Apostelenes gerninger 28
1 Og da vi nu vare reddede, saa fik vi at vide, at Øen hed Malta.
Ceng ami pha boeih awhtaw, cawhkaw tuilak cung ce Malta tuilak cung ti uhy, tice sim unyng.
2 Og Barbarerne viste os en usædvanlig Menneskekærlighed; thi de tændte et Baal og toge sig af os alle for den frembrydende Regns og Kuldens Skyld.
Ce a tuilak awh ak awmkhqi boeih ing kaimih ce ni toek ni teng khqi uhy. Kaimih aham mai tih law unawh aawm unyng, khaw a nawh khaw ding hy.
3 Men da Paulus samlede en Bunke Ris og lagde paa Baalet, krøb der en Øgle ud paa Grund af Varmen og hængte sig fast ved hans Haand.
Paul ing thikkohkhqi ce boem nawh mai awh a tih awh ak chy ak ngan khqui ce maih hlawk ang zaak awh ce cawn law hy, Paul ce a kut awh cuk nawh bat hy.
4 Da nu Barbarerne saa Dyret hænge ved hans Haand, sagde de til hverandre: „Sikkert er denne Mand en Morder, hvem Gengældelsen ikke har tilstedt at leve, skønt han er reddet fra Havet.‟
Ce a tuilak cung awh ak awmkhqi ing Paul a kut awhkaw khqui ak bat ce ami huh awh, “Ve ak thlang ve thlang ak him vani hy voei, tui awhkawng taw loet hawh hlai hy, amak thym phu suinaak ing a hqing am ngaih nawh ni ve,” ti uhy.
5 Men han rystede Dyret af i Ilden, og der skete ham intet ondt.
Cehlai Paul ing khqui ce mai awh phum nawh a tlawh am za qoe hy.
6 Men de ventede, at han skulde hovne op eller pludseligt falde død om. Men da de havde ventet længe og saa, at der ikke skete ham noget usædvanligt, kom de paa andre Tanker og sagde, at han var en Gud.
Thlangkhqi ingtaw a kut ce hling kaw, tlu law kawmsaw thik tlang kaw tinawh poek uhy, cehlai ami qeh khing awh awm Paul taw ikawmyihna awm am awm hy, cawhtaw amik kaw ce thaw unawh anih ve khawsa va ni hy voei tinawh poek uhy.
7 Men i Omegnen af dette Sted havde Øens fornemste Mand, ved Navn Publius, nogle Landejendomme. Han tog imod os og laante os venligt Herberge i tre Dage.
Ce a tuilak cung awh boei na ak awm Publiu a dum ce ce a venawh awm hy. Anih ing kaimih ce nik khy khqi nawh a im awh khaw thum voei ani awm sak khqi awh ak leek cana ni toek ni teng khqi hy.
8 Men det traf sig, at Publius's Fader laa syg af Feber og Blodgang. Til ham gik Paulus ind og bad og lagde Hænderne paa ham og helbredte ham.
A pa ce tlo nawh zaih hy, a sa tlo nawh tumthe awm tlo hy. Paul ing anih a venna cet hy, cykcahnaak taak pe nawh ak khan awh a kut a tloeng peek awh qoei hy.
9 Da dette var sket, kom ogsaa de andre paa Øen, som havde Sygdomme, til ham og bleve helbredede.
Cawhkaw ik-oeih ce ami huh awh, ce tuilak cung awh amik awm thlak chang boeih awm law unawh qoeinaak hu uhy.
10 De viste os ogsaa megen Ære, og da vi sejlede bort, bragte de om Bord i Skibet, hvad vi trængte til.
A mingmih ing kaimih ce nim kyihcah khqi uhy, cet hlah u sih ka mi ti awh kaimih a ngoengaihnaakkhqi boeih ce toen law uhy.
11 Men efter tre Maaneders Forløb sejlede vi da bort i et aleksandrinsk Skib, som havde haft Vinterleje ved Øen og førte Tvillingernes Mærke.
