< Apostelenes gerninger 27 >

1 Men da det var besluttet, at vi skulde afsejle til Italien, overgave de baade Paulus og nogle andre Fanger til en Høvedsmand ved Navn Julius af den kejserlige Afdeling.
Pawaamuwiti kala twendereyiti na mwanja mpaka Italiya, wamtuliti Paulu pamwera na watatirwa wanonga pasi pa ulolera wa Yuliu yakaweriti mkulu gwa mashonta pakati shipinga yawashishema “shipinga sha Augustu.”
2 Vi gik da om Bord paa et adramyttisk Skib, som skulde gaa til Stederne langs med Asiens Kyster, og vi sejlede af Sted; og Aristarkus, en Makedonier fra Thessalonika, var med os.
Tukweniti meli ya Adiramitu iweriti yangugenda na kupitira bandali zimu za mkowa gwa Asiya, tuyanja mwanja. Alisitariku, mwenikaya gwa Makedoniya kulawa Tesaloniki, kaweriti pamwera natwenga.
3 Og den næste Dag anløb vi Sidon. Og Julius, som behandlede Paulus venligt, tilstedte ham at gaa hen til sine Venner og nyde Pleje.
Shirawu yakuwi tusulusiyi nanga pakati pa bandali ya sidoni. Yuliu kamtendiriti Paulu viheri kwa kumluusu kawawoni waganja wakuwi na kumpanana nfiru zyakuwi.
4 Og vi fore bort derfra og sejlede ind under Kypern, fordi Vinden var imod.
Kulawa aku twendereyiti na mwanja, kumbiti kuweriti na lihega liweriti lyankuvuma kwa kanongola nentu kutuyizira kwa ulongolu, tupitiliti uwega wa shisiwa sha kupiru kweni lihega liweriti livuwa ndiri.
5 Og vi sejlede igennem Farvandet ved Kilikien og Pamfylien og kom til Myra i Lykien.
Shakapanu tulokiti bahali ya kilikiya na Pamfiliya, tusulusiiti nanga Mura, lushi lya Lukiya.
6 Og der fandt Høvedsmanden et aleksandrinsk Skib, som sejlede til Italien, og bragte os over i det.
Panu afisa ulii kawoniti meli yimu ya Alekizandiriya yaiweriti yankugenda Italiya, na hangu katukweniziya twingira mngati mwakuwi.
7 Men da Sejladsen i mange Dage gik langsomt, og vi med Nød og næppe naaede henimod Knidus (thi Vinden føjede os ikke), holdt vi ned under Kreta ved Salmone.
Tugenditi mpolimpoli kwa mashaka gavuwa na kwa ntabiku tusokiti pakwegera na Kenidu. Toziya lihega liweriti lyankali lyankutukoma, tupitira uwega wa kushana kushisiwa sha Kireti, kugenda Salumoni.
8 Med Nød og næppe sejlede vi der forbi og kom til et Sted, som kaldes „Gode Havne‟, nær ved Byen Lasæa.
Tupititi pambeku yakuwi mpolimpoli kwa ntabika tuyingiriti pahali pawapashema “Bandali nyanyi,” pakwegera na lushi lwa Laseya.
9 Men da en rum Tid var forløben, og Sejladsen allerede var farlig, saasom endog Fasten allerede var forbi, formanede Paulus dem og sagde:
Shipindi shivuwa shipititi, na hata mashaka ga kulikala pota kuliya gaweriti gaperiti kala. Vinu iweriti atali nentu kugenda na meli. Su, Paulu kawayupiti moyu,
10 „I Mænd! jeg ser, at Sejladsen vil medføre Ulykke og megen Skade, ikke alene paa Ladning og Skib, men ogsaa paa vort Liv.‟
“Watuwa, nulihola handa mwanja agu haguweri gwa ntabiku na kwa asala ivuwa kwa memiziwu ya meli hera, ila viraa kwa makaliru getu.”
