Apostelenes gerninger 27
1 Men da det var besluttet, at vi skulde afsejle til Italien, overgave de baade Paulus og nogle andre Fanger til en Høvedsmand ved Navn Julius af den kejserlige Afdeling.
Basa ma, hofernor Festus naꞌetuꞌ fo haitua Paulus nisiꞌ mane monaeꞌ Keser sia Roma, fo naꞌetuꞌ dedꞌea na sia naa. Ana fee Paulus, no atahori bui feaꞌ ra, risiꞌ malangga soldꞌadꞌu esa, naran Yulius, fo ro se risiꞌ nusaꞌ Italia. Yulius ia, malangga monaeꞌ esa mia soldꞌadꞌu mana manea kaiser.
2 Vi gik da om Bord paa et adramyttisk Skib, som skulde gaa til Stederne langs med Asiens Kyster, og vi sejlede af Sted; og Aristarkus, en Makedonier fra Thessalonika, var med os.
Leleꞌ naa, au (Lukas) tungga o Paulus. Ma toronooꞌ esa fai, nara na Aristarkus, o tungga boe. Eni, atahori Makedonia mia kota Tesalonika. Basa hai sae ofaꞌ esa mana nema mia kota Adrimitium. Rafadꞌe rae, ofaꞌ ia neu tuli mamanaꞌ naeꞌ sia nusaꞌ Asia.
3 Og den næste Dag anløb vi Sidon. Og Julius, som behandlede Paulus venligt, tilstedte ham at gaa hen til sine Venner og nyde Pleje.
Boe ma, hai lao hela Kaisarea. Mbilaꞌ neu ma, hai losa kota Sidꞌon. Malangga soldꞌadꞌu Yulius tao Paulus no maloleꞌ, ma nafadꞌe e oi, bisa muu seꞌu nonoo mara sia madꞌaꞌ ata. Nae taꞌo naa fo, ara bisa fee Paulus saa-saa fo ana parlu sia tasiꞌ ata.
4 Og vi fore bort derfra og sejlede ind under Kypern, fordi Vinden var imod.
Basa de, hai hene seluꞌ ofaꞌ, de lao. Te anin mataꞌ a, monae na seli, de ofaꞌ a naeꞌ a nda laliꞌ sa. Ara rauli ofaꞌ, de lao tungga pulu Siprus no rae Siria taladꞌa na, fo ofaꞌ a nenebambiꞌ.
5 Og vi sejlede igennem Farvandet ved Kilikien og Pamfylien og kom til Myra i Lykien.
Mia naa, hai lao tungga tasiꞌ sia nusaꞌ Kilikia no Pamfilia mataꞌ. Hai mikindoo misiꞌ kota Mira, sia nusa Likia. Losa naa ma, hai onda lao hela ofaꞌ a.
6 Og der fandt Høvedsmanden et aleksandrinsk Skib, som sejlede til Italien, og bragte os over i det.
Malangga soldꞌadꞌu Yulius sangga ofa feaꞌ mana nae lao mia Mira nisiꞌ Italia neu. Ana hambu ofaꞌ esa, nema mia kota Aleksandria, nae lao Italia neu. De ana denu basa hai, hene ofaꞌ ata mi.
7 Men da Sejladsen i mange Dage gik langsomt, og vi med Nød og næppe naaede henimod Knidus (thi Vinden føjede os ikke), holdt vi ned under Kreta ved Salmone.
Hai lao fai hira te, ofaꞌ a naeꞌ a nda laliiꞌ sa, huu ani mataꞌ a, monaen seli. Hai lao no sususa maeꞌ a losa kota Knidus. Te anin feꞌe seli, de hai lao nggero misiꞌ a pulu Kreta, fo nenebambiꞌ mia anin a. Basa de, hai tungga tonggoꞌ esa, nara na Salmone.
