Apostelenes gerninger 28
1 Og da vi nu vare reddede, saa fik vi at vide, at Øen hed Malta.
K'aznofariyakon biats nobodts aats gúrdek'ts datsu Maltayi eteefu b wottsok'o dan nok'ri.
2 Og Barbarerne viste os en usædvanlig Menneskekærlighed; thi de tændte et Baal og toge sig af os alle for den frembrydende Regns og Kuldens Skyld.
Aatson gúrts datsmanatse beyiruwots adits shuno noosh bokitsi, manorowere awusho b́buye ak' b́wottsotse tawo aat'idek't noon s'eeg dek't boibii.
3 Men da Paulus samlede en Bunke Ris og lagde paa Baalet, krøb der en Øgle ud paa Grund af Varmen og hængte sig fast ved hans Haand.
P'awlos shooto kakudek't taawots b́gedfere, k'ees'manatse tuutson dawunz ik kesht b́kishats deshwutsat joor b́wutsi,
4 Da nu Barbarerne saa Dyret hænge ved hans Haand, sagde de til hverandre: „Sikkert er denne Mand en Morder, hvem Gengældelsen ikke har tilstedt at leve, skønt han er reddet fra Havet.”
Malta dats ashuwots dawunzo P'awlos kishats joorat b́befre bek't «Arikon ashaan kash údk ashe! aats k'aratsi jongotse jeenon b́keshalor Izar Izewer angshotse oorat kashon beyo falratse» boeti.
5 Men han rystede Dyret af i Ilden, og der skete ham intet ondt.
P'awlosmó dawunzo taawots tebdek' juuk'rat eegor gondo bín b́datsrawo b́oori.
6 Men de ventede, at han skulde hovne op eller pludseligt falde død om. Men da de havde ventet længe og saa, at der ikke skete ham noget usædvanligt, kom de paa andre Tanker og sagde, at han var en Gud.
Ashuwotswere «Andemo andek'úna bíatso b́gaapiti, wee danerawon k'irr b́dihiti» ettni bokotfera botesh. Ernmó ayoto bokore bíats gondo eegoru bodo b́k'aye bobek'tsotse boaasabiyo wonidek't «Hanuwo Izar Izeweriye!» boeti.
7 Men i Omegnen af dette Sted havde Øens fornemste Mand, ved Navn Publius, nogle Landejendomme. Han tog imod os og laante os venligt Herberge i tre Dage.
Manok noteshts beyok man ganoke aats gúrts dats mani altso puplyus datso fa'e b́tesh, ashaan b́ meyits nondek't keez aawosh sheengshdek't noon b́ ibiyi.
8 Men det traf sig, at Publius's Fader laa syg af Feber og Blodgang. Til ham gik Paulus ind og bad og lagde Hænderne paa ham og helbredte ham.
Manoor puplyos nih atsik'es'onat ac'uwoo bín detsbde'e shoodtni b́k'eyiri b́tesh, P'awlos bíyok kindt Ik'o bísh b́k'oni, b́ kishonowere bíats geddek't kashiyib́k'ri.
9 Da dette var sket, kom ogsaa de andre paa Øen, som havde Sygdomme, til ham og bleve helbredede.
Man b́wotiyakon aatson gúriyets datsmanatsi k'osh shodetsuwots waat bokashi.
10 De viste os ogsaa megen Ære, og da vi sejlede bort, bragte de om Bord i Skibet, hvad vi trængte til.
Ash ashuwotswere ime keewo noosh dek't boweyi, noon bomangitsok'onowere noosh bokitsi, markabon amoosh notuworowere noosh geyitu jamo markabats noosh bokuriyi.
11 Men efter tre Maaneders Forløb sejlede vi da bort i et aleksandrinsk Skib, som havde haft Vinterleje ved Øen og førte Tvillingernes Mærke.
Keez shashosh Maltan noteshiyakon joshman aats kaaron gúrts datsmanatse no beshitso Eskndriyaa markabats keshdek'at notuwi, merkabunu Diyosk'orosi eteetso Woteraw maat ik'wots milkito btookatse detsfe b́teshi.
12 Og vi løb ind til Syrakus, hvor vi bleve tre Dage.
Srakus kitamots no bodtsok'on manoke keez aawo nobeyi.
13 Derfra sejlede vi videre og kom til Regium, og efter en Dags Forløb fik vi Søndenvind og kom den næste Dag til Puteoli.
Mokno aats k'aaro gúúrat Regiyum kitu nobodi, manoke ik aawo nobeshiyakon muur jongo b́ jongtsosh gitl aawots putiyolus maants noami.
14 Der fandt vi Brødre og bleve opfordrede til at blive hos dem i syv Dage. Og saa droge vi til Rom.
Eshumanotsnowere daatsat bonton shawat aawo nobeysh noon bok'oni, maniyere hakono Rom maants noami.
15 Og Brødrene derfra, som havde hørt om os, kom os i Møde til Appius's Forum og Tres-Tabernæ. Og da Paulus saa dem, takkede han Gud og fattede Mod.
Romitse fa'a amantsuwots nojango boshishtsok'on Afiyos gawuyonat «Keez k'eewokuwotsi» eteefuwotsok b́borfetso noon dek'osh boweyi, P'awlos boon b́bek'tsok'on Ik'o udat kup'b́wutsi.
16 Men da vi kom til Rom, [overgav Høvedsmanden Fangerne til Høvdingen for Livvagten. Dog] blev det tilstedt Paulus at bo for sig selv sammen med den Stridsmand, der bevogtede ham.
Romits nokindtsok'on P'awlosi kotet kes' kes'f iko imt bíyal b́ beetuewk'o wosheyi.