11 Men Høvedsmanden stolede mere paa Styrmanden og Skipperen end paa det, som Paulus sagde.
Kumbiti afisa ulii kakwegitwi nentu na maholu ga nahoza na ga mweni kana meli kuliku galii gakatakuliti Paulu.
12 Og da Havnen ikke egnede sig til Vinterleje, besluttede de fleste, at man skulde sejle derfra, om man muligt kunde naa hen og overvintre i Føniks, en Havn paa Kreta, som vender imod Sydvest og Nordvest.
Toziya bandali ayi iweriti ndiri pahala paherepa pa kulivaga shipindi sha mbepu, wavuwa wafiriti kwendeleya na mwanja, payiwezekana mpaka Foiniki. Foiniki ndo bandali ya Kireti yaigenda kushana na kwaguzyeta mshenji na kusika na kwaguzyeta mshenji, na aku mewawezi kulivaga shipindi sha mbepu.
13 Da der nu blæste en Søndenvind op, mente de at have naaet deres Hensigt, lettede Anker og sejlede langs med og nærmere ind under Kreta.
Su, lihega lyanyanyi lya kusi lyanjiti kuvuma, nawomberi washeriti wapata lengu lyawu. Hangu wawusiya nanga, wendesha meli pakwegera nentu na mpeku ya Kireti.
14 Men ikke længe derefter for der en heftig Storm ned over den, den saakaldte „Eurakvilo‟.
Kumbiti katepu hera, lihega likalipa lishemwa “Lihega lya kusika” liyanja kuvuma kulawa kushisiwa.
15 Og da Skibet reves med og ikke kunde holde op imod Vinden, opgave vi det og lode os drive.
Lihega liikomiti meli ilii, na toziya tusinditi kulidiwira, tuyileka ijegwijegwi na lihega ali.
16 Men da vi løb ind under en lille Ø, som kaldes Klavde, formaaede vi med Nød og næppe at bjærge Baaden.
Litanda limu lyalishemwa Kauda litupingira shididini kwa liyega lilii, na patupititi kusika mwakuwi tufauliti, iweriti kwa tabu, kusalimisha mtumbwi gwa meli.
17 Men efter at have trukket den op, anvendte de Nødmidler og omsurrede Skibet; og da de frygtede for, at de skulde blive kastede ned i Syrten, firede de Sejlene ned og lode sig saaledes drive.
Wanamashi walii wagunikiti mtumbwi mngati, shakapanu wayizyengetiziya meli ngoyi na kuitawa kwa likakala. Watiriti kuwera mewawezi kugomuluwa pambeku pa Siriti. Hangu wasulusiyiti matanga na kuyileka meli ijegwijegwi na lihega.
18 Og da vi maatte kæmpe haardt med Stormen, begyndte de næste Dag at kaste over Bord.
Lipuga lyendereyiti kuvuma na shirawu yakuwi wayanja kuyasa kunja shehena ya meli.
19 Og paa den tredje Dag udkastede de med egne Hænder Skibets Redskaber.
Lishaka lya tatu, wayanja viraa kuyasa mmashi vintu vya meli kwa mawoku gawu weni.
20 Men da hverken Sol eller Stjerner lode sig se i flere Dage, og vi havde et Uvejr over os, som ikke var ringe, blev fra nu af alt Haab om Redning os betaget.
Kwa shipindi sha mashaka gatangala tuweza ndiri kuwona mshenji ama ntondi, lipuga lyendereyiti kuvuma nentu, ata litumbiru lyoseri lya kuponeka litupera.
21 Og da man længe ikke havde taget Føde til sig, saa stod Paulus frem midt iblandt dem og sagde: „I Mænd! man burde have adlydt mig og ikke være sejlet bort fra Kreta og have sparet os denne Ulykke og Skade.