8 Med Nød og næppe sejlede vi der forbi og kom til et Sted, som kaldes „Gode Havne‟, nær ved Byen Lasæa.
Hai lao no sususaꞌ tungga tonggoꞌ naa, tunggaꞌ a pulu Kreta tasi suu na. Dei de, hai feꞌe losa mamanaꞌ esa, nara na Namo Maloleꞌ. Mamanaꞌ naa, deka no kota Lasea.
9 Men da en rum Tid var forløben, og Sejladsen allerede var farlig, saasom endog Fasten allerede var forbi, formanede Paulus dem og sagde:
Atahori ofaꞌ ra hahae mbei sia naa, huu hai sae ofaꞌ dooꞌ na seli ena, te nda feꞌe losa Italia sa. Leleꞌ naa, atahori Yahudi ra fai monae na, fo roꞌe rae, Fai Hambu Ambon Mia Sala-Singgoꞌ, seli ena. Sosoa na, fai ree-anin nae losa. Boe ma, atahori ofaꞌ ra ratane rae mae sae ofaꞌ mikindoo, do hokoꞌ. Paulus rena nala ma, ana oi,
10 „I Mænd! jeg ser, at Sejladsen vil medføre Ulykke og megen Skade, ikke alene paa Ladning og Skib, men ogsaa paa vort Liv.‟
“Toronoo nggare. Au ae olaꞌ mbei. Mete ma hita sae ofaꞌ takandoo, naa, hambu sususaꞌ naeꞌ. Afiꞌ losa ofaꞌ a molo, ma mopo saa-saa ra, ma hita o mate boe.”
11 Men Høvedsmanden stolede mere paa Styrmanden og Skipperen end paa det, som Paulus sagde.
Te malangga soldꞌadꞌu a nda nau rena Paulus sa. Ana namahereꞌ a joragan, no tenu ofaꞌ a, huu ara rae lao hela mamanaꞌ naa.
12 Og da Havnen ikke egnede sig til Vinterleje, besluttede de fleste, at man skulde sejle derfra, om man muligt kunde naa hen og overvintre i Føniks, en Havn paa Kreta, som vender imod Sydvest og Nordvest.
Sia Namo Maloleꞌ naa, ofaꞌ ra nafu nda maloleꞌ sa sia fai rii-ree. Dadꞌi sira naeꞌ nauꞌ a lao mikindoo, misiꞌ kota Feniks. Ara ramahena, mete ma bisa, naa, basa hai leo sia naa, losa fai rii-ree ia basa. Feniks naa, namo maloleꞌ sia pulu Kreta, huu nenebambiꞌ mia ani muri-onas no muri-dis, ma nda hambu ree monaeꞌ sa.
13 Da der nu blæste en Søndenvind op, mente de at have naaet deres Hensigt, lettede Anker og sejlede langs med og nærmere ind under Kreta.
Leleꞌ ani onas koe-koe ma, ara rae neꞌo sira bisa pake anin naa fo lao risiꞌ Feniks. De rafadꞌe rae, “Ia, ani maloleꞌ. Ata lao leo!” Ara botiꞌ naka, ma lea laar, de hai laoꞌ tunggaꞌ a tasi suu na.
14 Men ikke længe derefter for der en heftig Storm ned over den, den saakaldte „Eurakvilo‟.
Hai lao nda dooꞌ sa ma, aibꞌoiꞌ ma sanggu anin losa. (Atahori oi, ‘ani timu-dis’). Anin naa fuu ofaꞌ a nendi nisiꞌ tasiꞌ a taladꞌa na. Atahori ofaꞌ ra nda rauli rala ofaꞌ sa, de tunggaꞌ a anin a.
15 Og da Skibet reves med og ikke kunde holde op imod Vinden, opgave vi det og lode os drive.
16 Men da vi løb ind under en lille Ø, som kaldes Klavde, formaaede vi med Nød og næppe at bjærge Baaden.
Hai laa-laa tungga ree ra, losa deka mo pulu anaꞌ esa, nara na Kauda. Leleꞌ naa, jukun na feꞌe nenepaꞌaꞌ sia ofa moko a deaꞌ. De hai lea jukun naa mitaꞌ mamate mara ofaꞌ ata neu.