Hla thum a di coeng awhtaw, ang ming phir, Alexandria khaw awhkaw lawng, chikca awhkawng tuilak cungawh ak awm hawh, ce a lawng ing cet unyng.
12 Og vi løb ind til Syrakus, hvor vi bleve tre Dage.
Sirakuse khaw na thoeng unyng saw, cawh ce khaw thum voei awm unyng.
13 Derfra sejlede vi videre og kom til Regium, og efter en Dags Forløb fik vi Søndenvind og kom den næste Dag til Puteoli.
Ce a khaw awhkawng cet tlaih bai unyng saw Rhegium khaw pha bai unyng. A khawngawi nyn awh kham benna kaw khaw ce hli law nawh cawhkaw a khawngawi nyn bai awh Puteoli khaw ce pha unyng.
14 Der fandt vi Brødre og bleve opfordrede til at blive hos dem i syv Dage. Og saa droge vi til Rom.
Ce a khaw awh koeinaakhqi thlang vang ce awm uhy, a mingmih ing khaw khqih nyn awm pyi aham kaimih ce nik khy khqi uhy. Cawhkawng ce Rom khaw na cet unyng.
15 Og Brødrene derfra, som havde hørt om os, kom os i Møde til Appius's Forum og Tres-Tabernæ. Og da Paulus saa dem, takkede han Gud og fattede Mod.
Cawhkaw amik awm koeinaakhqi ing kaimih law hy ti aming zaak cawh, Appia hun awhkaw ik-oeih zawihnaak ingkaw savang im pakthum a awmnaak hun dyna kaimih ce ni do khqi uhy. Cawhkaw thlangkhqi ce Paul ing a huh awh Khawsa venawh zeelnaak awi kqawn nawh ang ngaih qep hy.
16 Men da vi kom til Rom, [overgav Høvedsmanden Fangerne til Høvdingen for Livvagten. Dog] blev det tilstedt Paulus at bo for sig selv sammen med den Stridsmand, der bevogtede ham.
Rom khaw ka mi pha awh, Paul taw qalkap pynoet ing doen nawh amah poek awh awm thainaak ce pe uhy.
17 Men efter tre Dages Forløb skete det, at han sammenkaldte de fornemste iblandt Jøderne. Men da de vare forsamlede, sagde han til dem: „I Mænd, Brødre! uagtet jeg intet har gjort imod vort Folk eller de fædrene Skikke, er jeg fra Jerusalem overgiven som Fange i Romernes Hænder,
Khaw thum voei a awm coengawh Paul ing Juda thlang sawikungkhqi ce khy hy. Cekkhqi boeih ce ami law awh, Paul ing cekkhqi venawh: “Koeinaakhqi, nik thlangkhqi ing ami nu pa a phung ak kalh na ikaw awm am sai hlai nyng, Jerusalem khaw awh nim tu unawh Romkhqi kut awh ni pe uhy.
18 og disse vilde efter at have forhørt mig løslade mig, efterdi der ikke var nogen Dødsskyld hos mig.
Cekkhqi ing awi a mini deng awh thihnaak khoek na thawlhnaak ikaw am ka sai dawngawh hlah aham ni ngaih uhy.
19 Men da Jøderne gjorde Indsigelse, nødtes jeg til at skyde mig ind under Kejseren, dog ikke, som om jeg havde noget at anklage mit Folk for.
Cehlai Judakhqi ing am ngaih unawh, Kaisara a ven pha aham kai ing thoeh nyng. Kak thlangkhqi ak khan awh thawlh puk aham amni.
20 Af denne Aarsag har jeg altsaa ladet eder kalde hid for at se og tale med eder; thi for Israels Haabs Skyld er jeg sluttet i denne Lænke.‟
Vawh nangmih mi hu qu unawh awi kqawn aham nik khy khqi nyng. Israelkhqi ang ngaih-unaak awh ni kai ve thiqui ing khih na ka awm,” tina hy.
21 Men de sagde til ham: „Hverken have vi faaet Brev fra Judæa om dig, ikke heller er nogen af Brødrene kommen og har meddelt eller sagt noget ondt om dig.
