædikede Guds Rige og lærte om den Herre Jesus med al Frimodighed, uhindret.

Korera osuno Anumzamofo mona kumamofo avu'ava zana hu'ama nehuno, Ramofo Jisasi avu'ava zamofo nanekea rempi hunezamigeno mago'mo'a aze'orino i'o huonte'ne.