17 Men efter at have trukket den op, anvendte de Nødmidler og omsurrede Skibet; og da de frygtede for, at de skulde blive kastede ned i Syrten, firede de Sejlene ned og lode sig saaledes drive.
Jukun a losa ofaꞌ ata ma, ara fefeoꞌ taliꞌ ndule ofaꞌ ao na, fo afiꞌ losa papa nara huꞌa, ma ofaꞌ a molo. Ara o ramatau, afiꞌ losa ree ra mbembesiꞌ ofaꞌ a fo ana hara sia saraꞌae Sirtis sia Afrika. De ara raꞌondaꞌ naka mana doko-doko tasiꞌ ralan, raꞌakukuraꞌ ofaꞌ a lalao na.
18 Og da vi maatte kæmpe haardt med Stormen, begyndte de næste Dag at kaste over Bord.
Anin monaeꞌ naa, humbu hai ofa ma dii-ona neu. De mbilaꞌ neu ma, atahori ofaꞌ ra nggari sudꞌi a saa ruma tasiꞌ rala reu.
19 Og paa den tredje Dag udkastede de med egne Hænder Skibets Redskaber.
Fini esa na fai, ani monaeꞌ feꞌe seli. De ara boe ramatau. Naa de, ara nggari seluꞌ sudꞌi a saa ra tasiꞌ rala reu, fo ofaꞌ a namanggafa ofaꞌ a. Ofaꞌ saa-saa nara o, atahori ofaꞌ ra nggari se.
20 Men da hverken Sol eller Stjerner lode sig se i flere Dage, og vi havde et Uvejr over os, som ikke var ringe, blev fra nu af alt Haab om Redning os betaget.
Hatuꞌ-rerelon ani monaeꞌ naa nda naloeꞌ mbei saꞌ boe losa fai hira. Lume-masu namafau, de hai nda mita relo no nduuꞌ sa. Basa hai masaloe, mae neꞌo nda misodꞌa sa ena.
21 Og da man længe ikke havde taget Føde til sig, saa stod Paulus frem midt iblandt dem og sagde: „I Mænd! man burde have adlydt mig og ikke være sejlet bort fra Kreta og have sparet os denne Ulykke og Skade.
Fai hira ia ra, hai nda mia-minu saa saꞌ boe. De Paulus noꞌe nala basa hai, de ana olaꞌ oi, “Toronoo nggaree! Sobꞌa hei tungga oꞌola ngga fo afiꞌ lao hela Namo Maloleꞌ a, naa, hita nda hambu susa basa ia sa, ma nda runggi saa saꞌ boe.
22 Og nu formaner jeg eder til at være ved godt Mod; thi ingen Sjæl af eder skal forgaa, men alene Skibet.
Te ia naa, au oꞌe basa hei fo miꞌimamateꞌ rala mara. Dei fo hita ofa na ia nambalutu. Te afiꞌ mimitau, huu atahori esa o, nda mate saꞌ boe.
23 Thi i denne Nat stod der en Engel hos mig fra den Gud, hvem jeg tilhører, hvem jeg ogsaa tjener, og sagde:
Naa fo basa hei bubꞌuluꞌ au ia, Lamatualain atahori Na, ma au hambu ue-tataos mia E. Tembaꞌ a, Ana denu ate Na esa mia sorga, nambariiꞌ mia bobꞌoa ngga. Ana nafadꞌe au nae,
24 „Frygt ikke, Paulus! du skal blive stillet for Kejseren; og se, Gud har skænket dig alle dem, som sejle med dig.‟
‘Paulus! Afiꞌ mumutau saaꞌ boe. Dei fo musi muu mundaa mo mane monaeꞌ sia Roma fo ana nggero dedꞌea ma. Lamatualain rala malole Na neu nggo, naa de Ana tao nasodꞌa basa atahori mana sia ofaꞌ ata ia ra.’