Cekkhqi ing, Nang akawng awh ce Judah nakawng capat am hu unyng, cekcoengawh ce nakawng amik law koeinaa u ingawm nang a seetnaak ikaw ap kqawn hlan uhy.
22 Men vi ønske at høre af dig, hvad du tænker; thi om dette Parti er det os bekendt, at det alle Vegne finder Modsigelse.‟
Cehlai nang a huhnaak ikawmyihna a awmnaak tice zaak aham ngaih unyng, a hun hoei awhkaw thlangkhqi ingtaw vawhkaw thlangboel ak thai na ak awm ve ak che ngai na kqawn uhy,” tina uhy.
23 Efter saa at have aftalt en Dag med ham, kom de til ham i Herberget i større Tal, og for dem forklarede han og vidnede om Guds Rige og søgte at overbevise dem om Jesus, baade ud af Mose Lov og af Profeterne, fra aarle om Morgenen indtil Aften.
Khaw hypoet awh Paul ing hqum aham awi amik kqawn awh, Paul a awmnaak im awh thlang khawzah ce law uhy. Mymcang awhkawng khawmy dy na cekkhqi venawh Khawsa qam awithang leek ce ak kqawn peek awh Mosi a anaa awi ingkaw tawnghakhqi ak cauk awhkawng Jesu akawng ce aming zaksimnaak aham kqawn pek khqi hy.
24 Og nogle lode sig overbevise af det, som blev sagt, men andre troede ikke.
Ak awihkqawn awhkawng thlang a vang ingtaw am cang na uhy.
25 Og under indbyrdes Uenighed gik de bort, da Paulus havde sagt dette ene Ord: „Rettelig har den Helligaand talt ved Profeten Esajas til eders Fædre og sagt:
A mimah ce oelh qu unawh, a hukhit na Paul ing vawhkaw awi ve ak kqawn awhtaw voei uhy: “Ciim Myihla ing nami pakdamkhqi venawh Isaiah hawnaak ing awitak ce vemyihna anak kqawn hy:
26 „Gaa hen til dette Folk og sig: I skulle høre med eders Øren og ikke forstaa og se med eders Øjne og ikke se;
Ve thlangkhqi venawh cet nawhtaw, Za hlai voei uk ti am zasim kawm uk ti; hu hlai voei uk ti, am hat kawm uk ti.
27 thi dette Folks Hjerte er blevet sløvet, og med Ørene høre de tungt, og deres Øjne have de tillukket, for at de ikke skulle se med Øjnene og høre med Ørene og forstaa med Hjertet og omvende sig, saa jeg kunde helbrede dem.‟
ikawtih vekkhqi ak kaw ve qep aih nawh; aming hakhqi ingawm am za thai uhy, ami mik ce him uhy. Cemyih am mantaw hu kawm usaw, za kawm uh, kawlung ing zasim kawm usaw hlat kawm uh, cawh kai ing qoei sak khqi hy kawng,’ tihy.
28 Derfor være det eder vitterligt, at denne Guds Frelse er sendt til Hedningerne; de skulle ogsaa høre.‟
Cedawngawh Gentelkhqi venawh Khawsa a hulnaak ce pha hawh nawh, a mingmih ing ngai kawm uh, tice nami sim aham ngaih nyng,” tinak khqi hy.
29 [Og da han havde sagt dette, gik Jøderne bort, og der var stor Trætte imellem dem indbyrdes.]
Ve ak awi ak kqawn awh, Judakhqi ce a mimah ingkaw a mimah aming oelh qu doena cet uhy.
30 Men han blev hele to Aar i sit lejede Herberge og modtog alle, som kom til ham,
Khaw kum hih khui cawh ce Paul ing im vat nawh awm hy. A venna ak law thlangkhqi boeih ce ak nep cana do hy.
31 idet han prædikede Guds Rige og lærte om den Herre Jesus med al Frimodighed, uhindret.
Qaal leeknaak ing ak kangkung a awm kaana Khawsa qam a kawng ce ak kqawn awh Jesu Khrih akawng ce cawngpyi hy.