17 Men efter tre Dages Forløb skete det, at han sammenkaldte de fornemste iblandt Jøderne. Men da de vare forsamlede, sagde han til dem: „I Mænd, Brødre! uagtet jeg intet har gjort imod vort Folk eller de fædrene Skikke, er jeg fra Jerusalem overgiven som Fange i Romernes Hænder,
Keez aawoniyere okoon P'awlos Romitse fa'a ayhuditsi een een ashuwotsi b́ s'eegiyi, bokakuwetsok'ono hank'o bíeti, «Tieshuwotso! Israe'el ash ashonat nihwots nemats tk'altso egonuworu gond fino aaliye, wotowa bako Iyerusalemn tipeyat Rom ashuwotssh besheyat ti'imeyi.
18 og disse vilde efter at have forhørt mig løslade mig, efterdi der ikke var nogen Dødsskyld hos mig.
Rom ashuwots taan boatiyakon k'irosh taan betsit weero datso bok'aztsotse hank'on taan fakshosh gawtniye boteshi.
19 Men da Jøderne gjorde Indsigelse, nødtes jeg til at skyde mig ind under Kejseren, dog ikke, som om jeg havde noget at anklage mit Folk for.
Ayhudiyotsmó taa hank'on tfakshewo bok'eftsotse Rom nugusoke taash s'iilewe eto geyik b́woti, b́wotiyaloru ti ashuwotsi ts'aamit keewo deshatseb́teshi.
20 Af denne Aarsag har jeg altsaa ladet eder kalde hid for at se og tale med eder; thi for Israels Haabs Skyld er jeg sluttet i denne Lænke.”
And itn ts'egiye itn bek'osh geeyat manowere itsh keewoshe, taa habiliyan ttipe Isra'elsh jangit imets keewi jangoshe.»
21 Men de sagde til ham: „Hverken have vi faaet Brev fra Judæa om dig, ikke heller er nogen af Brødrene kommen og har meddelt eller sagt noget ondt om dig.
Bowere hank'o ett bísh boaani, «Yhud datsatse njangosh gúút'ets wosho noosh boratse, hanok waats ashuwotsitse konuworu ngondo keewtso aaliye.
22 Men vi ønske at høre af dig, hvad du tænker; thi om dette Parti er det os bekendt, at det alle Vegne finder Modsigelse.”
Namaniru haymanotiyan b́ be beyoke ash ashuwots bok'efiruwok'o danfone, mansh níasabtso eeg b́wottsok'o shisho geefone.»
23 Efter saa at have aftalt en Dag med ham, kom de til ham i Herberget i større Tal, og for dem forklarede han og vidnede om Guds Rige og søgte at overbevise dem om Jesus, baade ud af Mose Lov og af Profeterne, fra aarle om Morgenen indtil Aften.
Aawo bísh bodetsiyakon aywotdek't b́ beyiru moo maants boweyi, bíwere guurtson kooc'ish b́borfetsosh Ik'i mengsti jangosh gawon bíasabiyo boosh kish b́ kitsi, boon amaniyoshowere Muse nemonat nebiyiwots mas'aafotse kitsfetst Iyesus jangosh boosh b́daniyi.
24 Og nogle lode sig overbevise af det, som blev sagt, men andre troede ikke.
Ik ikuwots b́aap'o boamani, k'oshuwotsmó amaneratsno.
25 Og under indbyrdes Uenighed gik de bort, da Paulus havde sagt dette ene Ord: „Rettelig har den Helligaand talt ved Profeten Esajas til eders Fædre og sagt:
Bowere boatsetseyo ik bowoterawon bok'aleyi. B́wotefere bok'aleyoniyere shino P'awlos b́keewo b́ ishoor hank'o ett b́keewi, «S'ayin shayiro Nebiyiwo Isayasn it nihotssh b́ keewtso arikee b́teshi!
26 „Gaa hen til dette Folk og sig: I skulle høre med eders Øren og ikke forstaa og se med eders Øjne og ikke se;
B́ keewts aap'o hankowa b́wotiti, ‹Ash ashaanotsok amrniye Shishonere shishetute, ernmó t'iwintsratste, Bek'onere bek'etute, ernmó nibn de'atste eree boosha,
27 thi dette Folks Hjerte er blevet sløvet, og med Ørene høre de tungt, og deres Øjne have de tillukket, for at de ikke skulle se med Øjnene og høre med Ørene og forstaa med Hjertet og omvende sig, saa jeg kunde helbrede dem.”
Ashaanots nibo kup'wtsere, Bowaazonuwere ipewutsere, boaawonuwere is'ewutsere, Hnk'o wotob́k'azink'ee, Bo aawon be'er, Bowaazon shide'er, Bonibonowere t'iwintsde'er Tmaants bo aanere, Taawere boon tkashyank'oni b́teshi.› »
28 Derfor være det eder vitterligt, at denne Guds Frelse er sendt til Hedningerne; de skulle ogsaa høre.”
«Eshe Ik'i kashiyi wosho Ik'i ash woterawwotssh woshetsok'owo dande'ere, boowere eekar bín dek'etune.
29 [Og da han havde sagt dette, gik Jøderne bort, og der var stor Trætte imellem dem indbyrdes.]
[P'awlos han b́keewiyakon ayhudiwots k'up'shdek't mooshfere manoke kesht boami.]»
30 Men han blev hele to Aar i sit lejede Herberge og modtog alle, som kom til ham,
P'awlos b́kirayits mootse gitnati s'eeno b́beeyi, b́maants weyiru ashjamwotsno dek'fee b́teshi,
31 idet han prædikede Guds Rige og lærte om den Herre Jesus med al Frimodighed, uhindret.
Ik'i mengstonowere nabfetst doonzo Iyesus Krstos jango konuwor bín b́bazirawon ááwu shuk'on b́danifoni b́teshi.