25 Derfor, I Mænd! værer ved godt Mod; thi jeg har den Tillid til Gud, at det skal ske saaledes, som der er blevet talt til mig.
Dadꞌi toronoo nggare. Hei afiꞌ masaloe. Au umehere tebꞌe saa fo Lamatualain nafadꞌe au tembaꞌ a, dei fo dadꞌi taꞌo naa.
26 Men vi maa strande paa en Ø.‟
Te dei fo ofaꞌ ia laa-laa nisiꞌ pulu esa.”
27 Men da den fjortende Nat kom, og vi dreve i det adriatiske Hav, kom det Skibsfolkene for ved Midnatstid, at der var Land i Nærheden.
Leleꞌ naa, ree-anin poꞌa naꞌamiminaꞌ ofaꞌ a, de hai laa-laa fai sanahulu haa ena mia tasi Adria. Te mbei ma fai banggi rua na ma, atahori ofaꞌ ra medꞌa na hai deka mo madꞌaꞌ ata ena.
28 Og da de loddede, fik de tyve Favne, og da de lidt længere fremme atter loddede, fik de femten Favne.
Ara dou oeꞌ a rae rahine oeꞌ a roroma na. Ara uku ma, ree rua nulu. Ofaꞌ a mata neu mbei ma, ara dou seluꞌ oeꞌ a, de hambu oeꞌ a roroma na, ree sana hulu lima.
29 Og da de frygtede, at vi skulde støde paa Skær, kastede de fire Ankere ud fra Bagstavnen og bade til, at det maatte blive Dag.
Basa se ramatau, afiꞌ losa ofaꞌ a hara neu fatu mbiaꞌ. Dadꞌi raꞌondaꞌ naka deaꞌ ra haaꞌ se. Ma basa hai hule-huleꞌ, fo manggarelo lai-lai.
30 Men da Skibsfolkene gjorde Forsøg paa at flygte fra Skibet og firede Baaden ned i Søen under Paaskud af, at de vilde lægge Ankere ud fra Forstavnen,
Te atahori ofaꞌ ra rala ralaꞌ sa, fo rae rela hela ofaꞌ a nenee. De raꞌondaꞌ jukun, tao onaꞌ rae raꞌondaꞌ naka mataꞌ ra.
31 da sagde Paulus til Høvedsmanden og til Stridsmændene: „Dersom disse ikke blive i Skibet, kunne I ikke reddes.‟
Te Paulus nafadꞌe dudꞌuꞌa deꞌulakaꞌ nara neu malangga soldꞌadꞌu no soldꞌadꞌu nara nae, “Mete ma atahori ofaꞌ ra nda rahani ofaꞌ ata sa, naa mate basa hei.”
32 Da kappede Stridsmændene Baadens Tove og lode den falde ned.
Ara rena Paulus olaꞌ taꞌo naa ma, soldꞌadꞌu ra edi-etu jukun tali na, de hela e laa-laa. De atahori ofaꞌ ra nda rela rala sa.
33 Men indtil det vilde dages, formanede Paulus alle til at tage Næring til sig og sagde: „Det er i Dag den fjortende Dag, I have ventet og tilbragt uden at spise og intet taget til eder.
Reorendu ma, Paulus kokoe basa atahori ra fo raa-rinu. Ana oi, “Nggarei rua ia, hita endoꞌ a, ma hule-huleꞌ a, no nda taa-tinu saa saꞌ boe.
34 Derfor formaner jeg eder til at tage Næring til eder, thi dette hører med til eders Redning; ikke et Haar paa Hovedet skal gaa tabt for nogen af eder.‟
Dadꞌi au oꞌe fo ata taa-tinu mbei dei, naa fo ata maꞌadere baliꞌ. Au umuhere ae, hita esa nda mate saꞌ boe. Basa hita tasodꞌaꞌ.”