Pa kulivaga shipindi shitali pota kuliya shiboga, Paulu kagolokiti pakati pawu, katakula, “Waheshimiwa, meyiweriti mbaka handa mungampikiniriti na kuleka mwanja kulawa Kireti handa mngatenditi hangu metushapili tabu ayi na asala zoseri azi.
22 Og nu formaner jeg eder til at være ved godt Mod; thi ingen Sjæl af eder skal forgaa, men alene Skibet.
Kumbiti vinu nankuwaluweni muweri na moyu, kwahera hata yumu gwenu mekahowiziyi ukomu wakuwi, meli hera ndo haiyagamili.
23 Thi i denne Nat stod der en Engel hos mig fra den Gud, hvem jeg tilhører, hvem jeg ogsaa tjener, og sagde:
Toziya lishu ntumintumi gwa kumpindi gwa ulii Mlungu mweni neni ndo gwakuwi na yomberi neni numguwira kandawiliti,
24 „Frygt ikke, Paulus! du skal blive stillet for Kejseren; og se, Gud har skænket dig alle dem, som sejle med dig.‟
kang'ambira, ‘Paulu, kotukutira! Mpaka hagugoloki pawulongolu pa Kaisari, na Mlungu, kwa lusungu lyakuwi kakutangi kwa kuwalopoziya woseri wawagenda mwanja na gwenga.’
25 Derfor, I Mænd! værer ved godt Mod; thi jeg har den Tillid til Gud, at det skal ske saaledes, som der er blevet talt til mig.
Hangu, wahishimiwa, mulipanani moyu! Toziya numjimira Mlungu kuweri hayiweri teratera ntambu yawang'ambiriti.
26 Men vi maa strande paa en Ø.‟
Kumbiti ndo mpaka hatuyaswi kumpeku kushisiwa tunga.”
27 Men da den fjortende Nat kom, og vi dreve i det adriatiske Hav, kom det Skibsfolkene for ved Midnatstid, at der var Land i Nærheden.
Pashiru pa lishaka lya lilongu na msheshi tuweriti twankukwegwa aku na aku mubahali ya Adria. Pakwegera na pashiru nentu, washima mitumbwi waliholiti kuwera wapakwegera na isi iyuma.
28 Og da de loddede, fik de tyve Favne, og da de lidt længere fremme atter loddede, fik de femten Favne.
Hangu wasakuliti utali wa bahari kwa kusulusiya lugoyi lwawatawiti shintu shitopa, wapata utali wa mita malongu msheshi. Shakapanu wapima kayi wapata mita malongu matatu.
29 Og da de frygtede, at vi skulde støde paa Skær, kastede de fire Ankere ud fra Bagstavnen og bade til, at det maatte blive Dag.
Toziya ya kutila kugomuluwa mumatalawu, wasulusiyiti nanga msheshi kumpeli kumeli, waluwa kushii kanongola.
30 Men da Skibsfolkene gjorde Forsøg paa at flygte fra Skibet og firede Baaden ned i Søen under Paaskud af, at de vilde lægge Ankere ud fra Forstavnen,
Wanamashi wafiriti kushapira, na wasulusiyiti kala mtumbwi mmashi, walipayira handa wagenda kusulusiya nanga uwega wa kulongolu kwa meli.
31 da sagde Paulus til Høvedsmanden og til Stridsmændene: „Dersom disse ikke blive i Skibet, kunne I ikke reddes.‟
Kumbiti Paulu kamgambiriti mkulu gwa jeshi ulii na wanjagila wakuwi, “Handa wanamashi awa hapeni wasigali mngati mwa mtumbwi, hapeni mlopoziwi.”
32 Da kappede Stridsmændene Baadens Tove og lode den falde ned.
Panu wanjagila walii wazidumuliti ngoyi zyaziweriti zikolera mtumbwi, waguleka gutolwi na mashi.
33 Men indtil det vilde dages, formanede Paulus alle til at tage Næring til sig og sagde: „Det er i Dag den fjortende Dag, I have ventet og tilbragt uden at spise og intet taget til eder.