35 Men da han havde sagt dette, tog han Brød og takkede Gud for alles Øjne og brød det og begyndte at spise.
Paulus olaꞌ basa ma, ana haꞌi roti, ma hule-oꞌe mbali Lamatualain sia basa se mata nara. Basa ma, ana haꞌi nala potoꞌ esa, de naa.
36 Da bleve de alle frimodige og toge ogsaa Næring til sig.
Ara rita taꞌo naa ma, rala nara manggatee baliꞌ, ma ara tungga raa boe. Basa hai mana sia ofaꞌ ata, atahori natun rua hitu nulu nee. Basa hai mia.
37 Men vi vare i Skibet i alt to Hundrede og seks og halvfjerdsindstyve Sjæle.
38 Og da de vare blevne mættede med Føde, lettede de Skibet ved at kaste Levnedsmidlerne i Søen.
Hai mia miꞌibeta ma, ara nggari hendi karon are-gandum tasiꞌ rala neu, fo ramanggafa seluꞌ ofaꞌ fai.
39 Men da det blev Dag, kendte de ikke Landet; men de bemærkede en Vig med en Forstrand, som de besluttede, om muligt, at sætte Skibet ind paa.
Manggarelo ma, atahori ofaꞌ ra rita madꞌa ata. Te ara nda ritaꞌ rae, naa, pulu bee saꞌ boe. Ara rita retaan esa, de ramahena rae, mete ma bisa, rendi ofaꞌ tungga fatu mbiaꞌ ra sia tasiꞌ naa, fo risiꞌ retaan naa.
40 Og de kappede Ankrene, som de lode blive i Søen, og løste tillige Rortovene, og idet de satte Raasejlet til for Vinden, holdt de ind paa Strandbredden.
De ara edi-etu tali naka ra sia tasi, ma raꞌondaꞌ uli a, fo neuli ofaꞌ a. Ara lea laa anaꞌ mana sia mataꞌ, fo anin nendi ofaꞌ a retaan neu.
41 Men de stødte paa en Grund med dybt Vand paa begge Sider, og der satte de Skibet, og Forstavnen borede sig fast og stod urokkelig, men Bagstavnen sloges sønder af Bølgernes Magt.
Te ofaꞌ a sara dai mbuku saraꞌaeꞌ sia tasiꞌ a rala, de hara sia naa, nda naꞌaundaꞌ saa. Boe ma, ree monaeꞌ a popoꞌa nambalutu ofaꞌ a deaꞌ.
42 Det var nu Stridsmændenes Raad, at man skulde ihjelslaa Fangerne, for at ingen skulde svømme bort og undkomme.
Soldꞌadꞌu ra rita taꞌo naa ma, ara rae tao risa atahori bui ra. Ara ramatau, afiꞌ losa atahori bui ra, nane madꞌaꞌ ata reu, fo rela.
43 Men Høvedsmanden, som vilde frelse Paulus, forhindrede dem i dette Forehavende og bød, at de, som kunde svømme, skulde først kaste sig ud og slippe i Land,
Te malangga soldꞌadꞌu Yulius ai soldꞌadꞌu nara, huu ana nae fee Paulus nasodꞌa. De ana parenda, basa atahori mana nane rahineꞌ ra, nane madꞌaꞌ ata reu.
44 og de andre bjærge sig, nogle paa Brædder, andre paa Stykker af Skibet. Og saaledes skete det, at alle bleve reddede i Land.
Ma ana denu atahori nda mana nane ralaꞌ ra sa, toꞌu papaꞌ do sudꞌi a saa, fo tungga ree ra madꞌaꞌ ata reu. No taꞌo naa, basa hai losa madꞌaꞌ ata no masodꞌaꞌ.