Pakwegera na mandawira, Paulu kawahimiziyiti woseri walii shiboga “Kwa mashaka lilongu na msheshi vinu muwera mumashashatiku na pota kuliya, hamweni lii shintu shoseri.
34 Derfor formaner jeg eder til at tage Næring til eder, thi dette hører med til eders Redning; ikke et Haar paa Hovedet skal gaa tabt for nogen af eder.‟
Su, nuwaluwa mlii shiboga toziya mshifira su muwezi kwendeleya kulikala. Toziya ata viri yimu mumituwi yenu hapeni yagamiri”
35 Men da han havde sagt dette, tog han Brød og takkede Gud for alles Øjne og brød det og begyndte at spise.
Pakatakulita kala hangu, Paulu katoliti libumunda, kalonga maya ga shi Mlungu pamberi pa woseri, kaumega, kanja kuliya.
36 Da bleve de alle frimodige og toge ogsaa Næring til sig.
Panu woseri wapata moyu, na womberi vila waliya shiboga.
37 Men vi vare i Skibet i alt to Hundrede og seks og halvfjerdsindstyve Sjæle.
Woseri waweriti wantu mia mbili na malongu saba na sita mumeli.
38 Og da de vare blevne mættede med Føde, lettede de Skibet ved at kaste Levnedsmidlerne i Søen.
Pa kila yumu kuliya shiboga sha kwikuta, wapunguliti kutopa kwa meli kwa kuyasa viboga mubahari.
39 Men da det blev Dag, kendte de ikke Landet; men de bemærkede en Vig med en Forstrand, som de besluttede, om muligt, at sætte Skibet ind paa.
Pawushiiti, wanamashi wawezandiri kuyimana isi ilii. Ira wawoniti guba yimu yana mpeku, Waamuwa kusulusiya nanga aku handa payiwezikana.
40 Og de kappede Ankrene, som de lode blive i Søen, og løste tillige Rortovene, og idet de satte Raasejlet til for Vinden, holdt de ind paa Strandbredden.
Hangu wazidumuliti nanga na kuzileka mubahari, na shipindi shiraa ashi waziyopola ngoyi zaziweriti ziguyopa msukanu, shakapanu wagolosiya tanga yimu palongolu kukola lihega, wagenditi kumpeku.
41 Men de stødte paa en Grund med dybt Vand paa begge Sider, og der satte de Skibet, og Forstavnen borede sig fast og stod urokkelig, men Bagstavnen sloges sønder af Bølgernes Magt.
Kumbiti wasokiti pahali pena mikondu miwili ya bahari iliwona, na meli igomuluwa. Seemu ya palongolu iweriti imiruwa mumhanga pota kutikinyika. Seemu ya kumbeli ya meli iyanjiti kumegeka vipandi vipandi kwa makomangu ga likakala lya makupala.
42 Det var nu Stridsmændenes Raad, at man skulde ihjelslaa Fangerne, for at ingen skulde svømme bort og undkomme.
Wanjagira wafiriti kuwalaga watatirwa woseri kwa kutira handa wankusuga mpaka kumbeku na kutoloka.
43 Men Høvedsmanden, som vilde frelse Paulus, forhindrede dem i dette Forehavende og bød, at de, som kunde svømme, skulde først kaste sig ud og slippe i Land,
Kumbiti toziya afisa jeshi ulii kafiriti kumlopoziya Paulu, kawaberiti nawatenda hangu. Kaamuliti walii yawamana kusuga wakopoki kulawa mumeli na kusuga mpaka kumpeku.
44 og de andre bjærge sig, nogle paa Brædder, andre paa Stykker af Skibet. Og saaledes skete det, at alle bleve reddede i Land.
Na wamonga wayizi pawalikolilera mumbawu ama muvipandi vya meli vyavimegikiti. Ndo twenga ntambu yatusokiti nyanyi kumpeku.

< Apostelenes gerninger 27 >